Havenyt uge 17, 2016

Det er jo lige ved – og så kommer april vejret med både frost, sne og hagl, og lægger en dæmper på det hele. Jordtemperaturen var på vej op, nogle steder helt op på 9 grader og de lange lyse dage har givet mange timer i haven. Men nu er det hele lagt lidt på is, jordtemperaturen falder igen, og de fleste steder i landet vil have nattefrost flere nætter i den kommende uge.

Fuglekirsebær står og lyser helt lysegrønne, forsytia helt gule, magnolier er ved at springe ud især inde i byerne, japansk kirsebærtræ blomster i lyserødt og får folk til at gå billede-amok på alle medier, blodblomme med rødt løv er i udspring, og ribes står med de røde blomsterklaser i hegn og haver. Mirabellerne står stadig som små hvide skyblomster langs vejkanterne, og er til glæde for de mange insekter, der allerede er kommet ud af deres vinter dvale.

I haven er det lige før at tulipanerne røber deres farve, lilla blåpuder, gule gemserod, blå kærmindesøster og gule påskeliljer. Elegante vibeæg, fuglemælk og perlehyacint, juleroser og de småblomstrende botaniske tulipaner dukker op – både der hvor de blev sat, og der hvor mosegrisen har taget dem med hen. Det er næsten som at finde påskeæg i haven, nu bare med blomsterløg.

Det Fælles Bedste

Vi var fælles, og ville med garanti det bedste. Der var et væld af mennesker og spændende workshops på Det fælles Bedste i weekenden. Men det bliver bedre endnu, for søndagen blev tilbragt med at finde ud af, hvordan al denne nye viden og gejst kunne blive delt lokalt. Så selv om du ikke var med, kan du stadig få glæde af de mange frivilliges arbejde og lære om bland andet kompost, grøn omstilling, kaniner til kæl og kummefrysere, halmbyggeri og meget andet nyttigt.

Kartoffeltoppe og sommerblomster er udsatte i nattefrosten

Der er ikke bare nattefrostrisiko men næsten garanti i denne uge, så alle alarmklokker ringer. For i køkkenhaverne er de tidlige kartofler begyndt at komme op, og her må man overveje forebyggende at dække kartoflerne ved hypning eller dækning. Toppene tåler ikke den mindste frost, så har du dem ikke allerede under dug, så skal den på nu.

Om man har været forbi planteskolen eller bare i supermarkedet, er det svært ikke at lade sig lokke af de dejlige sommerblomster i flotte farver. I havestuer og på overdækkede terrasser klarer de sig fint, men ikke til udplantning i det fri. Hvis de står i krukker bør de tages ind, og er de for store til det, så stik et par pinde ned i jorden og læg et håndklæde hen over. Så klare de nok også nattens prøvelser.

Jeg har en tyv i haven

Mine løbeænder patruljerer rundt i haven, på jagt efter de første slimede snegle. Det er forår, også hos ænderne, så de to andrikker kurtisere damerne, de bedste de har lært. Faktisk vil jeg sige, at de er noget nærgående, og de to herre har fordelt opgaverne imellem sig. Den lille sorte nupper damerne så snart en chance byder sig, mens den store, vildfarvede ikke kan balancere damerne, hvis de er i græsset. Han venter til de er i vandet til et lille bad, så kaster andrikken sig ud i det friske vand og jeg kan næsten høre ham sige » Bader du ofte her?«

Mine ænder lægger æg, de er smukke, nogle er hvide andre fint blågrønne. De smager fantastisk, og blommen er meget større end i et hønseæg. Min Oldemor, som jeg er opkaldt efter, sagde altid » Til sandkage skal man bruge andeæg« og jeg har aldrig forstået hvorfor, men det er på grund af de store blommer, der må give en skøn kage.

Men der er ikke så mange æg, som jeg havde forventet, og da også mit porcelæns-lokkeæg var forsvundet fra reden, vidste jeg at der var noget galt. Så jeg satte et vildtkamera op, og jeg kan nu tydeligt se, at der hver dag kl ca 6 om morgen kommer en gråkrage, og tømmer reden for de dejlige æg. Nu er jeg ved at sætte net op, og jeg må indrømme, at min have ligner noget af en byggelegeplads fra midt firserne.

Forkultivering af squash og græskar

Squash er en skøn plante, på gode år vokser den næsten vildt, og jeg har til tider haft bede i køkkenhaven, der nærmest flød over i både blade og de dejlige frugter. Der er mange, der hen over sommeren får for mange squash, og begynder at forære væk til højre og venstre. Vores kommer alle på grillen, og forsvinder hurtigt.

Squash kan ikke tåle nattefrost, men det er tid til at forkultivere dem i potter indenfor ved 20–25° varme, så de spirer hurtigt og sikkert. Der er mange, der har ganske lidt plads tilbage i vindueskarmene, og squash kan, som tomater placeres i drivhuset om dagen. De vokser langsommere, hvis de har det for koldt om natten, og med de kolde nætter vi har, er det bedst at de følger med tomaterne ud og ind. Når det bliver lunere, kan de blive i drivhuset, hvis der ikke er risiko for nattefrost. Squash kommer på friland når nattefrosten er ovre, planterne kan forholdsvis let overdækkes, hvis det alligevel skulle ske.

