Havenyt uge 10, 2015

Det er såtid inde i vindueskarmen, hvis man vil lave sine egne udplantningsplanter. Og med det forholdsvis lune og tørre forårsvejr kribler det virkelig i fingrene efter at begynde at så. Man får ligefrem lyst til at så ude i haven, men jorden er endnu for kold, og nætterne kan nå ned og ramme minusgrader nogle nætter. Vi er kun først i marts.

Man skal ikke begynde at så alt nu – så ender man med store planter, som er vanskelige at styre, indtil de kan plantes ud. Meloner og agurker skal f.eks. først sås midt i april. Mange arter behøver ikke at blive sået endnu, og kan måske vente til april i drivhuset. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås – eller find oplysningerne her på Havenyts sider.

Lige nu er det tid for at så tomater til drivhuset, og har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det, da de udvikles rimeligt langsomt. Knoldselleri og bladselleri kan også sås nu, men kan også vente 1–2 uger. En del krydderurter og sommerblomster er det også tid at så nu. Bl.a. latyrus. At putte små frø i fugtig såjord er en dejlig beskæftigelse på kolde blæsende dage. Så nyd haven derude her på de lune dage med sol, og så inde i varmen, når det blæser og regner. Og så kan man glæde sig over, at det i løbet af ugen skulle blive lidt lunere.

Det spirer og gror i vindueskarmen

Det er en glæde hver morgen at trække gardinerne fra og sige godmorgen til små grønne planter i vindueskarmene – eller bare at bare kigge efter, om der mon er noget på vej op. Og lige nu er der med sol de fleste dage med masser af lys, og dagene bliver længere dag for dag. Jo mere lys, jo mere kompakte planter – dertil kræves det dog, at det ikke er for varmt i vindueskarmen.

Det er for alvor såtid for drivhustomater, knold- og bladselleri, de tidligste kål og salat til udplantning under fiberdug, første hold basilikum og en række krydderurter, hvis man selv vil opformere. Og så skal der sås masser af dejlige sommerblomster og stauder – men husk at læse såtidspunkt på frøposerne, mange kan vente med at blive sået i drivhuset i april eller direkte på friland i april/maj. Hvis man sår de hurtigtvoksende for tidligt, bliver de alt for store og kan være svære at styre, indtil de kan plantes ud i maj. Lad være med at tro, at det altid er bedre at så tidligere, så på det anbefalede tidspunkt.

Såpotter og såbakker

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder ting til at så i. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert sit lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager (vask dem godt). De lave plastbakker kan også bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Det er en god ide, mens vi venter på foråret, at checke beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde nåede man måske ikke i løbet af vinteren.

Jord til såning og prikling

Hvis man er nybegynder ud i forkultivering af planter, så er det en god ide at starte med at så i en købt såjord og senere prikle i en købt priklejord, og her er flere kvaliteter at vælge imellem, de fleste er med spagnum, men der fås også såjord på basis af kokosfibre og planter. Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår. Plantejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de fine nye rødder.

Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden kan have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.

En hurtig blanding kan være halvt købt såjord og halvt omsat kompost udelukkende fra plantemateriale fra haven (ingen tilsat gødning). Men igen, her kommer ukrudtsfrø.

Et pottebord er en praktisk ting

Hvis man skal så her i foråret, så er det en god ide at have et pottebord, som man lige kan tage ind i bryggerset eller på køkkenbordet, så man kan arbejde uden at få jord ud over det hele. Eller man kan bruge det i drivhuset på en lun solskinsdag.

Man kan købe færdige potteborde i træ, galvaniseret eller plast, eller man kan lave et selv. Du kan finde en model i artiklen Lav dit eget pottebord. Man kan sættte pottebordet på et gammelt havebord i drivhuset. Men man kan også lave et understel hertil, f.eks. med metalbukke, som kan højdejusteres. Man kan selvfølgelig også fint nøjes med en god stor kasse med høje sider. Planterne er ligeglade, bare man behandler dem med omhu.

