Havenyt uge 6, 2014

Der er grønne spirer på vej op overalt i havens bede, de lyser i solen og siger forår, mens den sidste sne er ved at smelte. Og midt i alt det brune står der juleroser i blomst, gule erantis og vintergækker med hvide knopper. Og med løfter om plusgrader hele døgnet fra sidst på ugen, kan man blive næsten helt forårskåd. Vi er ikke ene om det, fuglene er også begyndt at synge igen.

Men jorden er kold og om natten er der endnu frost her først på ugen. Det er koldt for fingrene, men hvad gør det, når man kan grave flotte orange gulerødder og persillerødder op gennem vinterdækket og konstatere, at de ikke er det mindste frosne, men fyldt med brun klæbrig jord. Og knasende sprøde. Pastinakker og jordskokker har det også fint, men her har frosten heller ikke været en trussel. De kan tåle frost, men kan først graves op, når jorden er optøet, hvis ikke de har været jorddækket. Det ser også ud til, at bladbeder og persillerækkerne har klaret 14 dages vinter uden de store skader. Snedækket har givet en vis beskyttelse. Grønkål og vinterhårdføre rosenkål har også klaret både kulde og den isnende vind.

Med udsigt til lunere vejr uden nattefrost, bør man flytte de opbevarede grønsager og æbler tilbage til det køligste og bedste opbevaringssted, man har. Hvor længe de kan holde en god kvalitet afhænger især af opbevaringen.

Dagene bliver hurtigt længere, og når solen skinner får vi forårsfornemmelser. Udenfor kan vi se små kimplanter spire frem – især ukrudtsplanterne er tidligt ude. Og det kan give lyst til at så. Og kan man ikke lade være, så ryd et lille stykke i drivhuset og så et par rækker radiser om en uges tid, når jordtemperaturen kommer op på 4–5° C – det kan give tidligere radiser. Men kan man ikke også begynde at så det første inde i vindueskarmen?

Tidlig såning indenfor

Mange havenørder kan slet ikke vente, til der er lys nok i vindueskarmen. De vil have store planter til tidlig udplantning, og går man efter det, så er man allerede i gang med at så de første frø og lave de første stiklinger. Men det kræver, at man investerer i de rigtige forhold med varme og lys i den rigtige kombination. Man kan altid få frø til at spire i en varm stue – men at få dem til at blive til pæne planter og ikke nogle lange, tynde spøgelsesplanter, det kræver plantelys i det rigtige antal timer og mængde.

Meget tidlig såning kræver desuden, at man har et sted at gøre af planterne, inden det bliver varmt nok til at sætte planterne ud i et uopvarmet drivhus. Her er man ude i investeringer med varme og lys i en del af et isoleret drivhuset eller en lys udestue, hvor man har mulighed for både lys og varme.

Derfor vælger langt de fleste haveejere at nøjes med at så chili og de første sommerblomster fra sidst i februar, og fra først i marts kommer tomater, selleri og resten af sommerblomsterne. Dog kan man godt så chili nu, da de er mindre tilbøjelige til at blive ranglede, og især de sorter, som er længe om at spire, skal sås nu.

Det er en klog beslutning at vente til der er lys nok, hvis man ikke vil ud i dyre investeringer. Men er man til udfordringer og ikke kan vente, så kan man overveje at investere i lys til vindueskarmen, eller hvor man har plads til at forkultivere. Med kunstigt lys er man ikke begrænset til vindueskarmen.

Men senere – om en måneds tid, når planterne bliver større og kræver plads, bliver der kamp om pladsen i vindueskarmen. Det er derfor en god ide at at kende begræsningens kunst i antal forkultiverede planter. Jo tidligere man sår, jo mere plads er der brug for senere.

LED-plantelys

Hvis man vil starte tidligt og skal ud i at overveje, hvilken slags plantelys, man skal investere i, skal man givet omkring LED-plantelys og overveje det. Det er dyrt i anskaffelse, men billigt i brug. Dels har lysdioderne en meget lang levetid, ca. 50.000 timer, dels er energiforbruget lavt, så miljøet belastes mindst muligt.

