Havenyt uge 16, 2014

Haverne står flotte med masser af gule påskeliljer, gemserod og forsythia, lilla blåpuder, lyserøde kæmpestenbræk, blå kærmindesøster og perlehyacinter, primula og de første botaniske tulipaner. Det kølige vejr betyder, at påskeliljerne får en lang blomstringsperiode i år, og der er jo heldigt, at haverne er fulde af påskeliljer i påsken. Hækkene er ved at blive grønne i udspring, piletræerne er udsprungne, mirabelletræerne står i hvidt skrud og blommetræernes står med store knopper. De bøgetræer, som plejer at springe tidligt ud,står lysegrønne.

Det er forår og påske, og det er en god kombination, når man gerne vil ud i sin have og nyde den. Hvis der både er læ og sol, kan man måske endda sidde ude og spise frokost eller drikke eftermiddagskaffe i løbet af påsken. Men ellers lægger vejret mest op til et aktivt udeliv, og der er nok at tage fat på med at sætte stikløg og kartofler, så alle de mere hårdføre grønsager samt prikle småplanter og omplante tomatplanter m.m. Det kræver dog, at vi ikke får for megen regn, da jorden skal være god at bearbejde.

Men der skal også være tid til havehygge. Husk den gamle tradition med at børnene skal finde de æg, som påskeharen har lagt – chokoladeæg er mest populært. Og store børn laver gerne en udgave til de voksne. Eller man kan arrangere æggeløb, hvor man skal løbe omkap med et æg på en ske. Det er en god ide at bruge hårdkogte æg. I år kan man bare gå ud og hente grønne grene til påskepyntet – der er virkelig mange, som er ved at springe ud.

Nyd de afgrøder, der er i haven i påskedagene. Det er ikke mange, men frisk purløg passer godt til påskebordets æggeretter, og rabarber kan bruges både til kompot til kyllingestegen og til en frisk rabarbertærte eller rabarbergrød, som mange børn godt kan lide. Der kommer nye danske kartofler og jordbær til salg til pinse, men de er produceret i drivhus – med varme. Havedyrkere spiser med årstiden – og lige nu er det purløg, ramsløg, løvstikke og rabarber, vi nyder smagen af. Og måske den vilde løgkarse til pesto.

Hold øje med nattefrosten

Der er risiko for et par graders frost natten til onsdag, og også senere på ugen komme nattemperaturen ned omkring frysepunktet. Det er kritisk i forhold til fremspirede kartofler på friland og forkultiverede kartofler og georginer i drivhuset, som selvfølgelig skal dækkes lige som alt det andet, der forkultiveres i drivhuset. Men frostgrader kan også i høj grad skade hortensiabuske, som allerede har store grønne blade. Her er det sikreste at dække med fiberdug.

Blommetræer med knopper i ballonstadiet og udsprungne solbærblomster er også i risiko for at blive frostskadede, afhængig af hvor mange frostgrader det bliver til. Her kan det også være en god ide at overdække med fiberdug. Solbær i fuld blomst tager skade ved temperaturer under -2,2°. I ballonstadiet hos blommer giver det lidt skade allerede fra -3,3°. Det er de to, som er i fare lige nu, og normalt ville de først blomstre senere i april eller først i maj.

Agurk skal sås nu inde i varmen

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår midt i april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort – det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne idag.

Hvis man har lyst til at eksperimentere med andet end grønne agurker – enten den lange almindelige eller skoleagurken, så kan man prøve ‘Suyo Long’ eller citronagurk. De har dog begge det minus, at de får hanblomster, som skal knibes af, og de får lettere meldug end de resistente sorter. Der er endnu ingen sorter, som er resistente mod agurkskimmel.

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og derfor er det en god ide at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en ide at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig. Sæt evt. mobiltelefon eller ur til at give alarm, så du ikke glemmer det.

Det drejer sig ikke kun om at undgå at de står i drivhuset, når der loves nattefrost. Hvis de udsættes for temperaturer under 8° C går de mere eller mindre i vækststandsning. Tomatplanter bliver ligefrem blålige på stængler og blade, hvis de står for koldt. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen. Det kan godt give problemer, for plads i vindueskarmen er der altid alt for lidt af på den her tid af foråret, når planterne i spirebakkerne skal prikles ud i potter.

