Havenyt uge 27, 2014

Det er ferietid, og det giver problemer omkring havens pasning, hvis man gerne vil på ferie i kortere eller længere tid. Men det giver også mulighed for at se og nyde ikke kun sin egen have i feriedagene, men også at se andres haver og der er også mange åbne private haver hen over sommermånederne. Ferietid betyder også mulighed for besøg i smukke parker og haver ude i ferielandet eller på rejser i udlandet. Det er en god måde at få nye ideer til sin egen have. I denne uge er en del af billederne fra et besøg i Grow Your City i Fredericia, som er et urbant fællesskab, hvor man dyrker i plantekasser.

Det ser ud til, at det normale danske sommervejr i denne uge sørger både for både sol og regn, og sidst på ugen ser det ud til, at vi skal til at have varmere sommervejr. Og det har vi brug for, hvis vi skal have held til at få bønner til at spire og vokse til store frodige planter. De fleste steder i landet er der stadig brug for masser af vand, selv om vi i den forgangne uge har fået en del regn, men den har været i form af byger. Ganske kraftige nogle steder, andre steder kun lidt. Tørkeindekset er stadig mest gul og orange, og det betyder forøget eller høj risiko for tørke i store dele af landet. Jorden er måske nok våd i overfladen efter regn, men tør længere nede.

Ferietid er ensbetydende med feriegæster, og her falder hjemmeavlede friske grønsager altid i god smag. Børn elsker at få lov til at hjælpe med at grave kartofler op og plukke bær til dagens dessert. Skulle der komme uanmeldte feriegæster, så kan man hurtigt lave en spændende menu med friske grønsager fra haven. Lige nu kan vi hente nye kartofler, salat, agurker, grønne stikkelsbær, jordbær, rabarber og hindbær. Og har man sået tidligt, er der måske også de første små gulerødder, lækre sukkerærter, sprøde knoldfennikel, og snart også de første spidskål, blomkål og knudekål. Måske kan man også hive de første løg og hvidløg op. Hvis man har været tidligt ude med forkultivering i februar, så er der måske også snart modne tomater og chili.

Have, drivhus og ferie

Det er dejligt at komme på ferie, men lidt af et problem at skulle tage væk fra drivhus og have i længere tid. Så havens pasning i ferien bør overvejes lige så omhyggelig som resten af ferien.

En uge er ikke noget problem, for da kan ukrudtet ikke nå et overvokse grønsagerne, og man kan faktisk også tage på ferie fra drivhuset en hel uge, hvis man gennemvander det og jorddækker godt. Det gælder dog kun, hvis man dyrker planterne i drivhusjorden.

Dyrkes der i plantesække, skal der vandes dagligt, og så må man fri til naboen, familien eller de gode venner. Er plantesækkene anbragt på kapillærkasser kan de klare sig et antal dage – lidt forskelligt i forhold til størrelsen og antal planter pr. kasse. Her må man afprøve perioden på forhånd, og så sjusse sig til, hvor meget større tomatplanterne når at blive, og dermed, hvor meget mere vand, de vil komme til at bruge. Har man automatisk vanding, bør man også træffe aftale med f.eks. en nabo om at holde øje med, at det fungerer, så man ikke kommer hjem til et drivhus med tørke og ødelagte planter.

I køkkenhaven dækker masser af afgrøder nu jorden, så her er ukrudtsproblemet overskueligt selv efter flere ugers ferie. Alle de steder, hvor der er bar jord mellem rækkerne, vil der være massivt af ukrudt efter 2–3 ugers ferie – og så er rækkerne med vintergulerødder og nysået salat svære at finde.

Det bedste, man man gøre, lige inden man tager afsted, er at fjerne ukrudtet, grundvande (hvis jorden ikke er godt fugtig), løsne jorden og jorddække. Det vil være nok til at planterne klarer sig 10–12 dage selv uden regn.

Græsplænen er man nødt til at få en aftale med naboen om at slå, hvis man er væk mere end 8–10 dage – også for at undgå indbrud i ferien.

