Havenyt uge 30, 2014

Det er en dejlig sommer i år med varmere vejr, flere solskinstimer og mindre nedbør end normalt – rigtigt ferievejr, som vi nyder i fulde drag. Det sidste med den mindre nedbør er dog knap så godt for os havedyrkere. En uge med varmebølge og vi sukker allerede igen efter regn til vore haver. Når det både er varmt, solen bager og der blæser en halv pelikan, så har havens planter det ikke godt. Vandkanden er nok det vigtigste haveredskab lige nu.

Planterne vokser næsten ikke, hvis de mangler vand, og mange planter hænger med bladene midt på dagen, og f.eks. bønner, ærter, rødbeder og salat begynder at tage skade, hvis man ikke vander. Staudernes smukke blomster og roserne visner så hurtigt, at vi næsten ikke når at nyde de smukke blomster. Krukkerne skal vandes grundigt mindst en gang om dagen for at bevare frodigheden – efterhånden er der flere rødder end jord i krukkerne.

Planterne har brug for vand

Forhåbentlig kommer der regn i weekenden, men som altid er det usikkert, hvornår et højtryk giver efter for de fronter, der presser på med regnbyger. Indtil da må vi afbøde de værste skader ved at vande så meget, som pengepungen rækker til, og så meget som man orker i heden. Man er nødt til at prioritere de vigtigste afgrøder. Kartofler og løg kan man bare lade visne ned, mens bønner og ærter skal have vand, for at der kommer noget ud af afgrøderne. Salat skal også have vand, og den række gulerødder, man er i gang med at høste af, er det også en god ide at vande, så gulerødderne er sprøde og lækre.

Det er lige nu såtid for 2. afgrøde i køkkenhavens ledige jord, og drejer det sig om bønner, så spirer de godt i fugtig varm jord i god dybde, mens det er bedst at vente med de andre afgrøder, som skal sås mere øverligt, til det er helt sikkert, at der kommer mere fugtigt vejr – med mindre man er ekspert i at holde jorden fugtig under spiringen. Vil man så nu, er man nødt til at holde sårillerne fugtige, til planterne kommer op, og fortsætte med at vande, til de små planter har udviklet et godt rodsystem.

Det tørre og varme vejr kan dog bruges til to ting. Tørring af løg og hvidløg i en fart, så de får god holdbarhed. Det er derfor en god ide at få dem høstet, inden der kommer regn. Og så kan man få bund i ukrudtet, hvis man ellers orker at hakke og luge i varmen – de bedste timer til den slags fysisk arbejde er lige nu før 9 om morgenen og efter 19 om aftenen.

Hele farvepaletten er i brug i blomsterbedet

Blomsterne i juli fylder hele farvepaletten ud: Gule prikbladet fredløs, lilla kattehale, blå riddersporer, gul pragtrøllike, brændende kærlighed, liljer, lathyrus og stokroser i mange farver, sommersolhat med kæmpestore gule blomster, georginer i mange spraglede farver, meterhøje cosmos i hvid og rødlige nuancer, meterhøje prangende palmeliljer og nattens flotteste den meterhøje natlys med store lysgule blomster. Og så er der selvfølgelig alle de mange pragtfulde roser og hortensiaer, for slet ikke at tale om alle de spraglede sommerblomster.

Havens mange flotte blomster og planter nærmest inviterer til at blive plukket og forvandlet til nogle flotte buketter og dekorationer, men man skal være hurtigt ude, for de holder ikke lang tid i tørke og sommervarmen. De holder næsten længere inde i buketter end ude i den bagende sol. Man kan finde inspiration i de mange bøger om blomsterbinding, buketter og dekorationer. Her på Havenyt kan man også finde et par flotte dekorationer med roser fra haven.

Nye blomster efter ferien

Mange kommer sikkert hjem til krukker, hvor planterne har taget skade af den megen sol og manglende vanding. Der skal kun få dages fravær til, inden planterne visner i disse dage. Heldigvis kan man købe nye krukkeblomster, både sommerblomster og stauder, for de frodige krukker er svære at undvære. Krydderurter er også flotte i krukker, og man kan så f.eks. basilikum eller dild, plante rosmarin eller timian, som man kan høste af resten af sæsonen.

Hvis blomsterbedet ser lidt kedelig ud efter ferien, så må man lige nu leve med det, indtil vi igen får lidt køligere vejr og fugtig jord. I år er det ikke vejr til at plante midt på sommeren. Det er bedst at vente med at plante nye stauder til i starten af september, og det betyder, at netop de stauder, som blomstrer her midt på sommeren, ofte ikke kommer med hjem fra planteskolen, da man ikke bliver fristet af at se dem i blomst. Det kan man rette op på ved at begynde at lave plantelisten nu.

