Haveportulak

Haveportulak kaldes også sommerportulak og skal ikke forveksles med vinterportulak, der tilhører sin egen planteslægt.

Siden jeg første gang for mange år tilbage smagte haveportulak, Portulaca oleracea, har jeg syntes, at grønsagen fortjener større opmærksomhed i de danske køkkenhaver.

Haveportulak har dejlige, kødfulde, saftige og sprøde blade med en let syrlig smag. Den syrlige smag kommer til dels fra oxalsyre. Bladene gør sig godt i de fleste salatskåle, og iældre havebøger kan man læse, at haveportulakkens saftige, sprøde stængler blev syltet og nydt som en delikatesse.

Planten har det højeste indhold af de sunde omega 3-fedtsyrer, som er kendt hos bladgrønsager, og har også et meget højt indhold af protein, antioxidanter og mineraler. De attraktive kulinariske egenskaber har gjort, at jeg gentagne gange har forsøgt mig med at dyrke haveportulak.

Den danske sommer er for ustabil til, at haveportulak klarer sig godt på friland. Man kan godt så eller plante på friland, men køligt, gråt og blæsende vejr vil let resultere i små, blege og svedne blade, som ikke rigtigt frister til at blive spist. De seneste par år har jeg fundet frem til en for mig overkommelig måde at dyrke haveportulak på, så nu er den blevet en uundværlig del af mine hjemmedyrkede afgrøder. Jeg får et glimrende resultat ved nu udelukkende at dyrke haveportulak i drivhus.

Fra maj måned sår jeg med nogle ugers mellemrum frem til engang i august. Jeg sår frøene i urtepotter, så planterne kommer til at stå med få centimeters afstand. Jeg foretrækker at dyrke i store potter, gerne på 2 liter, da de kan rumme vand og næring til længere tid. Haveportulak er mere tørketolerant end f.eks. basilikum, som jeg også dyrker i potter i drivhus, men den giver størst høst ved en jævn vandforsyning. Jeg tilfører ikke næring under væksten – planterne må klare sig med den næring, der er i den pottejord, jeg har sået i.

Efter 3–4 uger har planterne en størrelse, så jeg kan høste af dem. Jeg klipper toppene af alle planterne i potten over de nederste blade og bruger dem hele med stængler i salaten. Planterne skyder igen fra bladhjørnerne på de tilbageblevne blade, og jeg kan på den måde høste flere gange.

Haveportulak bliver flere steder i Europa – bl.a. i Holland – værdsat mere end herhjemme. Flere steder dyrkes i planterne i bakker, lidt på samme måde som vi herhjemme dyrker karse. Ofte sås frøene meget tættere, end jeg er nået frem til, er det optimale i min dyrkning.

Haveportulak findes også i en udgave med større, gullige blade. Jeg foretrækker den grønbladede udgave, der tilsyneladende kan stå længere tid i stampe uden at gå i blomst end den gulbladede.