Porrer

Bortset fra kartofler og grønkål er porrer nok den mest almindelige grønsag i danske haver. Hvis man vælger de rette sorter, kan man være selvforsynende med friske porrer fra september til april.

Porrer er en af de grønsager, som det virkelig kan betale sig at dyrke. Ikke kun målt i penge, men det er rart det meste af året lige at kunne hente en eller to helt friske porrer, når man har brug for det.

En gammel kulturplante

Porre, Allium porrum, er en ældgammel kulturplante, der formodes at stamme fra den vilde Allium ampeloprasum, som er hjemmehørende i Sydeuropa og pudsigt nok også findes på Øland. Porren er forholdsvis sent blevet en almindelig dyrket grønsag i Danmark. Porre er en toårig plante, som sætter blomst og frø 2. år.

Valg af sorter

Hvis du vil have friske porrer hele vinteren, skal du vælge sorter, som kan tåle frost og vinterens omskiftelige vejr. Det er sjældent, at det er muligt købe porreplanter med sortsnavn på. Køb derfor planter i et gartneri, som du stoler på, eller forkultiver i hvert fald vinterporrerne selv. Du kan også så en række vinterporrer direkte på friland i april, men de bliver dog ikke helt så store som de udplantede.

Hvis du er storforbruger af porrer, så er det en god ide med to sorter. En efterårssort, der giver et stort udbytte af tidlige, langskaftede porrer af en fin kvalitet, som kan snittes fint med i en salat. Desuden en vintersort – de er ret kortskaftede og lidt mere grove, men giver et sikkert udbytte af friske porrer hele vinteren.

Forkultivering af porrer

Det er vigtigt, at porrer afhærdes over minimum en uge inden udplantning. Foto: Karna Maj

Der er ikke svært at lave porreplanter. De sås i sidste halvdel af marts i kasser i drivhuset. I bunden af kassen lægges en god kompostjord, derover et lag såjord, hvorpå frøene bredsås – og ikke alt for tæt. Der dækkes med ½–1 cm jord, som trykkes let til med håndfladen. Såjorden skal være tilpas fugtig, og der gives en let overbrusning efter såningen, hvorpå kassen dækkes med klar plastfolie, til kimplanterne er spiret frem. Porreplanter skal have rimelig plads, så tynd til 2 cm afstand mellem planterne. Planterne bør beskyttes mod frost, da det ellers senere kan give stokløbere.

Først i maj flyttes kasserne på friland til afhærdning en til to uger før udplantning.

Udplantning

Porreplanter tager ikke skade af at stå i kasserne, så vent med udplantning til faren for nattefrost er ovre, og der er et par overskyede dage, gerne med regn.

Porrer foretrækker en dybmuldet, ikke for stiv jord med en høj Ph-værdi og rigeligt med kvælstof og kalium. Tilfør jorden et godt drys dolomitkalk eller træaske inden udplantning.

Porrer kan plantes med forskellig afstand. Hvis man vil have dem på tykkelse med et babylår, skal de stå med stor afstand (50 cm mellem rækkerne og 15 cm afstand i rækken). Men i dag vil mange gerne have tyndere porrer på 2–4 cm i diameter. Den tykkelse opnår man ved på god, velgødet jord at plante 5 rækker på et 125 cm bredt bed og med ca.10 cm mellem planterne. Det giver ca. 150 porrer på et 3 m langt bed, så porrer er bestemt også en velegnet afgrøde til små haver.

Porrer bør man plante i render – ikke så meget af hensyn til hypning for at få hvide skafter – men for nemt at kunne holde dem rene for ukrudt. I starten er det lettest simpelthen at kvæle ukrudtet ved at løsne jorden mellem rækkerne og forsigtigt hakke lidt fin løsnet jord ned i renderne, men pas på kun at dække op om skaftet, ikke ind omkring bladene.

Gød med jorddække

Porrer undersået med jordkløver i juli – billedet er fra først i august. Foto: Karna Maj

Når rillen er dækket, kan man fortsætte ukrudtsbekæmpelsen med hypning, som giver hvide porer, men lavere vitamindindhold. Derimod giver hypning ikke væsentlig længere skafter – her er det bedre at vælge sorter med lange skafter. Dyrkningsmæssigt er det langt bedre at holde ukrudtet væk ved at jorddække med kompost, da det holder på fugtigheden og gøder.

Porrerne vokser sparsomt i begyndelsen, men først i juni skal de have noget at leve af, hvis jorden ikke allerede er gødet. Tilfør et lag godt omsat kompost nederst og dæk med f.eks. et lag græsafklip. Derefter tilføres, efterhånden som planterne vokser, mere og grovere kompost. Hvis man ikke har jorddækkemateriale nok, kan man midt på sommeren i stedet for underså porrebedet med jordkløver.

Porrer vokser mest i efteråret og er derfor perfekte til økologisk dyrkning, da jorddækket i den lune eftersommer hurtigt formulder og frigiver en del kvælstof.

Dæk med blade

I november er det en god ide at lægge et tykt lag blade mellem porrerne, så de ikke kommer til at mangle vand i frostvejr, da det kan skade porrerne. Det sikrer samtidig, at man kan hente porrer i frostvejr. Ved hård frost bør man dog grave et antal op og slå dem ind, så forsyningen er sikret. Spis efterårsporrerne og de store vinterporrer først, da de små porrer og vinterporrerne bedst tåler vinterens kulde. Hvis man har flere, end man kan nå at bruge, kan de fryses ned.

Sædskifte og sygdomme

Porre er god til blandingskultur, da den først skal bruge megen plads sidst på sæsonen. Den trives godt mellem gulerødder, selleri og broccoli, og efter mine erfaringer også mellem bønner, selv om litteraturen siger noget andet.

Porrer angribes sjældent af skadedyr, når man bruger blandingskultur.

Porremøl er dog et problem nogle steder. Det kan løses effektivt ved at alle i lokalområdet venter med at plante porrer til efter Grundlovsdag, hvorved man undgår at porremøllenes 1. generation af æg – den anden lægges i juli–august. Ved begyndende angreb skæres angrebne blade af og brændes.

Ved kraftigt angreb kan man overveje at behandle med bakteriepræparatet Bacillus thuringiensis – forhandles under forskellige navne, bl.a. Dipel.

I de senere år har der været konstateret rustangreb på løg og porrer i nogle haver. Rustangrebet ødelægger ikke porrerne, men det ser uappetitligt ud, og man må fjerne de yderste blade. Hvis det er et problem, så plant med større afstand, så mikroklimaet bliver mindre fugtigt.