Hvis man interesserer sig for planter, har man af og til brug for at kunne slå op og finde enten det danske eller botaniske navn. Og hvad er det korrekte navn på en plante? Ofte har samme plante jo flere navne.
I den netop udgivne Anbefalede plantenavne kan man hurtigt finde det botaniske navn, hvis man har det danske eller det danske, hvis man har det botaniske. I bogen kalder man i øvrigt det botaniske navn for det videnskabelige navn. Navnelisten er udarbejdet af Plantenavneudvalget og udgivet af Plantedirektoratet for at fremme en ensartet anvendelse af plantenavne. I en kort indledning kan man læse mere om plantenavne og udvalgets kriterier ved navngivning.
Bogen, som omfatter ialt 7.700 danske og importerede kultur- og prydplanter, grønsager, træer og buske samt lægeplanter og ukrudtsarter er opdelt i to dele:
Hvis planten har flere navne, er det markeret med fed skrift, hvilket navn det anbefales at bruge.
Bogen er et gedigent opslagsværk, kan hentes som pdf fil (9,1 MB) på Plantedirektoratets hjemmeside.
Den er illustreret med et mindre antal akvareller og sort/hvide plantetegninger af kunstneren Ingeborg Frederiksen.
Hans Arne Jensen, Folmer Arnklit og Jørgen Jensen: Anbefalede plantenavne. Gads Forlag i samarbejde med Plantedirektoratet. 372 sider. Indbundet. 199,– kr. ISBN 87–12–04028–2.
De tre forfattere har i 2007 udgivet en endnu mere omfattende bog »Plantenavne. Dyrkede og vilde planter«, hvor der er videnskabelige navne på 14.700 dyrkede og vilde planter, og mange er desuden forsynet med et anbefalet dansk navn. Bogen er udgivet på Forlaget Biofolia – den kan købes via Samfundslitteratur.dk, så længe lager haves (et par hundrede tilbage i okt. 2014).
Søg i forhandlerguiden:
Læs boganmeldelser i Praktisk Økologi
Se alle bøgerne i webshoppen
Køb bogen Fantasilater
»KRYDDERURTER« bogen for urteelskere
Bøger om ingefær.
Bøger om hønsehold.
Her er du: Forsiden > Inspiration > Bøger > Anbefalede plantenavne
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…