Krukker i ferien

Et særligt problem i ferien er alle de flotte potter og krukker, man har plantet til i maj og juni. Hvis man ikke skal på ferie, så er det jo bare skønt med den fantastiske frodighed, som de kan tilføre en gårdhave eller en terrasse. Planterne er nu så store i forhold til den mængde jord, der er i potterne, at de i solskin og varmt vejr skal vandes mindst hver anden dag, medmindre krukkerne er store og, og det giver problemer ved en evt. ferie. Bedste løsning er at finde naboer eller venner med samme mængde pottetilbøjeligheder og forskudt ferieperiode, så man kan bytte pasning. Eller måske aflevere dem til pasning hos venner og bekendte, som så kan glæde sig over dem, mens de vander dem i jeres ferie.

Hvis man ikke har den mulighed eller har en tålmodig sjæl, som gider vande de mange potter, må man etablere sig så godt som muligt og håbe på, at planterne overlever. Hvis de ikke har huller i bunden, så kan man efter en regnrig periode komme hjem til druknede planter. Men tørke plejer trods alt at være modstanderen. Det gælder derfor om sætte dem et skyggefuldt sted, sørge for at vande dem lidt rigeligt, men ikke drukne dem, sørge for undervanding – f.eks. ved at stille dem lidt ned i jorden, som kan vandes rigtig godt. Rødderne vil så søge ned i jorden – det giver problemer, når de skal flyttes tilbage igen, da rodnet så ødelægges. Ellers kan man sætte potterne ned i et kar med småsten i bunden og vand op til en fjerdel af pottens højde.

Hvis man har en vander, der kan tilsluttes en timer, kan man sætte krukkeplanter helt tæt sammen og lade den vande et antal minutter hver dag. Men det kræver, at der er drænhuller i bunden, ellers drukner planterne, hvis der også kommer regn ovenfra. Det kan også give anledning til mistrivsel, hvis de overvandes. Det kræver en indstillingsperiode inden ferien – og et gæt på, hvor meget nedbør der kommer i ferieperioden.

Frøfirmaet Impecta har netop lanceret et på samme tid enkelt og meget avanceret vandingssystem, hvor pumpen drives af solceller og pumper vand fra en tønde ud til krukker eller planter i drivhuset. Det smarte er, at der vandes i forhold til hvor megen energi solcellerne leverer, og dermest vandes der mest, når solen skinner.

En helt anden mulighed er at forære blomsterfloret væk og købe nye, når man kommer hjem. Gartnerier med egen produktion af udplantningsplanter er i gang med et nyt hold, som er tiltænkt alle dem, som har været på ferie, og hvor krukkerne trænger til nye frodig planter.

Kartoffelskimmel i juli?

Vi er nu i juli, og dermed stiger risikoen for at der kommer kartoffelskimmel. Du kan følge udviklingen her: Kartoffelskimmel i Danmark. Der har i de sidste uger kun været rapporteret ny tilfælde – men det har helller ikke været gode vejrforhold for kartoffelskimmelangreb.

Det kan være svært for ikke så erfarne havejere at identificere kartoffelskimmel. Tidligt satte kartofler er allerede nu ved at have færdigudviklet kartoflerne, og toppen begynder at få gule blade, der kan være gnav i bladene osv. Men kartoffelskimmel udvikler sig dels eksplosivt over få dage, og dels kan man se skimmelbelægning på bladets underside, især i fugtigt vejr. Se fotos af kartoffelskimmel i artiklen Kartoffelskimmel.

Kommer der angreb af kartoffelskimmel, skal toppen fjernes effektivt hurtigst muligt inden regn, så sporerne ikke når at regne ned og angribe knoldene.

Er man hjemme er det nemt at se efter tegn på kartoffelskimmel, er man på ferie, er det sværere. Her kan man bruge landbrugets varsling om risiko for kartoffelskimmel. Bemærk at grafikken er lang tid om at komme frem på siden. Her man kan se også se infektionstryk ved udvalgte målestationer for de kommende dage. Er der stor risiko for kartoffelskimmel, kan man måske aftale med en nabo med viden om emnet, at kartoffeltoppen skal fjernes ved angreb.

Har man sat godt forspirede kartofler midt i april, er kartoflerne ved at have en nogenlunde størrelse, så der alligevel vil blive et pænt udbytte. Men lad os håbe, at det varer nogle uger endnu, før der for alvor kommer kartoffelskimmelangreb i haverne – kartoflerne kan godt bruge nogle uger mere til at vokse i.

Chili og basilikum på friland

Hvis man har flere chiliplanter, end der er plads til i drivhuset, kan man sætte dem på friland et lunt sted med læ i en stor potte, eller man kan forsøge sig med dyrkning i en tunnel med fiberdug over. Man kan også få et rimeligt udbytte af dem plantet ud på friland et lunt sted uden ekstra foranstaltninger. De modner dog senere, ofte først i efteråret.

Basilikum kan man også sætte udenfor, hvis man ikke har plads, men man får den flotteste basilikum i drivhus. Hvis man kommer ind i en varm periode, kan man forsøge at så en række direkte på friland, men det afhænger helt af sommeren, om man får succes. Store planter plantet ud trives bedre ens små planter, der først skal etablere sig. Husk at nippe topskuddet af basilikumplanterne, så de ikke går i blomst, men sætter masser af sideskud.

Udfluftning i drivhuset er vigtigt i fugtigvarmt vejr

I drivhuset er der fyldt med store flotte planter med mange grønne blade. Tomatplanterne er specielt udsatte for angreb af gråskimmel på blade og stængler på dage og især nætter med høj luftfugtighed, og det kan være katastrofalt. Derfor er det meget vigtigt, at der er maksimal udluftning og luftskifte i et drivhus, især hvis det er lummervarmt og fugtigklamt. Døre og vinduer skal stå åbne døgnet rundt. Det kan dog være en god ide at lukke vinduerne, mens det regner, så planterne bliver mindst muligt våde.

Hvis man dyrker med flere stængler pr. tomatplante, er der mindre luftcirkulation, og det er endnu vigtigere hele tiden at få fjernet sideskuddene, mens de er helt små.

Også agurkerne er det vigtigt at holde beskåret, så luftcirkulationen er størst mulig. Sideskud knibes over to blade, mens sideskud på sideskuddene beskæres over et blad.

Fjern ukrudt for at skabe luft mellem planterne

Også på friland gælder det om at have mest mulig luftcirkulation mellem planterne. Derfor skal ukrudtet holdes ned, og det er ikke så let i en fugtig periode, hvor det spirer lystigt og vokser med lynets hastighed. Det fremspirende ukrudt i kimbladsstadiet kan man ødelægge det meste af ved at trække hakken lige under jordoverfladen, mens større ukrudt skal håndluges eller hakkes og fjernes. Lader man det ligge, vokser det bare videre, næste gang vi får en gang regn.

Til gengæld er det meget let i en god fugtig jord at fjerne mælkebøtter, kvikrødder og skvalderkål.

Planter er ikke perfekte

Det er meget få planter, som er fuldstændig perfekte gennem hele deres liv. Planternes blade er spisesteder for havens dyr og insekter, og der er plantesygdomme, som kan angribe de enkelte arter. Det kan derfor ikke undgås, at bladene får lidt gnav, huller, visner, får pletter osv., og blomster og frugter får huller og skader. Men langt de fleste gange, tager planten ikke nævneværdig skade, og der er ingen grund til at gribe ind. Der er masser af nyttedyr ude i haven, som stille og roligt æder eller snylter på skadegørerne, så de aldrig bliver en alvorlig trussel for planterne og vores udbytte.

Man skal ikke gå i panik, hvis man ser lidt angrebne blade, men vurdere, om det er nogle tilfældige angreb. En del af havens skadedyr går på mange forskellige plantearter, og så er angrebet ikke så alvorligt. Er det derimod et skadedyr, som man kan se mange af, og som kun går efter enkelte arter, så er der grund til at overveje, om man er nødt til at gribe ind.

Hvis man har et angreb, som man kan se rammer en specifik planteart, så er det en god ide at prøve at finde ud af, hvilken skadegører, der er tale om. Her på Havenyt.dk har vi en database med nogle af de meste almindelige skadedyr og plantesygsomme, men ikke alle endnu. Her kan man bl.a. søge på den enkelte planteart, f.eks. se hvilke skadegørere, der går på rose.

Svampesygdomme florerer i fugtigvarmt vejr

Vejret spiller en stor rolle for hvilke skadedyr og plantesygdomme, som udvikler sig til et problem. I en kølig sommer er der færre bladlus end i en varm. I en tør sommer er der få problemer med gråskimmel og andre svampesygdomme, mens de i en fugtigvarm periode, hurtigt kan udvikle sig, hvor der ikke er luft nok mellem planterne, eller vi får næsten vindstille dage, hvor nattedugen næsten ikke når at forsvinde i bunden af bedene. Nogle svampesygdomme, f.eks. selleribladplet spredes ved regndryp.

