Havenyt uge 48, 2014

Vi er på vej mod december, og på søndag er det 1.søndag i advent, og der er mindre end en måned til jul. Det er lidt uvirkeligt, når roserne fortsat blomstrer i de fleste danske haver, og der stadig er blade på nogle af træerne i haver og skove. Myggene danser lystig på lune dage i solen og man kan endda se en enkelt sommerfugl her sidst i november.

Men vi kan trods alt nu fornemme at vinteren er forude. Nattemperaturen kommer ned under de 5° C de fleste nætter, og ind imellem er der også enkelte nætter med nattefrost. Her er der dog stor forskel på de indre dele af landet og kystegnene, hvor der mange steder stadig ikke har været nattefrost. Det har været et fantastisk mildt og dejiigt efterår. Og det er dejligt mildt på dage med 5–10 graders varme, især når solen også skinner.

Hvis man har mulighed for at komme ud midt på dagen, så er det om at benytte sig af det og nyde en solbeskinnet have. Der er stadig masser af små ting, som man kan glæde sig over, og der er stadig masser af små og store opgaver at gå i gang med. Dagene er så korte, og det kan være svært at nå ret meget derude, hvis man kun har dagene i weekenden til rådighed. På den her årstid er man nødt til at tage skumringen til hjælp, om ikke andet så for at hente grønsager til aftensmaden.

Trods det milde vejr er der nu mindre end en måned til juleaften, og på søndag skal vi have tændt både det første lys i adventskransen og på mandag kalenderlyset. Det er også nu, at der skal pyntes op med stedsegrønt i krukker og baljer ved husets dør. Og der skal lægges gran og kranse på familiens gravsted, hvis man har et sådant. Det er derfor dejligt, hvis man har så mange stedsegrønne træer og buske, at man kan hente det meste ude i haven.

Men inden julepyntningen er det måske en god ide at få gjort haven helt vinterklar, der bliver måske ikke så mange timer til at gøre det i december. Og pludselig kan frosten dukke op.

Dæk over, dæk af, dæk over…

Selv om Danmark ikke er et ret stort område geografisk set, så kan vi på den her årstid tydeligt se forskellene. I de indre dele af landet er nattefrosten hård, ude ved kysterne er der kun let nattefrost, eller man slipper helt. Derfor er der lige nu mange haver, hvor alt er lukket ned, alle de frostfølsomme planter er enten hentet ind, eller de er døde, mens der langs kysterne stadig står morgenfruer i blomst, og det stadig er muligt at overdække de frostfølsomme ved nattefrost, så man stadig har salathoveder, dild, kål, rødbeder og selleri stående i jorden.

Men alt får en ende, og på et tidspunkt opgiver selv de mest energiske haveejere og erkender, at nu er nattefrosten så tit et problem, at man lige så godt kan gå i gang med de sidste vinterforberedelser. Men det kan være svært at lade dild, bladselleri og salat dø i en gang nattefrost. I stedet for at dække ved udsigt til nattefrost og dække af næste morgen, kan man dække permanent med to lag fiberdug og se, hvorlænge den overdækning kan holde frosten ude.

Hos den inkarnerede selvforsyner er der en drøm om at have salat, dild, radiser, bladselleri og knoldfennikel osv. i hvert fald helt til jul, så man kan sætte flest mulige af egne grønsager og frugter på bordet i julen. Men det er ikke så tit, at det lykkes. Men det sker faktisk med mange års mellemrum, at der først kommet egentlige frostdøgn omkring juletid.

På et tidspunkt må man kapitulere over for kulde, regn, blæst, frost og helt urimeligt korte dage. Og så er der alle juleforberedelserne, der tager over, og der bliver mindre tid til at nurse haven.

Jordtemperaturen styrtdykker lige nu – i løbet af ugen nærmer den sig 5° C. Og der bliver de fleste steder igen nattefrost. Så måske er det nu, at drivhuset skal ryddes, rodfrugterne skal vinterdækkes derude og de frostfølsomme afgrøder skal i hus.

Jordtemperaturen er stadig høj nok til at plante

Jordtemperaturen er som nævnt ovenfor stadig over de 5° resten af ugen og sikkert også i næste uge.

Med andre ord jorden er stadig lun nok til at plante løvfældende træer, buske, hække og roser. Mens det, man måske har mest lyst til at plante i den bladløse tid, nemlig de stedsegrønne, må vente til april. December er faktisk bedste plantemåned for bøg, da planterne først her er så afmodnede, at de overlever vinteren bedst muligt.

