Havenyt uge 15, 2015

Nu kommer foråret, og det er en god nyhed, for nattefrosten har sat foråret på standby i haven – og har sat vores tålmodighed på en hård prøve i påskeferien. Selv påskeliljerne er gået i stå med at springe ud, kun på de lune steder i læ og inde i det lune bymiljø nåede de første at springe helt ud til påske. Til gengæld begynder træer og buske at få store knopper, stikkelsbærbuskene har grønne blade, hækkene grønnes, og forsythiabuskene står gule. Snart kan de første purløg og rabarberstilke høstes sammen med havesyre, vårsalat og ramsløg. Persille og snitselleri skyder også små nye blade.

Med det lunere forårsvejer vi slipper af med nattefrosten. Om dagen får vi den kommende uge 8–12° varme, måske 15° nogle steder, bor man ved kyster med pålandsvind, bliver det ikke så varmt, da havtemperaturen lige nu kun er 6–7° C. Nattemperaturen er dog stadig lave, og lokalt kan let nattefrost ikke helt udelukkes. Så der skal stadig dækkes mod nattekulde i drivhuset.

Jordtemperaturen er igen på vej op – den var midt i sidste uge nede under 4°C nogle steder. Lige nu er 5–6° C, og med lidt højere dagtemperatur og især nattemperatur, så stiger den de kommende dage et par grader. Det betyder, at det nu er muligt at så det første på friland under fiberdug. Og snart kan der også lægges kartofler, især hvis man lige varmer jorden op et par dage med et stykke klar plast.

Nu hvor nattefrosten er væk, skal der hurtigt gang forkultiveringen i drivhuset af alle udplantningsplanterne til køkkenhaven og en del sommerblomster. Heldigvis kan det meste spire ved de temperaturer, der kan opnås i drivhuset.

Staudebede kan altid gøres flottere

Mange har sikkert brugt påsken til at få styr på havens blomsterbede og få fjernet alt det visne. Når man luger, skal man passe på de mange fremspirende stauder – ikke alle er til at se endnu. Hosta kommer f.eks. først til syne meget senere. Har man været uheldig, så kan nattefrosten have svedet nogle af de mere sarte, hvis de ikke har været dækket, f.eks. montbresia. Det er også mange steder gået ud over knopperne på hortensia, hvor de større buske er svære at beskytte, især hvis man har fjernet de visne blomster.

Mange stauder har endnu ikke sendt de første skud op, så med mindre man er 100% sikker på, hvor de enkelte stauder står, så vær forsigtig med kultivator og rive. Men det er en god ide at luge forsigtigt.

Det virkelig sjove er at plante nye stauder, som med deres farve, blomstringstidpunkt, dekorative bladformer osv. kan give et endnu flottere bed. Staudegartnerierne og planteskolerne er klar med masser af både de gode stabile stauder og nye spændende sorter. Og der er virkelig et stort udvalg af sorter, hvis man går lidt på udkig. Og der kan plantes helt frem til først i maj, så man er i god tid endnu, men det er også nu, at der er det store udvalg.

Beskæring af roser

På et tidspunk må man tage beslutningen om at beskære sine roser, og en enkelt nat med kun let nattefrost tager roserne ikke skade af. Roser dør jo ikke, selv hvis nogle af nye skud virkelig skulle tage skade af sen, hård nattefrost. Det værste der kan ske, er at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent på det her tidspunkt i april. Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser, miniatureroser og lave rankende noisetteroser bør man vente med til sidst i april eller først i maj. Det er altid en god ide at sætte sig ind i, hvor sart den enkelte rosenart og -sort er.

Det er en god ide at vente til weekenden, når den gentagne nattefrost holder op. Start med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde.

Hvis bedroser beskæres meget, dvs. ned til 15–25 cm over jorden, får man senere, men større blomster. Beskærer man mere moderat, får man tidligere, flere, men mindre blomster.

De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene (fra sidste år), f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og evt. skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden, for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætter nyt skud fra bunden. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

I artiklen Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?, kan du finde en god vejledning i at beskære roser – her er illustrative tegninger og gode fotos af rosenbeskæring i praksis.

Beskæring af lavendler

Lavendler kan enten beskæres her i april samtidig med roserne, eller efter afblomstring sidst på sommeren. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer med nogle cm i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler.

Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Man skal derfor vente med at skære dem ned, til man kan se, hvor der kommer nye veludviklede skud.

Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.

Forkultivering i drivhuset

Har man ikke allerede sået drivhuset, så er det nu tid for at forkultivere de fleste af de grønsager og blomster, som skal plantes ud i maj. Se også artiklen Hvilke sorter skal forkultiveres.

Af grønsager er det især porre, salat og kål, man forkultiverer. De tidlige sorter forkultiverer vi for at få ekstra tidlige afgrøder. Vintersorterne har lang vækstsæson, derfor skal de forkultiveres, så de når maksimal udvikling og udbytte. Ved at lave sine egne udplantningsplanter kan man desuden selv bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre, hvidkål og rosenkål, og desuden kan man få mange flere spændende kålsorter fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkasser eller dybe potter eller rootrainere og derover en mere næringsfattig såjord. Men principielt er der ikke noget i vejen for at så tættere i såjord og senere plante om med større afstand i mere næringsrig jord. Efter såning dækker man med hvid plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen. Dækker man med klar plast kan jorden blive for varm på lune solskinsdage (to lag fiberdug over dæmper temperaturen). Hvis nætterne er kølige, kan man evt. lægge isolerende bobleplast eller andet over, som kan forhindre at jorden afkøles mindre om natten.

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning, f.eks. ærteblomster, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, som ikke kræver så høje temperaturer for at spire. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset her i starten af april. Tagetes skal forspires varmt, og kan efter fremspriring flyttes i drivhuset.

Når man skal plante ud, er det en fordel at have de enkelte planter i små potter eller rodtræningspotter (roottrainers), da rødderne ikke beskadiges, og planterne derfor kommer hurtigere i vækst på det ny sted og bedre klarer sol lige efter udplantning. Roottrainers har den fordel, at planternes rødder ikke beskadiges ved udplantningen, samtidig med at det er en kompakt løsning med mange planter på lille plads. Urtepotter kan genbruges og fås ofte gratis – efterlys evt. på Del Jorden. De firkantede fylder mindst. Såning i kasser, f.eks. gratis styroporkasser er billigere og lettere, hvis man skal lave mange planter, f.eks. porrer, men giver flere udfordringer, når der skal plantes ud.

Hvis man udelukkende bruger færdig købejord til at potte om i, får man problemer, når der skal plantes ud i havens jord – et kan man læse mere om i artiklen Planter i ren spagnum giver problemer ved udplantning. Det er en god ide at blande ren spagnumbaseret såjord op med f.eks. kompost, lidt havejord og filtersand. Se også artikler om hjemmelavet såjord og pottemuld.

I drivhuset kan man også så basilikum, merian og andre krydderurter i potter og bakker til senere udplantning. Se såtidspunkt og anvisninger på frøposen eller find en såvejlening her på Havenyt ved at søge på navnet. Mange af krydderurterne kan man også købe som udplantningsplanter senere, og skal man kun have en enkelt eller to af helt almindelige sorter, kan det måske prismæssigt ikke betale sig at så. Men har man specielle ønsker, så er der mange muligheder fra frø, ikke mindst når det gælder basilikum.

Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads, end lave mange gange det antal planter, man skal bruge. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere. Ærteblomster forkultiveres i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

April sætter gang i køkkenhaven

I løbet af ugen bliver jorden de fleste steder så god at den kan kultiveres og rives uden problemer, og så er det bare med at benytte sig af det og få forårsklargjort køkkenhavens bede, først og fremmest de bede, hvor der snart skal lægges kartofler og sættes løg. Aprilsvejr med regn kan hurtig igen give sjaskvåd havejord. Efter klargøringen er det en god ide at lægge et tyndt lag jorddække på de bede, som der ikke skal sås eller sættes kartofler og løg i. Det forhindrer at jorden tørrer for meget ud i sol og blæst.

Men som altid: Gå først i gang med at grave, løsne, kultivere og rive jorden, når den er bekvem og falder godt for redskaberne. Men kan så let ødelægge en god jordstruktur. Og lige nu er vi først i april – og vi skal nok nå det de næste uger. I de fleste haver er der nogle steder, hvor jorden bliver god før andres steder. Men husk alligevel at tage højde for sædskiftet – der skal være mindst 4 år mellem at den samme plantefamilie igen dyrkes samme sted. Ærter vokser bedst, hvis der er 8 år mellem dyrkning samme sted.