Vintergræskar skal nå at modne inden første nattefrost eller først i oktober, hvis de skal kunne holde sig. Det er derfor også vigtigt at forkultivere dem nu, så de får så lang en vækstsæson som muligt. De sås og plantes som squash. På nettet fås en mængde forskellige mens det der tilbydes på planteskolerne, er et ganske lille udvalg.

Forkultivering af basilikum

Basilikum findes med forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. Planten er populær også som naboplante til tomater. Det er, som om at de allerede ved, at de skal gøre hinanden selskab på tallerkenen.

Basilikum kan sås i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni. Gem lidt af frøene da det er dejligt, at kunne så et nyt hold senere på sommeren. Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem.

Tag børnene med i haven – -også børnebørnene

Det er vigtigt, at vi får givet vores passion og viden om haven og naturen videre til de næste generationer. Derfor er det altid en god ide at tage børn eller børnebørn med ud, når der skal laves noget.

Dyr har altid børnenes interesse, og man kan med stort held få dem engageret i kyllinger eller at passe hønsene, når man sådan selv kan hente nylagte æg og fodre de fine fugle. Det giver minder for livet, sådan et tur i paradis

Køkkenhaven skal placeres et solrigt sted

Måske er du flyttet, syntes at din køkkenhave er for lille, eller måske den ikke ligger helt godt. Det er meget vigtigt, at du finder det rigtige sted til at dyrke dine afgrøder. Grønsager skal have masser af sol og lys, for at trives og give godt. I prydhaven har man mulighed for at vælge arter, som kan tåle delvis skygge eller endda næsten fuld skygge, tørke, salt og meget andet. Den mulighed findes ikke blandt grønsagerne. For at give optimalt skal de have sol det meste af dagen eller i hvert fald en stor del af dagen.

Træer giver skygge, og tager det meste af vandet, det eneste der kan klare sig der er fx rabarber. Træer har rødder går ca. ud til trækronen. Så måske er den bedste placering af de nye grønsagsbede ude i græsplænen. Grønsagsbede er lige så smukke som blomsterbede; brug farverne og de forskellige bladformer til at lave et spiseligt bed.

Prøv måske at lægge forhaven om til køkkenhave, der er man ikke så tit, men den skal jo se fin ud også til naboerne. På den måde kan man hygge i forhaven, få talt med naboerne – og udnytte pladsen bedst muligt.

Slå uden om løgplanter i græsplænen

Der er få ting, der er lige så smukke som løgplanter i plænen, men nu er græsset så højt, at det snart skal slås. Men det er vigtigt at de grønne toppe får lov at stå, da bladene skal nå at samle ny næring til næste års blomsterflor.

Man kan først slå bladene af den enkelte art, når de begynder at se lidt slatne, gule og gamle ud. I maj kan man slå erantis, vintergæk og krokus, mens de fleste andre først kan slås af i første halvdel af juni. Nogle arter som erantis og krokus selvsår desuden, hvis de ellers får lov til at visne ned i fred og sætte modent frø.

Brug forårets forældrearbejdsdag til at skabe mere biodiversitet

Her i foråret er der mange vuggestuer og børnehaver der holder forældrearbejdsdag, hvorfor ikke benytte den til at skabe en masse mere liv? Til glæde for både naturen men ikke mindst for børnene – bliv inspireret af denne fine artikel om emnet

Konference, Kan man tage patent på Liv?

Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) er begyndt at udstede patenter på planter. Det skal stoppes; naturen er vores fælles arv og oprindelse. Mange landbrugs- og miljøorganisationer er modstandere af at der gives patenter på planter og dyr, bl.a. fordi det forhindrer den frie innovation og forædling til fremtidig gavn for alle.

Derfor er der arrangeret en konference »Kan man tage patent på Liv?« den 10. maj kl. 13 -16 i Landstingssalen, Christiansborg, som vi håber, at I vil deltage i.

Man kan tilmelde sig på her

Staudebedet, havens maleri

Brug lidt tid på at lave et nyt bed eller at få mere liv i det gamle, et staudebed er i stadig udvikling. Som et maleri man bliver ved med at vende tilbage til. Søg på nettet og find nye planter, sæt de højeste enten bagerst i bedet eller i midten, hvis bedet kan ses fra flere sider. En af mine ynglinge er sankthansurt Hylotelephium telephium Den er så hårdfør og trives de fleste steder, den bliver hurtig stor, så man kan dele den og få den ud flere steder. Det gør også, at der ofte er naboer eller venner, der har nogen at dele ud af. Her om foråret er en anden smuk forårsbebuderprimula, den byder både på mange former og farver. Desuden er der ofte rigtige gode tilbud på dem lige nu, tag dem ind, nyd dem og plant dem ud i haven. Det er ikke dem alle, der kommer året efter, men de der gør, giver flotte pangfarver i havens hjørner.