Krukker til alle

Af Renate Rosenmeier, blomsterbinder, Renate Rosenmeier

Man kan få krukker i mange forskellige størrelser og materialer. Det er smag og behag, hvilke man synes om, og hvilke planter man planter i de forskellige. Alt er tilladt i dag, og jo mere patinerede de er, desto smukkere er de i mine øjne, men igen, – vi har alle sammen forskellig smag, heldigvis.

At sætte mange krukker sammen giver et frodigt billede, og det er nemt at vande dem når de står samlet Foto: Renate Rosenmeier

Mine »krukker« er meget forskellige og der er både zinkbeholdere, trækasser, betonskåle og gamle lerpotter og jernopsatser. De har dog alle det til fælles, at de enten har hul i bunden eller har fået et lag lecakugler i bunden, for at sikre at vandet kan løbe ud.

En god plantejord og gødning er også nødvendigt, hvis planterne skal blomstre og vokse hele sommeren. Og så naturligvis vandingen, som kræver en daglig indsats, hvis de står i sol og halvskygge. Små krukker skal måske vandes to gange om dagen og de større måske hver anden dag, alt efter hvor de står med hensyn til sol og skygge. Krukker kan både stå alene eller i grupper, – det kommer an på hvilket udtryk man ønsker.

Når de stilles i grupper kan man sagtens vælge forskellige krukker, både i størrelse og materialer. Gentagelser giver et bedre helhedsindtryk og virker ikke så uroligt. Det vil sige at man sagtens kan vælge flere af de samme planter og således fordele dem i hele krukkeopstillingen. For at komme op i højden med nogle krukker kan man placere en bænk eller lignende bagerst.

Dekorative elementer som flasker eller naturmaterialer giver hele arrangementet lidt tilfældighed og struktur. Hvilke planter i hvilke farver man ønsker at plante i de forskellige beholdere er individuelt, og hvis man ønsker flere forskellige i den samme krukke, er det smukt, hvis der er høje og lave planter i.

Farvevalget er igen smag og behag. Nogle kan godt lide røde og gule
og andre igen mere pastelfarvede eller tone i tone. Tulipaner i krukker skal planlægges og lægges om efteråret, hvis de skal indgå i krukkerne om foråret.

Krydderurter er også velegnede til krukker, som placeres i nærheden af køkkenet, så de er lige ved hånden.

Generelt kan alt plantes i krukker, – så mulighederne er utallige.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Økologiens Have

Frø og blomster, også i haven

FAUSOL A/S

HORNUM – Stort udvalg af blomsterfrø

Staudestedet

Mange forskellige stauder

Bjarne’s frø og planter

Eksotiske og specielle er vores liv!

Staudemarken

Stauder tilltrækker bier, som bestøver.

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Blomstergården

Store samlinger af dagliljer og hosta

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Blomster > Krukker til alle

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider