Havenyt uge 9, 2017

Dagene er blevet længere, nu så meget at vi virkelig lægger mærke til det. Det gør naturen også! Raklerne på hassel begynder at blive lange, og jeg er helt sikker på, at jeg kan se, at træerne er begyndt at blive lidt »tykke«, det vil sige, at knopperne er begyndt at blive saftspændte.

Er du til hjemmedyrket chili, og det er hele 75% af Havenyt læserne, skal du så småt til at så dem. Det har allerede 35% af jer gjort, mens 15% vælger at købe planterne. Vil du vide mere om chili, er der meget af finde i vores arkiv, et godt sted at starte er måske med denne artikel om forskellige chilier.

Jeg har også set, at der et par steder er begyndt at komme spæde gæslinger på pil, og der er så småt begyndt at komme ramsløg under det tykke lag af blade i bøgeskovene. Jo det begynder nu, foråret. Jeg kan mærke det på trangen hos mig selv… trangen til at komme ud af byen. Til at sortere mine frø og frem for alt; at købe flere! Til at få lavet bede og rydde op i haven. Det sidste passer jeg dog på med, for selv om der er gået forår i mig, er der mange dyr, der stadig bruger blade og kvasbunker til at leve i mens det er koldt.

Så jeg nyder glæden, og det der bobler indeni; med gule erantis, vintergækker, krokus og juleroser på vej, også den julerose, jeg var helt sikker på det var lykkedes mig at tage livet af i løbet af sommeren.

Et år med Havenyt

Det er nu et år siden, at jeg blev ansat som redaktør af Havenyt. Det har været et skønt år, og jeg har fået så mange dejlige mails fra mange af jer, eller har været så heldig at møde jer til møder eller markeder. Jeg føler mig så velsignet, at der er så mange »havevenner « her på Havenyt, og at I har lyst til at dele jeres spørgsmål og tanker. I er aktive på forum, og kommer med gode forslag til hinanden. Tak for et dejligt år – jeg ser frem til det næste og endnu en skøn havesæson fyldt med glæde, undren og en smuk have.

Havenyt.dk går ind i sin 15. havesæson

Den 1. marts 2002 startede Landsforeningen Praktisk Økologi Havenyt.dk for at inspirere flere til at dyrke have på en mere miljøvenlig måde. Vi er nu i gang med den 15. havesæson, hvor danske haveejere kan hente gratis inspiration og viden på Havenyt.

Giv en gratis gave til en haveven

På Havenyt.dk vil vi gerne have, at endnu flere haveejere kommer til at kende os. Så giv os en fødselsdagsgave og dine venner en havehilsen her i starten på foråret. Med andre ord… skriv til dine venner, som dyrker have, og fortæl om Havenyt.dk.

Er der nye haveejere i din bekendtskabskreds? De har måske brug for at få det ugentlige nyhedsbrev, hvor de kan læse om de aktuelle gøremål i haven, og se nye artikler, svar og aktuelle arrangementer.

Her kan de tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev’

Grøn vindueskarm

I de kommende uger kan du begynde at så drivhustomater, auberginer, løg og sommerblomster med lang udviklingstid. Og selvfølgelig chili, hvis de ikke allerede er sået. Hvis du ønsker store knoldselleri, skal de også sås nu. Bladselleri og mindre selleriknolde er det tidligt nok at så om 1–2 uger.

Vækstlys

Der er nu lys nok til, at du kan begynde at så og få gode planter uden supplerende plantelys. Men det kræver at du får placeret de spirede planter i de bedste vindueskarme i huset. Planterne bliver dog flottere og mere kompakte, hvis de får supplerende lys den næste måneds tid. Så har du allerede investeret i lyskilderne, så brug dem lidt endnu. Men ellers går det nok også uden. Du kan evt. sætte en reflekterende eller hvid plade op bag planterne ind mod rummet, så lyset kastes tilbage. At du og resten af familien må fumle rundt uden dagslys, er jo en lille pris at betale for flotte og robuste planter.

Forspiring af kartofler med lys

De tidlige kartofler lægger du til spiring i et lyst rum – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj, mister de let deres spændstighed (men de kan fint bruges alligevel). De rynkede, triste kartofler kan forebygges ved at spraye med lidt vand i en forstøver. Lyset i rummet sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker. Prøv at tænke på de gange hvor du har fundet en glemt pose med kartofler hen på foråret. Hele posen kan være fyldt med spirer, så lange at de ikke kan vikles ud af hinanden uden at brække af. Når jeg finder sådan en pose, laver jeg et hul og lægger hele »garnnøglet« af spirer ned, og håber på det bedste – der kommer som regel noget godt ud af det.