Kalenderlys og 1. søndag i advent

På søndag er det 1. søndag i advent og mandag morgen tænder vi kalenderlyset, og så begynder en dejlig tid med flotte dekorationer og masser af lys i vinduer og stuer. Det er måske en god ide at få hentet pyntegrøntet i hus dagen før, så det er tørt, når man skal kreere nogle smukke adventsdekorationer eller kranse. Især hvis man skal i skoven og samle gran- og fyrkogler eller mos og lav. I år kan man rationalisere og lave dekoration til kalenderlys og 1. søndag i advent på en gang.

Pyntegrønt fra egen have

Hvis man i haven har stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så har man mulighed for hente pyntegrønt fra egen have og at lave lidt anderledes dekorationer. I virkeligheden behøver man ikke mange og store grene, man kan lave fine dekorationer med små mængder pyntegrønt. Har man eget pyntegrønt, kan det være en god ide i løbet af december at lave en ny frisk adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud. Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt frisk og dufter af mere. Bruger man grene med røde bær fra haven, holder de ikke til 4 uger stueliv.

Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde f.eks. en adventskrans. Det er mere lønsomt at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatende buske), da det er disse arter, som er dekorative og samtidig meget dyre at købe op mod jul. Den eneste grund til at have f.eks. en normannsgran til at klippe af er, at man efter behov let kan hente et par nye grene.

I mange haver er der også masser af bær, frøstande og visne blomster, som kan bruges i dekorationer. F.eks. de afblegede blomster på hortensia, som kan have alle nuancer fra rødligt til hvidgrøn, japanlygter og judaspenges pergamentagtige frøstande med sorte frø.

Det er en god ide at holde sig til det naturlige pynt og undgå de miljømæssigt problematiske guld- og sølvspray. Ønsker man at bruge dem, så spray udenfor – og uden børn i nærheden. Eller drys med lidtglimmer i stedet for.

Bind selv kranse til gravstedet

Det er tid til at pynte op på familiens gravsted, hvis man har et sådant at tage vare på. Selvfølgelig kan man købe en færdig krans til gravstedet, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle meget flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe for en halvtredser i supermarkedet.

Man kan købe halmkranse for det halve, og de kan bruges i flere år til at binde nye kranse på, hvis man napper bindetråden over og hiver gran m.m. af til foråret. Og der er masser af ting at finde i haverne: Bær, stedsegrønne blade, mos, lav, smukke grene og kogler. Det kræver selvfølgelig, at man har plantet mange forskellige slags buske i haven.

Selv om det er til et gravsted, kan man godt lade fantasien råde og binde alternative smukke dekorationer og måske kombinere med smukke figurer og lys.

Smukke hvide snebær til dekorationer

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af irriterende rodskud og skal klippes flere gange i løbet af sommeren. Men her i november er det hele tilgivet, for da er den ganske flot, fyldt med hvide bær på lange tynde grene. Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser flot ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på. Men så kan man jo hente et par nye – evt. kombineret med et par grene med røde hyben eller andre røde bær.

Lav, mos og svampe

Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår masser af for svampe, lav og mosser op på disse steder. Og det er netop nu, at man kan nyde disse ude i haven. Men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små. De er allerflottest i regnvejr og med rim på. Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde. Hvis man nænner det, kan nogle af svampene bruges i dekorationer.

Saml gran, mos og lav til dekorationer i skoven

Der er ikke frit slag med hensyn til at hente ting i skovene – reglerne herfor kan man finde i Naturbeskyttelsesloven og Råstofloven – men det er lettere at læse de praktiske vejledninger på Naturstyrelsens hjemmeside i artiklen Hvad må jeg samle i skoven. Der er forskel på, hvad man må indsamle i de private og offentlige skove.

I områder, hvor det skæres til pyntegrønt er det ikke tilladt at indsamle pyntegrønt. Til gengæld kan man være så heldig at bo i nærheden af et areal i en statsskov, hvor man gratis kan hente grene og kviste af gran her op under jul. Det annonceres ofte i de lokale aviser eller med skilte i skovene. Man kan også på Naturstyrelsens hjemmeside se en liste over arealer med gratis gran

Drivning af hyacinther og tarzetter

Hvis man synes, at det er lidt for tidligt at starte julen, så kan man i stedet for drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning. Det er også en gammel smuk tradition at sætte hyacinter til drivning på hyacintglas.

Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de med det milde vejr, som loves i december i år, vil kunne nå at danne et godt rodnet. Selv om de sættes sent, vil de inde i drivhuset kunne komme med tidlige blomster i foråret.

Forår i syne – blomsterløg begynder at titte op

Ude i haven kan man under de visne blade se spidserne af både vintergækker og narcisser stikke op af jorden. Perlehyacinterne står allerede med grønne blade, som overvintrer. Det er med andre ord ikke unormalt at hilse på foråret i november – dejligt at vide, at det allerede er på vej.

Hvidløgene er kommet op

Lidt anderledes ser vi på det, hvis vi pludselig kan se hvidløg på vej op. For her er det bedre, at de venter med at dukke frem til sidst på vinteren.

Men det milde eftrår har betydet, at hvidløgene for længst er kommet op. Selv hvidløg, som først er sat først i november er nu kommet op. I hvert fald de fleste sorter. Normalt sker der ikke noget ved at hvidløgstoppen er kommet op inden vinteren, men i år kan toppen let nå at blive højere, end vi tidligere har set. Hvilke konsekvenser det vil få, må vi vente og se. Vi er i år ude på et overdrev klimamæssigt, hvor vi ikke har været før.

Ny bog: Havealmanak. Økologisk have – måned for måned

I 2014 er der på forlaget Koustrup & Co kommet endnu en fin bog skrevet af Jens Juhl og Sølva Fallgren om at dyrke sin have økologisk. Denne gang er det en havealmanak, hvor man måned for måned kan se, hvad der er aktuelt i haven. Det giver overskuelighed og er en rigtig god hjælp til nye haveejere, men også en god huskebog til alle, for hvem haveåret endnu ikke er helt inde under huden. For hver måned kan man læse om, hvilke gøremål der skal udføres i løbet af måneden, hvad man kan opleve i haven, hvad der kan høstes, og der er opskrifter med mad af det høstede. Der er både om grønsagsdyrkning, blomster, høns, kompostering osv. Havealmanakken. Økologisk have – måned for måned vil være en fin julegave til den ny eller kommende haveejer. Bogen er illustreret med tegninger af Peter Nielsen og Kirsten Tind.

Ny bog: Botanik for havefolk

Der er mange fagudtryk inden for planteverdenen, og i en ny bog fra forlaget Lindhardt og Ringhof Botanik for havefok kan man slå op og få forklaret mange af disse fagudtryk og begreber. Men det er mere end en opslagbog, det er en guide, hvor man kan læse om hvordan planter fungerer, hvad der på virker deres vækst og formering. Man kan læse om de mest kendte botanikere, og der er praktiske haveråd. Bogen er skrevet af Georg Hodge og oversat fra engelsk.

Ny bog: Latin for havefolk

Latinske plantenavne betyder faktisk noget, og er man dus med den botaniske system, så kan man ud fra det latinske navn læse en hel masse informationer om slægten, arten, underarten, varieteten, sorten osv. For mange er det botaniske navn et mysterrum, men det behøver det ikke at være. En ny bog Latin for havefolk fra forlaget Lindhardt og Ringhof giver planteinteresserede mulighed for at sætte sig ind i de latinske plantenavne. Det er en opslagsbog med forklaringer til over 3000 plantenavne. Der er også angivet udtale af navnene.

Deltag i afstemning om miljøvenlige julegaver

Det vil være oplagt at tilgodese naturen ved at vælge miljøvenlige julegaver, men gør vi det, skænker vi det ikke en tanke, eller har vi helt andre prioriteter, når det drejer sig om julegaverne? Det har vi her på redaktionen diskuteret, og så er det jo enkelt lige at lave en afstemning og se, hvordan vi tænker, inden vi for alvor går i gang med at ønske og købe julegaver.

Deltag i afstemningen på forsiden af Havenyt

Et juletilbud der kan blive til fem gaver

I år har Landsforeningen Praktisk Økologi sat en julegave sammen, som man kan give en god ven eller familiemedlem. Julegaven er et gaveabonnement på vores tidsskrift Praktisk Økologi og her følger novembernummeret gratis med til at lægge under juletræet. Desuden får man et flot og praktisk haveforklæde i økologisk kvalitet og tre store flotte haveplakater tegnet af designer Mie Frey.

Men man behøver ikke at give hele pakken til èn gavemodtager. Hvis du bestiller gaven, så den sendes hjem til dig selv som gavegiver, så kan du få flere gaver ud af det. Helt op til 5 stk. Og måske har du lyst til selv at beholde en eller flere af gaverne.

Se mere om juletilbudet