Men hvis jorden er til det, hvornår kan vi komme i gang med at så de første frø, sætte kartofler og løg? Afhængig af hvor i landet du bor, så er jordtemperaturen i 10 cm dybde 5–6° C her først i ugen. Jordtemperaturen når sidst på ugen op på minimum 6–7° C, og det betyder, at vi kan begynde at så spinat, salat, radiser, majroer, valske bønner, løg og persille på friland. Hvis man vil have lidt hurtigere spriring af de tidlige afgrøder, så dæk med fiberdug. Tidlige gulerødder er det bedst at så under fiberdug – eller vente lidt.

Man skal være opmærksom på, at spiretiden er længere, jo koldere jorden er, og derfor kan det ikke betale sig at så alt for meget nu, hvor ukrudtet ikke er spiret. Ukrudtet spirer først ved ca. 8° C, og det er altid en fordel at få ukrudtsfrøene til at spire i overfladen, inden man sår. Det giver mindre lugearbejde.

Godt forspirede kartofler kan man også sætte, hvis man har haft jorden dækket med klar plast, så jordtemperaturen kommer op på min. 8° C (døgngennemsnit), inden man putter kartoflerne ned i jorden. Plasten skal blive over, indtil kartoflerne er på vej op. Den skal da erstattes af fiberdug, da planterne let får det for varmt under plast. Jorden er endnu for kold til at sætte kartofler på friland. Har man forkultiverede kartofler, kan de plantes ud i opvarmet jord (min 8° C) under buer med fiberdug over, når nattefrosten er ovre i løbet af weekenden.

Persille, spinat og stikløg skal i jorden tidligt

Der er tre afgrøder, som det er en god ide at få i jorden, så snart det er muligt, da der gælder særlige forhold for disse tre.

Den ene er persille, der tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god ide at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø som er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende er det overbevisende, at det kommer op en hel del dage tidligere. Ikke alle frøfirmaer tilbyder foraktiveret frø.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det nu, den skal sås. Spinat kan man nå at så som en tidlig ekstra afgrøde, inden der på bedet skal plantes majs, selleri, frilandstomater eller sås bønner omkring 1. juni.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg, jo længere vækstperiode, de har inden sankthans. Men det er en god ide at vente til nattefrosten er ovre – det ser det ud til, at den er ved at være. Frost kan inducere stokløbning. Det betyder dog ikke, at man skal vente til maj med at sætte løg – og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver bliver det samlede udbytte større, når de sættes først i april end sidst i april. Rødløg har ofte et større antal for stokløbere, så dem kan man overveje at vente lidt med.

Kartofler skal i jorden – men kun i lun jord

Der er måske kartofler på vej op nu i de haver, hvor der blev lagt kartofler under plast i de lidt lune martsdage. Men selv under plast har jorden været kold om natten i den seneste uge. Forhåbentligt har der ikke været kartofler oppe ret mange steder. Det er helt nødvendigt at dække kartoflerne ved udsigt til nattefrost, da de ellers fryser ned. Så hold øje med vejrudsigten, der loves ned til frysepunktet flere nætter i denne uge.

Kartoffelskimmelen kommer efterhånden hvert år og ødelægger toppene allerede først i juni. Derfor er det meget vigtigt at få alle kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå en rimelig udvikling og størrelse inden da. Men jorden skal være 8° varm, inden kartoflerne kan lægges, og det er den ikke nu. Lægges kartoflerne i for kold jord, giver det mindre planter og færre kg kartofler.

For at få tidlige kartofler hurtigst muligt, kan det derfor være en god ide at overdække jorden til de tidlige kartofler med plast. Blot en 4–5 dage med sol vil her i april varmen jorden tilstrækkeligt op til, at kartoflerne kan lægges. Men inden man lægger kartoflerne, så kig på 5-døgnsvejrudsigten og vurder om det fortsætter med lunt forårsvejr.

Pas på med varmeskader under plastdække

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt plast over. Både når det gælder fladt på jorden og hen over buer. Det kan give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede. Så derfor skal man være helt oppe på mærkerne og parat til at lufte eller erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Det gælder ikke mindst for de fremspirende kartofler under plast. Såkasser bør overdækkes med hvid plast for at undgå for varm jord.

