Læggekartofler og 52 poser frø

Af Susanne Mørk-Jensen, mandag, 10. marts 2003

Nu har jeg har både spillet og sunget Kaj Munks blå anemone sang, for at mane noget forårsvejr frem. Jeg synes egentlig det lød meget godt, men det hjalp ikke en tøddel på vejret. Trods kulde og tåge siger kalenderen og mit hoved ikke desto mindre forår.

Klar til at så de første frø. Foto: Susanne Mørk-Jensen

Kartofler lagt til spiring

Så forleden gik det af sted til planteskolen efter læggekartofler. Jeg bryder mig ikke om at købe dem i supermarkederne, hvor de i reglen ligger for varmt (det medfører færre kartofler pr. top), og hvor der kun er få sorter at vælge imellem. I øvrigt er de slet ikke kommet på hylderne endnu, hvor jeg handler dagligvarer.

Men på planteskolen lå de køligt, der var en dejlig masse at vælge imellem og passende information om sorterne. Sidst men ikke mindst var kartoflerne pæne – ingen uheldsvangre pletter. Jeg valgte en tidlig sort, Agata, og to middelsene, Exquisa og Sava. Den sidste har jeg årelang erfaring med, så den er jeg sikker på; de andre to har jeg kun læst om.

Nu er de lagt i et lyst rum indendørs, men når spirerne er nogle millimeter, ryger kartoflerne ud i et væsentligt køligere rum – stadig lyst – indtil lægning. Såvidt som jeg nu husker det og når det, får de jævnligt lidt fugt fra en forstøver. De ligger i ét lag i hvide flamingokasser, som jeg har neglet fra min brugs gennem vinteren.

Det ville være nemmere at springe forspiringen over, men det er nu rart at vide, at de kartofler, man lægger, kan spire, og det er godt at få dem i gang så tidligt som muligt, for at give dem et forspring for kartoffelskimmelen. Kartoffelskimmelen er den meget almindelige sygdom, som får toppene til mere eller mindre kollektivt at visne ned, og når det er sket, vokser kartoflerne jo ikke mere.

52 poser frø

Samme dag såede jeg også de første frø. Sidst i januar fik jeg det første frøkatalog ind ad døren. Jeg tilbragte nogle salige timer med at læse om alle herlighederne, og inden jeg havde set mig om, havde jeg sendt bud efter 52 forskellige slags frø. Det syntes jeg var meget moderat, men for en sikkerheds skyld ringede jeg nogle dage senere til min friske mor, som bor i nabolaget, og forelagde de mange fordele ved, at hun kunne komme og hjælpe til med lugningen i sommerens løb. Hun delte vist ikke helt mit syn på den sag, men hun skal nok overgive sig.

Jeg såede først og fremmest løg og tomatplanter. Jeg plejer at sætte stikløg, men i år ville jeg gerne prøve at bestemme sorten selv, og så er der kun frø at vælge imellem. Kæmpe-verbena fik jeg også sået. Det er en høj blå sommerblomst, som er fin til at tiltrække bier og sommerfugle, og den skal såes inde allerede i februar–marts. I første omgang er den nu sat i et lyst rum i udbygningerne, men når den spirer, kommer den ind i varmen, indtil den skal afhærdes og ud.