Som haveejer går man op i vejret, og det nye år starter med en cocktail af forskellige vejrtyper. Tirsdag får en del solen at se, hvis de er så heldige at kunne nå ud i haven i de lyse dagtimer. Onsdag kommer der kraftig regn, hvilket kan være en udfordring i haver, hvor jorden allerede er fuldstændigt vandmættet, og op til weekenden kommer der slud og sne, og nogle får måske snestorm.
Hvis man gerne vil i haven og rydde lidt op, gøre klar til foråret og kigge efter de første tegn på spirende nyt liv, så er det om at holde øje med den lokale vejrudsigt og gribe øjeblikkene, når de er der.
Haven ser måske lidt trist ud her ved starten af januar, men skinner solen, sker der underværker. Staudernes frøstande og silhuetterne af træer og buske, står smukt frem, og kigger man godt nok efter på jordoverfladen, kan man finde de første tegn på, at nogle planter begynder at røre på sig.
Skubber man forsigtigt til laget af visne blade, finder man spidser af vintergækker på vej frem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Juleroserne og især Helleborus orientalis har allerede sendt knopperne op, og de vokser dag for dag. Har man mange, kan man overveje at grave en plante op og tage ind til drivning i et ikke for varmt rum.
Læs mere om drivning af juleroser >
Leder man videre, kan man finde vintergækker på vej op, og det samme gælder narcisserne. Bare synet af de små grønne spidser kan få haveglæden til at boble. I rabarberbedet kan man måske se de røde knopper bryde igennem jordskorpen. Også her kan man overveje at sætte drivning i gang, hvis man har mange rabarberblokke.
Læs mere om at drive rabarber >
I køkkenhaven er der stadig masser af porrer, grønkål og rosenkål i fin kvalitet. Pastinakker og jordskokker kan også hentes i superkvalitet ude i jorden, hvor der lige nu ingen problemer er med frossen jord. Man kan også hente lækre og sprøde gulerødder og persillerod.
I krydderurterækkerne står persille, salvie og timian frodig og fin, og her kan man hente efter behov. Persillen er i vækst, og man kan finde fine nye blade.
Vinterforrådet indedøre eller i kule har det fint. Så lunt, som det var over nytåret, er det faktisk en god idé at lette lidt på dækket over kulen, så rodfrugterne ikke får det for varmt. Det gælder om at sørge for, at vinterforrådet står køligst muligt, da høje temperaturer forkorter holdbarheden af blandt andet æbler og kål. Lune temperaturer kan også få kartoflerne til at spire og gulerødder til at vokse, hvis de ligger i sand.
Hvis man har grønkål, purpurkål, palmekål og rosenkål i køkkenhaven, så er det næsten det flotteste syn her midt på vinteren, når solen skinner og får planterne til at se ekstra indbydende ud.
Men det bedste er, at man kan gå ud i eftermiddagens skumring og hente et par grønkålsblade til salaten eller en hel favnfuld til grønlangkål eller suppe. Eller en skålfuld friske rosenkål. Har man grønkål og rosenkål med lilla blade, så giver det ekstra farvevariation til salatskålen. Kogte bevarer de ikke den flotte lilla farve.
Det tager ikke lang tid at skylle og koge grønkålsbladene og hakke dem med en kniv. En ekstra gevinst er muligheden for at spise friskkogt grønkål i en lidt grovere udgave end den købte frosne, som ofte er meget finthakket.
Hvis nattefrosten hidtil ikke har været for hård, eller man har haft dækket kålbedet, kan man måske også finde frisk savoykål eller spidskål. Disse kåltyper klarer nogen frost i modsætning til rødkål og hvidkål, som derimod kan opbevares i månedsvis og stadig bevare en god kvalitet.
Savoykål kan tåle ned til omkring 7 graders frost. Dette flotte eksemplar kan man se i Den Gamle By i Århus. Foto: Heidi Kirk Nissen
Hvis der sidste år var æbler, pærer eller blommer, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede og fik hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia.
Hvis ikke man da fjernede alle de rådne frugter, sidder der nu nogle indskrumpede frugter på træet. Nogle er måske stadig rødlige og 4–5 centimeter i diameter, mens andre er helt sorte og tørre og kun en halv til nogle få centimeter store. Det er fornuftigt at fjerne alle dem, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Ved at fjerne dem nu, kan man begrænse smitten, så der bliver færre rådne æbler, pærer og blommer næste år.
Læs mere i artiklen »Gul monilia« >
Hvis man stadig er selvforsynede med æbler, så er det en god idé ikke kun at holde øje med, at de ikke fryser i vinterens kolde perioder, men også løbende at fjerne eventuelt rådne æbler, da de smitte dem, de rører ved.
Desuden udskiller de rådne æbler ethylen i en sådan mængde, at andre frugter og grønsager får kortere holdbarhed. Og så er der musene, som også er et problem i æblekasserne og godt at tjekke for med jævne mellemrum.
De fleste af de små nytte- og skadedyr i haverne ser man ikke så meget til på den her årstid. De har puttet sig på lune overvintringssteder i jorden eller under organiske planteaffald.
Derimod lægger vi lige nu mærke til sporene efter sultne harer, mus og rådyr i haverne i de landlige områder. Mus kan naturligvis også sagtens være i byhaverne. Tegnene kan være gnav i frugttræernes bark, grene som spises på træer og buske eller grønne planter, som afgræsses.
