Havenyt uge 35, 2014

Vi har haft en drøm af en sommer, også selv om haverne i lange perioder har manglet vand. Det ser vi beviset på lige nu, hvor drivhuset bugner af de sødeste tomater, man kan tænke sig, der er lige nu søde majs og mange fantastisk velsmagende bønner, foruden alle de almindelige grønsager, og mange flotte sommerblomster.

Udbyttet i en tør sommer afhænger selvfølgelig en hel af, hvor flittig, man har været til at vande, når det har været nødvendigt. Nu har vi heldigvis igen fugtig jord i haverne, og alle vintergrønsager vokser nu helt normalt, og skal nok nå normal størrelse i løbet af efteråret.

Mens de et- og toårige planter stadig vokser, begynder de flerårige planter at indstille sig på, at de skal til at gemme deres ressourcer til vinteren. Derfor er det også nu, der i følge kalenderen skal plantes stedsegrønne, deles stauder og plantes nye. Og plantes jordbær, hvis man endnu ikke har nået det. Det er også et godt tidspunkt at etablere en ny græsplæne. Men det er en god ide at vente med det hele, til der ler udsigt til nogle dage med lidt regn eller overskyet vejr. Og så skal man være omhyggelig med at holde jorden fugtig den næste måneds tid, hvis der ikke kommer nok regn. Skyg evt. ved dage med masser af sol.

Derimod er tørt vejr med sol godt til at tage kartofler op i og høste frø. Og der er ved at være mange blomster, tomater, persille, dild, ærter, bønner m.fl., som der kan høstes frø fra. Gå også på frøhøst i andres haver – med forlov selvfølgelig.

Men først og fremmest er september overflodens måned. Vi spiser æbler og snart også pærer på fuld kraft, der er stadig blommer, efterårshindbær, brombær og blåbær, og i køkkenhaven er der lige nu både masser af sommergrønsager med bønner, tomater, chili og majs i front, og vintergrønsager som kål, porrer, gulerødder og rødbeder. De mange forskellige slags grønsager, bær og frugter giver god mulighed for at afprøve nye opskrifter.

Læg også mærke til, hvor mange penge der spares på husholdningsbudgettet lige nu, hvor man kan hente masser af grønsager, bær og frugt i egen have. Måske køkkenhaven skal udvides, så der kan dyrkes til mere selvforsyning næste år.

Havearbejde i restance

Hen over sommeren når vi ikke altid alt det, som vi burde have nået. Her er en liste over de vigtigste ting, som vi bør nå inden udgangen af august. Og for en del af dem er det sidste udkald nu.

• Fjernelse af de gamle hindbærskud, så de nye skud fra i år kan få plads, og sygdomssmitte mineres.
• Sommerbeskæring af træer og buske skal helst ske i juli og august, men kan nås frem til 15. september.
• Klipning af takshække skal foretages sidst i august. 2. klipning af de løvfældende arter, som har fået en ny »pels« af skud, skal også udføres senest nu.
• Anlægge eller omlægge græsplæne – her kan man så hele september, mens jorden er lun. Gør jorden klar, men vent med at så til udsigt til et par dage med regn. I samme periode kan man etablere græsplæne med rullegræs.
• Optagning af kartofler. Kartofler skal eftermodne ca. 3 uger i jorden efter at toppen er fjernet, førend de kan tages op. Det er en god ide at få dem taget op en dag med sol og blæst, hvis de skal gemmes til vinter. Skal de bruges indenfor de næste uger, kan de godt blive liggende foreløbig.
• Plantning af nye jordbærrækker. Lugning og måske gødskning af de gamle rækker, som skal give jordbær igen næste år.
• Lugning af ukrudt i køkkenhavens bede er især vigtigt i bede med såede afgrøder sået i juli og august som spinat, salat, vårsalat, kinesiske bladgrønsager. Der skal antagelig også tyndes lidt i rækkerne.
• Så efterafgrøde eller en 2. afgrøde på ledig jord.
• Gå staudebedet igennem, fjern flerårigt ukrudt og find ud af, om der er stauder, der skal omplantes eller flyttes. Måske skal der plantes nyt. Lav en plan for hvad der skal plantes i september.

Drivhus i september med søde, søde tomater

Det er en sand fryd at gå ind i et drivhus fyldt med masser af supersøde tomater, så man bare kan spise løs og tænke på, hvor meget en lille bakke cherrytomater koster i supermarkedet. Og de er ikke halvt så gode som de hjemmeavlede og helt solmodne tomater.