Mange af de juli-og augustblomstrende stauder hører til de høje stauder, som kræver et stort staudebed, men der findes også mange fine mindre stauder. Gå på udkig hos forhandlerne i vores forhandlerguide. Eller besøg diverse haver og find inspiration.

En farverig og spændende køkkenhave

Det er bedst at gå tur i køkkenhaven tidligt på dagen, mens planterne endnu ikke hænger med bladene, hvis man vil nyde sin køkkendhave. Når det hele hænger med bladene midt på dagen, kan man godt blive lidt deprimeret.

Der er masser af farver her sidst i juli, især hvis man har valgt sorter ud fra dette kriterie. F.eks. gule og røde bladbeder, purpurkål, lilla spidskål, orange, lime eller lilla blomkål, rød pluksalat, salviens grå blade, rød amarant, lilla ærter, bønner i gult og lilla.

Hvis man har plantet tomater med forskellige farver, så er der nu både røde, gule, brunlige og grønlige modne tomater, og nogle med striber. I krydderurtebedet er det især den røde basilikum, som gør opmærksom på sig selv – på friland får den en dybere rød farve end i drivhuset. Op fra jorden kan man trække de flotteste orange gulerødder. Og rødløg er yderst dekorative, når de er hængt til tørre i bundter under tagudhænget. Sommerhvidkålen står lysgrøn med store kuglerunde hoveder, som skal spises her og nu – inden de sprækker med voldsom kraft. Savoykålen står mørkegrøn, palmekålen blågrøn og purpurkålen er rødlilla, men vi skal ikke ret langt op af dagen, før de store blade hænger i solen. Der er også masser af muligheder for at variere salatskålen med salat af forskellig slags og farve. Er der ikke mere salat her i tørken, så er små spidskål lækre i salatskålen.

På bærfronten er der farveorgie med sorte solstikbær, modne gule og røde stikkelsbær, røde ribs og sorte solbær. Nogle æblesorter er ved at begynde at få lidt rød kind, og de modne kirsebær er fra gule til røde, fra søde moreller til syrlige syltekirsebær. Kirsebærrene er det en god ide at plukke, inden vi får regn, da det kan få modne kirsebær til at sprække.

Der er efterhånden mange grønsager at vælge imellem, når menuen skal vælges. Der er endnu kun lidt tomater, men masser af agurker og squash, måske de første nye bønner, små gulerødder, kartofler, nye løg, forårsløg, ærter, basilikum, dild, persille og mange andre spiselige ting.

Høst løg og hvidløg inden næste gang regn

Det er lidt uvist, hvornår der kommer regn igen, men antagelig hen mod weekenden. Har zittauerløgenes top lagt sig hen ad jorden, kan de høstes og tørres. Har de stadig grøn top og står op, skal de ikke høstes endnu.

Er de høstklare, kan man hive dem op af jorden og lægge dem til tørre på den tørre jord i et par dage, inden de hænges op til videre tørring eller lægges på f.eks. rammer med hønsetråd et tørt og luftigt sted. Det er vigtigt at få tørringen godt i gang, inden vi får regn. Lige nu vil de tørre godt og dermed får en god holdbarhed.

Er jorden hård som cement, er det svært at hive dem op, men selv tør lerjord kan løsnes med en gravegreb, så de let kan indsamles. Jorden skal måske løsnes alligevel, inden såning af næste afgrøde eller grøngødning.

Hvidløg skal høstes allersenest, mens der stadig er minimum to grønne blade, for at man kan være sikker på, at løgene har en forsvarlig »indpakning«, så fedene kan holde sig vinteren igennem. Er de visnet helt ned gælder det op at få dem op hurtigst muligt. I det tørre vejr er løgene måske stadig intakte, men så snart vi får regn, går de yderste lag let i opløsning, løget vil skille ad i fed, og de vil være mindre langtidsholdbare.

Majskolber skal vindbestøves

Majs kan godt lide varme somre, så de vokser rigtig hurtigt lige nu, især hvis man har mulighed for at sørge for vand til dem. Majsene blomstrer allerede nu, hvis de er forkultiverede, og det lover godt for tidlige kolber. Om de bliver velformede og helt fyldte med majskorn afhænger af, om de bliver bestøvet tilfredsstillende.

Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten – som stjernen på juletræet – og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne. Bestøvningen sørger vinden for, og for at få en god bestøvning er det bedst, at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Stadig mange muligheder for at så nyt

Hvis du har mod på at dyrke flere grønsager på den ledige jord, er der stadig mange slags grønt, du kan nå at så. Se mere i Ugens Havenyt uge 29.

Du kan også finde inspiration og en tabel over, hvad du kan nå at så i artiklen Planlæg køkkenhavens 2. afgrøde. Der er en del afgrøder, som skal sås inden udgangen af juli for at nå fuld udvikling, men der er også mange afgrøder, som kan sås i august og endda starten af september. Man skal lige huske så vidt muligt at tage højde for sædskiftet, når man planlægger 2. afgrøde.