Efterhånden er kvaliteten blevet bedre, og man behøver ikke længere at købe hjem fra udlandet. Man kan flere steder købe gode lamper. En 50 W skulle kunne dække minimum et planteareal på 2 × 2 m. Minuset til privat brug er, at lyset er rødligt eller blåligt, og at der kommer en summen fra blæseren i armaturet. Man skal derfor nøje overveje, hvor man kan bruge det. Det er ikke så velegnet til opholdsrum, men kan bruges i bryggers, kælderrum, gæsteværelser og måske i kontor og soverum, alt afhængig af ens tolerancetærskel.

Det er vigtigt, at det er LED plantelys, og det fås i forskellige kombinationer af rødt og blåt lys. De professionelle vælger sammensætningen i forhold til planteart, men her har man jo også et helt drivhus med samme art. Vær opmærksom på, at udviklingen går meget hurtig, og at der allerede er en ny generation af LED lys på vej, som skulle brumme betydeligt mindre.

Forum her på Havenyt.dk har en meget livlig debat om LED-plantelys. Se disse to trådeLED Plantelys og LED for ikke-nørder. Her kan man se LED-lys i praksis, finde interessante links og høre om foreløbige erfaringer – der sker hele tiden noget nyt.

Hvis man vil søge på engelske sider, skal man søge efter: LED grow lights

Blomster der kræver lang forkultivering

Der er en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena. Verbena bonariensis kan være vanskelig at få til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet. Eller under tilsvarende forhold udenfor. Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, som har brug for samme behandling, og for disse arters vedkommende er det vigtigt at få sået i tide. Mange stauder er også kuldekimere, og også her er det på høje tid at så nu.

Hvis man kun skal bruge nogle få planter af hver art, er det næsten lige så billigt at købe planterne i maj i det lokale havecenter eller fra nettet. Men her er der ikke helt de samme muligheder for at vælge sorter som fra frø. Skal man bruge mange, så er det en god ide at så selv. Og får man overskud, så er det altid en velkommen gave, især hvis det en ny sort eller en anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller man bytter planter senere.

Blomsterløgene kan mærke foråret

Vintergækker er trods kulde og sne vokset flere cm i løbet af den sidste uge, og de står nu med hvide spidse blomsterknopper. Måske kan man endda finde enkelte, som har hvide hængende knopper. Her kan man også grave op til at tage ind. Men løgene er langt nede i jorden og må derfor plantes i dybe potter. Erantis er meget velegnede, da de ikke bliver så ranglede inde i en lun stue, som vintergækker gør. Erantisknoldene sidder øverligt i jorden og er lette at grave op og kan placeres i lave potter eller krukker.

Der er mange flere blomsterløg på vej op. De spanske skilla har lysegrønne skud på vej op, og på sydsiden af bygninger kan man finde de første grønne krokusblade, øjne de første spidse blade af våriris og de friskgrønne store skud af hyacinter. Påskeliljerne afslører også, hvor de har deres ståsted.

Grønne spirer fra løg

Grønne spirer kan man få inde i vindueskarmen ved at drive løgtop frem. Ude i haven har purløg allerede afsløret, hvor de står, så her kan man grave en lille pottefuld op til drivning, når jorden igen er helt optøet. Purløg har løg nede i jorden fyldt med oplagret energi, som giver masser af purløg, når de kommer ind i varmen.

En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af vore opbevarede løg er allerede begyndt at spire inde i løget. Har man høstet topløg fra slangehvidløg, kan de også bruges til at drive grønne blade frem fra.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af, så man ikke har ødelagt den zone, hvor bladene vokser frem, ved at skære toppen af for langt nede.

Hvidløg på vej op

Den milde vinter havde fået de fleste hvidløgsorter til at sætte grønne skud midt på vinteren, men det ser ud til, at de har klaret et par ugers vinter uden de store skader. Hvis vi får lunt vejr fra nu af, vil de sidste sorter snart dukke op, og hvidløgene begynder at vokse.

