Min flotteste prydbusk

Af Karna Maj, mandag, 29. juli 2002

En overdådighed af lyserøde blomsterskærme. Foto: Karna Maj

Hortensia er en lidt gammeldags busk, men alligevel populær. Jeg hører ofte i forbifarten beundrende ord, når der i blomsterstativerne udenfor supermarkedet er blå hortensia til salg.

Hortensiaer i min barndoms have

I min barndoms have var der to hortensiaer. En lyseblå almindelig hortensia, Hydranga macrophylla og en opstammet havehortensia, Hydranga paniculata. Havehortensiaen var min mor meget stolt af, når det flere meter høje træ stod med de store, hvide kegleformede blomster. Den blå hortensia blomstrede hvert år, men var ikke stor og frodig.

Blå eller lyserøde blomster

Da jeg overtog min nuværende have i 1978, stod der en almindelig hortensia midt i blomsterbedet og lignede min mors med manglende frodighed. Den viste sig at få smukke lyserøde blomster og ikke blå. Senere fandt jeg ud af, at farven bestemmes af jordens surhedgrad. Ved lav pH-værdi, dvs. surbundsjord, frigøres aluminium, og blomsterne bliver blå. Når min er ren rosa, kan jeg udlede, at jorden er neutral eller derover. Jeg ved godt, at jeg kan vande med aluminiumsfosfat og få blå blomster, men jeg synes faktisk, at min lyserøde hortensia er mindst lige så flot og står pænt til vores hus, som er hvidt med mørkgrønne vinduer. Og endelig skal mine haveplanter kunne trives i den jord, jeg har, og ikke tilsættes kemikalier.

En god vokseplads

Hortensiaen blev ikke stående, da blomsterbedet skulle lægges ud som køkkenhave, så busken blev flyttet og fik det lidt bedre på den ny plads, hvor der var skygge midt på dagen, og jorden var lidt mere fugtig. Efter et par år blev den igen flyttet, og denne gang ramte jeg åbenbart plet. Den står nu på vestsiden af vores hus og får først sol over middag. Den står hævet lidt over terræn, og det er sikkert godt her på den lollandske lerjord, da den foretrækker en luftig jord. Den fylder nu flere kvadratmeter og er næsten halvanden meter høj. Hver sommer har den mange store blomsterskærme, som får lov til at sidde vinteren over og først klippes af, når busken i foråret beskæres let, og der fjernes en enkelt eller to af de ældste grene.

Vand er en nødvendighed

Hortensia kræver megen vand for at trives, og det botaniske navn Hydranga er ikke tilfældigt – det kommer af hydor, der betyder vand på græsk og af angeion, der betyder kar. Mangler den vand om sommeren, er man ikke i tvivl, da blomsterne øjeblikkelig hænger i solskin.

Hemmeligheden ved min meget frodige og flotte hortensia skal nok findes i, at jeg hver dag sommeren igennem sidder få meter fra den på trappestenen og skraber kartofler. Jeg hører nemlig til de mennesker, som kommer til at hoste af de stoffer, som frigives, når man skraber kartofler, hvorfor det altid foregår udenfor. Når jeg er færdig med at skrabe, hældes fadets indhold ned midt i hortensiaen, og skyllevandet følger efter. Affaldet fra kartoffelskrabningen sommeren igennem er i øvrigt eneste gødningstilførsel. Måske skulle jeg prøve at gøde den lidt, da nogle af bladene kan være lidt misfarvede med rødlige bladkanter. Men så lang tid den hvert år er så flot, vælger jeg nok ikke at ændre i dyrkningen.

Sterile blomster

Min hortensia har kun en dårlig egenskab. Blomsterne er sterile. Og hermed bryder jeg et princip i min have, nemlig altid at vælge blomster, som insekterne har let ved at hente masser af nektar og pollen i. Hortensiaen er undtagelsen.

I øvrigt kan min mand ikke lide hortensiaen. Hverken farven eller de store blomster. Han synes at de små, blå lobeliablomster i blomsterkassen ved siden af er meget smukkere. Og lidt ret har han måske, da de besøges flittigt af græsrandøjer, bier og mange andre insekter.

De enkelte blomster er smukke, men sterile, så bierne må føle sig snydt. Foto: Karna Maj