Jeg har sået spinat og lagt løg

Af Karna Maj, fredag, 5. april 2002

Jeg kan lige så godt bekende det med det samme. Midt i marts var jeg simpelthen nødt til lige at så et par rækker spinat. Mest for at mærke fornemmelsen af at putte frø i jorden. Faktisk var det frø, som havde passeret sidste brugsdato, så der blev drysset lidt rigeligt. De blev sået som mellemafgrøde mellem et par rækker hvidløg. I går kunne jeg se antydningen af et par kimplanter på vej op. I dag var det ganske vist.

Ansporet af min succes såede jeg et par rækker på et af de bede, hvor der senere skal plantes majs ud.

Kimplanter af spinat på vej op gennem en alt for knoldet jord. Den var ikke helt god nok til at kultivere i marts – det hævner sig i en lerjord. Foto: Karna Maj

Jeg har sat et bed løg

Jeg har vovet det ene øje og sat et helt bed løg. Jorden var lige til at løsne ved at vippe den løs med gravegreben uden at vende jorden. Det er nødvendigt i foråret i min lerjord. Derefter kunne jeg kultivere og rive den helt uden problemer. Lidt utroligt efter den meget våde periode i februar.

Jeg har for mange år siden lagt løg lige så tidligt, kan jeg se i min havebog, så jeg vover det igen. Løg vokser kun vegetativt frem til Sct. Hans, derefter dannes løget. Så jo tidligere det kommer i vækst, jo størrre kan det nå at vokse sig. Eneste problem er, at frostvejr kan giver stokløbere. Men jeg vover det.

Kompost

Bedet er på ca. 7 m², så jeg hentede to spande med næsten omsat hestemøg, som blev fordelt på stykket og kultiveret ned. Løg skal ikke have så meget kvælstof. Efter at løgene var sat, fordelte jeg en lille spandfuld mindre omsat plantekompost ud over stykket sammen med nogle visne, smuldrede blade for at beskytte jordoverfladen mod udtørring. Jeg mangler en god bunke kun halvt omsat hestemøg til dette formål, men det er altsammen næsten helt omsat.

Planteaffaldet ovenpå skal samtidig være føde for regnormene i bedet. De kan jo ikke leve af jord.

Løgene sættes i rillerne med en indbyrdes afstand på 8–10 cm. Derefter vandes rilllerne. Foto: Karna Maj

Sætning af løg

Alle haveejer har hver sin måde at gøre tingene på. Når det gælder løg er det vigtigt, at de får god jordkontakt, og at løgspidsen står lige i jordoverfladen efter sætning.

På mit knap 110 m brede bed satte jeg 4 rækker løg og med en indbyrdes afstand i rækken på 8–10 cm. Jeg laver riller til at sætte løgene i. Da de var sat, vandede jeg rillen. Nogle af dem var ikke sat fast nok og lagde sig på siden oven på vandet. De måtte trykkes ned på plads. Nu havde de alle god jordkontakt, og der er fugtighed, så løgene hurtigt kan begynde at danne rødder. Jeg har prøvet på samme bed at vande halvdelen og lade være på den anden halvdel. De, der fik vand, kom flere dage førend de andre. Hvis jorden havde været godt fugtig, ville jeg nok have ladet være med at vande. Havejeere, som er gode til at planlægge, kan i stedet for sætte løgene i blød.

Derefter dækkede jeg rillerne til og trykkede jorden let sammen med bagsiden af riven. Løgspidsen skal som sagt være lige i jordoverfladen. Min står nok lige nøjagtig under. Det er med vilje, da mine meget energiske solsorte ellers hiver for mange op, inden de når at få et godt rodfæste.

Efter at løgene er sat, er der blevet spredt en spandfuld ikke helt omsat plantekompost og nogle visne blade ud for at beskytte jorden mod udtørring og slagregn. Til venstre plastik over de tidlige kartofler. til højre fiberdug over overvintrede forårskål – det er et forsøg på at få tidlige hovedkål. Foto: Karna maj