Havenyt uge 5, 2014

Frosten bider derude i denne uge – ned til -8–10° C om natten. Det er vigtigt at huske at fodre havens fugle og sørge for frisk vand til dem. Planterne kan vi ikke gøre ret meget for – de hårdføre klarer sig, og de mere sarte gør normalt også, hvis man har beskyttet dem. Og hvis man har glemt det, så kommer der nok mere sne og lægger sig som et beskyttende lag ud over hele haven. Den største trussel mod havens planter i sne- og frostperioder er rådyr, harer og mus, som bruger barken på havens mindre træer og buske som deres spisekammer.

Der er ikke så meget at foretage sig derude i den hvide have. Det er mest det over jorden, man kan gøre noget ved, f.eks. kan man fjerne frugtmumier. Vinterbeskæring af træer og buske bør man holde sig fra i frostvejr. Og de rodfrugter, som man har dækket og ladet stå i jorden, skal nok klare sig, hvis de er dækket med et tykt lag isolerende materiale. Og nu hjælper sneen med at isolere. Forhåbentlig fik man gravet en god forsyning op, inden frosten satte ind igen. Et godt snelag modvirker, at frosten trænger ned i jorden.

Det bliver en uge med klingende frost dag og na, måske med lidt tøvejrom dagen i weekenden, og dermed trænger frosten ind i vore uopvarmede huse, så æbler, løg, rodfrugter, kartofler, kål, georgineknolde m.m, der ikke tåler frost, er i fare for at blive ødelagte. Der er ikke så mange velegnede opbevaringsmuligheder, når frosten først bider for alvor. Man kan etablere varme, som kan holde opbevaringsstedet frostfrit, eller man kan flytte hele baduljen ind i huset. Det skal være til det mest kolde rum, da æblerne ellers rynker, kartoflerne spirer, og alt vil kunne holde sig væsentlig kortere tid, jo varmere det opbevares. En frostfri kølig kælder er det bedste, men findes i få huse. Eller en rigtig jordkælder.

Kyndelmisse slår sin knude

Den 2. februar er det kyndelmisse – det var tidligere en vigtig helligdag. Kyndelmisse regnes for årets koldeste dag, og det kommer i år måske til at passe, koldt bliver det i hvert fald sidst på ugen om natten. Lad os håbe at Skt. Peter følger traditionen og smider den varme sten i vandet denne dag, så isen kan smelte og foråret komme. Lige nu siger langtidsvejrudsigten mildere vejr fra sidst i uge 6.

Ved kyndelmisse regner man med at være halvvejs gennem vinteren, da 1. november i gamle dage blev betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. Man skulle helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage til kyndelmisse. Det er der nok ikke mange af os, der har i dag. Selv med en stor køkkenhave er det de færreste, der har kartofler, kål, rodfrugter og æbler frem til 1. maj. Vi slipper i dag lidt nemmere om ved at sikre os de daglige grønsager i sidste halvdel af vinteren og det tidlige forår.

Vintertid i hus og have

Et fint let snedække er godt for havens planter, men nu begynder sneproblemerne bogstavelig talt at tårne sig op, når hække og buske ender i store snebunker af fast hård sne. Og når snemængden nærmer sig knæhøjde, begynder det at blive vanskeligt at færdes i haven – og se hvor man går, og navnlig hvad man træder oveni.

Foråret kan vi ikke ane derude – ud over at fuglene synger lidt, og vi ved, at der under sneen står gule erantisknopper og vintergækker i knop. Fuglene bruger mest energi på at spise i et forsøg på at overleve. Husk mange fodersteder med afstand, så de kan spise i fred og uden at bruge energi på at kæmpe om føde, vand og foderplads.

Indenfor kan vi lave vores eget lille univers. Vi kan nyde vinterens ro – måske med at lave noget god mad af den langsomme slags og med vintergrønsager fra haven. Vi kan dyrke spirer i vindueskarmen, eller synke hen med en havebog og drømme om forår.

Men foråret nærmer sig voldsomt, selv om alt er dybfrossent derude, og det er en god ide at planlægge og få købt frø i tide, så man ikke ender i køen i marts/april, hvor der kan blive leveringskø hos frøfirmaerne og udsolgte sorter.