Her er det, man skal overveje, hvor mange planter man egentlig har brug for og plads til at plante ud. Overskuddet kan evt. foræres væk til taknemlige haveejere via Del Jorden – ikke alle har fået sået først i marts.

Hvis man allerede har gang i et hold agurkplanter og vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg for dem de første dage, f.eks ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. De får let solskoldninger, hvor bladene bliver hvidgule. Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding.

Så længe nætterne er kolde, er det en god ide at dække planterne, der står hele døgnet i drivhuset, med 1–2 lag fiberdug eller lignende om natten.

Jordtemperatur i din have

På Landbrugsinfo.dk kan du finde jordtemperatueren i dit lokalområde, målt i 10 cm dybde. Lige nu er den 7–8° C, nogle steder har den været helt oppe på 8–9°, men den er lidt faldende først på ugen ned mod 7°.

Det er de officielle målinger, men din jordtemperatur kan være både lidt lavere og højere, alt efter mikroklimaet i din have. Selv inde i haven kan der være forskelle på jordtemperaturen.

Derfor er det en god ide at supplere med et jordtermometer. Jordtempetaturen er døgnsgennemsnittet. Måler man temperaturen ved solopgang og sidst på eftermiddagen, får man minimum og maksimumtemperatur og kan finde en ca. gennemsnitlig jordtemperatur mellem de to målinger.

Et visuel måling uden jordtermometer er ukrudtets fremspiring. Nogle få ukrudtsarter spirer ved lave temperaturer, men hovedparten spirer først ved 8° varme, og det kan ses tydeligt på de klargjorte bede, når det vrimler frem. Det er i øvrigt en fordel først at så efter denne første fremspiring, da man kan få ødelagt en hel hær af små ukrudtsplanter inden såning. Det er mere besværligt, når de spirer sammen med det såede. Prøv evt. at trække hakken hen gennem jorden – så kan du se alle de hvide spirer, som er på vej op mod jordoverfladen, hvis spiringen er gået i gang.

Tidlige kartofler under plast

Har man sat tidlige kartofler under plast, ser man alt det fremspirende ukrudt, mens man holder øje med, om kartoflerne er på vej op. Det er altid en oplevelse at se de første kartoffelskud bryde op gennem jorden. Lidt ligesom at se de første grønne spirer i potterne i vindueskarmen.

Plastdækket skal fjernes, når kartoflerne er på vej op, da der kan blive meget varmt under et lag klar plast, og det kan varmeskade de små ny kartoffelblade. I stedet bør de overdækkes med et lag fiberdug, som giver et godt mikroklima og et par graders mere varme end udenfor. Det gælder også, hvis man udplanter forkultiverede kartoffelplanter.

Fiberdug beskytter nogenlunde mod frost, hvis fiberdugen holdes oppe af vækstbuer, så den ikke hviler på bladene. Men bliver det nattefrost, er det en god ide at supplere med f.eks. en tynd pressening, noget plast eller tæpper. Er de kun lige på vej op, kan man hyppe jord op over.

Kartofler skal i jorden snarest muligt

Kartoffelskimmelen kommer efterhånden hvert år og ødelægger toppene allerede i juli. Derfor er det meget vigtigt at få kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå en rimelig udvikling og størrelse inden da. Men jorden skal være 8° varm, inden kartoflerne kan lægges, og det er den ved at være – det bliver lidt lunere igen sidst i påsken…

De tidlige kartofler kan man overdække med plast – det giver hurtigt en varm jord. Det kan man selvfølgelig også med de sene kartofler, hvis man vil bruge plast og tid på det. Fiberdug kan også hæve tempertaturen med et par grader. Ellers må man vente til jordtemperaturen på bedene når op på 8° C i 10 cm dybde.

I haver i de mere milde egne, vil en del haveejere nok kunne lægge kartofler i løbet af ugen uden plastoverdækning, men måske skal der fiberdug over. Det afhænger af vejrudviklingen – og ikke mindst, hvordan udsigten er for den næste uges tid på det tidspunkt, hvor jorden er varm nok til at lægge kartoflerne. I øvrigt kan man til det formål fint bruge de gamle og ellers kasable stykker fiberdug.

