Havenyt uge 5, 2023

Selvom det regner og blæser, og der stadig er morgener, hvor der skal skrabes rim af bilruden nogle steder i landet, så er vejret overordnet set mildt for årstiden.

Det er ikke forbigået planternes opmærksomhed, hverken i haven eller ude i naturen, og det er dejligt at gå en tur og se så mange planter med grønne spidser eller blade, der begynder at folde sig ud.

Udover de fremspirende stauder, er der masser af forårsløgblomster på vej. Ikke mindst de gule pletter af erantis, som er lige til at grave op og sætte i en potte til at nyde indenfor. Hvis man altså nænner det.

Hvis man har mange vintergækker, kan man også hente en lille buket. Det samme kan man med juleroser, hvor både de hvide og de tidligste af de røde er sprunget ud på beskyttede voksesteder.

Halvvejs gennem vinteren

Den 2. februar er det kyndelmisse. En gammel, kristen helligdag, hvor vi er halvvejs gennem vinteren. Tidligere betød det, at man gjorde status over vinterforrådet, hvoraf halvdelen stadig gerne skulle være tilbage.

I dag er vi ikke underlagt årstiderne i samme grad, og selvforsyning er snarere en økologisk luksus, der drives af lyst fremfor af nød. Det er nok de færreste, der har kartofler, kål, porrer, løg, rodfrugter og æbler frem til maj. Men med en stor køkkenhave og gode opbevaringsforhold kan man godt være nogenlunde selvforsynende til et stykke ind i april med nogle ting.

En af de frugter, man kan være selvforsynende med i lang tid, er æbler. Måske er der stadig gode æbler i kasserne, hvis de har været opbevaret køligt og frostfrit. Men det lakker også mod enden for dem, og sorter som Ingrid Marie og Filippa er ved at være på det sidste.

Det er vigtigt, at man får fjernet eventuelle rådne æbler fra kasserne, da de smitter de andre æbler og udskiller store mængder ethylen. Ethylen er en modningsgas, som alle æbler udskiller, og som skal holdes på et minimum med luftcirkulation.

Find de kønneste juleroser

Juleroser er blevet rigtig populære i mange haver, og det er med god grund, da der er mange smukke sorter fra den klassiske hvide julerose til de røde i nuancer fra helt lyserød og til næsten sort. Reelt er en del af dem, man i daglig tale kalder for juleroser, påskeklokker. Men det kan være svært at skelne for menigmand, så vi bruger ordet juleroser om begge slags her i Ugens Havenyt.

Uanset navnet, er det flotte planter, og man kan ved rette valg af sorter have dem i blomst helt fra januar og til engang i maj. Selv i afblomstret tilstand er de smukke og kan bruges i forsommerens blomsterbuketter og dekorationer.

Man kan også købe frø af sorter og så selv. På den måde får man mange, men af samme sort. Hvis man allerede har juleroser, kan man lade dem selvså, og så vente tålmodigt på at se de mange nye krydsninger med forskelligt udtryk i farve, blomstringstidspunkt osv.

Læs mere om juleroser >

Tidlig start på forkultivering

Nu hvor dagene mærkbart bliver længere, og lyset vender tilbage, så begynder det at krible i fingrene hos mange haveejere for at komme i gang med at forkultivere.

Det er dog for tidligt at så endnu, medmindre man bruger plantelys og ikke mindst har god plads med varme og lys allerede i marts til de mange planter, som hurtigt vokser til og kræver plads.

Og der skal plantelys til. Planterne bliver alt for ranglede på denne årstid, hvis de skal vokse kun med det begrænsede dagslys. Det er den rette kombination af vand, temperatur og lys, der er afgørende for, om en plante kommer godt fra start, og lige nu er der ikke nok naturligt lys i vindueskarmen til at give planterne en god start på livet.

Særligt for nye haveejere er det vigtigt at understrege, at det ikke er nødvendigt at begynde at forkultivere allerede nu. I marts kan man så alle slags planter i vindueskarmen til forkultivering, og chilierne og de første sommerblomster kan sås fra den sidste del af februar uden behov for tilskudslys.

Formålet med at så tidligt er at kunne høste tidligt, men der er større gevinst ved at vente et par uger. Forskellen i såtidspunkt udlignes hurtigt, og de tidligt såede planter kan halte efter længe, hvis ikke de har haft de rigtige betingelser fra starten.

