Gyldendal farveflora

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

I de fleste hjem står der en farveflora. Når der overhovedet er grund til at nævne en ny af slagsen, er det, dels fordi den er stor og med mange oplysninger, dels den har farvenøgler. Vægten gør den ikke specielt velegnet til at komme med på travetur.

Og hvad er så farvenøgler? Når man skal finde en blomst, man har set, er første indtryk farven for den, der ikke er trænet i botaniske overvejelser. Man kommer hjem fra traveturen og leder efter en lilla blomst, som havde en gul midte og lidt lignede en lille marguerit. Og så starter man normalt fra en ende af med at bladre.

Her er det, farvenøglerne hjælper. Der er tolv sider med hver 25 små minibilleder af blomster i alle farver og plantefamilier. Det smarte er, at man kan slå op på en side med lilla blomster, og vupti indsnævres hele søgningen til et lille billede med en henvisning til Kurvblomstfamilien side 194. Og her er planten så: Strandasters.

Til gengæld skal man læse forordet (og hvem gør det?) for at vide, hvad farvestriberne øverst på alle sider betyder. Det hentyder til inddelingen i træer/buske, blomstrende planter og fredede planter. Her havde det været godt at blive varskoet om, at når farvestriben pludselig skifter fra grøn til rødlig, så er det fordi man nu er i afsnittet med fredede planter – især da det ikke på tekstsiderne står, at de er fredede.

Floraen indeholder desuden gode skematiske tegninger af planters bygning.

Der er ialt 544 velillustrerede vilde danske planter. Plantetegningerne er i farver, de er meget vellignende og udført af bogens forfatter Kirsten Tind.

Kirsten Tind: Gyldendals farveflora. Gyldendal. 2001. 447 sider. Pris 249 kr.

Kommentarer

Der er 0 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Økologiens Have

Se alle bøgerne i webshoppen

Landsforeningen Praktisk Økologi

Læs boganmeldelser i Praktisk Økologi

Urteskolen.com

Bøger om ingefær.

Rosenbud

Bøger om hønsehold.

Naturplanteskolen

Køb bogen Fantasilater

Gartneri Toftegaard

»KRYDDERURTER« bogen for urteelskere

Her er du: Forsiden > Inspiration > Bøger > Gyldendal farveflora

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider