En have med duft

Dufte påvirker sindet. Både videnskabsmænd og psykiatere erkender, at dufte har indflydelse på personers sindstemninger. Duft går direkte til hjernen uden nogen form for påvirkning, og derfor kalder dufte »minderne frem«. En af de vigtigste egenskaber, som blomsternes duft i dag kan give os er, at de synes at være virksomme mod stress, en af vor tids største sundhedsskadende faktorer. Stress betragtes af mange læger som den grundlæggende årsag til mange sygdomme. En dufthave kan derfor gøre nytte som refugium og afstressningssted efter en lang dags slid og møje. Et sted, hvor vi slapper af, glæder os over alt det smukke, vi omgiver os med, et sted, hvor drømmene om en smuk virkelighed kan skabes.

Blomster med duft

‘Rosa Helenae Lykkefund’ Foto: Winnie Poulsen

En dufthave bør varieres, så der er dufte hele året. Den bly martsviol bør plantes i et bed nær et siddested. Blandt forårsløgplanterne er det især hyacinter, pinseliljer og liljekonvaller, der dufter rigtigt dejligt.

Af de etårige duftplanter, som kan sås i maj, bør reseda, Reseda odorata, nævnes. Planten er uanseelig af ydre, ikke en der glimter i farvepragt, men duften er så vidunderlig. Den er pga. sin duft også førhen brugt som inden-dørs potteplante, hvor man klippede den ned, så den blev buskagtig og mere rigtblomstrende. Har man reseda i haven, kan den i efteråret graves op og stilles ind i vinduet til ny blomstring.

Ærteblomsten, Lathyrus odorata, bør også have plads i dufthaven, sart og afstemt i alle de blideste farvetoner. Dufter som en livsglad selvfølgelighed og skal plukkes af i en uendelighed for at få flere blomster. Den skal egentlig sås i marts/april, men har man glemt det, kan det stadig nås.

Gyldenlak, Cheiranthus cheiri, og natviol, Hesperis matronalis, er et par af de to-årige blomster, som dufter dejligt i haverne i den næste måneds tid. De skal begge sås sidst i maj, og er så klar til at fylde haven med duft næste år. Natviol bør igen få en plads i vore haver. Den blomstrer i slutningen af maj, og især ved aftentide dufter den. Natviolens letlilla eller hvide blomster tager sig godt ud i rosenbedet, mens roserne endnu er på vej.

Rosen skal selvfølgelig også være med i en dufthave, og gerne plantes sammen med solbærsalvien eller lavendelen, som styrker rosens duft.

Duftende krydderurter

Af krydderurterne bør flere have plads i dufthaven, fordi duftene er så varierede og dejlige, at man kan tage nydelsen på forskud, inden aftensmaden står på bordet.

Citronmelissen, Melissa officinalis, har en afslappende effekt drukket som te. Balsamplanten, Tanacetum balsamita, med sin mynteagtige duft, Santolina, Santolina chamaecyparissus, malurt og guldknap (rejnfan), fordi de er smukke at plante sammen med grønne planter for at fremhæve deres grå og sølveragtige skær, og fordi deres krydrede dufte virker som »jordforbindelse«.

To nyere krydderurter, som har plads i min duftende have, er citronverbena, Aloysia triphylla, og ananassalvien, Salvia rutilans. De er ikke så gode til at klare sig i vinterkulden, men kan dog overvintre på særligt lune steder udendørs, gerne med et lag grankviste over sig. De er dejlige til te eller til at tørre i potpourrier, og de burde være mere almindelige i handelen, end tilfældet er. De overvintrer også gerne i en lun havestue.

Har man en stor have, vil jeg anbefale muskatellersalvien, også kaldet skarleje, Salvia sclarea. Den sås direkte på voksestedet her i maj. Dens duft er gennemtrængende og fyldig i sensommerhaven. Den kæmpe blomsterstand er lysende og smuk; selv en enkelt stilk indbragt i stuens buket virker som røgelse til rummet.

Et træ med vellugt

Et træ kan der måske også blive plads til i haven. Vælg selv hvilket, der tiltaler mest. Den sarte duft fra et blomstrende æbletræ, eller den viltre syren og hyld. Et lindetræ, der trækker insekter til og giver en beroligende te af blomsterne. Eller den hurtigtvoksende balsampoppeltræ, der afgiver vellugt ved efterårstide, når bladknopperne falder af.

I maj kan man indfanges af den dejligste nellikeduft, skønt der ingen nelliker er. Det er den næsten stedsegrønne busk Virburnum carlesii, som har smukke først lyserøde, senere hvide blomster, der snyder os med sin blomsterduft.

Duftsnebolle er normalt en busk, men kan opstammes til et fint lille træ, som står med de yndigste hvide blomster med nellikeduft i maj. I milde vintre og på lune voksepladser kan den bevare de grønne blade. Foto: Karna Maj

Duftgeranier og amaryllis

Duftgeranier er et spændende kapitel for sig. Gartneriet i »Den gamle By« i Århus, har gjort en stor indsats for at fremme salg af vore oldemødres stueplanter, inden de helt forsvandt, og de kan i dag købes i rigtig mange steder. Enkelte geranier med duft kan overvintre ude, men de fleste bruges som stueplanter, der kan stilles ud i haven i maj og frem til oktober.

Jeg savner duften af den dejlige amaryllis, men duften har man mistet undervejs i forædlingsarbejdet for at få større og flere blomster. Jeg har oplevet at gå på en havegang i Kenya ved aftenstide, mens den blomstrede. Den duftoplevelse kan ikke beskrives, den skal opleves.