Mange haveentusiaster kan dog ikke vente, til der er naturligt lys nok. De vil have store planter til tidlig udplantning, så de er allerede i gang med at så de første frø. Her er chili de første planter, der kan sås til forkultivering. De har en lang vækstsæson og skal afhængig af sorten have 4–7 måneder til at udvikle modne frugter. Hvis man absolut vil i gang nu, skal der plantelys til kombineret med varme. Chilifrø skal have mindst 25 grader for at spire og kan være lidt langsomme startere.

Plantelys til tidlig forkultivering

Frø, forkultiveret i januar og februar, kan som sagt ikke klare sig uden tilførsel af kunstigt plantelys. Hvis man vil starte tidligt og skal ud i at overveje, hvilken slags plantelys, man skal investere i, kommer man sandsynligvis omkring LED-plantelys. Det er dyrt i anskaffelse, men billigt i brug. Dels har lysdioderne en meget lang levetid, dels er energiforbruget lavt, så miljøet belastes mindst muligt.

Der er de senere år kommet mange nye plantelys på markedet. Nogle er helt enkle og fylder ikke meget, når de pakkes væk. Andre er deciderede plantehuse, som gøres til dekorative objekter i stuen. Når man investerer i plantelys, skal man dog huske, at lyset har en rødlig eller blålig farve, og at der i nogle modeller er en mærkbar summen fra blæseren i armaturet.

Har man en sådan model, er den måske ikke så velegnet til stuen, men kan bruges i bryggers, kælderrum, gæsteværelser og måske i kontor og soverum, alt afhængig af ens tolerancetærskel.

Man kan købe LED-armaturer i butikker, men der er også masser af muligheder for at bestille via nettet. Det er vigtigt, at det er plantelys, og det fås i forskellige kombinationer af rødt og blåt lys. De professionelle planteavlere vælger sammensætningen i forhold til planteart, men her dyrker man jo også et helt drivhus udelukkende med samme art.

Frø – kvalitet, mængde og pris

Er man en af dem, der venter med at starte forkultiveringen lidt endnu, kan man bruge ventetiden til at finde inspiration til, hvad der skal sås af nye spændende afgrøder og blomster i år.

Der er mange steder, hvor man kan købe frø, men det kan være svært at gennemskue, hvad man får for sine penge. Som hovedregel er F1-frø dyrere end de frøfaste sorter, da frøfirmaerne har større udgifter til at producere F1-frø.

Men det er jo ikke altid, at F1-sorter er bedre i haven end de frøfaste sorter. Ofte er de frøfaste sorter at foretrække i haven, hvor vi i modsætning til gartnere, der skal levere store mængder ad gangen, ikke er interesseret i, at alle grønsager er klar til høst på samme tid. Frøfaste sorter har også den fordel, at man selv kan tage frø.

Men selv når det er den samme sort, er der varierende priser. Frø, som er økologisk eller biodynamisk dyrket, er oftest lidt dyrere, men prisforskellen er ikke uoverskuelig. Frøene er dyrket uden brug af sprøjtemidler, og det er sorter, som er udvalgt, fordi de klarer sig godt til økologisk dyrkning.

Men selv om det er samme sort, og de måske også er økologiske, kan der være prisforskelle. Det skyldes oftest mængden af frø i poserne. Når man skal sammenligne priser, skal man derfor se på mængden af frø i en pose. Desværre opgiver nogle firmaer mængden i antal frø og andre i gram, og så bliver det svært at gennemskue. Ikke mindst når frø af samme sort kan findes i flere størrelsessorteringer.

For nogle haveejere kan det være en fordel med få frø i posen og en lavere pris, mens andre har fordel af at købe poser med mange frø i. Det afhænger helt af, hvor stort ens dyrkningsareal og -behov er.

Af og til får man også frø af så varierende størrelse og med så mange små frø imellem, at man føler sig snydt, men det er heldigvis sjældent.

Og så er der jo endelig det allervigtigste – hvor godt frøene spirer. Det kan der desværre være stor forskel på. Her er der dog normer for spireevne, som frøpartier af de forskellige grøntsagsarter skal overholde, når de testes inden salg. Nogle af dem er helt nede på 65%. Men hvis det er frø med god spireenergi, er spireprocenten heldigvis ofte langt højere end normen.

Hvis man selv har spiredygtige frø fra sidste år liggende, så kan der måske blive råd til lidt flere nye sorter. Tjek lageret og lav eventuelt en prøvespiring af de gamle frø.

Læs mere i artiklen »Test om dine frø er spiredygtige« >

Peberfrugter på friland

Hvis man gerne vil dyrke peberfrugter på friland, kan man starte så småt med at forkultivere de første frø her sidst i januar. Forkultiverer man under plantelys, kan man høste store gule, orange og røde peberfrugter fra midt i juli til oktober.

