Jeg er færdig

Af Susanne Mørk-Jensen, mandag, 2. juni 2003

Mit muntre aldeles selvsåede hjørne med svaleurt (eneste urt i den danske flora med orange mælkesaft – den er bare [k]så[/k] orange ligenu) og en enkelt judaspenge. Foto: Susanne Mørk-Jensen

Som det fremgik af min første »klumme« i marts, så havde jeg allerede da købt 52 poser frø. Siden er der kommet flere til. Skulle nogle være i tvivl, kan jeg røbe følgende: Det tager sin tid at gøre, hvad der må gøres, for at få så mange frø bragt i vej. I dag er jeg blevet færdig. Herefter mangler kun udplantning af et ekstra hold porrer og den fortløbende såning af f.eks. salat, spinat og dild. Pyh! Jeg kan dårligt huske, hvor mange køkkenbede der er, men jeg mener, det er 20 stk. á 4,0 gange 1,1 m. Så det er da pænt gået, især når man tænker på, at præcis halvdelen henlå som græsmark til hen i marts. Og det heftigste redskab benyttet, er en greb. Forresten er ærterne også bundet op, og de fleste kartofler færdighyppede. De står rigtig godt og det er næsten ufatteligt, at de for mindre end 14 dage siden så forfærdelige ud efter en gang nattefrost.

Næste år vil jeg overveje at lægge en enkelt af mine ferieuger i maj. Ikke bare af hensyn til køkkenhaven, men nok så meget til resten af haven, hvor det arrigste ukrudt vil være nemmest at tage i opløbet, hvilket senest er midt-maj. Og så fordi det er vidunderligt at færdes derude i maj, og mærke vinteren sive helt ud af knoglerne i takt med at verden bliver varm og farverig.

Så fik vores Lyse Sussex selskab af Guldrandede Wyandotter, en pryd for enhver have. Foto: Susanne Mørk-Jensen

Vi har øget vores havehønsehold dramatisk. 100%! Som tidligere fortalt, fik vi først 4 stk. Lys Sussex, alle af hunkøn. Forleden hentede jeg desuden 3 høns og 1 hane af racen Guldrandede Wyandotter. Det holdt hårdt at finde avlere af denne race, som i al fald i Nord- og Midtjylland er blevet et ret sjældent syn. Avlerne siger, det er for svært at opnå gode point på racen ved udstillingerne. Og så gider de ikke avle på dem. Det er skørt, hvis den slags skal true en race, som har et helt eminent temperament til små hønsehold. Den er så rolig og omgængelig, at man skulle tro, det var løgn.

Jeg var lidt spændt på, hvordan disse nytilkommere skulle modtages på matriklen – med hak eller »åbne vinger«. Det blev helt igennem fredsommeligt. Hanen lod sig på ingen måde anfægte af at være helt ny på stedet, men overtog prompte føringen for samtlige 7 høns. Jeg havde ellers tænkt at sussexerne kunne have ydet lidt modstand mod patriarkatet, for de har jo i ugevis vist sig aldeles vel i stand til at lede sig selv! Men han er dog en venlig hane, som galant tilbyder hønsene godbidder, før han selv tager.

Stæreungerne flyver allerede af reden. Hvert år er jeg indigneret over stæreforældrenes uansvarlighed. Man får nerver og migræne af at se de små, grå skvatmikler flakse rundt til fare for sig selv. Vores 15 årige kat er blevet for magelig til mad med fjer på, men hundene synes det er forfærdelig ophidsende, at der hopper små skrigende fjerbolde rundt i buskene. Så vi skal være vågne, hvis der bjæffes.

I drivhuset er der en del grønne tomater. På torsdag får de selskab af peber- og agurkeplanter. Indtil da må de nøjes med at se på tagetes, persille, basilikum, salat og spinat. Der skal også lægges mere kompost på som jorddække. Og jorddække er i det hele taget næste punkt på programmet, for nogle af køkkenbedene kan også få jordække nu, nemlig der hvor jeg sat udplantningsplanter i stedet for at så.

I går hørte jeg på P1 i programmet med radioklassikere en 10 minutters udsendelse fra 1961 med Ingvald Lieberkind, som fortalte om grøftekanten og dens betydning for vores natur. Jeg har sjældent hørt noget så inspirerende, oplysende og visionært. Et fuldkommen dagsaktuelt (altså i dag anno 2003) grundkursus i økologi om bl.a. det samspil mellem nytte- og skadedyr, som ødelægges, når vi sprøjter. Og om grøftekantens betydning som refugium og spredningskorridor for et utal af plante- og dyrearter, som har det svært i vores kultiverede landskab. Kære doktor Lieberkind, du var brandhamrende god! Men hvad har det med haver at gøre? Jo haverne kan få noget nær samme betydning, når haveejerne tænker mere i mangfoldighed og mindre i »kontrol og pænhed«. Mere om dette senere…