Havenyt uge 23, 2017

Maj takkede af og juni startede smukt og varmt. i Nordsjælland har vi sågar fået rigeligt vand. Kombinationen af vand og varme giver et boost til væksten, og pludselig er køkkenhavens rækker svulmende; salaten mere end rigelig og hestebønnerne er blevet større end hvidløgene.

Denne årstid er vidunderlig… der er så mange blomster, at det er svært at vælge, hvilke skal stå, og hvilke skal ind i en vase. Tænk et dejligt dilemma at stå i!

Frugttræerne er blevet færdig med blomstringen, og vi har været heldige, at frosten ikke har taget vores kommende høst. Faktisk er der lige nu, en hel masse frugt ser det ud til, men træerne kommer til at kaste en del af de små frugtanlæg inden høsten. Det er helt normalt.

Selv om der lige nu ikke er så meget plads i køkkenhaven, betyder det ikke at du er helt færdig med at så. For hen over sommeren kan det godt betale sig at så et par gange; salat, spinat, bønner og ærter. Så har du altid friskt grønt, og der kommer langsomt plads, efterhånden som det tidligst såede salat går i stok, eller kartoflerne bliver taget op.

Vindere af Mors mad Sommer af Camilla Plum

Tak for alle de fine og udførlige svar på sidste uges spørgsmål om gøgespyt.

»Der er tale om en lille cikade. I skummet, det såkaldte gøgespyt, ligger en lille nymfe. Selve skummet er dannet af en blanding af luft og ekskrementer.« Var svaret fra Knud & Inge-Britt og ligeså fra Mette – og de er denne uges heldige vindere af den skønne bog. Da alle har svaret rigtigt på spørgsmålet, er vinderne fundet via lodtrækning.

Så mange af læserne har valgt at sende mig en mail og svar. Frem for alt er jeg imponeret over, at nyhedsbrevet kun havde været ude i 20 minutter, før de første svar begyndte at komme ind. Hvor er det en stor glæde at vide hvor meget – og hurtigt – der bliver læst på nyhedsbrevet.

En duft af æbler

Æblerose Rosa rubiginosa er en vildrose. Den vokser kraftigt og bliver en 2–3 m høj bred og tæt busk. Blomster, skud og især blade dufter kraftigt af æble. Hvis du har dem i haven eller hegnet, dufter de herligt, og duften udvikles under solen, og nærmest driver på de lune sommervinde. Der er både seglformede torne og mange mindre små spidse- og børsteagtige torne. Derfor er det dejligt, at du ikke skal klippe i den, men bare kan lade den vokse vildt. Hvis den bliver for stor, eller der er udgåede grene, klippes de af langt nede, og rosen vil igen skyde lange flotte buer. Husk kraftige handsker og (sol)briller til at beskytte hænder og øjne.

Rosen skyder dybe rødder, og egner sig fint til hegn og uklippede hække på tørre, varme og kalkholdige jorder. Dens hyben er kraftigt røde og 1–1,5 cm lange og ægformede. De modnes i oktober/november måned, og er foder for fuglene. Rosen vokser bedst i fuld sol, men tåler let skygge. Æblerose tåler vind, frost og salt, og kan derfor vokse nær vore kyster. Alt i alt lidt af et vidunder; og så med en duft af friske grønne æbler.

Dæk jorden

Lige nu er der mange, der kæmper med at holde alt med vand, og selv om der kommer lidt fra himlen, slår det ikke rigtig til. Det kan betale sig at dække jorden, så der ikke er så meget fordampning. Det bedste er et mindst 4–5 cm tykt lag jorddække. Dette lag kan også hæmme fremspiring af ukrudt, og skal i så fald være 10–15 cm tykt.

Der er forskellige metoder og typer af Jorddække og jorddækkematerialer. Jorddække er godt for flere ting. Det modvirker ikke kun vandfordampningen, men formulder også langsomt, og tilfører nye næringsstoffer til planterne på stedet. Jorddække giver nyttedyrene bedre livsbetingelser, og flere jordforbedrende regnorme kan leve i jorden, når der er føde nok. Desværre giver det også bedre vilkår for sneglene, da de godt kan lide at have det fugtigt. I meget snegleplagede haver kan det være nødvendigt at undlade jorddække for ikke at opmuntre de slimede ubudne gæster.

Krukker skal også jorddækkes

Når det er varmt, og solen er fremme, for ikke at tale om den i Danmark altid tilstedeværende blæst, vander vi krukker næsten dagligt. Men selv om krukkerne har en lille overflade, sker der også en fordampning herfra, specielt ved nytilplantede krukker. Det er ikke godt, hverken for krukkerne, vandbudgettet eller miljøet. Til krukker skal du ikke bruge meget jorddække, så her kan det være en ide at bruge en lidt dyr løsning som kakaoflis, som har den sjove egenskab, at skallerne nærmest klistrer sig sammen, når de bliver våde, så de bliver liggende. En anden mulighed er bunddækkemateriale af kokos.

Du kan også bruge bark- eller træflis. Det isolerer lige så godt mod fordampning, og når du bruger dækmaterialer, undgår du, at jorden slemmes sammen ved den daglige vanding, og dermed bliver komprimeret. Hvis du vil bruge den helt nemme løsning, er der jo altid græsafklip. Jo, det kan bruges til meget.

Så nyt hold salat

Lige nu kan du høste af den første salat, og meget mere er på vej. Selv garvede haveejere og selvforsynere lider af et fælles hukommelsesbrist, og kommer til at så meget mere end vi, naboerne, svigermor og evt. kollegaer kan nå at spise. Først i juli begynder en del af salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat! Dette kan du undgå, hvis du jævnligt sår et ny hold og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Salater har forskellig udviklingstid i artiklen kan du lade dig inspirere og se hvor lang tid, salaten er om at udvikle sig.

Der kan blive for mange, så skal der tyndes

Selv om du er meget omhyggelig med at så, er det uhyre sjældent, at det såede ikke skal tyndes for at give nogle pæne, store grønsager. Står planter for tæt i rækken, hæmmes de i udviklingen, og de får ikke hverken, vand, lys eller næring nok. Især rodfrugter bliver aldrig rigtigt til noget, hvis de står for tæt.

Der findes anbefalede planteafstande bagpå frøposerne, men det er ikke sikkert, at de har overlevet i arkivet, siden du såede for et par uger siden. Du kan også se anbefalede række- og planteafstande i artiklen Planteafstand og rækkeafstand for grønsager. Overholdes disse, får man store flotte afgrøder.

Hvis du hellere vil have lidt mindre grønsager, f.eks. tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan afstanden sættes lidt ned, men det er lidt af et sats.

Høst hver anden, men husk det

Det er især i gulerodsrækkerne, det er svært at trække de små sarte planter op. Ofte lader du dem stå lidt tæt, med den tanke at du kan trække hver anden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Det er meget moderne med de små spæde grønsager, og de smager mildt og lækkert. Som regel får du det ikke gjort i tide, og ender med en masse små ubrugelige gulerødder, som ingen gider skrælle. Så – vær realistisk når du ser hen ad rækken – får du taget dem efterhånden? Eller er det bedre at gøre kort proces nu.

Så de toårige blomster i juni

Solen står højt på himmelen, der er små fugleunger i alle kasserne, og det er såtid for alle de toårige – f.eks. forglemmigej, stedmoderblomster, hornviol, gyldenlak, fingerbøl, marieklokke, skarleje og velduftende aftenstjerne.

Du kan så dem i potter og såbakker eller direkte på et såbed, hvor de udtyndes, og plantes ud på et blivende sted i sensommeren. Tager du selv frø, er du ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre, ikke at det gør noget, du skal bare huske på det.

Hvis du sår i frilandsbed, er det en god ide, at du sår i en overskyet og ikke al for varm periode – på den anden side skal du vente med at så, til der ikke er udsigt til store regnmængder. Hvis jorden begynder at tørre ud inden fremspiring, kan det være nødvendigt, at holde bedet fugtigt til frøene spirer. Jo det er ikke bare at sprede frø ud og håbe på det bedste – ligesom redaktøren gør.

Basilikum skal stå lunt for at trives

Hvis du ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra ud. Hvis du vil have nogle af de mere specielle sorter, skal du selv så, og man kan sagtens nå at så basilikum endnu. Dog er er også steder nu, hvor de kan fås, blandt andet i Torvehallerne i København. Det er kun i meget varme somre, at du har held med at så og dyrke ude på friland her i Danmark. Den flotteste basilikum får du i drivhuset, men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller hjørne med masser af sol og læ. I drivhuset står de meget fint sammen med tomaterne – ligesom de også gør på tallerkenen.

Skønne flagermus

Om aftenen, når solen er gået ned og luften bliver kølig, flyver der mange flagermus rundt mod den lyse aftenhimmel hos mig. De bor i de store kastanjetræer og alene af den grund, vil jeg aldrig fælde dem. De små flyvende pattedyr er en fornøjelse at se på, når de kommer meget tæt på, og er på ingen måde skræmmende. I Danmark kendes 17 arter. Alle danske flagermus-arter er stærkt truede og derfor fredet og beskyttet gennem habitatdirektivet.

Blandt den mindste er Dværgflagermusen med en kropsvægt på ca. 3–8 gram og en længde på 4 cm. Blandt de større er Sydflagermusen, vægt ca. 14–35 gram, længde ca. 7 cm. og med et vingefang på ca. 36 cm. Flagermus lever primært af insekter, de fanger i luften ved hjælp af lydbølger (KHz), og insekternes ekko fra lydbølgerne opfanges i flagremusens nedre ører, og benyttes til at retningsbestemme byttes position. De fleste flagermus er svagtseende.

Er flagermus farlige?
Nej det er de ikke, men har gennem film og bøger fået et dårligt ry. Mest på grund af Dracula og man glemmer desværre hurtigt, at superhelten Batman jo også hylder disse dyr. Flagermus i Danmark suger ikke blod, men de kan have flagermusrabies. Flagermusrabies kan smitte til alle pattedyr – herunder også mennesker. Seneste fund af flagermusrabies i en flagermus i Danmark, blev gjort i 2009. Det betyder, at hvis du skal håndtere en flagermus, skal du bruge handsker. Det bedste du kan gøre, for en flagermus du finder på jorden, er at sætte den op i et træ, så kan den komme sig og lette derfra.

Bladene ædes af skadedyr i haven

Havenyt.dk får rigtig mange spørgsmål om skadedyr for tiden. Vi kan desværre ikke nå at besvare alle. Inden du sender et spørgsmål ind, så prøv at se, om ikke der allerede er en artikel eller et svar om netop dit skadedyr. For der ligger rigtig mange i vores arkiv. Der er to steder, hvor du kan finde skadedyrs oplysninger. Under »Spørg Eksperterne« i kategorien skadedyr, kan du finde mange svar. I Skadedyr og sygdomme kan du søge på plantearter og se de mest almindelige skadedyr og sygdomme.