Såning af drivhustomater

Vi er nu ved at være så langt henne i marts, at planter lige nøjagtig kan få lys nok i et sydvendt vindue, så de ikke bliver alt for lange og ranglede. Har man ikke sået chili, peber, artiskokker, auberginer og selleri endnu, er det på høje tid.

I løbet af denne uge er det også en god ide at få fundet de sorter af drivhustomater, man har lyst til at dyrke i år. Der er mange tomatsorter at vælge imellem. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det en god ide også at dyrke de små søde cherrytomater, selv om de udbyttemæssigt giver lidt mindre. De aflange pastatomater er ikke så vandede og kan være ganske velegnede ikke kun til pastasovs, men også til at pynte smørrebrød med og i salatskålen. Endelig kan man også vælge sorter med andre farver end røde, f.eks. modne grønne tomater, brune eller næsten sorte, gule eller stribede. Det er en god ide at bruge erfaringerne fra sidste år og dyrke nogle af de bedste sorter, men det også sjovt at vælge nye sorter og prøve dem. Tag en tur rundt på frøfirmaernes hjemmesider og se det store udvalg. Hvis du køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, så kan du selv tage frø til at så af næste forår, hvis sorten bliver en familiefavorit.

Når man skal købe tomatsorter til drivhuset, er det en god ide at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og derpå bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland og giver tidligt mange frugter.

Tomater til friland skal ikke sås før sidst i marts eller først i april – de kan jo først plantes ud sidst i maj eller først i juni. Derimod kan man godt nu så en tidligt tomatsort til at plante i potter på terrassen eller gårdhaven. De kan stå længe i drivhuset, hvis vejret er for dårligt i maj.

Få ryddet op i havens hængepartier

Mange har sikkert en eller måske mange hængepartier af ting ude i haven, som lige skulle have været ordnet, inden vinteren satte ind. Måske er det oprydning af drivhuset, opbindingspæl i jorden, urtepotter der ikke er sorterede og rengjorte, eller andre lignende ting. Nu kan vi nå at indhente i hvert fald lidt af det forsømte her i de lune forårsdage i weekenden.

Det vigtigste gøremål i køkkenhaven lige nu er at få lagt plast over bede til tidlige kartofler og tidlige gulerødder, hvis man går efter tidlige afgrøder. Det er også godt at få ryddet op i køkkenhaven, f.eks. få fjernet kålstokke og visne majsplanter. Kålrødder indeholder et spirehæmmende stof, og de skal fjernes senest 3 uger før såning på et tidligere kålbed. Derimod skal man ikke fjerne vinterdækket endnu, da der kommer en ny vinterlig periode. Hvis vinterdækket er meget tykt, kan man godt fjerne lidt af det, men ellers skal man vente lidt endnu.

Har man planlagt at pode nye frugttræer, så skal det ske i løbet af de næste par uger. Det gælder også formering af figen og vin.

Hæv temperaturen i bede til tidlige afgrøder

De tidlige kartofler skal nu gerne være begyndt at udvikle spirer, hvis man satser på kartofler til pinsedag allerede sidst i maj eller grundlovsdag. Men det er ikke nok, at kartoflerne er godt forspirede. Jorden skal også være varm nok, og det vil sige minimum 8° C, inden man kan lægge kartofler. Og tro ikke, at det nok går at lægge dem i lidt koldere jord. Kartofler lagt i for kold jord bliver aldrig store flotte planter med et godt udbytte.

Jorden kan varmes op ved at overdække den med klar plast – og det skal være klar plast. Solvarmen opvarmer jorden igennem den klare plast, og da der her ikke bruges energi på fordampning som på jord uden plastoverdækning, så stiger jordtemperaturen hurtigere under den klare plast end i en udækket jord. Det er også en god ide at overdække et areal til at så det første hold sommergulerødder i.

Man skal kun bearbejde og gøde jorden inden overdækning, hvis jorden er tør nok til at bearbejde. Klæber den til spade, træsko og gummistøvler, så er den alt for våd. Og så er det bedre at vente med at bearbejde den lige før lægning.

