Bibernelle

Bibernelle har nogle smukke blade og særprægede blomster. Foto: Anemette Olesen

Bibernelle, Sanguisorba minor, stammer fra Sydeuropa, og kom hertil i 1600- tallet som lægeplante i klosterhaver.

Bibernelle

Bibernellen er en krydderurt med stedsegrønt, bregneagtigt løv, og den opnår en højde af 40 cm. De grovtandede blade sidder i flade rosetter. Blomsterne er uden randblomster, og den øverste del er rødlig, mens den nederste del er grøngul. Planten blomstrer fra maj og til september.

Dyrkning

Bibernelle trives fint i en tør og let jord, der helst bør være kalkrig.

Planten formeres fra frø, der udsås i havens jord i maj, eller forsås inden døre i potter. Planten er flerårig og sætter fine nye blade i foråret.

Hvis man vil bruge den i salat sommeren igennem, er det en god ide at så nye planter, for det er de unge blade, der smager bedst.

Fjern blomsterstanden før udvikling, så der levnes energi til nye bladskud. Lad evt. et par blomster sidde tilbage, hvis man skal høste frø til videre såning.

Bibernelle i mad

Bladenes smag er let agurkeagtig, ligesom hjulkrone, men den kan også have en let nøddeagtig smag. Blade kan høstes løbende fra forår og til juli. Roden kan opgraves om efteråret og bruges i supper og te.

I Tyskland finthakkes en forårssalat med kørvel, bibernelle og hjulkrone. Urterne kan også finthakkes til urtesmør. De dekorative blade kan pynte på smørrebrød og i sommerdrinks eller ved garnering af supper og sovse.