Det er et dejlig efterår, men lidt ud over det sædvanlige, når man holder øje med, hvad der sker i haven og på marken. På markerne er spildkornet spiret og har vokset sig stort, og nu er kornet skredet igennem og står med grønne aks som i forsommeren – det er ikke et almindeligt syn. I bede med grøngødning kan man høste modent boghvede, hvis det indgår i en blanding, som er sået senest omkring 1. august.
Sommerblomster, roser og georginer blomstrer endnu. De remonterende jordbær blomstrer stadig, mange grønne jord og enkelte næsten røde jordbær, også i rækkerne med de almindelige jordbærplanter kan man finde blomster og bær. Og så er der mange planter, som løber helt ukontrolleret i stok, bl.a. salat og fennikel. Også kålsorten Filderkraut kan ses skyde i vejret i stedet for at udvikle hovederne helt.
Kantbæger er en meterhøj og frodig sommerblomst her i efteråret, og den blomstrer med de smukke blålilla blomster lige til frosten kommer. Foto: Karna Maj
Men de sidste dage i oktober ser ud til at sætte punktum for et frostfrit efterår – i hvert fald nogle steder. Der er risiko for nattefrost natten til torsdag. Men antagelig kun let nattefrost, og med en jordtemperatur på 10–12° C, er det nok at overdække de frostfølsomme planter med et eller to lag fiberdug som værn mod frostskader. Det ser lige nu ud til, at starten på november ellers fortsætter med at være mild og uden nattefrost.
November er den allerbedste plantemåned for træer, buske og hække, og man kan nå at sætte nye plankeværk op inden vinter, lægge flisearealer og -gange. Men dagene er korte, så der er ikke så mange lyse timer at gøre godt med.
Er der stadig æbler på træerne, skal de plukkes nu, hvis de skal gemmes til vintermånederne. Æbler tåler let nattefrost, så det er nok lige at lægge et tæppe eller fiberdug over æblekasserne. Placer gerne kasserne inde ved husmuren under et tagudhæng eller lave en overdækning mod regn.
Æbler smager dog allerbedst friske fra træet, så det kan være en ide at lade nogle af de sent modne hænge til frisk forbrug. Selv om de skulle falde ned, så smager de stadig bedre end de nedplukkede i kasserne.
I år lever æblesorten Rød Ingrid Marie op til sit navn. Æblerne er modne og de fleste er plukket ned, men enkelte får lov til at hænge til at spise friske fra træet. Foto: Karna Maj
Hold øje med den lokale vejrudsigt for natten til torsdag – her er der risiko for nattefrost. Men lige nu ser det ud til, at det eter en enkeltstående nat, og der kommer milde dage og nætter i den første del af november. Det betyder, at man kan nøjes med at dække mod nattefrosten.
Den første nattefrost giver altid anledning til at overveje, hvordan man vil beskytte eller opbevare de grønsager, der ikke tåler frost, når vintervejret på et tidspunkt indhenter os med mere end lidt nattefrost.
Noget af det, som det er svært at overdække mod frost er drivhuset, hvor der stadig er en del tomater. Her må man plukke alle de tomater ned, som kan modne indenfor til velsmagende tomater. Kun tomater, der som minimum er lysorange modner og smager rigtig godt. De helt grønne kan man lade hænge og håbe på, at der ikke kommer frost, så de kan modne senere. Pluk de modne chili og overdæk planterne med fiberdug eller andet dække, hvis man ønsker at høste flere.
Billedet er fra et tidligere år, hvor frosten kom tidligere, og der stadig var mange tomater i drivhuvset. I år er tomaterne nået at modne for størstedelens vedkommende, så der er ikke så mange at plukke ned, hvis der er udsigt til nattefrost. Foto: Karna Maj
Tag alle de frostfølsomme krydderurter ind i drivhus og dæk med fiberdug, eller sæt dem ind et frostfrit sted til vinteropbevaring. Det gælder bl.a. ananassalvie, citronverbena, laurbær og rosmarin. Alle citrusplanter bør for længst være taget ind – men ellers skal de ind nu.
