Joy Larkcoms bog »Creative Vegetable Gardening« er en stor flot bog med masser af farvebilleder af kreative og flotte køkkenhaver, nogle anlagt efter den klassiske stil kendt fra den ornamentale urtehavestil med strengt geometrisk opdelte bede, urterne udplantet i mønstre, flotte flisebelægninger, lave hække osv. Som det kan f.eks. ses i haverne ved Château Villandry i Frankrig eller Barnsley House i England. Måske lidt for dekorativ – mange kvadratmeter med pink pyntekål på række og geled er måske i overkanten til danske haver.
Men – som det også understreges i bogen – er der andre mindre formelle måder at bruge de designregler, som knytter sig til det, franskmændene og englænderne kalder en potager. Man finder sin egen stil – det behøver ikke at være strengt geometrisk opdelt, man kan lige så godt plante frit i grøftekantsstil som i mønstre. Man må finde sit eget kompromis mellem produktivitet og dekoration. I små haver, som potageren også er meget velegnet til, er der ikke plads til brede gange og høje brede hække. Enhver må finde sin egen udgave, efter sit eget temperament, efter havens størrelse og beliggenhed. Og i bogen er der mange billeder fra haver med forskellig stil.
Joy Larkcom har ikke kun besøgt mange forskellige potagerer, men har også selv anlagt nogle stykker, og hun giver med sin bog et godt grundlag for selv at gå i gang. Bogen gennemgår de designmuligheder, som det er en god ide at overveje inden og mens, man anlægger en sådan have. Men måske vil det være en god ide først at afprøve, om man er til den slags haveleg.
En virkelig inspirerende og flot bog, hvis man er til andet en kartoffeldyrkning i lige rækker.
Joy Larkcom: Creative Vegetable Gardening. Abbeville Press. 1997. 210 sider. Stort format, indbundet. ISBN 0–7892–0352–9
Søg i forhandlerguiden:
»KRYDDERURTER« bogen for urteelskere
Læs boganmeldelser i Praktisk Økologi
Køb bogen Fantasilater
Bøger om ingefær.
Bøger om hønsehold.
Se alle bøgerne i webshoppen
Her er du: Forsiden > Inspiration > Bøger > Creative Vegetable Gardening
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…