Dyrkning af auberginer

Lad det være sagt med det samme. Aubergine, Solanum melongena, er ikke den nemmeste afgrøde at få et godt udbytte af i en dansk køkkenhave.

Dyrkningen minder i store træk om tomater, men aubergineplanterne kræver mere varme og en længere vækstsæson, og så skal de passes godt med vand og gødning undervejs.

Når det lykkes, er det dog en fornøjelse at kunne høste auberginer i et væld af forskellige farver og former, der ikke ligner de traditionelle lilla auberginer fra supermarkedet.

Såning

Aubergineplanter vokser langsomt, så for at få et godt udbytte i en dansk sommer, skal frøene forkultiveres indenfor i marts eller begyndelsen af april. De kan også startes i februar under plantelys. Jeg sår to frø i en 9 cm’s potte og fjerner den svageste, når de spirer frem. Det sparer en prikling, og den blivende plante kan uforstyrret gro videre.

Auberginer er varmeelskende planter, og det gælder allerede fra den spæde start, hvor frøene spirer bedst ved 21–25 C. Det øger spireevnen at lægge frøene varmt et døgn før såningen.

Når spirerne kommer frem, skal de have lys og omkring 18 C. Planterne pottes op, når rødderne har nået bunden af potten. Vær forsigtig ved omplantningen, da spirerne er skrøbelige, og nogle sorter har små pigge. Sker omplantningen for sent, kan aubergineplanter have tendens til at stoppe med at vokse og begynde at blomstre.

Udplantning

Med en oprindelse i troperne i Afrika og Asien kræver det en varm sommer at få en god høst af auberginefrugter dyrket på friland. Men den danske sommer er lunefuld, så derfor dyrker de fleste auberginer i drivhuset eller i krukker i en lun del af haven.

Jordtemperaturen skal være over 16 C og gerne 18 C for at sikre en god kontinuerlig vækst. Jeg planter dem som regel ud i drivhuset fra sidst i maj. Kølige forår trækker jeg udplantningen til juni.

Der er uenighed, om auberginer kan tåle at blive plantet dybere, end de står i potten, som man kan gøre med tomatplanter, der er blevet for høje og ranglede. Nogle mener, at det giver et større rodsystem, som planten kan trække vand og næring gennem, hvor andre har oplevet, at den del af stænglen, der er under jordoverfladen, rådner.

Jeg har fået det råd at plante dem i en dybde, så de første kimblade er lige over jordoverfladen. Det har virket fint, og nye rødder er groet ud fra den del af stænglen, der kom under jorden. Jeg planter dem med 50 cm’s afstand.

Varme og lys

Planterne vokser langsommere, hvis luftens temperatur kommer under 20 C. Kommer der pludselig en periode med køligt vejr, kan man overdække planterne med dobbelt lag af fiberdug på buer. Det kan hæve temperaturen et par grader.

Levende lys eller en drivhusvarmer kan også holde temperaturen oppe på kølige forårsnætter. Temperaturer under 10 C sætter væksten i stå.

Den optimale lufttemperatur for auberginedyrkning er 23–24 C i dagtimerne. Det har især betydning fra udplantningen, til frugterne begynder at vokse frem. Det er svært at sikre i et uopvarmet drivhus, men mindre optimale forhold kan også gøre det. Dog skal temperaturen helst ikke under 10 C på noget tidspunkt. Så er det frem med fiberdugen.

Aubergineplanterne kræver lys for at trives. Derfor dur det ikke at plante dem i den tætte skygge under tomatplanterne i drivhuset. Let skygge fra mindre omfangsrige planter kan godt gå, hvis der er mange planter at tage hensyn til, når drivhuset plantes til.

I et godt fyldt drivhus har jeg set stanniol på jorden under peber- og aubergineplanterne for at reflektere lys op på planterne. Det skal jeg afprøve næste år.

Den drilske bestøvning

For høj varme kan dog også være et problem. Selve planten kan trives, hvis den vandes tilstrækkeligt i en periode med varmt sommervejr, men over 35 C begynder varmen at påvirke blomsternes pollen og dermed frugtsætningen. Skygge og udluftning kan sænke temperaturen.

I det hele taget kan det drille lidt at få gang i frugtsætningen. Manglende bestøvning, ujævn vanding, omskifteligt vejr eller for lidt eller for meget varme kan få planterne til at smide blomsterne, før de bliver til frugter.