På jagt efter larver på havens kålplanter

De hvide kålsommerfugle flakser rundt i haverne på jagt efter planter fra kålfamilien, som de kan lægge deres æg på. Og kålmøl og kålugler lægger også deres æg på kålene. Kigger man lidt nærmere på hovedkålene, som er ved at danne hoved, kan man være næsten sikker på, at der er larver af den ene eller anden slags at finde inde mellem bladene. Det gælder om at få fjernet dem, så larverne ikke æder det lille hoved rub og stub, og det kan gøres på flere måder.

Larvejagt tager ikke så lang tid, hvis man kun har en begrænset mængde kål lige at gå igennem en til to gange om ugen. Fjern også de æg, man kan få øje på.

En anden mulighed er at dække kålene med insektnet, så kålsommerfugle ikke kan komme til at placere deres æg på planterne. Men hvis man dækker nu, skal man alligevel på kåljagt de næste uger under nettet, da der altid sidder æg, som senere klækkes til larver. Et grønt net er pænere i haven end de normalt hvide. Hvis man vælger at dække med net, er det en god ide at dække alle kålbede, ellers koncentreres angrebet bare på færre planter.

En tredje mulighed er at bruge bakteriepræparatet Bacillicus thurigiensis, som får larver af alle tre slags til at miste appetitten og dermed dø. Midlet er godkendt til økologisk dyrkning. Kålsommerfugle m.m. lægger hele tiden nye æg, så behandlingen skal gentages med mellemrum. Det kan købes under bl.a. handelsnavnet Gå væk orm. Det blandes op i vand og forstøves ud over kålene.Behandlingen skal gentages, bla. efter regnvejr.

Det er særligt vigtigt at bekæmpe larverne i en tør periode, hvor kålen næsten ikke vokser. Her kan larverne nå at gøre ekstra stor skade.

Spindemider og bladlus i drivhuset

Agurkerne i drivhuset giver masser af agurker, og det skal de helst blive ved med mange uger endnu. Der er god grund til at holde øje med evt. angreb af spindemider på agurkerne, så man kan sætte ind med rovmider på et tidligt tidspunkt af et angreb, og dermed redde agurkhøsten.

Hold også øje med angreb af bladlus på chiliplanter. Heldigvis er der nu ved at komme masser af nyttedyr – både svirrefluer og mariehøns.

Har man ude i haven f.eks. morgenfruer, kinesisk purløg eller blomstrende persille, kan der lette hele sværme af svirrefluer, når man kommer forbi. Når de har tanket nektar i blomsterne, flyver de hen og finder en plante angrebet af bladlus og lægger deres æg. Når larverne kort tid efter kommer frem, går de i gang med at æde bladlusene.

Se mere i artiklen Brug af nyttedyr i drivhuset.

En længere sæson for jordbær og hindbær

Jordbærsæsonen er ved at være slut for i år, selv for de sene sorter, og mange er sikkert gået glip af en masse bær i ferieperioden. Hindbærsæsonen er også ved at være slut, den blev kort på grund af varmen, men med mange flotte bær, hvis planterne havde fået vand nok.

Hvis man er væk fra haven i sommerferien er det næsten uundgåeligt, at man tager væk, mens der er enten jordbær eller hindbær at høste. Det er derfor en god ide at plante flere sorter, så sæsonen bliver længere. Der findes jordbærsorter, som modner fra midt i juni til omkring 1. august – derfor kan man her sidst i juli stadig købe danske jordbær. Hvis man alligevel skal ud og købe nye jordbærplanter i år, kan man jo overveje at købe et par sorter, som tilsammen giver en længere sæson.

Desuden er der remonterende sorter af jordbær, som giver en lille høst samtidig med de almindelige sorter og derpå den egentlige hovedafgrøde i august og september. De første er i år allerede ved at modne

Der findes også en række efterårssorter af hindbær, der fås sorter med gule og røde hindbær – og deres sæson begynder om kort tid. Se mere om hindbærsorter i artiklen Hindbær.

Er man væk hele sommeren kan det være en god ide i stedet for hindbær, solbær og ribs at plante brombær, som først nu er ved at danne de grønne bær. Husk at de lige som hindbær også har brug for vand til bærudvikling.

Er der for mange frugter på grenene?

Udtynding af blommer, æbler og pærer burde være gjort for flere uger siden. Måske har man ikke fået det gjort – eller været tilstrækkelig hård. Det er derfor en god ide lige at se frugttræerne efter og vurdere, om grenene kan holde til vægten fra de blommer, æbler og pærer, som vil vokse kraftigt i vægt den næste måneds tid eller mere.