Kartoffelskimmel kan også angribe tomatplanter, og her er det et meget større problem. Eneste mulighed her er hver dag at fjerne angrebne blade.

Selleribladplet

Selleribladpletsyge, Septoria apii, er en alvorlig svampesygdom, som af og til ses i både knold- og bladselleri samt løvstikke. Sygdommen viser sig som brune til grå pletter på især de ældste blade, men også nye blade og bladstilkene kan angribes. Der er frøsmitte, og sygdommen kan kan overleve i frøene i op til 15 måneder. Sygdommen er meget smitsomt og spredes især med vanddråber og redskaber. Det eneste man kan gøre er at fjerne angrebne blade, så snart man ser pletter. Gå rækkerne igennem med få dages mellemrum. Hvis der kun er enkelte angrebne planter, kan man overveje at fjerne dem helt. Men normalt er det nok at fjerne den del af bladet, som er angrebet – hvis man gør det konsekvent med få dages mellemrum.

Bind op inden planterne vælter i regn og blæst

I juli er der en masse planter, som det er en god ide at binde op. I staudebedet er det år efter år de samme planter, som lægger sig ned, når regnen pisker ned, eller det blæser – og det har man sikkert allerede set de steder, hvor der har været skybrud. Her skal man sikkert i gang med at binde planter op, som ellers ikke skal bindes op, f.eks. solsikker, hvis de har lagt sig ned.

Det er ikke nok med læ for at undgå at stauder lægger sig ned, for hvis der er læ, er der ofte også mere skygge, og skygge giver højere og ofte også mindre stiv plantevækst. Det er derfor en god ide at give støtte til de kendte væltepetere i staudebede og krukker.

I køkkenhaven skal høje ærter og stangbønner have opsat tilstrækkeligt høje stativer, inden de får brug for støtte. Det er oftest bedst at sætte stativet op, inden man sår. Valske bønner kan for de høje sorter også have brug for støtte. Dyrker man asparges, er det tid at få sat støtte op, så de lange stængler ikke brækker af helt nede ved jorden, hvis vejret går amok. Majs kan også vælte, hvis de dyrkes et vindudsat sted eller der kommer megen regn – her kan man dog nøjes med forebyggende at hyppe jord op omkring stænglen.

Frugttræerne regulerer antallet af frugter i junifaldet

Man kan have flere holdninger til æble- og pæretræerne i haven. Måske er de store gamle frugttræer mest prydtræer. Frugten tager man, som den kommer – små eller store, ingen det ene år og masser det næste. Når frugttræer er mest til pynt, er det vigtigt, at træenes grene ikke knækker under vægten af for megen frugt, Hvis man bruger æbler, pærer og blommer, vil man gerne have store flotte frugter, og helst høst af alle sorter hvert år. Også her kan alt for bugnende frugttræer være et dårligt tegn. Der er derfor al mulig grund til at se kritisk på frugttræernes bæring.

Lige nu er det, man kalder junifaldet så småt i gang. Det kender alle haveejere, især hvis æbletræerne står på græsplænen, og alle de små irriterende æbler går i plæneklipperen, hvis man ikke har revet dem væk med løvriven. Junifaldet er resultatet af træets vurdering af egne kræfter. Nogle år med godt med blæsevejr afsluttes junifaldet i juni, andre år kan det vare et stykke ind i juli.

Der sker et tilsvarende fald af blommer og pærer, som træerne ikke kan bære.

Hvis man har nyplantede eller ret unge træer, og man går og glæder sig til en dejlig og måske endda den første høst, kan man godt komme ud for, at et træ smider stort set alle frugter. Man må så glæde sig over, at træet vælger tilvækst fremfor frugtsætning, og at det giver udsigt til mere frugt næste år, end hvis det brugte kræfter på frugtudvikling i år.

Udtynd æbler og pærer

På nogle træer er der selv efter junifaldet alt for megen frugt tilbage, og mængden burde man have begrænset allerede i juni. Jo tidligere, man begrænser antallet af frugter, jo større chance er der for at undgå at træet går i vekselbæring (kun giver frugt hvert andet år).