Temperatur til forspiring af kartofler

Temperaturen i rummet bestemmer, hvor mange spirer, der kommer på dine kartofler. Har du en temperatur på 10–15°, kommer der mange spirer, spirer du ved 6–8°, kommer der kun få spirer. Hvis du gerne vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel helst kun sætte 2–3 spirer. I de tidlige kartofler er det store kartofler, vi er interesserede i.

Forkultiverede kartofler

Du kan forkultivere kartofler, hvis du har f.eks en udestue. Du sætter kartofler i store urtepotter, spande med huller i bunden, eller mælkekartoner uden bund eller kartoffelpotter, der kan købes på nettet eller i planteskoler. De forkultiverede planter kan du sætte ud i drivhuset senere, når de er 10–15 cm høje – og nattefrosten er væk.

Det er vigtigt, at planterne står meget lyst, når de kommer op, og at omgivelserne ikke er alt for varme, ellers bliver planterne ranglede. Har du planter i mælkekartoner eller mindre potter, skal de plantes ud i haven under beskyttede forhold og i forvarmet jord, da de hurtigt har brug for mere jord til at vokse i.

I marts kan du sætte hvidløg

Det er ikke altid, at du kan nå det hele, eller er det måske først nu, du ved hvor du vil have hvad i haven. Her i starten af marts kan du nå at sætte hvidløg, hvis ikke du fik gjort det i efteråret. Det giver noget mindre i udbytte, lidt nattefrost betyder ikke noget – de skal sættes med spidsen 2–3 cm under jordoverfladen. Men se at få det gjort så de kan komme godt i gang.

Sæt topløg nu

Der er mange, der godt kan lide de store étfeds hvidløg, der har været i butikkerne de sidste 5–6 år, dem kan du også lave selv. Har du høstet topløg fra slangehvidløg, kan de sås i det tidlige forår, og topløgene vil nå at udvikle sig til pænt store étfeds hvidløg som dem, man kan købe. Læs såvejledningen her Hvidløgs-oplevelser med topløg af Estisk Rød. Har du ikke selv topløg, skal du ikke fortvivle, topløgene finder du ofte til frøbyttemarkeder, f.eks. Frø POPups

Jordskokker skal ned nu

Måske ikke lige nu da vi har fået vand, så jorden ikke er tjenelig, men tung og klæ. Jordskokker kan du sætte i både februar og marts på et tidspunkt, når jorden er god at bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokkerne, inden de er begyndt at danne spirer. Især hvis de ikke kan sættes umiddelbart efter opgravning. Når du vælger jordskokker, så gå efter de rund og kompakte, de er nemmere at skrælle. Det er en men måde at lave noget forædlingsarbejde på. Du kan (som jeg) købe en pose i supermarkedet og sætter dem. Du kan også købe nogle meget fine og forædlede typer, der er meget store og meget runde. Men jeg deler mine med en hær af mosegrise, så det bliver dem fra supermarkedet.

Boganmeldelse; Mad med naturens vilde planter

På Politikens forlag er denne bog af Anne Mæhlum, Nina Dreyer Hensley og Jim Hensley blevet udgivet. Det er en stor basse på 300 smukke sider, med meget dejlige billeder. Efter et par gode sider om at sanke, en årskalender og hvordan bogen skal bruges, lægger den ud med elm og bregnen strudsevinge. Jeg skal til at spise mine bregner, billederne er vidunderlige og opskrifterne til at overskue. 54 planter gennemgås i bogen, for hver er der en god historie, en beskrivelse af hvordan de kan bruges, og hvor de findes – dertil kommer der så en opskrift eller flere. Og det er nok her at bogen halter lidt, for rigtig mange af planterne kan bruges som pynt eller drys. Det er jo ikke ligefrem derfor, vi sanker i naturen, for at få et spændende drys. Jeg er også lidt skuffet over, at bogen tager en hel del meget almindelige planter med som kantareller, og med hele 4 opskrifter. Det kan jeg finde i alle damebladene; det er sjovere med døvnælde, vinterkarse og strandasters. Bogen er en fin begynderbog, og opskrifterne med de smukke billede indbyder til at prøve noget nyt (drys).