Udsigten til nogle få grades frost natten mellem tirsdag og onsdag betyder ikke noget i forhold til at lægge kartofler i ugens løb, da de jo lægges 8–10 cm nede i jorden. Derimod skal man ud og dække mod frosten, hvis kartoflerne er kommet op, eller er plantet ud.

Kartofler og valsk bønne

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan fint sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. Den laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler – her skal sorten være af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner. Se artiklen Så valske bønner mellem kartoflerne.

Sætning af stikløg og skalotteløg

Det er mindst lige så vigtigt at få sat både stikløg af zittauerløg, hvide sommerløg, bananløg og rødløg samt skalotteløg hurtigst muligt, hvis man ikke allerede har gjort det. Jorden er varm nok til det. Løg er kun i den vegetative fase, dvs. vækst af grøn top, indtil sankthans. Så begynder løgdannelsen, og løgenes størrelse vil afhænge af, hvor stor løgplanten er nået at blive inden sankthans.

Stikløg kan man sætte tidligt, og de starter væksten ved 4° C. Men ved meget tidlig sætning øges risikoen for, at de bliver udsat for en kuldeperiode, som kan inducere stokløbning. Hvis sorten er stokløbingsresistent og løgene er varmebehandlede, er riskoen mindre. Man må vurdere risikoen i sit lokalområde og følge vejrudsigten fremadrettet.

Det er vigtigt, at stikløg ikke udvikler fugtighed i posen – løg ånder. Derfor er det en god ide at brede løgene ud i f.eks. en kasse, indtil de kan lægges. Så kan man samtidig sortere løgene – der er altid nogle dårlige løg imellem, f.eks. mugne eller beskadigede. Frasorter også løg, som ikke er faste. Og har man nok sætteløg, så bør meget spirede løg også frasorteres. Inficerede løg spirer ofte hurtigere.

Klargøring af jord til såning

Det er en god ide at klargøre bedene, når jorden er bekvem at bearbejde. Jorden får dermed mulighed for at »sætte sig« efter løsningen og inden såning af f.eks. rodfrugter – det svarer til at man i potter presser jorden let sammen, inden man sår. Hvis man sår umiddelbart efter løsning af jorden, kan det være en god ide at presse jorden ganske let sammen i bunden af rillen, f.eks. med bagsiden af hakken. Det giver frøet bedre jordkontakt, og navnlig har man bedre styr på sådybden. I en rille i løs, men måske ikke perfekt smuldrende jord, kan frø dumpe ned mellem jordkrummerne.

Såbede skal ikke gødes før såning, da de helt små planter ikke behøver ret megen næring, og en høj koncentration af næringssalte kan virke spirehæmmende. De såede bede gødes mellem rækkerne, når planterne er kommet godt op og har fået et par blivende blade.

Du kan læse mere i en række artikler i kategorien Jordbehandling.

Mange bladgrønsager kan sås nu

Jorden er varm nok til at så spinat, salat, dild, rucola, persille. Spinat er det på høje tid at så, hvis man skal nå at få en god høst, inden den går i blomst engang sidst i maj. Spinat kan man nå at høste, inden der skal sås bønner, plantes selleri, tomater eller majs ud på arealet.

Spinat er således en bonusafgrøde, som både giver spinat til køkkenet og tilgodeser livet i jorden, hvor mikroorganismerne lever godt af rodslim fra rødderne, og rødderne giver organisk materiale til jorden og dermed en bedre jord.

Desuden er det en god ide at så nogle rækker sommergulerødder, så de første kan høstes omkring 1.juli.

Jorden er for kold til at så ærter i endnu. Forkultiver evt. et antal potter til årets første ærter. Derimod kan man så valske bønner.

Rodfrugter kan sås de næste 3 uger

Det er vigtigt at finde det rigtige tidspunkt til at så rodfrugter. De skal have mindst 8° C for at spire nogenlunde hurtigt og godt. Jorden skal være fugtig nedad, når der sås, og gerne med udsigt til nedbør, da de er længe om at spire. Desuden skal jorden være fint smuldrende til de fine frø. Jorden må også gerne være løsnet i dybden – rødderne bliver jo lange.

