Saflor er både en fin snitblomst, farvetidsel og dens frø presses til tidselolie. Foto: Anemette Olesen
Saflor, Carthamus tinctorius, bliver også kaldt for farvetidsel og er en etårig plante med grenede, glatte stængler. Bladene er lancetformede med takket kant. Orange eller solgule, rørformede småblomster danner blomsterkurven.
Da saflors frø er særligt olieholdige, bruges de til tidselolie, der er god til dressinger. De røde farvestoffer i blomsten er brugt til farvning af tøj og i kosmetik, og de tørrede blomster er også blevet brugt som erstatning for ægte safran. Prøv at koge blomsterne med i risretter, i kartoffelmos eller i omeletter, så det får en safrangul farve. Drys også friske blomster, der er pillet fra hinanden, over salater.
Planten stammer fra Ostindien og er i dag en populær snitblomst, som fås i handelen om sommeren. Med denne blomst i haven kan du forære utallige flotte buketter væk.
Frø sås i maj, og blomster kan høstes i løbet af august.
Søg i forhandlerguiden:
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Mange slags frø til lækre krydderurter
Over 200 forskellige sorter krydderurter
Flerårige spiselige planter til haven
Billige solide stauder – Se webshoppen
Ingefær er godt mod bl.a køresyge/kvalme
Alt til den økologiske have
Mange spændende krydderurter
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Krydderurter > To- og flerårige > Saflor
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…