I drivhuset skal der også åbnes vinduer på varme dage – temperaturen kan hurtig bliver alt for høj. Planterne har ikke godt af alt for stort et temperaturspænd hen over døgnet – og nætterne er kølige lige i øjeblikket. Så luft om dagen og dæk planterne med et eller to lag fiberdug om natten. Sæt alarm på ur eller mobiltelefon om aftenen, så der bliver lukket og dækket senest ved solnedgang.

Så spinat som forafgrøde

Spinat behøver ikke kun at være en afgrøde til at spise. Man kan også bruge den til jordforbedring – og samtidig fylde fryseren med de grønne blade i maj. Frossen spinat er godt at have til vinteren.

Spinat skal sås nu for at nå at give en god afgrøde, da den går i stok fra sidst i maj til først i juni. Og heldigvis spirer den allerede ved en jordtemperatur på 4° C. Spinat kan man således nå at dyrke på jorden, inden der skal udplantes majs, bladselleri, knoldselleri eller sås bønner. Den kan også sås som mellemafgrøde i rækker mellem kommende kålrækker. Man kan fremme spiring og vækst, hvis man dækker med fiberdug – de måske lidt beskadigede fra sidste år kan godt bruges til det.

Læs mere om spinatens gode egenskaber og gavnlige virkninger på jordens mikroorganismer i artiklen Spinat som forafgrøde

Ny bog: Stauder – Blomster i haven

Stauder – Blomster i haven er skrevet af Eva Robild, som er forfatter og redaktør for haveprogrammer på svensk tv. Bogen er en god begynderbog, hvor man kan få en grundviden om at bruge stauder i haven. Lige fra det praktiske med at etablere bedet og plante til valg af planter i forhold til voksested og forslag til forskellige temabede. Bogen er illustreret med fotos af den svenske fotograf Görgen Persson.

Ny bog: Højbede i pallerammer

Højbede i pallerammer er også skrevet af svenske Eva Robild og med fotos af Görgen Persson. Det er blevet meget populært at dyrke grønsager og krydderurter i højbede. Ikke kun i byhaver, men i mange forskellige slags haver, og pallerammer vælges ofte til at bygge højbede med. Pallerammer er lette at få fat i og billige, ikke mindst, hvis man kan være heldig og købe dem brugte. De kan stables, så man kan få forskellig højde på bedene, og man kan lege med formen – de behøver ikke at være firkantede. I bogen kan man læse om at dyrke i højbede, også i andre typer af bede, og de muligheder højbede giver for at dyrke i bymiljøer. I bogen kan man se mange fine billeder af pallerammer, som er fint tilpasset forskellige havemiljøer med dyrkning af blomster, grønsager og krydderurter. Der er også vist, hvordan man kan etablere tidlig dyrkning med fiberdugsoverdækning og beskytte mod skadedyr med net. Pallerammerne kan også bruges til at lave kompostbeholdere med.

Giv et gavebidrag til en mobilløsning for Havenyt

Mange haveejere bruger deres smartphone til at finde oplysninger om planter, hvornår man kan så og plante osv. Og de oplysninger kan man finde på Havenyt.dk. Men desværre er det ikke altid lige let at navigere på Havenyt fra en smartphone.

Det vil vi gerne ændre, hvis brugerne her på Havenyt synes, det er en god ide. Men det er ikke nok at synes, det er en god ide, for vi har ikke de ca. 10.000 kr, som vi skal bruge for at lave en rigtig god mobilløsning. Vi har derfor startet en indsamling i sidste uge, og lige nu har vi fået næsten halvdelen ind som gavebidrag. Vi siger rigtig mange tak for de mange hilsener med bidrag, som vi har modtaget hen over påsken. Vi håber, at der er flere, som har lyst til at give et gavebidrag til en mobilløsning.

Der er lige den lille krølle på det her, som gør det ekstra aktuelt nu – fra 22. april »straffer« Google hjemmesider uden mobilløsning. Så fra den dato skal du antagelig til at lede længere nede i søgelisten, end du plejer, for at finde Havenyts artikler.

Send et gavebidrag til Havenyt – skriv mobilløsning i tekstfeltet