Det er vigtigere at disse forhold er i orden, end at man sår lige nu. Lige bortset fra de tidlige sommergulerødder, som selvfølgelig skal sås hurtigst muligt. Det er dog en god ide at så, så snart vejr og jord er til det, for hvis maj bliver tør, kan det ødelægge spiringen. Men skorzonerrod, pastinak og persillerod kan fint vente med at blive sået til første halvdel af maj. Vintergulerødder sås først sidst i maj til først i juni.

Minuset ved at så de langsomtspirende rodfrugter tidligt er også, at første hold udkrudt ikke er spiret, så man kan hakke det omkuld inden såning. Det kan man gøre inden såning, når jorden først er 10° C. Der bliver derfor mere ukrudt at luge i rækker, hvor såning sker i en ret kold jord, og hvor spiringen er langsom. Jordtemperaturen er lige nu kun 6–8° C, alt efter hvor man bor.

Pas på med varmeskader under plastdække

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt klar plast over. Både når det gælder fladt på jorden og hen over buer. Det kan let give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede. Så derfor skal man være parat til at lufte eller erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Det gælder ikke mindst for de fremspirende kartofler under plast. Såkasser bør overdækkes med hvid plast for at undgå for varm jord.

I drivhuset skal der også åbnes vinduer på varme dage – temperaturen kan hurtig bliver alt for høj. Planterne har ikke godt af alt for stort et temperaturspænd hen over døgnet – og nætterne er stadig lidt kølige. Så luft om dagen og ved lave nattemperaturer dækkes planterne med et eller to lag fiberdug om natten.

Plant ud på friland – men kun under fiberdug

Hvis man har sået salat og spidskål allerede først i marts, er de store nok til at plante ud, og det kan man godt, hvis det er under beskyttede forhold i drivbænk eller under buer med fiberdug over. Men planterne skal være vant til kølige forhold – de tåler ikke at komme direkte fra stuevarmen til nattekulden på friland. Det er bedst at have dem mindst en uge inden i drivhuset døgnet rundt – og tildækket om natten. Inden udplantning kan de på gode dage sættes ud til afhærdning midt på dagen.

Hvis de stadig er i god vækst, kan man lade dem vokse lidt mere i drivhuset, men begynder tilvæksten at biive mindre, bør de plantes ud på voksestedet.

Georginer kan forspires eller sættes direkte

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden her i det sene forår, så det er nu, de skal købes. Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, skal de forkultiveres, f.eks. i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men husk at dække dem ved risiko for nattefrost.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

Beskæring af roser, lavendler, hortensia og sommerfuglebusk

Midt i april skulle vi gerne kunne beskære alle de sartere buske og halvbuske i haven. Se på langtidsvejrudsigten, og er der ikke frost at se, så beskærer man – men tænker på følgende:

De mest sarte roser kan man overveje at vente 1–2 uger med.

Lavendler skærer man kun delvist ned – se svaret Hvornår skal man beskære lavendel?. Er de blevet alt for høje og væltede, kan de skære længere ned, men der skal være synlige skud under beskæringsstedet. De skyder ikke fra gammelt ved.

De visne hortensiablomster vil vi gerne af med nu, hvor bladene allerede er sprunget ud. De beskytter også kun lidt nu – hvis der kommer frost er det bedre at dække med fiberdug. Hvis du skærer grene tilbage, fjerner du også blomsterne – de er allerede ansat, og der kommer ikke blomster på senere skud. nøjes med at tynde ud i grenbestanden og fjern evt. et par ældre grene helt nede ved jorden. Der er dog nogle nyere sorter, der sætter blomster på nye skud. Se artiklen Ny hårdføre hortensia.

Sommerfuglebusken skal skæres kraftigt tilbage hvert år (10–20 cm over jorden), men igen der skal være nok synlige skud under beskæringsstedet til det antal grene, man gerne vil have. Træagtig poppelrose (mamelukbusk) beskæres på samme måde.

