Den naturnære prydhave

At omlægge sin have til at indeholde mere natur handler ikke nødvendigvis om at omlægge hele haven eller blot at lade det hele stå til. Det handler om at turde tænke vildt, vælge naturvenlige tiltag og give plads.

I køkkenhaver og prydhaver er det traditionelt at tænke i sæson, men dette gør sig ikke på samme måde gældende i en naturhave. Her handler det i højere grad om at arbejde langsigtet og tage højde for tiden, der allerede er gået. Det tager 30 år at etablere et 30 år gammelt krat med tilhørende mikroliv, så vi skal tænke os godt om inden vi rydder, fælder, planer ud, graver og nulstiller.

Det starter med planterne

Det er planterne, der er grundlaget for livet i haven, og planterne er groft sagt bunden af fødekæden. Jo flere forskellige planter der er i haven, jo flere forskellige insekter og andre organismer vil få mulighed for at finde føde, levesteder og ynglemuligheder.

Uden mad og drikke flytter insekterne ikke ind, og uden insekterne vil fugle og pattedyr, såsom flagermus og pindsvin, have svært ved at finde føde. Udover blomstens nektar og pollen, som selvfølgelig hyppigt besøges af sommerfugle og humlebier, er plantens stængel, frø og blade en uhyre vigtig fødekilde. F.eks. er over 70 arter af insekter tilknyttet lancet-vejbred, selvom dens blomst ikke er insektbestøvet.

Men det er ikke helt lige meget, hvilke planter man planter og bevarer i sin have. Som tommelfingerregel er de hjemmehørende planter bedre for insekterne end de ikke-hjemmehørende.

Hvilke planter er hjemmehørende?

Det bedste bud på en definition af hjemmehørende arter er arter, der forekommer inden for deres naturlige udbredelsesområde og spredningspotentiale uden indblanding fra mennesker.

Nye arter kommer hele tiden til Danmark, både naturligt indvandrende og arter, der er spredt enten bevist (som mange afgrøder og haveplanter) eller som blinde passagerer i afgrøder eller ved anden transport. Disse arter kaldes eksoter og kan i visse tilfælde være eller blive invasive. Hjemmehørende arter kan per definition ikke være invasive.

Ved at fokusere på hjemmehørende arter af planter i sin beplantning kan man bidrage positivt til den lokale biodiversitet, da de er vigtige føde- og levesteder for de hjemmehørende dyre- og insektarter.

Mange af insekterne i Danmark er i hele eller i dele af deres levetid specialiserede i, hvilken fødekilde de kan leve af. Man kan enten vælge at fokusere på planter, der har et stort antal insektarter tilknyttet eller vælge en specifik plante, der inviterer en udvalgt art ind i haven. Hvis man planter tørst, kan man være heldig, at ens have giver liv til næste års citronsommerfugle, da larven af citronsommerfugl lever af og på tørst.

Udover at havens planter kan være hjemmehørende, kan man vælge at gå efter de arter, der naturligt optræder i landskabet omkring ens have og på den måde styrke den lokale forekomst af insekter og andet liv. Der kan være ret stor forskel på en naturlig flora (og dermed fauna) i en have i Nordjylland sammenlignet med en have på Sydsjælland. Hvis man bor udelukkende med marker eller by omkring sig, er det knap så vigtigt, men hvis man bor tæt op ad gode naturområder, er der stor værdi i at arbejde aktivt på at styrke disse.

Dertil skal man selvfølgelig også se på havens helt lokale forhold og udnytte disse bedst muligt. Er haven sumpet, er arter som eng-nellikerod og kattehaler et bud. Er området tørt og sandet, så gå efter gul snerre og blåklokke.

Hvor får du planterne fra?

I Danmark har vi ca. 1.500 forskellige arter af buske, træer, blomster og bregner, der anses som hjemmehørende, og fordi fokus er nyt, er alle arter ikke udbudt i handlen kommercielt. Hvis der er en god fauna i nærområdet, har de måske allerede spredt sig ind i ens have, eller de kan komme af sig selv, hvis man giver dem tid og plads til at komme frem. Når man først får øjnene op for de vilde blomster, kan det være forbløffende, hvor mange der dukker op af sig selv.

Udbuddet af hjemmehørende planter i plantecentrerne er dog stærkt stigende. For ganske få år siden var det stort set kun det ukrudt, som gartnerne ikke havde fået fjernet, der kunne regnes for hjemmehørende. Selv har jeg i flere omgange været på rov i gartnerierne i de afdelinger, de endnu ikke har fået luget og fundet både gederams og majgøgeurt som ukrudt, jeg fik lov at hjælpe gartneren af med.

Stille og roligt er der kommet et udvalg af insektvenlige planter frem – desværre oftest uden funktion, fordi mange af dem reelt er eksoter (morgenfrue, californisk guldvalmue eller marokkansk torskemund), der måske nok i deres egne udbredelsesområder er gode insektplanter for faunaen, men som den danske fauna måske ikke har så stor glæde af.

Dertil har fokus i mange år været på honningbien som insekt i haven, og hvad denne var glad for opfattedes som god for alle insekter. Hvis frøposerne viser flotte billeder af honningbier og monarksommerfugle, kan man oftest regne med, at indholdet ikke tilgodeser de vilde danske insekter.

De seneste par sæsoner har der været et øget salg af hjemmehørende arter både i plantecentre og supermarkeder, og man har kunnet købe eksempelvis alm. røllike, blåhat og lancet-vejbred. Mange plantecentre har også oplevet at brænde inde med deres indkøb, måske fordi folk allerede har planterne i haven eller ikke er opmærksomme på, at det er muligt at bruge disse planter i blomsterkummer eller altankassen.