Nye kartofler kan forkultiveres

Når jorden er varm nok – og om det bliver om 2 eller 4 uger, så sættes kartoflerne, hvis der er udsigt til fortsat lunt vejr. Jordtemperatur skal måles som et døgnsgennemsnit, dvs. en gennemsnit mellem morgen- og eftermiddagstemperatur. Normalt vil man med den metode kunne være sikker på nye kartofler til Grundlovsdag, hvis plasten forbliver over, til kartoflerne er kommet op, og de derpå overdækkes med fiberdug.

Hvis man vil forsøge at få kartofler lidt tidligere, så skal man forkultivere kartofler inde i varmen i spande, potter, mælkekartoner, SunGrow spireposer eller den todelte Potatopot. PotatPot har så stort et volumen, at man kan dyrke kartoffelplanterne heri resten af året og løbende høste kartofler.

Hvidløgene er på vej både på friland og i drivhus

Hvidløg sat sidst på efteråret nåede de fleste steder at komme op inden vinteren satte ind. Ikke alle sorter er lige tidligt fremme, nogle står i sirlige rækker, andre sorter er endnu ikke på vej op.

Hvis man har været så forudseende at sætte en kasse med hvidløg og måske også vinterstikløg inde i drivhuset, er de her lidt længere fremme. Når man senere skal bruge pladsen i drivhuset, kan løgkassen flyttes ud til videre vækst og tidlig løghøst.

Hvis man vil sætte hvidløg i foråret, skal det gøres snarest muligt, hvis feddene skal nå at udvikle sig til pænt store løg. De vil ikke nå at blive helt så store som de efterårssatte. I en snæver vending kan man godt bruge spiseløg, man har købt, og som måske er begyndt at spire. Men det er bedre at få fat i nogle hvidløg, som har været dyrket i en dansk have sidste år. Det giver en større sikkerhed for succes med dyrkningen.

Ryd op i drivhuset

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god ide at få ryddet op i drivhuset, og er vejret til det, så kan man også rengøre drivhuset nu og gøre det klar til den kommende sæson. Drivhuset kan på en solskinsdag være et fint sted at stå og så, eller måske drikke sin eftermiddagste i en stol med et lunt tæppe. Faktisk er der på solskinsdage så varmt derinde, at der skal åbnes vinduer, hvis der er planter derinde. Planterne kan tage skade af sommertemperaturer om eftermiddagen og lave nattemperaturer. Hvis de er i vækst, kan det være en god ide at dække dem med to lag fiberdug mod evt. nattefrost.

I marts, når solen står højere på himlen, dagene bliver længere, og det kan blive varmt i drivhuset, er det vigtigt at holde øje med planterne, så de ikke mangler vand.

Hvis jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plast, så den lidt hurtigere bliver varmet op til minimum de 4–6° C, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. Radiser skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, så det ville være godt snart at få sået den første række. Er drivhuset ikke klar endnu, så kan man så første hold radiser i en stor kasse, med minimum 15 cm jord. Salat og spinat spirer også ved lave temperaturer og kan nå at udvikles, inden der skal plantes tomater m.m. i maj. Hvis risikoen for nattefrost forsvinder fra sidst på ugen, er det en god ide at begynde at så i drivhuset under et lag fiberdug eller i en lille drivbænk.

Formering af vin og figen

Først i marts måned er det tid for at stiklingeformere vin og figen. Stiklinger fra figentræet og vinen bør skæres i en periode uden hård nattefrost.

Selve formeringen er meget lettere, end det lyder, men sæt lidt flere end du skal bruge, da der altid er nogen, som ikke slår an. Og et evt. overskud er det næsten altid muligt at afsætte til familie, venner og bekendte

Man skal bruge den nederste del af en vinranke og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde. Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Den milde vinter har været god for figentræerne, som næsten ikke er frosset tilbage i år. Døde grene skal først klippes af, når man kan se, hvor de nye skud og blade kommer – måske først sidst i maj. Figen tager i øvrigt ikke skade af med års mellemrum at blive klippet lidt ind, men de seneste års massive tilbagefrysning har betydet, at det bliver der ikke behov for lige foreløbig de fleste steder. I år ser det ud til, at vi igen skal kunne høste figner. Og måske er det ikke i år, at vi har lyst til at klippe mange stiklinger af – det betyder jo færre figner i september. På den anden side er der mange frostskadede træer og buske fra de strenge vintre, som ikke har det alt for godt. Så måske er det en god ide at lave et par nye.