Har man mange sorter er der endnu mere at smage på. Det gælder også om at komme på besøg i andres drivhuse og smage på tomater. Det er nu, der skal smages og sorter udvælges til næste års dyrkning. Det giver et bedre resultat end at læse sortsbeskrivelser i januar. Er de gode sorter frøægte, kan man selv tage frø til næste års dyrkning.

Vi kan have tomater til helt hen i oktober, hvis vi kan undgå kartoffelskimmel og gråskimmel. Begge dele angriber, når der er fugtige blade i nattetimerne. Det er derfor en god ide at lade drivhuset stå pivåbent hele døgnet rundt, og vande først på dagen på dage med sol og blæst, så fugten kan nå at fordampe i løbet af dagen.

De første æbler og pærer

Der er mange fine æbler på vej. Og allerede nu er de tidligste æblesorter som Discovery og Guldborg modne, og Clara Friis pæren er også ved at være moden. Summered er også ved at være så moden, at nedfaldsfrugterne smager godt. Nedfaldsfrugter er modne ca. 14 dage før de frugter, og det giver mulighed for at spise æbler lidt tidligere, hvis man kan leve med at skære æblet ud og det larveangrebne fra.

Hold øje med frugterne og fjern i tide de rådne, så de ikke smitter naboæbler, som de rører ved. De rådne æbler er angrebet af gul monilia.

Sensommerblomster

Men selv om vi er på vej ind i den første efterårsmåned, så er der stadig mange flotte sommerblomster i haverne, men det er nogle andre sommerblomster end i højsommeren, man lægger mærke til nu. Der er stadig de flittigblomstrende cosmos, som efterhånden kan nærme sig mandshøjde på næringsrige havejorde. Efterårets dominerende etårige er bl.a tobaksblomster, Verbena bonariensis, sommerasters, olieplante, rævehale, frøkenhat og ikke mindst tagetes, som nu står høje og fyldt med masser af gule, orange og rødbrune blomster. Også de farvestrålende gladiolus og georginer lyser op i havens bede med masser af farver og iøjnefaldende store, flotte blomster. De står og bliver næsten flottere hele efteråret, lige til en rigtig frostnat får dem til at klappe sammen. Men det varer forhåbentlig længe endnu.

Natlys i tusmørket

Det er lidt synd, at det bliver så tidligt mørkt nu, men man kan gå en tur i tusmørket og se natlys åbne et nyt hold af sine store citrongule blomster i løbet af kort tid. På den her tid af året passer det gamle navn klokken otte faktisk, de springer næsten ud på slaget otte. Her i efteråret kan man om morgenen godt nå at nyde blomsterne, inden de i dagens løb visner helt.

Natlys, Oenothera biennis, er en to-årig plante, og det korrekte danske navn er da også toårig natlys, mens nogle af de andre Oenothera er flerårige. Hvis man gerne vil have den i sin have, er det nu, man skal finde en have, hvor man kan få lov til at grave nogle selvsåede planter op. På den måde har man natlys i blomst allerede næste år, og de kommende år vil den selvså villigt.

Forbered forårets blomsterflor

Foråret er tæt forbundet med løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Der findes dog mange flere spændende forårsløg, f.eks. vibeæg, hundetand, dorothealilje, klokkescilla, våriris, perlehyacint, scilla, fuglemælk og pinselilje.

Det er i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg. Frøfirmaerne med sortiment med blomsterløg plejer netop nu at udgive deres efterårskataloger, hvor man kan finde masser af inspiration ved at se på billeder af arter og sorter. Og løgene er de fleste steder allerede klar til at sende ud til kunderne. Og i butikkerne dukker poserne med de fristende forårsløgblomster op nu.

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.

Forårets løgblomster pynter også i køkkenhaven. hvor man bedre kan skære kæmpebuketter til huset og til at forære væk, end i blomsterbedene. Når toppen er visnet ned først i juni, kan man nå at udnytte pladsen til at plante f.eks. grønkål, porrer, tomater og salat eller så bønner.

God eller dårlig løghøst i 2014

Takket være en varm og tør juli, hvor vi har kunnet vente med at høste løgene, til de var fuldt udviklede, og det har i mange haver givet rigtig fine og store løg. Desværre har der i en del haver været problemer med løgskimmel, trods den tørre sommer.