Auberginer får flotte stjerneformede blomster i lilla og hvide farver, der minder om kartoffelplantens, som de også er i familie med.

Det kan føles svært at skulle fjerne den første blomst, når den endelig viser sig. Men får den lov at blive, kan planten i værste fald nøjes med at sætte denne ene blomst og efterfølgende frugt i tryg forvisning om, at nu har den opfyldt sit livsformål om at formere sig. Jeg fjerner derfor de første to til tre blomster for at få planten til at gå i panik og sætte flere blomster.

Nogle auberginesorter kan være lidt tricky med bestøvningen. Som udgangspunkt er auberginer selvbestøvende, men det er som om, at de ikke altid er klar over det. Derfor giver det et langt mere sikkert udbytte med flere planter af forskellige sorter.

Kommer der ingen frugter ud af de første blomster, kan man hjælpe frugtsætningen på vej med en lille pensel, der som en summende bi føres fra blomst til blomst.

Det er naturligvis også en god idé at lokke bier ind i drivhuset med bi-venlige blomster. Jeg giver også gerne planterne en forsigtig rystetur, når jeg går den daglige runde i drivhuset, så lidt pollen rystes løs.

Opbinding og støtte

Når planterne er 30–35 cm høje, kniber jeg topskuddet på de høje sorter. Jeg lader derefter to hovedstammer vokse op. Er der pladsmangel i drivhuset, kan man nøjes med én hovedstamme. De bliver op til 1,5 m høje afhængig af sorten.

Samtidig med plantningen sætter jeg støttepinde, så jeg ikke skal forstyrre rødderne ved at gøre det senere. Nogle sorter får ganske store og tunge frugter, hvorfor opbinding er nødvendigt. Kompakte sorter med mindre frugter behøver ikke altid støtte.

Sygdomme og skadedyr

Auberginer er ikke mere sarte end så mange andre drivhusplanter i forhold til sygdomme og skadedyr, men de har nogle af de samme udfordringer som peber- og tomatplanter, som de også er i familie med.

Ligesom tomatplanter angribes aubergineplanter ofte af skimmel. Fjern de skimlede steder, så snart de opdages, så angrebet bremses i tide. Klip stilken af tæt på stammen, når frugterne høstes, da den udgør en risiko for svampeangreb på planten.

Blomster, der ikke udvikler sig til frugter, kan man fjerne med fingrene, da de visne blomster ellers kan udgøre en adgang for skimmelangreb. Det samme gælder blomster, der bliver siddende i enden af frugter, i stedet for at falde af af sig selv.

Er planten meget tæt, kan man fjerne nogle af bladene for at øge luftcirkulationen og sænke risikoen for angreb af skimmel og meldug.

De skadedyr, der oftest går på auberginer, er bladlus, mellus, spindemider og heller ikke auberginer er skånet for snegle. Bladlusene kan fjernes forsigtigt med fingrene eller spules af med en vandstråle.

Jeg har med held brugt offerplanter under aubergineplanterne som forebyggelse mod bladlus. Tallerkensmækker er en lækkerbisken for bladlus, og har de valget mellem dem og aubergineplanter, sætter de sig som regel på tallerkensmækkerne. Samme planter skal efter sigende også afskrække mellus. Måske er det årsagen til, at jeg ikke har haft særlig mange mellus i drivhuset.

Spindemider har jeg været forskånet for, men jeg har hørt andres erfaringer, hvor rovmider tilsyneladende har den største effekt. Et jævnligt brusebad med lunkent vand på bladenes over- og underside modvirker også angreb af spindemider.

Vand og gødning

Sunde planter er mere robuste overfor angreb af sygdomme og skadedyr, og aubergineplanter kræver masser af vand og gødning for at trives. De bryder sig dog ikke om at stå i gennemvåd jord, og de vil hellere have solopvarmet vand end det kolde gys fra vandhanen. Jeg vander op til et par liter pr plante pr dag i højsommeren i drivhuset, i ydersæsonener noget mindre.

Især nyplantede planter kan let overvandes og gå ud, mens rødderne sidst på sæsonen er så langt nede i jorden, at der ikke er samme risiko eller behov for vanding.

Aubergineplanterne skal holdes i god vækst med gødning. Jeg tilføjer en skovlfuld kompost i hullet, når jeg planter dem ud og vander derefter med hjemmelavet gødning af kulsukker cirka hver fjortende dag, når blomstringen er begyndt.