Ude i køkkenhaven skal man især tage sig af hovedkål, knoldfennikel og bladselleri, som ikke tåler andet end let nattefrost. Rodfrugterne er beskyttet af jorden og fryser ikke ved en enkelt nats frost. Mest udsat er de »rødder«, som stikker op af jorden: Rødbeder, selleri, kålroe, kålrabi, majroer. Let nattefrost klarer de, men det er en god ide at begynde at lægge visne blade, halm eller ålegræs ned mellem rækkerne. Visne blade bliver der rigeligt af i de kommende dage og uger. Og ved stranden kan man mange steder hente ålegræs, og på landet er der ofte steder, hvor man kan købe de små håndterbare halmballer. Hesteejere ved som regel, hvor de kan købes. Ellers prøv at efterspørge dem via et opslag på Del Jorden.
I artiklen Vinteropbevaring af gulerødder, kan man se mere om mulighederne for at opbevare gulerødderne hen gennem vinteren. De nævnte metoder kan også bruges til de andre rodfrugter. De, der stikker op af jorden, skal dækkes ekstra meget, og skal de opbevares hele vinteren, skal de graves op og slås ned i jorden.
Hovedkål skal helst stå så længe på roden som muligt i efteråret, da det giver den bedste kvalitet til brug her i efteråret. Der dækkes ved enkelte frostnætter, eller de høstes og lægges til vinteropbevaring et frostfrit sted med stok og rod intakt. De kan opbevares udenfor under et tykt isolerende dække eller inde i et udhus eller lignende. Det er bedst at fjerne yderbladene, da det mindsker fordampningen. Savojkål og spidskål tåler ned til 5 minusgrader, men som fuldt udviklet hoved bliver savojkålen lettere frostskadet. Sorten Filderkraut ligner med sit spidse hoved et spidskål, men det er er et hvidkål og tåler ikke nattefrost.
Har man stadig salat i haven, kan man redde den ved at overdække den med 1–2 lag fiberdug. Det er en god ide at lade afdækning ligge på stedet, så den lige kan trækkes over næste gang, der er risiko for nattefrost. Foto: Karna Maj
Har man stadig flotte krukker med sommerblomster eller bede med sommerblomster eller flotte geoginer, så vil man gerne undgå, at de første frostnætter ødelægger planterne. Også her kan man lægge fiberdug over. Sæt gerne nogle vækstbuer op, som kan holde fiberdugen hævet over planter og blomster. De blomster, som ødelægges af selv den mindste snert af nattefrost, er bl.a. tallerkensmækker, flittiglise og georginer.
Landløber, som også kaldes blomsterkarse og tallerkensmækker, tåler ikke den mindste frost. Foto: Karna Maj
Normalt er græsslåningen slut her sidst i oktober, men i år er jorden stadig 10–12° varm, og det betyder at græsset stadig vokser. Det vil fortsætte til jordtemperaturen kommer under de 7° C, og det kan tage uger endnu. Med andre ord, græsset skal slås minimum endnu en gang, og det milde fugtige vejr giver et tykt græslag. Slår man græs med håndkraft er det en god ide at slå græsset, inden det bliver for langt.
Det er også en fordel at rive græsset sammen her sidst på året, da græsset så er lettere at slå, når der ikke ligger et lag fugtigt græs i bunden. Det afrevne græs kan bruges som en del af vinterdække til havens bede, men det er vigtigt at blande det med grovere plantedække.
Løvfaldet er startsignalet til at gå i gang med at plante løvfældende træer og buske, da de efter løvfald ikke længere har et stort vandforbrug. Og i de kommende uger er jorden endnu er varm nok til, at rodspidserne lige netop kan nå at komme i vækst inden vinter.
November er således det allerbedste plantetidspunkt for træer og buske. Mange haveejere er åbenbart slet ikke klar over, hvor meget sikrere det er at plante i det sene efterår og tidlige vinter i forhold til i foråret. Salget af planter flytter år for år mere og mere til det lune forår, hvor det er lunt og lækkert at gå i haven, men træer og buske får en bedre start i haven, når de plantes i efteråret, så roddannelsen kan komme i gang inden vinter. Og udvalget er stort lige nu i planteskoler og havecentre.
