Linné fik sat orden på planterne

Naturen blev fortrukne forskningsområde for Carl von Linné, der blev født i Råshult i Sverige i 1707. Han foretog mange videnskabelige ekspeditioner i Sverige, hvor han indsamlede og bestemte planter.

Systema Naturae

Allerede som 28-årig udgav han værket Systema Naturae, hvor han opstillede et taksonomisk system til at klassificere dyr og planter. Systemet er en struktur, der starter med de forskellige riger og arbejder sig ned til de forskellige arter. Planter kategoriserede han i rige, række, orden, familie, slægt og art.

I systemet tilhører enhver plante én art. Arter, som har mange fællestræk, er i samme slægt, og slægter, som har bestemte fællestræk, er i samme familie. F.eks. består læbeblomstfamilien af planter, som bl.a. har fællestrækkene kantet stængel, modsatstillede blade og læbeblomster. Blandt slægterne i læbeblomstfamilien er bl.a. lavendel, anisisop, tvetand, timian, salvie. Hver slægt består igen af flere forskellige arter. For salvies vedkommende kan man bl.a. skelne mellem engsalvie, steppesalvie og lægesalvie.

Slægtsnavn og artsnavn

Linnés store fortjeneste har været at konstruere et navngivningssystem, det såkaldte dobbeltnavnesystem, hvor alle naturens planter både får et slægtsnavn og et artsnavn. F.eks. har lægesalvie navnet Salvia officinalis og steppesalvie hedder Salvia nemorosa. Det første er slægtsnavnet og det andet ­artstilføjelsen.

Nationale navne kan være anledning til meget rod. Hedder Salvia nemorosa nu ­staudesalvie, småblomstret salvie eller steppe­salvie? Med navngivningssystemets udgangspunkt i slægt og art, har vi en systematik, som giver mulighed for en ensartet navngivning af planter, og som betyder, at vi kan tale planter sammen over landegrænserne.

Planteskilte kan indeholde mange brugbare oplysninger, og Linné har æren for at plantefolk kan kommunikere entydigt omkring den enkelte planteart. Men det er en stor arbejdsindsats for en besøgshave at udarbejde og vedligeholde de mange skilte. Foto: Karna Maj

Varieteter og underarter

Systemet er naturligvis endnu mere nuanceret end som så i dag, hvor man også opererer med varieteter og underarter. Varieteter (der forkortes til var.) er dele af arten, som afviger, men ikke nok til at udgøre en selvstændig art. Det samme gælder underarter/subspecies (forkortes ssp.), men de afviger endnu mere end varieteterne.

Sortsnavne

Når vi har med planter i kultur at gøre, er klassifikationen udbygget med sortsnavne. F.eks. findes der i dag mange forskellige sorter af arten Salvia nemorosa – både Salvia nemorosa ‘Ostfries­land’ med blålilla blomster, Salvia nemorosa ‘Blauhügel’ med blå blomster og Salvia nemorosa ‘Rosenwein’ med rosa blomster og mange flere.

Det linnéske system er internationalt

Det linnéske system er nu accepteret og gældende over det meste af verden. Linnés ideer er altså under stadig udvikling og forudsætningen for, at vi har nogenlunde styr på planter både i naturen og i kultur.