Havenyt uge 15, 2017

Der er mange, der er lægger både plast og dug over deres bede for at varme dem op, så man kan komme tidligere i gang med at så på friland. Ugen lover plus både dag og nat – men der kan stadig være meget koldt lokalt. Jorden er nu nået op på små 8 grader, men det ser ud til at falde en smule i de kommende dage… vi kan begynde at så kål, gulerødder og rødbeder i bedene på friland. For ikke at tale om radiser og salat, ærter og persille. Jo der er nok at tage fat på.

Jeg har selv i år ikke forspiret da jeg ikke fik noget ud af det sidste år. Nu er drivhuset klar så jeg forspirer derude, på den måde er planterne også vænnet til vejret, men får en lille hånd af de højere temperaturer – for ikke at tale om at planterne er skånet for den kolde vind. Læs mere om at forspire i drivhuset.

Jeg er ikke skånet for vinden, men har fundet en krog at sortere mine mange frø i… for jeg har mange; alt for mange! Hvordan kunne det ske? Jo jeg havde ikke mine frø samlet og ej heller lavet en liste over hvad jeg havde. Så der kom lige lidt for meget hjem efter et besøg på et online frø salg, og så har jeg også været til frø bytte. Jo så der er lige lidt meget.

Vintergækkerne kan deles og sættes

Der er intet så smukt som en blomsterplæne eller et tæt tæppe af blomster for eksempel under træer eller hække. Vintergækker er også fine i bede med stauder, så er der lidt at se på, mens stauderne kæmper sig op i det kolde forår. Når vintergækkerne er helt afblomstrede, kan man grave de tætte klynger op og dele dem og derefter sætte løgene ud enkeltvis eller i mindre grupper.

I en enkelt klynge kan der være mange løg, de kan sidde meget tæt, ja sågar oven på hinanden. Når de deles får det enkelte løg mere plads, og kan give sig til at dele sig selv. De skal sættes i 6–10 cm dybde, og hvis man vil lave en enkelt gruppe, kan det godt betale sig at tage græstørven af, sætte løgnene og lægge tørven tilbage. Husk at vande efter udplantningen for at give den bedste start. Så er det bare at vente til næste forår, og se hvad der kommer ud af det.

Ny konkurrence; vind frø fra Camilla Plum

Camilla Plum har igen været i gavehumør overfor Havenyts læsere. Camilla har givet os en portion forskellige frø, som vi trækker lod om, blandt de der modtager vores nyhedsbrev. Så får du ikke Havenyt-nyhedsbrevet, eller kender du nogen der ikke gør; så skynd dig at få dem meldt til her. Vi trækker lod den 15/4 2017.

Forebyg skurv

Når du triller rundt i haven med rive og trillebør, bør du fjerne de æbler og æbleblade, der ikke er forsvundet i løbet af vinteren. Normalt er jeg ikke så ivrig med den slags, men de kan smitte de nye blade med skurv og dermed ødelægge den kommende høst.

Du kan ikke starte et barn for tidligt

Det er så vigtigt at få børnene til at forstå at vores madvarer ikke bare er noget der vokser frem i supermarkedet, og at en gulerod tager mange uger at nå fra frø til rod. Men at netop det at de kan det; gå fra et ganske lille frø og til at blive en flot gulerod er lidt af et mirakel. Derfor er det godt at få noget jord mellem hænderne, det kan de små også i børnehaverne, men hvordan kan du gribe det an? Læs meget mere om i denne artikel.

Gråskimmel hos jordbær

Det sker desværre at jordbær får gråskimmel. Risikoen kan nedsættes hvis du fjerner de visne blade forsigtigt, naturligvis imens du tager hensyn til de nye skud.

Ranglede tomater

Har du forspiret i vindueskarmen; måske også tomater? Mangle af dem bliver hurtigt lidt ranglede men det er der råd for, læs denne gode artikel om at få dine ranglede tomater__ på rette kurs igen.

To bi or not to bi

Skal du have bier? Og er det den rigtige løsning for vores faldende bestand af bestøvere at vi alle får bier? For der er mange ting om det med at have bier som du skal overveje før du går i gang. Få et fint indblik i at være bi-ejer her i denne artikel.