Skuddene på træer og buske er ved at være afmodnede nu, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter, og dermed også flytte løvfældende træer og buske i haven. Det er meget vigtigt at beskytte rødderne på de barrodede, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud. Det kan gøres ved at nedslå dem i jorden et skygget sted, hvis de ikke plantes med det samme.
Et gammelt ordsprog siger: »Det man planter i efteråret vil gro – det man planter i foråret kan gro«. Så hvorfor vente og få et mere usikkert resultat?
Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante også selv om der er lidt nattefrost, blot der er plusgrader om dagen.
Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante samme sted.
Plantehullet skal graves noget større end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand og lad det trække ned. Studs rødderne lidt, evt. beskadigede rødder og vildskud fjernes. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er 7–10 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, jorden trykkes godt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp evt. lidt jord op omkring planten.
Roser trives bedst i en god muldjord, og gerne lerholdig. Har man en let jord, er det en god ide at tilsætte lerjord i plantehullet. Det kan købes i sække i planteskolen som lergranulat. Har man en meget stiv lerjord, bør den løsnes ekstra godt, og det kan være en god ide at tilsætte lidt grus.
Læs mere i artikelen Plant barrodede roser.
Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i vinterhalvåret, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.
Vintergravning er at gøre det modsatte – her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på sigt.
Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøde eller med et 5–8 cm tykt lag vinterdække. Jo mere tung jord, man har, jo tyndere skal jorddækket være. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.
Hvis man tvivler på effekten heraf, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.
Vinterdække af tomme bede er en af de økologiske dyrknigsmetoder, som giver en bedre jord og dermed sundere planter. Dæk bedene med det plantemateriale, som du har til rådighed, og læg gerne halvt omsat kompost eller uomsat dyregødning nederst i dækket her først i november. Så er der dejlig næringsrig jord til at dyrke i næste forår, hvor evt. rester af vinterdækket fjernes. Foto: Karna Maj
Efterhånden som bladene falder af træerne, er det en god ide at rive dem sammen på f.eks. gangarealer og på græsplænen og lægge dem i bunden af bede med porrer og de rodfrugter, som skal blive stående på bedet længst muligt. Det vil gøre det lettere at tage grønsagerne op i frostvejr.
Hvis man har stedsegrønne buske med store grønne blade, f.eks. rhododendron, mahonie, storbladet laurbærkirsebær, skades de flotte blade let, når jorden fryser til. Der opstår bladsvidninger, hvis planten ikke kan optage vand nok til bladenes fordampning. Det er især i frostperioder kombineret med blæst og i foråret med sol, som giver svidningsskader. Hvis man lægger et tykt lag blade ud under disse buske, vil jorden først fryse ved virkelig hård frost eller frost i længere tid. Man minimerer på den måde risikoen for bladsvidninger, samtidig med at man får anbragt de sammenrevne blade. Det er især vigtiigt at beskytte nyplantede stedsegrønne buske.
De visne blade kan også bruges som dække i staudebede, hvis der er steder med bar jord.
Der daler masser af visne blade ned på græsplæne, indkørsel og gangarealer de kommende uger. Foto: Karna Maj
Der kan dog være en god ide at fjerne blade f.eks. under frugttræer, som har været meget plagede af skurv, så smittetrykket bliver mindre næste år. Det samme gælder under roser, som har været angrebet af diverse sygdomme, og under brombær, hvis blade har rustangreb. De fleste år vil regnormene dog nå at æde dem inden forår, så sygdomskimene nedbrydes på naturlig vis.
Sendes bladene en tur gennem en kompostbunke, som får lov til at ligge og modne et år inden udbringning, vil de fleste sygdomskim også blive nedbrudt her. Komposterer man, så kompostbunken kommer op på min. 50° C i 3–5 dage er der ikke ret mange sygdomskim, der overlever en kompostering. Har du ikke disse muligheder for at fjerne smittekimene via kompostfremstilling, så er det sikreste at aflevere de sygdomsinficerede blade som haveaffald hos kommunen, hvor det forhåbentlig bliver varmekomposteret effektivt, inden det uddeles til havefolket igen.
