Havenyt uge 8, 2014

Erantiserne er fuldt udsprungne og de lyser gult i forårssolen, og er de mange nok, sætter det kulør på haven allerede her i februar. Vintergækkerne ser man først, når man kommer lidt tættere på, mere diskrete og meget elegante med de nikkende hvide blomster. Der er både de helt enkle og de dobbelte, lidt tungere blomsterhoveder. Deres slægtning Dorothealilje blomstrer først senere – lige nu er den på vej op med kraftige friskgrønne skud.

Det milde vejr giver os også blomstrende juleroser og nyserod, og har man plantet forskellige arter, sorter og krydsninger i stor stil, er mange af dem allerede med udsprungne blomster, og de er meget forskellige fra den klassiske hvide julerose, de mange forskellige unikke krydsninger af Helleborus orientalis i forskellige nuancer og udseende, de lysgrønne blomster på stinkende nyserod og til tornet juleroses gulgrønne blomster på en baggrund af tornede mørkegrønne blade.

Lun februar sætter gang i planterne

Det hele går stærkt derude med det lune februarvejr, at det hver dag dukker nye spirer op i blomsterbedene. Det giver lyst til igen at gå en daglig tur for at se, om man kan finde nye ting. Der er også masser af kimplanter på vej, og det meste er ukrudt, men der er også selvsåede planter af f.eks. erantis og juleroser i bedene. Lug med omtanke og fingrene. Hakkejernet fjerner det hele og man risikerer at hakke toppen af forårsløg på vej op eller ind i stauder i vinterdvale.

I køkkenhaven er tidlige rabarbersorter begyndt at åbne knopperne ganske lidt, og hvidløgene vokser. Hvis man har glemt at sætte hvidløg i efteråret, så er det en god ide at sætte hvidløg i februar i år. Er jorden for våd til at bearbejde, kan man overveje bare at proppe hvidløgsfeddene ned uden jordbehandling. Man kan senere løsne jorden mellem rækkerne. Hvidløg kan også dyrkes i krukker eller flade kasser, en jorddybde på 15–20 cm er nok.

Man kan se de første myg sværme, og i på varme solskinsdage kan man opleve de første bier i havens blomster. Hassel og el er begyndt at udsende de første pollen, og det er knap så god en nyhed for pollenallergikerne.

Det lune vejr har desværre også nogle negative sider med hensyn til holdbarheden af vore afgrøder. Æblerne holder sig dårligere. Og de fleste overvintrede grønsager i kasser eller ude i haven er toårige planter, som sætter gang i bladvækst og dannelse af blomster, når varmen sætter ind. Hvor vi sidste år havde rosenkål og porrer i god kvalitet til efter midten af april, bliver det måske kun til engang midt eller sidst i marts. Kommer der for megen bladvækst på rodfrugterne, blive rodkvaliteten svækket. Og kartoflerne spirer hurtigere i kasserne.

Men tro nu ikke, at vi er ved at få engelsk klima. I England sælger de nu store poser med friske blade af spring kale. En slags spidskål, som sætter nye blade allerede i februar i det milde engelske klima. Og i Skotland, som breddemæssigt er på højde med Nordjylland, står påskeliljerne med store knopper og springer snart ud.

Køkkenhaven sidst i februar

I køkkenhaven sker der ikke de store ting lige nu. I en selvforsynings køkkenhave kan der være meget at hente selv i februar, især hvis man har vinterdækket eller nedkulet rodfrugter: palmekål, grønkål, rosenkål, gulerødder, pastinak, persillerod, majroer, selleri, havrerod, skorzonerrod, jordskok, persille, timian. Der står også overvintret spinat og bladbede, men det skal være lidt varmere, før de producerer nye blade. Hvis man har rodfrugter derude, som ikke har været dækket, så prøv alligevel at grave dem op – måske har sneen beskyttet, så de ikke er blevet ødelagt af frosten, men er knasende sprøde og fine.

Det er en god ide allerede nu at overveje, hvor de tidlige kartofler skal sættes. Og for den sags skyld resten af grønsagerne, så haveplanen er klar i god tid.

I gang i drivhuset

Foråret kommer måske tidligt i år. I hvert fald mener meterologerne nu, at vi får mildt vejr frem til midten af marts. Det er derfor en god ide allerede nu at få vasket drivhuset, hvis det kribler i fingrene efter at begynde at så radiser, spinat og salat i drivhusjorden. Husk at dække de overvintrende planter i drivhuset, inden man vasker med sæbevand. Det er lidt for tidligt at tage dem op af jorden og sætte dem uden for, mens man vasker drivhuset, som man gør i marts. Er drivhuset fyldt med overvintrende planter, kan det være en bedre ide at vente med rengøringen til marts.

Hvis det bliver muligt at plante ud allerede i marts, er det en god ide allerede nu at så de første potter med salat og blomkål. Der er ikke helt lys nok, og derfor er det vigtigt at sætte potterne i en kølig vindueskarm, mens de vokser til, ellers bliver de meget ranglede. Eller man kan bruge vækstlys.

Tidlige kartoffelsorter

De tidlige kartofler skal sættes til spiring nu, hvis man satser på at sætte dem midt til sidst i marts under plast. Kartofler tåler ikke den mindste frost, så ved tidlig dyrkning skal man være indstillet på, at de skal beskyttes mod frost helt frem til høst.