Hvis der er for mange tilbage nu, og man ønsker frugter af en pæn størrelse, er det en god ide at udtynde frugterne. Fjern de frugter, hvor du kan se, at frugterne er angrebet af skadedyr eller misdannede. Dernæst fjerner man små frugter og frugter, som sidder dårligt og ikke får ret megen sol. Er der stadig for mange, udtynder man efter behov. En tommelfingerregel siger, at der skal være en håndbredde mellem frugterne for at få store pæne æbler og pærer, men nogle træer bærer med 3–4 stk. samlet og med længere afstand, f.eks. Filippa og Ingrid Marie, så her må man lave et gennemsnit.

Er træet for tæt, så frugterne ikke får nok lys og sol, starter man med at tynde ud i antallet af grene, inden man går over til at udtynde frugterne. Fra juli og frem til september er den bedste tid for beskæring af træer – den såkaldte sommerbeskæring.

Hvis det er helt små træer, som først er i gang med at etablere sig, og hvor tilvæksten er det vigtigste, skal man ikke lade træerne sætte ret mange frugter, men lade dem bruge energien på tilvækst. Men enkelte for lige at smage, kan man godt tillade sig. Og hvis man har børn, er det helt nødvendigt at de får nogle få æbler at glæde sig til at spise.

Kirsebær og fugle

Man kan godt have et kirsebærtræ uden at få ret mange kirsebær – hvis fuglene har mulighed for at rydde træet. En stæreflok kan rydde et stort træ på få timer. Små træer kan man overdække, men når de når en vis størrelse, så er det ikke muligt længere, og man må prøve at holde fuglene på afstand med opfindsomme metoder. Gammeldags fugleskræmsler virker ikke særligt længe.

Solsorte og bærbuske

Hvis man bor i områder med mange solsorte og få bærbuske i haverne, er det en god ide at overdække ribsbuske med net, mens de endnu er næsten grønne, da man ellers er ret sikker på, at buskene pludselig er bærfri, måske endda inden de er ordentligt modne. Nogle haveejere har fortalt om duer, der henter helt grønne ribs allerede først i juni. I de fleste andre haver sker det først på det tidspunkt, hvor bærrene er godt modne og klar til at plukke.

Som regel spiser solsortene ikke stikkelsbær, jostabær (solstik) og solbær, som de ikke synes så godt om, og hindbær har normalt for bløde grene til, at de kan finde ud af at lande i dem.

De grønne net, som man bruger over jordbær har dog det problem, at fugle let kan blive fanget i nettet og filtret ind i nettet. Det kan man undgå ved at bruge fiberdug eller bionet. Fiberdug kan ikke bruges i regnvejr over hindbær, da det øger fugtigheden og dermed rådangreb.

Kål og kållarver

De første blomkål, spidskål og sommerhvidkål er snart høstklare, og det er virkelig lækker sommermad, både kogte og i salatskålen. Men netop nu begynder kållarver at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man vil bekæmpe kållarverne. I hovedkålene dukker de små grønne og hvidlige kållarver op, og de graver sig helt ind i hovederne netop nu, hvor hovedet er ved at blive dannet. Den flerfarvede kållarve, som er stor kålsommerfugls larver, bliver dog først et alvorligt problem i august.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen, og helst fjerne æggene, inden de klækkes. Andre metoder er overdækning med insektnet, f.eks. bionet, men her skal man de første 3 uger efter overdækning fjerne larver, da der kan gå op til 12 dages fra sommerfuglene lægger æggene, til de klækkes, og i starten er de så små, at de er lette at overse. Husk at fiberdug er for tæt til i højsommeren – det kan give rådangreb i varme og fugtige perioder. En anden mulighed er bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis.

Net over broccoli og blomkål

Det en god ide at overdække blomkål og broccoli med insektnet så tidligt som muligt, helst fra start, da larver gør disse kål næsten uspiselige, hvis de dukker op på middagstallerkenen. Det er stort set umuligt at få alle larver ud, selv om de lægges i saltvand flere timer inden kogning.