Hvis man har mange grønsager og dårlige opbevaringsforhold, kan man overveje at konservere med mælkesyregæring. Mælkesyregæring af grønsager er en glemt konserveringsmetode, og den tyske sauerkraut morer vi os lidt over. Men egentlig er det synd, at vi ikke tager dette meget velsmagende og sunde produkt alvorligt. Man kan selv fremstille det og på den måde gemme havens produkter og ikke mindst deres vitaminer, som bevares fuldt ud ved mælkesyregæring. Har du mange hvidkål og rodfrugter i haven, kan du eksperimentere med at lave mælkesyregærede produkter. Læs mere herom i Camilla Plums artikel Mælkesyregæring.
De remonterende jordbær vedbliver med at sætte blomster og udvikle jordbær, lige til frosten kommer. Men det kniber med, at jordbærrene kan modne nu. Foto: Karna Maj
Drømmer du om at sætte gang i dit lokalsamfund? At sætte byen i blomst? Gøre de grå hjørner spiselige? Lave lokale mad-bytte-markeder? Skabe fællesskaber der deler frø, planter og viden? Måske sætte gang i en lokal frøbank? Tage spadestikket til en skolehave, eller måske en terapihave?
Nyder du at stikke fingrene i den økologiske muld, og lade din mad gro frem? Og har du lyst til at bruge havens rummelighed til at skabe nysgerrighed, lokale fællesskaber og handlekraft?
Så meld dig som Haveambassadør! Over fire weekender deler vi viden og erfaringer, så vi sammen kan få det lokale til at blomstre.
Sådan lyder invitationen fra Sandra Villumsen, som er projektleder på Haveambassadørkurset for Landsforeningen Praktisk Økologi. Hun oplyser, at der stadig er ledige pladser på PØ’s andet Haveambassadørkursus, som starter d. 30. januar 2015. Ansøgningsfristen er 30. oktober 2014.
Læs mere om kurset og find ansøgningsskema
Hele holdet med haveambassadører i efteråret 2014. Foto: Sandra Villumsen
En smuk georgine – det ser næsten ud som om den er blevet dekoreret med et let strøg med en pensel med rød maling. Foto: Karna Maj
Her er to kålplanter af sorten Filderkraut begyndt at vokse i højden i stedet for at gøre hoveddannelsen færdig. Det er ikke normalt og skyldes antagelig det varme efterår. Foto: Karna Maj
En flot bladbede fik lige lov til at stå i kanten af bedet, hvor der er lagt hvidløg. Bladbeder tåler let nattefrost. Foto: Karna Maj
I et fugtig efterår dukker der en masse svampe op i græsplænerne. Nyd dem og lær børnene, at de ikke må røre dem, kun se. Er børnene for små til at forstå det, må man fjerne svampene. Foto: Karna Maj
Knoldfennikel er desværre gået i blomst i stedet for at danne den spiselige del dannet af opsvulmede bladskeder. Den er smuk, og så dufter den dejligt af lakrids og Kongen af Danmark-bolsjer. Foto: Karna Maj
Et helt fantastisk farvet hindbærblad. Men måske viser det i virkeligheden tegn på en mangelsygdom, eller at planten er angrebet af virus. Men nydes må det… Hindbærplanten ser ellers kraftig og sund ud, og der er kun få blade, der ser sådan her ud. Foto: Karna Maj
Græsset vokser fortsat – og det gør svampene i plænen også. Foto: Karna Maj
Der er stadig fine roser i haverne – i hvert fald i forhold til årstiden. Foto: Karna Maj
Har man ikke fået høstet forårsløgene i forsommeren, er løgene visnet ned midt på sommeren. Her i efterået kommer de igen og danner ny velsmagende top, som man kan høste af nu eller til forår. Foto: Karna Maj
Endnu en smuk georgine af de georginer, som er sået fra frø. Foto: Karna Maj
Tak er meget velegnet til hække i haven og fritvoksende stedsegrønne buske. Men det er en giftig plante, især for heste, som kan dø af at spise selv små mængder taks. De smukke røde bær er giftige, og de bør fjerne i børnehøjde, indtil børnene kan forstå, at de ikke må spises. Foto: Karna Maj
Haslens blade er begyndt at få gullig blade, som snart falder af. Men samtidig udvikles de nye hanrakler, hvis pollen næste år skal bestøve hunblomsterne, så der kan dannes nødder. Så midt i efteråret er der en hilsen fra et kommende forår. Foto: Karna Maj