Man kan også skaffe planterne ved at spørge naboen eller andre bekendte med haver, om de har planter, man kan få frø eller stiklinger fra. Flere steder arrangeres der fælles frøindsamlingsture i naturen, og man må gerne grave planter op, hvis man har fået tilladelse af ejeren. Dog er der visse planter, såsom alle vilde orkidéer, der er fredede, og som aldrig må graves op.

Hvis man graver planter op, der skal flyttes, så klip dem godt ned, og sørg for at få så meget rodnet med som muligt. Placér planten under lignende forhold, som den kom fra. På den måde kan man godt flytte gederams, almindelig kællingetand eller merian fra naboen og ind i sin egen have.

Hjemmehørende træer og buske har man i mange år kunnet købe i store bundter a 25 eller 50 stk. som barrodsplanter, da disse traditionelt bruges i læhegnsbeplantninger. Det er de færreste, der har plads til så mange tørst, benved eller vildæble i haven, så her må man gå flere sammen eller dele ud til naboerne. Efterhånden har plantecentrene fået et bedre udbud af hjemmehørende buske og træer, så man nu kan købe dem stykvis i potter.

Drømmen om den vilde eng

Der har også været en øget efterspørgsel på frøblandinger til blomsterenge de senere år. Det giver i mange tilfælde god mening, og hvem drømmer ikke om en duftende og farverig blomstereng med et rigt summende liv?

Det er dog sjældent, at man får, hvad man ønsker i den sammenhæng, eller også er det biodiversitetsmæssige resultat ikke særlig interessant. Især skal man overveje, hvad man ødelægger for at lave en udsåning. Hvis der blot er en græsørken, kan det virkelig ændre noget i en positiv retning at grave den op og sørge for flere blomsterressourcer på området.

Men tid er (groft sagt) lig med biodiversitet. Det tager lang tid for urterne at få fodfæste, og hvis der allerede er bare lidt urter i græsset, bør man hellere fokusere på at forbedre forholdene for dem og måske supplere med planter fremfor at nulstille arealet. Dertil er udsåninger af frøblandinger tit præget af enårige arter, og disse kan have svært ved at frøså sig selv, især hvis der er græs at skulle kæmpe imod. En frøblanding er lidt som at skyde med spredehagl, og hvis den ikke er afstemt efter forholdende, vil det være svært at forudsige hvilke frø, der faktisk får fat.

Jeg har selv prøvet flere typer af frøblandinger og flere af dem på rent sand. De er flotte, men ser ensartede ud det første år, hvor de typisk er præget af okseøje og valmuer. Allerede året efter har græsset igen fået overtaget, og det er kun arter som vild gulerod, slangehoved og lægeoksetunge, der har kunnet stå imod, og disse arter trives i forvejen på og omkring mine forsøgsarealer.

Har din have områder med kællingetand, eller har naboen en stor mængde vild gulerod, kan dit fokus være at styrke disse ved at luge græsset væk omkring dem, sørge for at de får lys og luft om foråret, så de ikke drukner i langt vådt og vissent græs og selvfølgelig lade dem vokse, indtil de har modnet og spredt deres frø.

Hvis du har et bed, som du ved skal omlægges til næste år, så er der omvendt ingen grund til at gå efter de flerårige arter. Her kan det være rigtig interessant at sørge for en insektbar af nektarholdige enårige arter, der kan tilbyde de voksne og almindelige insektarter en god drink i farten.

Frø kan også forspires, som vi kender det fra den mere traditionelle prydhave. Der er dog det forbehold, at mange vilde frø er svære at styre, da de ikke er avlet eller dyrket til optimal spiring som de kultiverede køkkenhaveurter eller prydblomster, og spiringsgarantien er derfor mindsket. Arter som kattehale, merian, blåhat og vild gulerod kan dog sagtens indsamles som vilde frø og forspires og udplantes, hvor man gerne vil have dem.

Er det en god idé at så en vildeng-blanding?

Heldigvis kommer der flere og mere målrettede frøblandinger på banen, men en klassisk vildeng-blanding vil typisk bestå af enårige arter som kornvalmue, kornblomst, klinte og flerårige arter som alm. røllike, hvid okseøje, trævlekrone, hulkravet kodriver, merian og moskus-katost. Visse blandinger indeholder helt op til 20–30 arter.

Disse er alle gode allroundarter, der kan trives under forskellige forhold, men jordbund og plejeforhold vil altid afgøre, hvilke af de udsåede arter, der klarer sig bedst. Hvis man har særligt skyggefulde, våde eller tørre forhold, kan man med fordel vælge en blanding med færre, men mere målrettede arter. Jo flere ting du kan tjekke af på nedenstående liste, jo mere mening giver det at så en vildeng-blanding i din have.

• Haven er omgivet af enten by eller marker.
• Der er ingen græs på arealet.
• Der er ingen særlige blomster eller fredet natur i haven.
• Der er kun få eller ingen blomster på arealet.
• Der er mere end 300 m til områder med naturlige frøkilder.
• Jorden er næringsfattig.
• Den valgte frøblanding er tilpasset forholdene i haven.
• Der er ingen tilførsel af næringsstoffer fra nærtliggende arealer.
• Det er muligt at fjerne afklip fra arealet.
• Arealet er sydvendt og solrigt.
• Arealet ligger tæt på en busk- eller træbevoksning.