Nu er det helt sikkert, jeg har nemlig prøvet en enkelt tur udendørs – ikke iført vinterfrakke men en overgangsjakke.
I drivhuset begynder temperaturen også at stige, og er det en flot solrig dag, skal du lige være opmærksom på, om dine overvintrende planter ikke får hedeslag.
Forårsfornemmelser af fineste slags…
Jordtemperaturen er steget kraftigt – jo den er helt oppe imellem 4–5 grader nu de fleste steder. Det vil sige, at vi langsomt kan begynde at se på spire temperaturer og lige holde frøene i posen for at se, om nu temperaturen holder. Men det er ikke til at komme udenom – det går den rigtige vej nu.
I Botanisk Have i København er der et helt hjørne med dorthealiljer, et imponerende syn. Denne uges forsidebillede er indsendt af Edith Nielsen; hun der har en have uden græs, men med de smukkeste blomster, mest de der kan spises men altså også dorthealiljer
Heller ikke den vilde natur er i tvivl, der begynder at komme flere fuglestemmer, og de mange småfugle er ved at flyve rundt og se, hvad der sådan er kommet på fuglehusmarkedet i løbet af vinteren. Så har du lyst til flere fugle, er det bare at få sat lidt ekstra kasser op og måske få tømt dem, du allerede har.
I Botanisk Have står troldnødden stadig flot med sine blomster, de holder længe i den friske kolde luft.
Hvis du ikke allerede har været i gang, så er det en god ide at få ryddet op i drivhuset. Er vejret til det, så kan du også rengøre drivhuset nu og gøre det klar til den kommende sæson. Drivhuset er ikke kun til planter, på en solskinsdag er det et fint sted at stå og så, eller måske drikke en kop varm kaffe sammen. Faktisk kan der på solskinsdage blive så varmt derinde, at der skal åbnes vinduer, hvis der er planter i drivhuset. Planterne kan nemlig tage skade af høje temperaturer om eftermiddagen og lave nattemperaturer. Hvis planterne er i vækst grundet de varme dage, kan det være en god ide at dække dem med et par lag fiberdug mod evt. nattefrost.
Start ud med at vande drivhuset ned, gå derfor i gang med en god stiv børste. Du skal ind i alle små revner og kringelkroge, ind og løsne det fine lag af indtørrede alger og små skadedyr der ligger derinde og overvintrer. Foto: Jacqueline Macou
I marts måned når solen er begyndt at står højere på himlen, og dagene bliver længere, kan der blive rigtig varmt i drivhuset; så er det vigtigt at holde øje med planterne, de må ikke komme til at mangle vand.
Vi er alle ved at komme i forårshumør, og det er Camilla Plum også. Hun har travlt på denne tid, ikke nok med at hun selv skal have sået og planlagt – men der er også rigtig mange, der køber frø af hende. Camilla har givet os en portion forskellige frø, som vi trækker lod om, bland dem der modtager vores nyhedsbrev. Så får du det ikke Havenyt- nyhedsbrevet, eller kender du nogen der ikke gør, så skynd dig at få dem meldt til her. Vi trækker lod den 13/3 2017.
Hvis du ikke har noget i drivhuset, kan du dække jorden med klar plast, så den lidt hurtigere bliver varmet op til de 4–6° C, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. Radiserne bruger ca. 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår… ikke at radiserne er lige det, vi går og sukker mest efter- men lidt har også ret! Er drivhuset ikke tømt endnu, så kan du så første hold radiser i en stor kasse, med minimum 15 cm jord. Salat og spinat spirer også ved lave temperaturer, og kan nå at udvikles, inden du skal bruge pladsen til at plante tomater m.m. i maj.
Også i landbruget bruges det at varme jorden op til de tidlige afgrøder. Foto: Dimitris Vetsikas
Hanne Damm og Jørgen Dahl Madsen har på forlaget Sustainable udgivet bogen Grøn Puls med undertitlen Dyrk i byen – mellem fliserne, på stenbroen, altanen, taget, gaden.
