Ukrudt på godt og ondt

Dette er et uddrag af en artikel, der blev bragt i Praktisk Økologis medlemsblad 03–2019, der udkom i starten af maj 2019. Se mere om, hvordan du kan få fat i hele artiklen sidst i teksten.

Jeg har tidligere arbejdet på forskningscentret AU Flakkebjerg, hvor vi lavede forsøg med tidsler. Der blev plantet flere parceller med tidsler, som blev behandlet på forskellige måder. Alle parceller blev luget, så tidslerne fik optimale vækstbetingelser. Efter et par år begyndte tidslerne mod al forventning at vokse dårligt og gå ud. Ukrudt er altså ikke altid nemt at dyrke, da det kræver helt specifikke vækstbetingelser.

Vi skal i princippet ikke bekæmpe ukrudt, men komme det i forkøbet så det ikke behøver at komme.

Pioner- og kulturjord

Den klassiske økologi taler om økosystemets succession. Hermed menes, at naturen har en naturlig stræben fra pionerstadiet til høj biodiversitet.

Eftersom de fleste ukrudtsarter er pionerplanter, handler det om at skabe en sund, frugtbar kulturjord, så vores kulturplanter trives bedre, og ukrudtet ikke vil have en mission, men forsvinde af sig selv.

Forståelsen af forskellen på pioner- og kulturjord er et af de vigtigste redskaber til at forstå, hvorfor der er ukrudt, og hvordan det kan minimeres.

Med vores måde at dyrke på har vi en tendens til at føre jorden tilbage til pionerstadiet. Ved at holde jorden bar og udføre overdreven jordbearbejdning ødelægger vi især svampenes habitat og antallet af mikroorganismer. I det konventionelle landbrug bruges herbicider og fungicider, som er dårligt for jordens mikrobiologi, i økologisk dyrkning bekæmpes ukrudt ofte ved jordbearbejdning og ved at holde jorden bar. På den måde skabes de bedste betingelser for ukrudt – jorden bankes tilbage til pionerstadiet.

Bekæmpelse af ukrudt

Den nemmeste og bedste måde at bekæmpe ukrudt på er overfladisk kultivering. Selv det sejeste ukrudt vil dø med tiden, hvis man fjerner den øverste grønne del, hvor fotosyntesen foregår.

Mit favorit redskab er kultivatoren, som løsner jorden uden at skære den. Det handler om at kultivere de øverste 2–3 cm af jorden og at gøre det tit. Det bedste tidspunkt er, når jorden lige er tørret lidt op efter regnvejr. På den måde kan man komme igennem en have hurtigt, og samtidig er det et hyggeligt arbejde, hvor man lige kommer rundt og hilser på planterne helt uden at bukke sig.

Mange tror, at det er bedst at bekæmpe ukrudt, når det er blevet stort, men faktisk er det bedst at bekæmpe ukrudt, før man kan se det. Det tager en til to uger for et frø at spire og blive til en meget lille plante. Hvis man kommer forbi med kultivatoren på dette stadie og løsner jorden overfladisk, tørrer det lille frø/plante ud og dør lynhurtigt, og der er ikke noget ukrudt, der skal bæres væk til komposten.

Denne metode har en meget positiv sidegevinst. Når jorden bliver løsnet overfladisk, brydes kapillæreffekten, og der fordamper mindre vand fra jorden.

Dette er et uddrag af en længere artikel om ukrudt på godt og ondt. Vil du gerne læse resten af artiklen og få blandt andet 8 gode råd til at opbygge en frugtbar kulturjord og dermed minimere ukrudtstrykket samt et omfattende skema over de mest dominerende ukrudtsarter, deres foretrukne voksesteder, positive egenskaber, hvad deres tilstedeværelse er et symptom på samt forslag til løsning på problemet, så meld dig ind i Praktisk Økologi. Så kan du bestille gamle medlemsblade, ligesom du fremover vil få masser af spændende og faglige artikler om praktisk økologi i de nye medlemsblade.

Læs mere om alt det, du får ud af et medlemskab af Praktisk Økologi og bliv medlem her >