Nogle tanker om det, at avle dræbersnegle

Jeg har på redaktionen modtaget dette indlæg om at dræbersnegne ligefrem trives ved vores højbede i træ, idet jeg har iagttaget det samme, bringer jeg Gert’s observationer. Måske er det bedre at bruge tid og resurser, på andet end at ramme både køkkenhaver og prydbede ind i træ, metal og andet godt. Herunder følger Gert’s indlæg.

Der er ikke meget tilbage efter et besøg af sneglene Foto: Gert O. Johansen

Kloge folk har fortalt pressen, at det ikke er et slemt snegleår i år
De samme folk er velkomne til at gå en tur sammen med mig rundt om huset. Jeg er ikke »sneglehysterisk«, men jeg ville gerne undvære de slimede bæster. Når jeg går en runde i haven, plejer jeg ikke at tælle mine trofæer, blot at aflive dem hurtigt og humant. Men i dag gjorde jeg en undtagelse, jeg talte 106 snegle, hvoraf mange var i fuld gang med at grovæde mine planter, og for øvrigt kunne jeg hente nok en portion snegle mindre en halv time senere. Det er alt for let, og ikke særlig klogt at generalisere ud fra oplevelsen på et enkelt sted.

Sneglende har en fantastisk lugtesans. Mindre en 10 minutter efter at jeg har »aflivet« første hold, så sidder der ofte en eller flere samme sted i gang med at æde kadaverne.

At avle dræbersnegle
Jeg har over nogle dage, aftener og morgener prøvet at iagttage sneglenes adfærd lidt nærmere. Hvordan og hvornår går de til angreb, og ikke mindst hvor kommer de fra. Og især det sidste er jo ret tankevækkende.

Jeg har i en del år dyrket en køkkenhave, i nogle ikke ret høje bede, afgrænset med nogle ubehandlede lærketræsbrædder.

Når jorden i bedene skiftevis vandes godt igennem af regnen, og ind imellem tørres ud i perioder uden nedbør, så ses det at der dannes revner eller hulrum imellem brædderne og jorden og ligeledes i hulrum under brædderne. Hvis man selv var en slimet snegl, som ikke tåler at blive udtørret, så er det ideelle opholdssteder i perioder, hvor de ikke er på arbejde. Ynglesteder bliver det også til, i de næsten altid fugtige spalter ved og under brædderne, er de også ideelle til snegleæggene. Hverken mennesker eller de dyr der eventuelt kunne have interesse i at finde æggene, finder dem aldrig.

På vej i skjul for dagen, så sneglen er klar til nattens aktivitet Foto: Gert O. Johansen

I dag hvor snart enhver plantekasse eller –kumme er blevet forfremmet, med ret til at kalde sig for højbede. Så tror jeg, at mange af de haveejere, der forkøber sig i sneglehegn, sneglegift, sneglefælder og andet smart isenkram, nok i højere grad skulle stoppe dette Sissyfosarbejde med den evige kamp imod udyrene. For samtidig med tilbyder de nemlig de allerbedste opholds- og ynglepladser. Det er efter min bedste overbevisning som et skridt frem, og to tilbage.

Flot ser det ud med de træ indrammede bede, men det lader til at det faktisk kan give bagslag Foto: Gert O. Johansen

Her hos mig er det besluttet, at mine bede i nærmeste fremtid konverteres til højbede som man oprindelig anlagde dem, nemlig blot med jordbede uden kanter, lidt højere end gangene imellem bedene. Når man har kunnet bruge det før, så kan jeg også bruge det fremover.

Stadig haveglad på trods
Gert O. Johansen