Udplantning af hovedkål, grønkål og knudekål

Sidst i ugen skulle vi få en del regn, og her er der et par dage, som kan bruges til at plante i. Har man kålplanter stående kan man fint nå at plante dem ud og få et godt udbytte, hvis det er hurtigudviklende arter og sorter, f.eks. grønkål, palmekål, tidlige sorter af knudekål og spidskål samt sommerhvidkål.

Sen udplantning af porrer

Hvis man har flere porreplanter stående, kan de fint plantes ud nu, hvor der igen kommer ledig jord. Selv store planter vokser fint videre efter udplantning. Små planter vil også kunne nå at udvikle sig til en rimelig størrelse.

Udplantning af kål og lille kålflues 2. generation

Hvis man har kålplanter, som skal plantes ud nu, kan det være en god ide at dække dem med insektnet. Ikke kun for at undgå kållarver, men først og fremmest for at undgå besøg af lille kålflue, hvis larver gnaver i plantens stængel og rod, så planten sygner hen. Æglægningen af 2. generation af lille kålflue kan variere lidt, da det er temperaturafhængig. På LandbrugsInfo kan du ved at indtaste dit postnummer se, hvornår man forventer at 2. æglægningsperiode starter i dit lokalområde. Prognosen viser begyndende æglægning om 1–2 uger, og det er tidligere end normalt.

Til små arealer i haver er dækning med insektnet, f.eks. bionet, den bedste og sikkert også den billigste løsning set over år, når først nettet er anskaffet. Et jordbærnet kan holde sommerfuglene ude, men det er kun helt sikkert, hvis det hæves op over kålbladene. En anden mulighed er det såkaldte skyggenet, som kan bruges som på samme måde som jordbærnet. Men de to net kan ikke holde kålfluerne ude, her skal man bruge et fintmasket insektnet.

Hvad kan man så på den ledige jord?

Efterhånden som vi henter kartofler og gulerødder, høster kål, tager løg op, bruger salaten, kommer der ledig jord. Jordbærplanterne er færdige med at give bær om 1–2 uger, og så er der måske større arealer, som bliver ledige til en ny afgrøde. Men hvilke afgrøder kan man nå at så og få et godt udbytte?

Knoldfennikel sår man normalt til efterårshøst i juni, men man kan godt nå det her først i juli.

Gulerødder kan man også nå at så og høste små fine gulerødder sidst på efteråret, men det er vigtigt at bruge de hurtigstudviklende sorter af sommergulerødder og så inden 15. juli.

Bønner er også en af de afgrøder, som man kan så helt frem til midt i juli. Det vil give bønner i september og helt ind i oktober.

Midt i juli kan man forsøge sig med at så spidskål til overvintring. Kålene vil ikke nå at danne hoved, men overvintre som store planter og danne hoved i foråret.

Det er som altid en god ide med 2–3 ugers mellemrum at så et nyt hold salat, dild og koriander. Har man ikke haft held med persillesåningen i foråret, så prøv at så en række nu. Persillefrø spirer hurtigt i lunt vejr med fugtig jord.

Orientalske bladgrønsager kan sås midt i juli

Midt i juli er det tid at så de orientalske bladgrønsager, så det er en god ide nu at få købt frøene, hvis man ikke allerede har foretaget indkøbet i foråret. Ofte har butikkerne allerede sendt frøstativer med indhold tilbage til frøfirmaerne, men der er mange firmaer, som har net- og postordresalg – se Forhandlerguiden.

Hvis man kun skal have en enkelt række af de orientalske, så kan man med fordel købe et brev frø af blandede asiatiske grønsager. Frø af disse korsblomstrende arter burde holde spireevnen i flere år, men som reglerne er, så kan man på poserne ikke se, hvor gamle frøene er, men kun, hvornår de er kommet i posen eller er blevet spiretestet.

Spørg eksperterne er ferielukket indtil 4. august

Redaktionen holder kun delvis ferie. Ugens Havenyt kommer som sædvanlig hver uge

Men det er desværre ikke muligt at indsende spørgsmål igen førend efter 4. august, da vores eksperter holder velfortjent ferie i juli.

Måske har vores eksperter allerede svaret på det, du gerne vil vide – der ligger allerede svar på mange tusinde spørgsmål. Eller du kan finde svar i en artikel. Prøv at bruge søgefunktionen i øverste højre hjørne.

Eller prøv at stille dit spørgsmål i vores forum, hvor andre haveejere måske kan hjælpe dig.