Forudsætningen for at kunne høste tidlige kartofler fra omkring 1. juni er, at man køber en tidlig kartoffelsort. Tidlige sorter sætter ikke så mange kartofler som de sene sorter i første hug, men udvikler hurtigt 7–10 gode store kartofler pr. top. Tidlige kartofler kan man sætte lidt tættere end sene kartofler, så der bliver alligevel et godt udbytte. Måske ikke i kg, hvis de høstes små, men i velsmag. Hvis man har plads til mere end et par rækker tidlige kartofler, er det en fordel at sætte dem i to hold. Det er jo de små, nye lækre, vi går efter.

Selvom man kun har en lille have, så er der mulighed for at få plads til et bed med tidlige kartofler. Når man dyrker de helt tidlige kartofler med opvarmning af jorden under plastoverdækning og senere fiberdug, så kan man nå at spise sig igennem et bed inden sankthans, og det betyder, at man kan nå at så bønner eller et nyt hold sommergulerødder, plante f.eks. porrer eller grønkål på bedet. Med andre ord bliver der hele to afgrøder på et bed.

Man kan også overveje at forkultivere kartoflerne i f.eks. spireposer fra Sungrow til senere udplantning eller sætte dem i spande og potter og dyrke dem heri. Man kan også købe en speciel potte til dyrkning af kartofler. Det smarte ved kartoffelpotten er, at man kan tage inderpotten op og pille kartoflerne ud, efterhånden som de bliver store, og resten kan vokse videre. Se mere om PotatoPot, som kan købes mange steder eller direkte hos producenten CombiPot A/S. Man kan således dyrke et meget tidligt hold kartofler med forkultivering inde, flytning til drivhus i marts/april og flytte dem udenfor de sidste uger inden høst. Man kan også sætte gang i dem senere og dyrke dem på en altan eller terrasse. Når de står i potter, kan de tages ind, hvis der kommer sen nattefrost i april/maj.

Forspiring af kartofler med og uden lys

Normalt tilråder man forspiring af kartofler i lys for at få korte spirer, som er lettere at håndtere ved lægning. Spires kartofler i mørke, kan spirerne let blive 10 cm lange, hvide og tynde.

Tysk forskning ved Universitetet i Bonn har vist, at der for kartoffelavlerne ingen økonomi er i at give kartofler til forspiring ekstra lys. Der blev både afprøvet lamper med koldt og varmt lys, plantelys og speciallamper. Stærkere lys giver kortere spirer, men ikke større udbytte – selv forspiring i mørke gav lige så stort et udbytte. Hvis spiringen foregik i mørke var der dog mindre udbytte for sorten Nicola. Nicola, som er meget spirevilligt, gav hele 37,8 kg mindre i udbytte end den mindre spirevillige Belana, som gav ca. samme udbytte med omkring 280 hkg/ha uanset lyskilde eller mørke. Forskellen mellem de to sorter tilskrives brækkede spirer ved lægningen. (Kilde: Økologi og Erhverv 11. febr. 2011).

Med den viden og forsigtig håndlægning i vore haver, er problemet ikke så stort, hvis spirerne skulle blive lidt lange.

Såtid i vindueskarmen

Hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt til planterne efter fremspiring, kan man godt begynde at så nu. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op, førend lidt ind i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden supplerende plantelys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængden, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og ekstra plantelys. Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15° i vindueskarmen er fin til de fleste arter efter fremspiringen, så længe der er i underkanten af lys.

Det rette såtidspunkt

De blomster, som kræver lang forkultivering, skal sås nu – se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de skal sås. Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal mange arter sås nu, men der er også mange sommerblomster, som kan sås i drivhus først i april eller sås direkte i bedet i april/maj. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så, det vil kun forsinke planternes udvikling 1–2 uger.

Arter, som har meget småt og fint frø, bla. petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lyspåvirkning. To af disse er flittiiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så dem ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning. Selleri kan man godt vente til midt i marts med at så, da de alligevel først skal plantes ud omkring 1. juni.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente til først i marts med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter. Drivagurker skal ikke sås førend midt i april.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og den skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning.

Tidlige spidskål og blomkåler en anden mulighed, hvor man skal så nu og så plante ud under fiberdug i det tidlige forår. Men det kræver en lys og kølig vindueskarm.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne uge. Jo senere, man sår, jo færre chilier kan der nå at udvikles og især modne. Og inden chiliplanterne kommer op, er der lys nok i et sydvendt vindue til planterne. Chili skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26° C. Chili kan spire på alt fra en til flere uger, afhængig af art og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber. Man kan læse mere om de forskellige chilliarter og sorter, om styrke, smag og anvendelse i en række artikler om chili.

Bestil nu og få frøene i tide

I marts kan frøbutikkerne have svært ved at følge med til at ekspedere ordrerne – der er simpelthen ikke hænder nok til at sende fra dag til dag. Derfor – hvis du vil undgå at gå og vente på frø, som allerede skulle have været sået, så bestil hurtigst muligt.

Du finder de fleste danske og nogle svenske netbutikker i forhandlerguiden. Her er også et par af de store firmaer, som leverer frø til havecentrene, så du kan se deres sortiment igennem på forhånd. Se frøfirmaer i forhandlerguiden

Ny interessant forskning om insekter

Der kommer hver dag nye forskningsresultater, som kan udvide vores viden om naturen. Her er et par fra insekternes verden – den ene er overraskende, den anden noget skræmmende, da det er et eksempel på et økosystem, der ændres af en enkelt art:

Humlebier kan flyve i ni kilometers højde

Vanvidsmyrer med syreskjold invaderer USA