Peberfrugt er en varmekrævende plante, og derfor er det en almindelig opfattelse, at man kun kan dyrke den i drivhus eller mistbænk. Men det er ofte svært at få plads til peberfrugter i drivhuset, da de ikke trives særligt godt i skyggen af høje tomatplanter.

Peberfrugt trives bedst på et solåbent sted, og der er mere lys på friland end i halvskygge i et drivhus. Men det skal være varmt nok, så det er påkrævet med et midlertidigt ophold i drivhuset i maj, inden de plantes på friland i juni.

Læs mere om »Peberfrugter på friland« >

Hundredevis af tomatsorter

En af de planter, som der ofte bliver afprøvet nye sorter af rundt omkring i haverne, er tomater. Der kommer hele tiden nye sorter på markedet, men de gamle sorter er ofte blandt de mest velsmagende. De har også den fordel i forhold til nye F1 sorter, at man selv kan tage frø af de sorter, som man godt kan lide og vil have igen næste år.

Tomater er ikke bare tomater. Nogle er bedst rå som snack eller i en frisk salat, andre er gode bagte i ovnen, mens andre igen først udfolder deres fulde potentiale, når de kommer i gryden og forvandles til tomatsauce.

Bliv inspirereret i Camilla Plums artikel »Yndlingstomater« >

Heldigvis er der rigtig mange hjemmesider, hvor man kan bruge adskillige fornøjelige timer på at kigge på frø til alskens planter. Hos Frøsamlerne er der en kæmpe viden om frø og mange af de gamle sorter. Det er ikke en webshop, men er man medlem, kan man få masser af viden og spændende frø, der ikke fås i butikkerne.

Find webshops med frø i Havenyt.dks forhandlerguide >

Dyr i haven

Der er også andre muligheder i haven end at dyrke planter. Man kan holde dyr, og dyrene vil blive en værdifuld del af haven og ikke mindst en glæde at have med at gøre.

Holder man bier, får man både honning og bedre bestøvning af frugt og bær. Holder man høns, får man æg og gødning til at komme med i kompostbunken, så den hurtigt omsættes. Holder man kaniner, kan man få eget kød på bordet og masser af god gødning til haven.

Disse tre typer af dyr kan man godt holde i byhaver, når blot man tager hensyn til naboerne. Bor man på landet og har god plads, er der selvfølgelig langt flere muligheder for dyrehold.

Man kan også satse på de vilde dyr, som er mindre forpligtende, da de passer sig selv. De vilde fugle tiltrækkes af passende redekasser og træer og buske, insekter af insektvenlige blomster, egern af nøddetræer osv.

Få mere inspiration til havens dyreliv i de forskellige kategorier under »Dyr i haven« >

Fjerkræ i haven

Høns er et godt dyr at starte med for mange haveejere. Af alle fjerkræ er høns det dyr, der giver mest igen i forhold til input. De kan leve af køkkenaffald (afhængig af mængden naturligvis) og sanerer gerne en frugthave for utøj og æg fra dræbersnegle. Til gengæld for en meget lille indsats får man æg og kød.

En flok på 3–5 høns og 1 hane er passende at lægge ud med til én familie. Undersøg først, om det er lovligt at have hane i din kommune.

Læs mere i artiklen »Kom godt i gang med høns i haven >«.

Man kan også gå flere sammen om et hønseprojekt for at dele både sorger (rævebesøg, rotteplager og udgifter) og glæder (friske æg, kød, liv i haven, bygning af hus og hønsegård) og de daglige rutiner med at lukke ud og ind og fodre.

Vinterhavebesøg

Når haven planlægges, glemmer man ofte den del af året, hvor haven står uden blade og blomster. Har man ikke lavet en interessant struktur og plantet vinterkønne planter, kan haven blive lidt kedelig i vinterhalvåret.

En tur til en af landets besøgshaver, kan give inspiration til at plante haven til, så den fremstår flot og spændende hele året.

I flere af besøgshaverne kan man netop nu se vinterversioner af et væld af forskellige planter samt nogle af de tidligt blomstrende buske og træer som papegøjebusk og troldnød. I den milde vinter er det også nogle steder muligt at se en ekstraordinær tidligt blomstrende rododendron.

Landets botaniske og universitetstilknyttede haver har gode plantesamlinger og en del museumshaver er også inspirerende på denne årstid.

Er man mere til spiselige haver, kan et besøg i Økologiens Have i Odder anbefales. Men ellers er det bare at google og finde åbne haver i ens nærområde.