Se efter solbærknopgalmider

Solbærbuske kan også få solbærknopgalmider. Men også her kan du gøre noget! Se efter knoppernes form… de angrebne er runde, og springer ikke ud, men er fyldt med mange solbærknopgalmider! Miderne forlader knoppen ved blomstringen og inficere de andre knopper, hvilket betyder et mindre udbytte. Det eneste du kan gøre er at tage de runde knopper af og smide dem i skraldespanden – ikke på komposten!

Blomster i byen

Gartnerne på Københavns Kommunes gartneri i Hvidovre har ekstra travlt i disse dage. De er nemlig ved at gøre 40.000 forårsblomster klar til at blive kørt ud i byen.

Det kommer blandt andet de yngste københavnere til gode, når knap 2.000 violer bliver kørt ud til byens bemandede legepladser, hvor børnene kan være med til at sætte planterne i jorden. Derudover vil bl.a. Glyptotekshaven også blive et besøg værd. Her planter gartnerne knap 3.000 Gyldenlak og Ranunkler i farverne gul, orange og lilla, som nok skal gøre indtryk sammen med de 4.000 blomsterløg, der blev lagt i efteråret. Så skal du til København i påsken er der nok at se på.

Fjern dine mumier

Hvis der stadig er et par indtørrede æbler på træerne, skal de også fjernes, da de kan smitte dette års frugter med gul monilia, så de nye æbler rådner på træet i løbet af få dage, hvis de bliver inficeret. Disse sorte eller brune frugter kaldes mumier, og de skal væk så hurtigt som muligt.

Ramsløg, skovens hvidløg

Ramsløg skrives der meget om i disse dage og jeg har også skrevet en del her i Havenyt, så her er den korte version. Det tager det op igen jeg fordi jeg flere steder på nettet har set at det »anbefales« at tage en klump med løg fra en skov og flytte den til en lokal skov, så der kommer flere ramsløg. Det er en rigtig dårlig ide, og hvis det ikke er din egen private skov også ulovligt.

Ramsløgs brede blade tager ofte lyset fra andre af skovbundens urter (anemone, skovsyre, vorterod m.fl.) og ramsløg kan ende med at udkonkurrere de andre, så hele skovbunden kun er dækket af kun denne ene plante. Det ser flot ud, og dufter meget kraftigt når det hele blomstre. Det er dejligt at der er ramsløg mange steder i Danmark og lad os høste og nyde den der hvor den findes – men der er ingen grund til at sprede den yderligere, men nyde at vi har en smuk og levende skovbund med mange forskellige planter.

Husk kun at få ramsløg med hjem

Som altid når man høster i naturen skal man passe på… undgå at forveksle ramsløg med giftige planter, læs mere i artiklen Ramsløg eller dødeligt giftige blade?. Hvis du vil finde skove at plukke ramsløg i, kan du prøve at finde det på Del Jorden eller Byhøst.

Hvor meget må du høste i skoven?

Når du er i skoven og høster skal du huske på hvor meget må du tage med hjem. Det er der god grund til at have styr på, vi er mange der samler ind i landet skove og hegn, læs de mest almindelige regler her.

Det er ok at græsplænen er lidt langhåret

Græsset er begyndt at vokse, de lune dage kompenserer lidt for den kolde jordtemperatur. Mange har et had/kærligheds forhold til græsset, der enten vokser for meget eller for lidt. Der er meget få haver, der er helt uden græs. Der er hjælp at hente til pleje af græsplænen. Men lige nu skal man nøjes med at skærpe græsslåmaskinens klinger, om den er på benzin, el eller rugbrød. Det giver en langt bedre klipning, at knivene er skarpe. Plænen har godt af at få lidt ro her først i sæsonen, så den kan få godt gang i rodnettet.

Slå græsplænen når græsset har nået en 8–10 cm, slå ikke for lavt, vent gerne et par arbejdsgange inden det skal ned i »golfhøjde«. Det kan betale sig at justere på slåhøjden. Om sommeren når det er tørt og varmt, kan det stresse græsset at blive slået helt kort, det kan resultere i at græsset bliver gult og falmet, og det er bestemt ikke kønt.