Det har været let at få dem tørret godt i år. Men det er alligevel en god ide at gennemgå løgene, inden de sættes væk til vinterbrug. Hiv toppen af – det er bedre end at klippe. Fjern løse skaldele og tjek, at løghalsen er helt tør. Er man det mindste i tvivl, kan det være fordi der er et næsten usynligt angreb af løgskimmel inde under evt. løse skaldele. Fjern det yderste lag og kontroller det. Er løghalsen ikke tør, skal løgene tørre videre et sted med maser af luft. Sorter gerne i gemmeløg og mindre pæne løg til brug de næste uger. Store løg holder sig generelt dårligere end de mindre løg.

Hvidløg klipper man af toppen 5–10 cm over løget. Er løget ikke renset ved optagning, kan man nu fjerne det yderste lag, så løgene bliver flotte hvide.

Hvis løgene er angrebet af løgskimmel eller hvidløgene af rust, er det en god ide at undlade at kompostere toppen og i stedet for komme den i den kommunale skraldespand, eller aflevere det som haveaffald – kommunerne komposterer haveaffaldet ved høj varme i miler, så sygdomskim burde blive dræbt her.

Køb zittauerløg til at lægge i efteråret

I velassorterede havebutikker og postordresalg kan man i september købe stikløg. Hvis man ikke kan finde dem lokalt, kan de bestilles hos frøfirmaet Solsikken, men de skal bestilles inden 15. september, hvis man vil være sikker på at få økologiske efterårsstikløg derfra. Økologiske sættehvidløg kan man købe fra mange netbutikker i år. Men de skal først lægges i oktober, men kan evt. bestilles samtidig med blomsterløgene.

Zittauerløg skal sættes fra midt i september og allersenest i efterårsferien. De vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland. I drivhuset kan de evt. lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen, og inden det bliver for varmt til løg. På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre og på udsatte steder, og løgenes størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.

Så spinat til overvintring

Spinat til overvintring og tidlig høst i foråret er dyrkning med risiko. Den første betingelse for at få succes er, at planterne når at få en vis størrelse inden vinter. Det betyder, at de skal sås nu, hvis det skal kunne nås.

Dernæst kræver det en ikke alt for hård vinter. Navnlig kombinationen frost og blæst kan udtørre planterne, hvis de ikke kan hente vand til fordampningen fra bladene. Men hvis det lykkes, er det jo lækkert med tidlige spinatblade til salatskål og store blade efterfølgende til spinatretter. Og mislykkes det, sår man tidligt i foråret et hold nye rækker med spinat.

Der kan købes særlige sorter til overvintring, bl.a. ‘Winterriesen stamm Verdil’, men ellers bruger man de tidlige forårssorter. Måske er der lidt frø tilbage i posen med spinatfrø fra foråret, og så prøver man bare med dem i stedet for at investere i flere frø.

Hvis man har erfaring for, at spinat overvintrer dårligt der, hvor man bor, så kan man i stedet for så i kasser om en uges tid og sætte kasserne ind i drivhuset til overvintring engang i oktober. Det giver tidligere spinat end på friland.

Så til høst i småbladsstadiet

Det er for sent at så det meste nu til fuld udvikling, men er der flere frø af salat, spinat, sennep, orientalske bladgrønsager, dild, almindelig rukola, bladbeder osv., kan man blot så løs og med lille rækkeafstand. Alle hurtigudviklende bladgrønsager kan man stadig så og nå at høste småblade af til salatskålen i løbet af efteråret. Eller så dem i kasser, så de kan flyttes ind i drivhuset senere, når det ryddes efter tomater og agurker.

Nye små kålhoveder fra gamle kålstokke

Regrowth er populært i byernes vindueskarme, hvor man prøver på at få nye afgrøder af det grønne affald i køkkenet, f.eks. bladselleri, hvor man planter det inderste af bladselleriet og den så vokser videre og giver nogle nye fine stængler.

Men ude i haven er der også genvækst – det danske ord for regrowth, hvis man lader planter stå efter høst. De to mest villige er knoldfennikel og hovedkål. Lige nu kan man ikke nå at så flere kål til høst i år, men har man ladet nogle kålplanter stå, efter at kålhovedet er høstet, så prøv at se, om ikke der er små kålhoveder på vej. Der kommer oftest mange flere, end der kan udvikles, helt op et en halv snes stykker. For at få succes er man nødt til at tynde ud til 1–3 stk pr. kålstok. Det giver små hoveder til salatskålen senere på efteråret. Gød evt. planterne, så de kommer i god og hurtig vækst. Det samme gælder knoldfennikel.