Mos i græsplænen kan let rives af, når vi får en tør periode

Mos i græsplænen er et af det hotteste emner blandt haveejere. Alle vil have det væk, og det skal være lige nu. Græsset er først ved at være i god vækst, og jo mere mos, der er i plænen, jo mere svagt er græsset. Begynder man at rive og flå i mosset med river, mosriver, mekaniske eller elektriske mosfjernere, mens mosset endnu står grønt og frodigt, får man også hevet græsset med af.

Mos trives kun optimalt i vinterhalvåret – så snart vi i foråret får en varm og især tør periode, visner mosset helt af sig selv og kan let rives af. Men det varer lige lidt, inden det sker, vi skal først have mere varmt og tørt vejr. Der er ingen grund til at strø kemikalier ud for at få mosset til at visne – så får man en grim plæne med sort vissent mos i stedet for grønt mos, og det sorte mos skal også rives sammen.

Mosset visner samtidig med, at jorden er så varm, at nyt græsfrø kan spire. Så vent til mosset lysner og let kan rives af med en rive eller fjernes med maskine. Man kan evt.vertikalskære, hvis der er meget mos. Ved små plæner kan en håndrive, evt. en mosrive, dog let klare problemet. Det afrevne kan komposteres.

Derefter kan man efterså og topdresse hullerne – eller måske trænger hele plænen til en gang topdressing med en blanding af kompost og sand. Man kan købe en færdigblanding til at topdresse med, eller man kan blande den selv. Læs mere om græspleje i artiklen En græsplæne uden kemi og i ekspertsvar om græsplæne

Hvis man skal så større stykker til med græs, så forbered arealet og vent med at så til om et par uger, når jorden er varmere, og græsfrøene spirer godt og hurtigt. Så altid lige før en periode med regn.

Køkkenhaven skal placeres et solrigt sted

Hvis du har lyst til at opdyrke et stykke af haven til at dyrke spiselige afgrøder i, er det meget vigtigt, at du finder det rigtige sted. Grønsager skal have masser af sol og lys for at trives. I modsætning til blomsterne i prydhaven, hvor man har muligheden for at vælge arter, som kan tåle delvis skygge eller endda næsten fuld skygge, så findes den mulighed ikke i grønsagerne. For at trives optimalt skal de have sol det meste af dagen, eller i hvert fald en meget stor del af dagen.

Grønsager kan ikke trives tæt på hække og under træer. Her er for meget skygge og for megen konkurrence om vandet i jorden. Et træs rødder er minimum en meter længere ude end trækronen. Så måske er den bedste placering af nye grønsagsbede ude midt i græsplænen. Grønsagsbede kan være lige så smukke som blomsterbede – og de sender et signal om, at her bruger man tid og energi på lokal produktion af egne grønsager. I øvrigt bliver meget synlige køkkenhaver ofte passet lidt bedre end bede gemt væk bagerst i haven – man kommer simpelthen tiere lige forbi.

Hvis du endnu ikke har bestemt, hvilke grønsager, du vil dyrke, så kan du finde inspiration i artiklen Hvilke grønsager skal jeg vælge at dyrke?.

30.000 stk. Praktisk Økologi kan hentes i havecentre landet over

I påskedagene kan man i de fleste lokale havecenter få et gratis særnummer af vores medlemsblad Praktisk Økologi med hjem. De skulle være ude i havecentrene fra torsdag.

Vi vil gerne vise danske haveejere, hvor meget viden og inspiration, man kan hente i Praktisk Økologi. Vi har udvalgt en række artikler fra tidligere numre af Praktisk Økologi om at dyrke køkkenhave, da vi ved, at mange har lyst til at gå i gang med at dyrke egne grønsager og bær, så de ved, hvad det er familien putter i munden. Vi har samlet nogle af de bedste artikler om alt fra at starte en køkkenhave fra bunden til intensiv dyrkning i højbede og frøsamling, og så er der dyrkningsartikler om bær, palmekål og grøngødning.

Særnummeret indeholder 48 sider med artikler, og det er blevet muligt at udgive det, da vi har fået betalt trykningen med Kulturstyrelsens udlodningsmidler fra tips og lotto. Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange får lyst til at blive medlem og fremover modtage vores medlemsblad.

Interessant læsning til påskedagene, når der kommer en regnbyge forbi, og du må ind ude fra haven.

Her kan du hente dit gratis nummer af Praktisk Økologi.