Effektive såbakker af affald

Når man skal lave småplanter eller udplantningsplanter, er det en fordel at dyrke planterne adskilt. Det letter arbejdet ved udplantning og reducerer skader på de små planters rodnet. I handlen findes der forskellige former for såbakker, som sikkert er ganske udmærkede. Man kan også bruge forskellige andre løsninger som f.eks. æggebakker, mælkekartoner, yoghurtbægre osv, men de rummer enten for lidt eller for meget jord, fylder for meget og er uhåndterlige i større mængde.

Trapezplader giver sekskantede planterum

Det er nemt at lave et alternativt system af brugte tagplader, de såkaldte trapezplader. De bruges meget bl.a. på carporte og terrasser. Som tagplader er holdbarheden ikke så imponerende, og derfor skiftes de ret tit. I stedet for at køre pladerne på genbrugspladsen, kan man genbruge dem direkte.

Som navnet siger, har disse plader en trapezprofil. Dvs. når man lægger to plader mod hinanden – ryg mod ryg – så får man sekskantede rum. Det er i disse sekskantede rum, småplanterne skal gro.

Man saver pladerne op i strimler på tværs af bølgerne. En skarp, fintandet sav er udmærket. En vinkelsliber med en tynd skive beregnet til rustfrit stål er også glimrende. Bredden af strimlerne bestemmer jorddybden. 8–12 cm er nok meget passende og giver plads til et godt, dybt rodnet. Længden af strimlerne tilpasses den kasse, som man bruger.

Eksempel på en såbakke i en lukket plastkasse med hævet bund og kapillærmåtte af karklude. Foto: Jens Peter Mølgaard

Kasser

Hvis man vælger en kasse med huller i bunden, f.eks. en kasseret brødkasse, kan den sættes på jorden i drivhuset, sådan at såjorden har forbindelse med jorden nedenunder. På den måde kan såjorden suge fugtighed op nedefra, og rødderne har mulighed for at vokse lidt nedenud af kassen. En anden mulighed er at placere kassen i en »underskål«, så der kan vandes nedefra.

En vandtæt kasse giver mulighed for at lave et vandreservoir i bunden af kassen. Vælger man denne løsning, skal trapezstrimlerne hæves fra bunden og en kapillærmåtte hænge ned i vandreservoiret. Kapillærmåtten kan være et par kasserede karklude.

Når man vælger kasse, er det en god idé at kigge efter »glas + gaffel-mærket«. Dette mærke betyder, at materialet er godkendt til opbevaring af fødevarer, og man må formode, at det så også er uskadeligt for planter.

Såning

Kassen pakkes med trapezstrimler, og der fyldes såjord i. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle rum fyldes uden luftlommer. Det er nemmest, hvis jorden er løs og evt. sigtet. Kassen rystes, og jorden trykkes let til. Med lidt øvelse får man jorden til at sætte sig, så der lige mangler den mængde jord, som skal til at dække frøene. Og så er det såtid. Afhængigt af planteart kan der bredsås eller puttes et til flere frø i hvert rum. Til slut drysses dækjord på, og der rettes af.

Udplantning

Når det er tid til udplantning, sættes kassen lidt på skrå, og den første række planter trækkes op med trapezplader. Næste række står nu frit og kan tages op én efter én, hvorefter en strimmel plade fjernes, og endnu en række planter står frit osv. Nemt og enkelt.

Når planterne skal plantes ud, fjerner man en trapezplade ad gangen, og så kan man let få fat i en hel række planter, som har udviklet et stort og godt rodnet. Foto: Jens Peter Mølgaard