Havens farver i maj

Af Susanne Mørk-Jensen, fredag, 27. maj 2005

Nu har vi haft det hele her i maj: tørke, regn, hagl og nu snevejr. Det sidste havde ikke noget med vejrguderne at gøre; det er nemlig et fænomen, som vores store kirsebærtræ står for hvert år midt i maj. Ud over bede, græs og grus og ind ad åbne vinduer og døre daler hvide kronblade stille og roligt. Nu glæder vi os til kulminationen på næste fase i træet: modning og høst. Sådan et stort træ sætter absolut sit præg på en have, og hvis det står fornuftigt i forhold til skyggegivningen er det næsten uvurderligt.

Kirsebærtræet er et overdådigt syn, når det blomstrer. Foto: Susanne Mørk Jensen

Den mest fascinerende begivenhed i vores kirsebærtræ er blomstringen. Hvis der altså er vejr til, at bierne går på vingerne. Det står på i ca halvanden uge, og da er vi hver dag henne og høre om »træet siger, som det skal«. For det er sansehave, der »vil noget«. Det lyder, som om hele træet er levende – hvad det også er. Af mange tusind bier på befrugtningsarbejde for løn udbetalt i nektar.

Men vi har jo også mange træer i børnestørrelse. Og netop nu, da varme og vand er kommet til stede i gode mængder, gror græsset omkring disse træer med stor kraft. Derfor har min mand kimet havecentre og skovfolk ned for omsider at fremskaffe en skovhakke, der er særlig velegnet til at bide i det kraftige græstæppe. Når hakkearbejdet er ovre, lægges et godt lag halm/hestemøj omkring hvert træ.

Havens farve her sidst i maj tid er en sanseoplevelse, som man kan blive mere og mere afhængig af med alderen. Selv om der kommer flere forskellige farver hen på sommeren, synes jeg ikke det overgår maj måneds generøse udladninger af grønt. Overalt i vores have stritter, hænger, nikker og kravler friske saftigt-grønne planter, som tavse skjuler alt, der associerer til grå vinter. Har man øje for det, er der utallige nuancer: bregnerne, bøgebladene, græsset, granernes friske »dupper«, staude-vortemælken (lysende gul-grøn) bærmisplernes rød-grønne nuancer, og mange har hver sine små variationer i nuance og skyggevirkning.

Mispler har vidunderlig sarte rød-grønne farver i maj. Foto: Karna Maj

Og så er der nogle kontrasterende farver, der lyser op og understreger det grønne: lakrøde kornelgrene, næsten giftigt violette judaspenge, lyserøde æbleblomster, mættet orange kvædeblomster.

I disse dage er det også kørveltid, altså den vilde kørvels tid. Den har jeg en svaghed for, og vi har den i det eneste af vore haverum, som er »vildt med vilje«. Her står den nu med sine florlette hvide blomsterstande og ser mægtigt pyntelig ud i det uklippede græstæppe, hvis mangfoldighed også omfatter følgende herligheder (som dog ikke blomstrer nu): Mange forskellige løgplanter, anemoner, erantis, natpragtstjerne, havepest (en køn klokkeblomst, som man KUN skal indlade sig med i vilde haverum), knopurt m. fl. Jeg har lige lavet en del akelejer (såede i potter i drivhuset for små 2 mdr. siden), som også skal plantes derud i sommer.

Det muntre hjørne med bla. næsten giftigt violette judaspenge Foto: Susanne Mørk Jensen

Det eneste sted, der ikke er farvemættet nu er køkkenhaven. Den er næsten sort bortset fra jordbærplanterne, der er i fuld blomst ligesom vårsalaten fra efteråret. Spiringen af det nysåede har taget lang tid pga kulde og tørke. Men jeg er næsten færdig med at så det, der skal såes i denne omgang. De sidste tomme højbede er stort set til udplantningsplanter. Fx porrer, som jeg køber på planteskole i år. I drivhuset venter hjemmelavet persille, bønner, basilikum, cos-salat og forskellige blomster.

Men jeg planter ikke ret meget ud før begyndelsen af juni; dertil bor vi for udsat her i Himmeland med hensyn til nattekulde. Det er godt nok svært at holde sig i skindet, for de fleste havemennesker går »bananas« med at plante ud, så snart planteskoler og havecentre har de første udplantningsplanter klar. Lad gå med (de halvkedelige) stedmoderblomster – de skal nok klare det. Men der ryger masser af andre sommerplanter over disken allerede i april – sågar tomatplanter kommer frem allerede da. Mange af disse planter ødelægges af frost eller hagl eller sættes i stå i en periode af kulden. Og planter der er sat midlertidigt i stå er altid særligt udsatte for forskellige ubehageligheder.

Så selv om mine gæster mobber mig med mine meget frodige vindueskarme, så bliver tomaterne herinde til de sidste dage af maj og argurkerne lidt længere. Netop i dag satte jeg de fleste af tomaterne ud.

Porrerne udplantes grundlovsdag (ikke fordi deres vækst skades af kulden nu, men de risikerer at gå i stok).

En ting har jeg dog udplantet i massevis, nemlig cos-salat, de kan sagtens tåle det.

Persille ville jeg også have plantet ud, hvis de var store nok.

Jeg er noget fornærmet over at al vores persille er gået ud i vinter, men vi kan da fx høste purløg, løvstikke, merian og bladfennikel. Næste vinter må jeg huske at sætte noget bobleplast henover en række persille. Citronmelissen er klar til té-bryg. Det første purløg blev fejret med en knaldgul æggekage med stegte tomater og hjemmmebagt rugbrød.

Forleden morgen stod jeg op og gik ud i haven kl. 4. Godtnok ikke frivilligt, men foranlediget af en af vore hunde. Da jeg åbnede fordøren, var det som at gå ind i en mur af lyd: fuglesangen! Det var overvældende. I dagtimerne er de langt mere afdæmpede og ses fare ud og ind af fuglekasserne. En enkelt lille fugl har i en uges tid undret os meget – måske kan en læser løse mysteriet? En lille sanger (vi kan desværre ikke kende ret mange af sangerne fra hinanden, men det kan være en havesanger) flapser dag efter dag op og ned ad vore stuevinduer både på nord og sydsiden af huset. Nogle gange sidder den på en gren lige op ad ruden med sitrende vinger, og i dag sad den der og skældte larmende ud på nogle spurve, som tillod sig at sidde i samme busk. Sidste år oplevede vi det samme, bare mindre udtalt. Hvad går det mon ud på?

En lille padde. Foto: Susanne Mørk Jensen