Grøn Puls er igen en lækker bog, der er sat dejligt op, det er mere en aktivist bog end en trin for trin bog. Et fint opslagsværk hvis du vil starte en nyttehave op i din andelsforening, eller augmentere for at gaden som helhed skal have lov at tage sig kærligt af en byggetomt, indtil den bliver solgt. Bogen samler fint en masse gode erfaringer fra alle aspekter af at dyrke byen, det er måske også dens svaghed. Den vil lidt for meget, og derfor bliver der ganske lidt om det hele.
Det er gerne nu at den kreative trang melder sig, og nye planer for haven blomstrer frem. Hvis du har planer om at anlægge nye blomsterbede eller køkkenhave, og vil skrælle græstørv af i den forbindelse, så kan det fint udføres i det tidlige forår. At fjerne tørven er hårdt og tungt arbejde, så du skal nok holde varmen, selv om vi har friske dage. Det er kun nødvendigt at fjerne toppen af plænen med græssets vækstpunkter. Jo mere af græsrødderne du efterlader, jo bedre bliver jorden i bedet bagefter. Græstørven kan fint komposteres, og føres tilbage til jorden eller bedet til efteråret eller næste forår. Der er ingen grund til at »smide det væk« eller køre tørven på lodsepladsen.
Når først græs har fået godt fat er rodnettet imponerende, og det kræver en held del knofedt at fjerne det igen. Foto: Pixabay
Du kan også bruge græstørven til nye køkkenhavebede ved at vende den, det giver den bedste og mest næringsrige jord. Men sådanne bede er i starten ikke så lette at bearbejde fint til f.eks. såning af køkkenurter, bedene er egnede til udplantning af kål, majs, græskar. Se mere i artiklen Anlæg en køkkenhave i græsplænen. Så vil rødderne med tiden forsvinde, og kun jorden vil ligge tilbage.
Når det begynder at blive lunere i drivhuset på solskinsdage, er det vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud. Om vinteren skal planter i drivhuset holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud. F.eks. kan rosmarin ikke tåle alt for fugtig en jord om vinteren, men bliver den for tør i længere perioder, smider den bladene, og de kommer ikke igen, men efterlader nøgne grene. I år har rosmarinen de fleste steder overlevet uden problemer i drivhuset, nogle steder endda på friland hvis de har være beskyttet af fx grangrene.
Der er så meget at vælge imellem, og vi har alle vore egne favoritter. Men er du god
til at huske at vande, kan du prøve de såkaldte »speedlingbakker«. I dem dyrker du en plante i hvert sit lille plantehul i bakken.
Det kan godt betale sig at samle plast potter igennem året. Her om foråret kommer de til deres ret og kan bruges til alt det, der skal spires og pottes om efterhånden.
Men det der med at huske at vande kan godt glippe i en travl hverdag, især hvis de små planter har fået deres eget værelse eller fx står i udestue. Så er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolume, for så kan de rumme mere vand, og derfor er de ikke så afhængige af, at der vandes hver dag. Du skal med såpotter og -bakker være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, da rødderne er sammenvoksede eller tæt på hinanden… i forhold til hvis du bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.
På forlaget Nice har Birgitte Busch og Nina Ewald fået genudgivet denne bog, dog indeholder den mange nye billeder, siden den kom første gang for 9 år siden. Bogen er pæn og i et godt format. Dens opsætning er ikke så moderne, næsten lidt retro. Det går igen i en del af de ideer og billeder, der er i bogen. På den anden side passer det måske meget godt til en hel del danske 60ér parcelhuse, hvor noget meget moderne ville støde forkert op til husene. Der er ikke meget natur at hente… ikke meget overladt til en naturlig udvikling.
Her er det menneskerne der bestemmer, her bøjes naturen og planterne til at passe sammen med stier og nøje udvalgte haveornamenter. Bogen er god til inspiration til »et look« i din have, men at kunne bruge den til at planlægge en have efter, er nok at sigte for højt. Afsnittet »Havens skelet – træer og buske« fylder 4 sider, og her er de 2 helsides billeder. Det er nok et noget spinkelt skelet for en have, uanset størrelse.