Det er flot at se rådyrene ude på marken, men ikke så sjovt, når det går ud over historiske roser, når spinat og bladbeder ædes ned til jordoverfladen, og grønkålsbladene forsvinder. Rådyrene finder selvfølgelig alle de bedste fødeemner i området, og her er haver gode steder.
Hvis man ikke kan leve med det, så må man opsætte et højt hegn hele vejen rundt haven eller køkkenhaven, så der er lukket effektivt af. Man kan også forsøge at dyrke planter, som de godt kan lide og gerne må æde, og så håbe at de bliver mætte her. For eksempel græsser de gerne på sneglebælg, som man kan underså majs og kål med først i juni, og som overvintrer grøn.
Frugttræernes bark kan man på forskellig vis forsøge at beskytte mod gnaverne, hvis de er et problem. Desværre er der ingen sikre metoder. Nogle steder virker det at smøre med hjortetakolie eller ophænge friske uldtotter fra får, andre steder er det mindre virkningsfuldt, og man må i stedet for etablere en fysisk beskyttelse.
Hvis man følger den gamle tradition med, at juletræet skal stå til efter Hellig Tre Kongers aften den 6. januar, så er juletræet lige ved at være klar til at vinterdække med. Måske har det allerede forladt den lune stue.
Der er ingen grund til at smide juletræet ud, når det kan klippes op og bruges til at beskytte sarte planter i haven de kommende måneder. Foto: Heidi Kirk Nissen
Som regel er det først i det tidlige forår, hvor frost veksler med klart solskin, at grangrenene yder deres største beskyttelse og gør mest gavn. Men det er praktisk at være på forkant, og nu hvor juletræet har udtjent sin rolle, bruge dens grene til at lægge over de mere sarte af havens planter. Lange grangrene kan let stikkes ned i jorden nu, hvor den ikke er frossen, så de kan arrangeres eller bindes rundt om sarte buske.
Læs mere i artiklen »Beskyt sarte planter med grangrene« >
Hvis man ikke har nok fra juletræet, kan man ofte få lov til at hente nogle af de grene, som ligger i områderne i skovene, hvor der er klippet pyntegrønt inden jul. Eller måske kan man nå at redde sig nogle af naboernes juletræer.
Man kan også drapere fiberdug rundt om sarte planter for at beskytte mod vinterklima og forårssolen, men det skæmmer havens udseende mere end de grønne grangrene.
Står planterne i potter er det dog let at vikle fiberdug rundt om planten og stramt nede om potten, hvor det bindes fast. I toppen laver man en ombinding a la tophue. Man kan også købe »jakker« af vinterfleece i flere størrelser til at trække over havens sarte planter. Nogle trækkes ned over den enkelte plante, mens andre lynes som en jakke omkring planten.
Stuerne kan føles tomme, når juletræet forlader huset, og alle de hyggelige ting fra jul og nytår pakkes væk. En mulighed er i stedet at fylde stuens vaser med afskårne grene, som snart springer ud. Især forsythiagrene er hurtige at drive til store buketter med varmt gule blomster.
Forsythia, vinterjasmin, troldnød og kejserbusk kan alle drives i blomst inde i varmen. I nogle haver står vinterjasmin og kejserbusk i blomst allerede nu.
Når man tager grene ind til drivning, er det vigtigt, at knopperne ikke har det alt for tørt, mens de udvikles. Sæt eventuelt en stor plastpose over, og placer grenene, så solen ikke kan skinne på posen under drivningen. Man kan også med mellemrum forsigtigt overbruse grenene med vand.
Knopperne udvikles bedst, hvis man starter drivningen i et ikke alt for varmt rum og først tager dem ind i stuen, når knopperne viser farve og er på vej til at springe ud.
Knopperne på juleroser og påskeklokker kan se lidt sølle ud lige nu, men det varer ikke længe, inden de står med de smukkeste blomster. Foto: Heidi Kirk Nissen
I køkkenhaven kan man finde de første spæde forårstegn i form af grønne spirer i purløgsbedet og måske spirer i hvidløgsrækkerne, hvis man har en tidlig sort. Ikke alle hvidløgssorter spirer ved første lune periode. Foto: Heidi Kirk Nissen
Bladbederne har rejst sig igen efter frosten i december og sætter nye blade, så længe vejret er mildt. Foto: Heidi Kirk Nissen
Rosenkål er praktisk indrettet. Man kan plukke lige netop den mængde, man har brug for. Foto: Heidi Kirk Nissen
Det store spidskålhoved blev høstet i efteråret. Efterfølgende er der vokset nye grønne blade frem. Foto: Heidi Kirk Nissen
Frugtmumier bringer smitte videre til næste års frugter og skal derfor fjernes fra frugttræerne. Det er nemmest nu, hvor der ikke er blade på træerne. Foto: Heidi Kirk Nissen
Har man gode opbevaringsmuligheder for æbler, kan man stadig nyde godt af efterårets høst. Her er det sorten Elstar. Foto: Heidi Kirk Nissen
Rør eller net af tyk plastik eller metal kan være med til at holde unge frugttræer fri for gnaverskader. Foto: Heidi Kirk Nissen
Der hænger stadig æbler på enkelte æbletræer til glæde for fuglene i haven. Foto: Heidi Kirk Nissen
I Økologiens Have i Odder pakker de citronverbena-planterne i drivhuset ind i et lag fiberdug om vinteren. Foto: Heidi Kirk Nissen
Vinterjasmin kan drives frem, men står allerede med gule blomster i nogle haver. Foto: Heidi Kirk Nissen