Man kan selvfølgelig bruge mange andre gødningsformer. Gøder man tomatplanterne med en særlig tomatgødning, kan den også bruges til aubergineplanterne, mens frugterne er på vej. Men det er vigtigt at holde øje med planterne, inden man gøder. For meget næring giver mange blade og få og sent udviklede blomster, mens for lidt giver mange små blomster, der ikke udvikler sig til frugter.

Høst og frø

Auberginefrugterne har en udviklingstid på 80–110 dage (fra såning til høst) alt efter sorten og sommervejret. Høstperioden er oftest august–oktober i drivhuset. Man skal ikke vente for længe med at høste, for så stopper planten med at sætte nye frugter.

Modsat andre frugter, er smagen og teksturen faktisk bedst, når de endnu ikke er fuldt udvokset. Størrelsen afhænger af sorten, men for mange af de mest almindelige sorter er en længde på 8–12 cm et godt tidspunkt at begynde at plukke dem på. En høstklar aubergine er skinnende og fast i kødet, men giver en smule efter, når man trykker på den. Stænglen skal være grøn.

Sidst på sæsonen fjerner jeg de umodne frugter, som jeg kan se, ikke vil nå at blive til noget. Det giver de resterende, større frugter bedre muligheder for at modne.

Hvis frugten begynder at blive mat i skindet, får bløde pletter og svulmer op på midten, er det tegn på, at den er blevet overmoden og ved at sætte frø. Er det et flot eksemplar, kan man lade den blive på planten, til den bliver gullig og meget overmoden, hvorefter man kan tage frø af den.

Der er ikke overvældende mange frø af forskellige auberginesorter til salg. Jeg har købt frø i England og Tyskland, hvor udvalget er større. Herhjemme har Fuglebjerggaard et pænt udvalg af frøfaste sorter, man selv kan tage frø af.

Auberginer på friland

Har man ikke mulighed for at dyrke auberginerne i et drivhus, kan man forsøge sig med friland, hvor udplantingstidspunktet er lidt senere (start-midt juni). Jeg har gjort forsøget i nogle år, men der er stor forskel på udbyttet af de samme sorter dyrket på friland og i drivhus, særligt i våde og kolde somre.

Sorter som ‘Black Beauty’, ‘Long Purple’, ‘Rima’ og ‘Kamo’ samt småfrugtede sorter som ‘Lea’ og de aflange ‘Fairy Tale F1’ er lidt mere hårdføre og egnede til friland. Auberginerne er dog stadig krævende med hensyn til læ, varme og lys, så de skal plantes et beskyttet sted.

En krukke på en lun terrasse eller i en lun krog af haven er også et udmærket sted at dyrke auberginerne under åben himmel, fordi de kan flyttes rundt, hvis vejret i en periode bliver dårligt.

Mine erfaringer med udendørs krukkedyrkning er, at det er bedst til de kompakte sorter (f.eks. ‘Rosa Bianca’, ‘Morden Midget’ og ‘Udumalpet’), og så kan man forlænge høstsæsonen ved at sætte krukkerne ind i drivhuset, når agurkeplanterne kan ryddes.

Anvendelse

Auberginer kan ikke spises direkte fra planten, da de tilhører natskyggefamilien og indeholder giftstoffet solanin i rå tilstand. Blomsterne og bladene er også uspiselige.

Tilberedt er auberginefrugterne dog meget anvendelige, særligt hvis de får godt med tid til at blive møre og rigeligt med fedtstof, gør de sig godt i ratatouille, moussaka og godt krydrede gryderetter eller bare grillede som tilbehør,

Der går sejlivede rygter om, at auberginefrugter er bitre og skal saltes, før de kan bruges. Det i sig selv kan afholde nogle fra at dyrke dem. Rygtet er dog overdrevet. Dyrker man de nyere sorter og tager frugterne, inden de bliver store, og frøene begynder at modne, så undgår man stort set risikoen for bitterhed.

///Artiklen er et eksempel på en artikel, som er bragt i Praktisk Økologis medlemsblad (nr. 01–2025). I artiklen i bladet er der desuden en oversigt med en kort beskrivelse af de 20 forskellige auberginesorter, der er nævnt i teksten her på siden.

Praktisk Økologi er foreningen, der står bag Havenyt.dk, og som medlem af foreningen får man bl.a. det inspirerende medlemsblad seks gange om året.///

Læs mere om de mange andre fordele ved et medlemskab af Praktisk Økologi her >