Bønner – typer og sorter

Havebønner kan være grønne, lilla eller gule, de kan være tynde eller tykke, flade eller runde. Og de er enten lave buskbønner og rankende stangbønner.

De inddeles efter bælgens udformning og farve og anvendelse i følgende typer:

Perlebønner
Perlebønner har korte og næsten helt runde bælge – de kan igen deles i haricots verts med hvidlige bønner og ­haricots noirs med sorte bønner. De bruges som hele grønne bønner.

Brydbønner
Brydbønner har lidt større og tykkere bælge end perlebønner, og de giver et vægtmæssigt større udbytte. Kan også snittes.

Voksbønner
Voksbønner er gule og med en lidt anden bønnesmag. Kan også snittes.

Snitbønner
Snitbønner er brede, flade bønner, der, som navnet siger, er egnede til at snitte. Tidligere blev de brugt til stuvede bønner, men i moderne madlavning er det nok den mest anvendelige bønnetype, da den kan bruges til bønnesalat, i supper og mange grønsagsretter. De har en rigtig god bønnesmag. Borlottobønner, som egentlig regnes som en frøbønne, er også fine som snitbønner, inden de udvikler frø.

Frøbønner
Frøbønner, f.eks. borlotto- og cannellinobønner, er specielt velegnede til delikatessen umodne bønnefrø. En del bønnesorter kan bruges på samme måde, hvis man ikke får dem høstet i tide. Frøbønner skal altid koges.

Brydbønner kan være grønne eller lilla – mens de gule smagsmæssigt adskiller sig og har sin egen type og kaldes voksbønner. Foto: Karna Maj

Et udvalg af bønnesorter af forskellige typer

Tidlighed: Tidlige sorter kan høstes efter ca. 50–55 dage. Middeltidlige sorter fra 55–65 dage. Sene sorter fra ca. 65–70 dage. Ofte er udviklingstiden længere end opgivet, da forholdene ikke altid er optimale.