Så de tidlige kål til overvintring

Tidlige kål i haven er dejligt, men for at få rigtig tidlige kål, skal man så tidlige sorter først i september. Succes eller ej – det afhænger i høj grad af vinteren, men bliver vinteren mild, så skulle der gerne være store planter til udplantning under plast engang i marts.

Så planterne i potter nu udenfor og sæt dem ind i drivhuset i oktober, når der bliver plads. Det er en god ide at dække potterne udenfor med fiberdug eller andet for at beskytte mod et evt. sent hold kållarver, som kan ødelægge de små planter helt, inden man når at opdage det. En anden skadegører, også i drivhuset, er snegle, så kontoller jævnligt planterne.

Man kan så hurtigt udviklende sorter af spidskål og blomkål. To velegnede sorter af spidskål til overvintring er Hispi og Erstling og desuden Salarite, som er halvt savoykål. Erstling kan fås mange steder, den sælges også under navnet Greyhound. Hispi er den hurtigstvoksende, og derfor også meget velegnet til forkultivering i foråret, kan købes flere steder eller bestilles hos Thompson & Morgan. I England fås en del forskellige sorter beregnet til overvintring, bl.a. hos Thompson & Morgan.

Læg græskarrene op på en forhøjning

Der er pæne græskar ude i haverne, selv om de gemmer sig under de store blade. Jorden er nu mange steder ret fugtig, så det er en god ide at lægge dem op på en forhøjning allerede nu, så de får et tørt underlag, indtil de er modne og kan høstes. Man kan f.eks. lægge dem op på en mursten. Ligger de på en fugtig jord, kan de begynde at rådne, inden de skal høstes først i oktober.

Den Økologiske Uge – alle kan lave aktiviteter

Uge 36 er Den Økologiske Uge. Over hele landet vil det summe af aktivitet og økologisk glæde, når alle sejl sættes til for at fejre økologien. Alle kan lave aktiviteter. Åbn din have og del din glæde over økologi med venner, naboer, familien, byen eller resten af Danmark.

Tilmeld din have til Den Økologiske Uge. Du kan samtidig tilmelde den så den kommer med under Havenyts Arrangementer

Økologiske høstmarkeder i hele landet

Økologiske landmænd i hele landet inviterer til Økologisk høstmarked d. 30. og 31. august. Inviter venner og familier med på en udflugt, hvor I kan opleve naturen, råvarerne og dyrene.

Se arrangementerne

Food Stock 2014 på Fuglebjerggaard

Traditionen tro afholder Camilla Plum på Fuglebjerggaard noget af et tilløbsstykke til høstmarkedet den 30. og 31. august. Her er økologisk mad, høstfest, musik og over 50 stande. Landsforeningen Praktisk Økologi er der selvfølgelig også. Kom forbi vores stand og få en snak om økologi og have. Og få et gratis nummer af vores tidsskrift Praktisk Økologi med hjem.

Food Stock på Fuglebjerggaard

Støt Havenyt med et gavebidrag

Vi modtog sidste år godt 30.000 kr i gavebidrag fra vores tilfredse brugere her på Havenyt. Vi har også brug for jeres støtte i år, så vi fortsat kan tilbyde alle haveejere gratis viden og inspiration til at dyrke deres have miljøvenligt, bl.a. ved at udsende et gratis nyhedsbrev hver uge.

Vi håber, at rigtig mange af jer vil give os et gavebidrag – og ethvert beløb er velkomment.

Men forhåbentlig er der mange, som har lyst til at give os et gavebidrag på minimum 200 kr. Politikerne har nemlig ændret reglerne for, at en forening kan blive §8 A godkendt – det er forudsætningen for, at vi kan modtage gavebidrag, som giverne kan fratrække på selvangivelsen, og vi kan modtage arv skattefrit. Førhen var det mindst 150 gavebidrag af minimum 50 kr. Men fra i år er det 100 gavebidrag af minimum 200 kr. Det sætter Landsforeningen Praktisk Økologi i en klemme, da vi normalt ikke vil kunne opfylde det, selvom vi indsamler 30.000 kr. Vi håber derfor, at flere i år har lyst til at give os 200 kr. Man kan fratrække beløbet til skat efter gældende regler. I Landsforeningen Praktisk Økologi har vi også brug for § 8A godkendelsen i forhold til at søge driftsstøtte fra tips- og lottomidler – her får vi omkring 85.000 kr, og det betyder meget for vores økonomi.

Send et gavebidrag