Drivning af rabarber

Rabarber findes i flere sorter, og med forskellig tidlighed. Den eftertragtede vinrabarber er f.eks. meget sen. Hold øje med gode venners haver og find et sted, hvor rabarberne allerede er på vej op af jorden med de røde knopper. Det er nu, man kan finde de tidligste sorter ude i haverne – eller man kan købe dem på planteskolen til forår. Rabarber kan først deles og flyttes i det tidlige forår, ikke i vintermånederne.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger førend normalt i det tidlige forår. Indsatsen består i, at man i en tøvejrsperiode dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, evt. kun halm. Drivningen lykkes kun, hvis de har fået tilstrækkelig med kulde først. Det har de i år fået på nuværende tidspunkt.

Hvis man kan se, hvor rabarberplanterne er, kan man sætte en omvendt spand eller meget stor urtepotte over et par blokke. Når planterne ikke får lys, bliver stænglerne lidt mere røde, men udbyttet bliver ikke større. Med en spand over er det dog lettere at følge med i udviklingen, når man lige kan løfte den og kigge.

Derefter skal der bruges mindst en trillebørfuld halmrig hestemøg, som lægges hen over de udvalgte rabarberplanter (og spande/potter). Det lægges i en høj bunke, så bunken bliver minimum 60–70 cm høj og lige så bred. Halmen vil isolere, så jorden ikke afkøles, og gødningen vil under omsætningen afgive lidt varme.

I starten af marts kan man begynde at kigge under spandene og se, hvor store rabarberne er blevet. Når de er høstklare, fjernes hestemøget og spredes ud som jorddække og gødning i hele rabarberbedet.

Man kan også sætte vækstbuer med fiberdug op over nogle rabarberblokke. Det giver lidt tidligere rabarber, men ikke så tidlige som egentlig drivning. Til gengæld kan man gøre det hvert år, mens planter drevet frem uden lys kun bør gentages med års mellemrum.

På udkig efter vintergrønne stauder

Når man ser på sin have her i februar, kunne man godt ønske sig, at blomsterbedene var lidt mere grønne. Og der findes en hel del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.

Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter. Selvom man ikke skal købe dem nu, så kan det være en god ide at defillere forbi bedene i planteskolen, eller tage en tur i botaniske haver eller private haver. I øvrigt er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid – og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i din have. Kender du ikke planterne inde i haverne, så ring på og spørg om art og sort. Måske får du tilbudt en stikling – eller du får en hyggelig havesnak og måske en ny haveven.

Rette plante på rette sted

Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læ- og drænforhold på stedet. Det er også altid en god ide at skaffe sig tilpas med informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den.

Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives. Og ofte er det bedre at tage udgangspunkt i den ledige plads og vælge planten ud fra de forhold, der er på stedet. Køber man drømmeplanten, er det vigtigt at sørge for de bedst mulige vækstforhold til den, ellers risikerer man, at den blive en skuffelse.

Podekurser i februar og marts

Har du lyst til at lære at pode egne frugttræer, så er det nu du skal på udkig efter et kursus, hvor du kan lære at lave det gode snit, lære at binde og vokse podningen. Du kan finde en lang række podekursus i vores arrangementskalender i månederne februar og marts.

Vil du dele have – hvis du har mere, end du selv dyrker?

Der er masser af haver, som ikke bliver dyrket – eller kun delvist. Det kan skyldes manglende tid, lyst eller svigtende helbred.

Men der er også mange mennesker, som bor i lejlighed og sukker efter et lille stykke havejord, eller de har ikke plads nok i deres egen have til at dyrke alle de grønsager, de gerne vil forsyne familien med.

Måske I kan finde hinanden og dele havejord og glæden ved at se jorden blive dyrket og forsyne jer alle med blomster, grønsager og krydderurter.

På Del jorden kan I finde hinanden ved at oprette et opslag. Her kan I tilbyde jord eller efterlyse jord. Og sammen kan I finde en model for at dele, som passer til netop jer. Find evt. inspiration til at dele ved at læse en række artikler om at dele haver.

Lav et opslag på opslagstavlen