Tid til at pode

Marts er tidspunket for at pode, og mestrer man endnu ikke teknikken, må man enten gå i gang med at lære det på egen hånd eller deltage i et podekursus. Mange podekurser er allerede afholdt, men der er stadig nogle podekurser landet over. Ellers kan man prøve på egen hånd efter læsning af en række artikler om podning af frugttræer.

Havemesse: Vår Trädgård i Malmø

Havemesser er der ikke rigtig nogen af i Danmark her i det tidlige forår, men i Malmø er der en stor havemesse i dagene 5. – 8. marts, hvor du kan se et antal skånske udstillere med alt til haven, og der er mange foredrag om have (på svensk). Messen finder sted i den nye Malmömässan i Hyllie, lige ved siden af Hylie station. Se mere på Vår Trädgård. Vår Trädgård kører parallelt med Store Villa Mässan.

Hvis man har en ikke for varm vindueskarm eller udestue, kan man forkultivere salat, spidskål, blomkål, løg og sommerporrer. De kan i april flyttes ud i drivhuset, indtil det bliver tid til udplantning på friland.

NY bog: Dyrk dine egne spirer

Den ny bog Dyrk dine egne spirer er oversat og skrevet af den amerikanske Rita Galchus, som i USA er kendt som »Spiredamen Rita«, der ved at om at spire, spiremetoder osv. Man kan selv lave mange forskellige friske spirer året rundt, men har man have, så bliver det nok mest til vinterdyrkning. Men faktisk er spirer en rigtig god måde at få sund kost på her i foråret, hvor vi netop mangler alle de nye grønne spirer og lækre grønsager. I bogen gøres der også meget ud af det hygiejniske, at man skal købe spirefrø, som er godkendt til spiredyrkning, så der ikke er bakterier med frøene. Men også håndhygiejne og rengøring af spirebeholdere. Hun præsenterer både mange arter, som kan spires, mange slags spirebeholdere, dyrkning af skud og græsser. En meget velillustreret bog, som fortæller trin for trin, hvordan man dyrker spirer i sit køkken.

Støt bevaring af de gamle frøsorter – send et høringssvar

I starten af februar 2015 blev der rusket lidt op i det politiske system. På bare få dage skrev mere end 4000 mennesker under på en underskriftsamling mod kriminaliseringen af havefolk, der bytter frø med hinanden. Det fik Fødevareminister Dan Jørgensen til at love, at han vil ændre loven »Bekendtgørelse om grønsagsfrø«, så det nu bliver lovligt for almindelige borgere for første gang i 30 år at bytte og sælge grøntsagsfrø.

Den ændring er sendt i høring – høringsfrist er den 4. marts. Men der er stadig problemer, da ændringen kun gælder private haveejeres ret til at bytte frø og ikke giver små frøfirmaer ret til at sælge de gamle frøsorter, som vores forfædre har dyrket og fremelsket i deres haver. Et arbejde der har resulteret i flere hundrede forskellige sorter grøntsager. Men nu er diversiteten truet. Disse frø er nemlig ikke registreret på Danmarks og EU’s sortsliste.

Du kan være med til at påvirke politikerne ved at sende et høringssvar, som støtter den udvikling, som bla. Frøsamlerne har sendt høringssvar om. Du kan downloade et høringssvar, som du evt. selv kan redigere i til det høringssvar, du ønsker at sende.

Læs mere om at støtte de frie frø – og hvordan du sender et høringssvar

Find jord til at dyrke på Del Jorden

Har du endnu ingen have – eller al for lidt jord, så prøv at bruge opslagstavlen på Del Jorden. Måske er der allerede et tilbud – og ellers laver du bare et opslag. Har du jord, du gerne låner ud, så lav et opslag og glæd en med grønne fingre, der klør.