Sne kan skade træer, buske og drivhus

Sne i for store mængder er en trussel mod vore træer og buske, så her gælder det om at være på vagt og fjerne sne og snetryk. Tykke lag sne på stedsegrønne og vintergrønne buske kan få grene til at knække, så det kan være nødvendigt at tage en kost og feje sne ned, selv om det ødelægger det snepudrede havelandskab. Hvis træer og buske ender i store snedriver skal man være opmærksom på, at grene kan fryse fast i sneen og blive trukket med ned, når sneen smelter. Og den smelter ikke altid kun ovenfra. Den kan også smelte nedefra. Her kan det være nødvendigt at grave grene fri – der er så stor kraft på spil, at grene kan trækkes ud af en stamme.

Ikke alle drivhuse kan holde til trykket fra et tykt lag sne, så fej det ned og lad være med at tage chancer på det her punkt. Det er dog altid en god ide at efterlade et mindre lag, som kan isolere lidt, hvis man har planter derinde. I øvrigt kan det være en god ide i frostvejr at dække planterne i drivhuset med et par lag fiberdug.

Beskær ikke i hård frostvejr

Man kan godt beskære træer i vintermånederne, men den bedste sårheling får man ved sommerbeskæring. Og derfor bør dette foretrækkes.

Vælger man alligevel at beskære i vintertiden, bør man undgå at beskære i frostvejr. Kraftig frost kan betyde, at grene bliver som glas og springer, det gælder f.eks. for ask. Kraftig frost kan også betyde, at der kan komme efterfølgende frostsprængninger ved de friske beskæringssår. Så det er bedre at vente, indtil det er tøvejr – hvis man vil beskære om vinteren.

Også styning af træer bør udføres i en mild periode. Styning af træer skal foregå i januar, da man har brug for, at træet sætter vanris.

Hvis man vil skære egne podekviste til at pode med i det tidlige forår, skal man ligeledes gøre det i en frostfri periode. Se mere i artiklerne Podekviste fra frugttræer og Opbevaring af podekviste.

Sæt gang i en potte med ingefær

Hvis man har en helt uimodståelig trang til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man starte med ingefær – det er tiden lige nu til at putte et stykke ingefær med synlige vækstknopper i en potte med jord. Inden den kommer i groning, er der lys nok.

Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke, men det kræver, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten. Ingefær er en tropisk skovplante, som ikke tåler ret meget direkte sollys, og som kræver masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Læs mere i artiklen Dyrk dine egne ingefær. På to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere. I en god varm sommer kan den plantes ud i haven, men først når frosten er væk. Ellers kan den dyrkes i store potter i drivhuset. Men husk at den ikke tåler alt for megen direkte sol.

Hvis man vil prøve noget nyt, kan man også dyrke gurkemeje på samme måde som ingefær – de er i familie. Man kan købe friske gurkemeje rhizomer i netbutikken hos Camilla Plum.

På jagt efter nye arter og sorter

Selv om haven er dækket af sne, så mærker vi, at dagene bliver længere, at lyset er ved at vende tilbage, og så begynder det at krible i fingrene efter at komme i gang med at så. Det er for tidligt at så endnu, medmindre man bruger plantelys og ikke mindst har masser af plads med varme og lys allerede i marts til de mange planter, som hurtigt vokser til og kræver plads. Det er mest fornuftigt at vente med at så til sidst i februar eller først i marts.

Ventetiden kan bruges til at finde ny inspiration til, hvad vi har lyst til at prøve at dyrke i år. De fleste haveejere er på udkig efter nye arter og sorter – det er altid sjovt at prøve lidt nyt hvert år. Der skrives mange og lange ønskelister i disse uger. Men husk lige at checke, om du har spiredygtige frø fra sidste år liggende – så kan der måske blive råd til lidt flere nye sorter.

Heldigvis er der rigtig mange hjemmesider, hvor man kan bruge timer på at kigge på frøsortimenter. Du kan i vores forhandlerguide finde de forhandlere med frø, som vælger at annoncere på Havenyt.dk – og det er de fleste af de danske og et par svenske.