Det er ærgerligt at få ødelagt en pænt træ ved at en gren knækker under vægten. Et så stort sår vil også give adgang for angreb af diverse plantesygdomme. I værste fald flækker grenen helt ind i stammen. En tommelfingerregel er, at der skal være 1–2 håndsbredder mellem frugter som æbler og pærer – to håndsbredder giver store, flotte frugter.

Se især kritisk på blommetræer, som står med store mængder blommer. Her er blommerne måske allerede store og på vej til at modne. Her kan man vælge at understøtte grene, som har for megen vægt og truer med at knække. Men sørg for, at undestøtningen er meget solid – ellers kan det gå endnu værre, hvis grene pludselig falder ned med fuld vægt. Trænger træet til udtynding kan man i stedet for vælge at fjerne nogle af grenene.

Hvis der er synlige angreb af skurv på de æblesorter, som er meget modtagelige, er det en god ide at fjerne de angrebne frugter som førstevalg i udtyndingen. Tynd også gerne ud i træets grenværk, hvis det er tæt, fjern som minimum alle de nye lodretvoksende skud.

Skaf lys og luft til frugterne

Ofte er frugttræerne alt for tætte, så frugten ikke kan modne i solen og dermed få den bedste smag. For tæt et bladhæng giver også problemer med skurv. Det er derfor en god ide at gå havens lidt større og ældre frugttræer efter med en beskærersaks og tynde lidt ud i grenene, så der kan komme luft og sol ned til frugterne. Mindre grene kan også saves af i juli og august, hvis det er nødvendigt, men det er bedst at beskære i tide, så man kan nøjes med at fjerne tyndere grene med beskærersaksen. Og som altid gælder det, at man kun skal beskære, når det er nødvendigt.

Jo mindre og færre sår, man tilføjer træerne, jo bedre. Ethvert sår er en potentielt indgang for svampe, men sår tilføjet her i sommermånederne har træet meget lettere ved at lukke hurtigt og effektivt end i årets andre måneder. Læs mere i artiklen Beskæring af træer om sommeren.

Jordforbedringskur

Bar jord i køkkenhaven inviterer til at ukrudtet kan spire frem. Man kan så en hurtigudviklende ny afgrøde som beskrevet i Ugens Havenyt uge 29, eller man kan så en grønafgrøde.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Hvis jorden er god nok, er der ikke behov jordbearbejdningen, og man kan nøjes med at så grøngødning eller en efterafgrødeblanding, som kan tilføre jorden organisk materiale, når den muldes ned i jorden i efterår eller tidlig forår.

Det er vigtigt at bearbejde jorden, når den er bekvem. Lige nu er den alt for tør. Lerjord er som cement, og sandjord som mel. Man er nødt til at vente med at bearbejde og så til efter næste gang regn – eller man kan vande først. Men hvem har energi til at lave jordbearbejdning i denne hede?

Sæt vand ud til havens tørstige dyr

Vandpytter er der ingen af i øjeblikket, og nattens dug er hurtig væk, når solen er stået op. Derfor har havens fugle, dyr og insekter svært ved at finde vand.

Sæt nogle underskåle fra potteplanterne ud i haven med vand i. Sæt dem på jorden og i skyggen, og lad dem også stå ude om natten, hvor pindsvinene er aktive. Sæt nogle i »det åbne« hvor du kan se dem. Men også nogle i kanten af buskadset, hvor de mere sky arter vil foretrække at blive beværtede.

Men det forpligter – når man først har vænnet dyr og fugle til at der er vand, er det vigtigt at fortsætte.

Sommernummer af Praktisk Økologi

Tidsskriftet Praktisk Økologi er medlemsblad for Landsforeningen Praktisk Økologi, som står bag Havenyt.dk. Her kan man læse tankevækkende artikler om at dyrke økologisk og med naturen. Hvordan klimatilpasser vi vores haver og vælger de rette planter, hvordan tænker vi hele vejen rundt i stedet for at se på problemerne enkeltvis – det kan man få svar på i to artikler i det ny nummer. I en artikel af Camilla Plum kan du læse om sære og vidunderlige ting, som også kan spises. I en madartikel er der dejlige retter med bladbeder, som lige nu er store og bare venter på at blive spist. I byen behøver grønt affald i storkøkkener ikke at være affald – læs om projektet Byorganisk, hvor affaldet er sat i system og bliver hentet og komposteret og giver nye grønsager tilbage. Kender du larverne – nogle gnaver i afgrøderne, andre er vores venner, og andre er bare flotte – en oplysende artikel, som giver nyt syn på havens larver. Læs også en artikel med et socialt aspekt, hvor man i norske smålandbrug lykkes med inklusion af folk med specielle behov. Økologi er mere end at dyrke planter i haven.

Se indholdsfortegnelsen

Bliv medlem – se fordelene her.