Havenyt uge 35, 2013

Vi har haft en drøm af en sommer, også selv om haverne har manglet vand en stor del af sommeren. Det ser vi beviset på lige nu, hvor drivhuset bugner af de sødeste tomater, man kan tænke sig, der er lige nu søde majs og mange fantastisk velsmagende bønner, foruden alle de almindelige grønsager, og mange flotte sommerblomster.

Udbyttet i en tør sommer afhænger selvfølgelig en hel af, hvor flittig, man har været til at vande, når det har været nødvendigt. Og det er det stadig mange steder, hvor regnen er faldet i alt for små mængder. Jorden er virkelig tør, og planterne hænger, når solen skinner og det blæser. Andre steder har man været mere heldige og her truer tørken ikke umiddelbart. Desværre ser det ikke ud til, at vi får regn foreløbig – måske sidst i ugen, men det er usikkert. Så foreløbig er det vandkande og -slange.

Vækstsæsonen er ved at være slut, de flerårige planter begynder at indstille sig på, at de skal til at gemme deres ressourcer til vinteren. Derfor er det også nu, der i følge kalenderen skal plantes stedsegrønne, deles stauder og plantes nye, samt høstes frø. Det tørre vejr er perfekt til frøhøst, men ikke til at plante, så her må vi nok lige træde vande og vente på lidt mindre sommerligt vejr. Derimod kan man godt gå i gang med at købe nye løg til lægning – både forårsblomsterløg og spiseløg til overvintring og tidlig høst fra sidst i maj. Blomsterløgene finder man snart sagt alle steder, og det kan være svært at komme forbi uden at købe en pose. De mere specielle arter, sorter og farver, finder man dog ikke i supermarkedernes tilbudskasser, men hos planteskoler og netbutikker. Og det er nu, at udbuddet er størst. Så kan man altid sætte løgene, når jorden blive lidt mere fugtig.

Men først og fremmest er september overflodens måned. Vi spiser æbler og pærer på fuld kraft, der er stadig blommer, efterårshindbær brombær og blåbær, og i køkkenhaven er der lige nu både masser af sommergrønsager med bønner, tomater, chili og majs i front, og vintergrønsager som kål, porrer, gulerødder og rødbeder. De mange forskellige slags grønsager, bær og frugter giver god mulighed for at afprøve nye opskrifter.

Vand efter behov

Hvis man bor i et af de områder, hvor jorden nu er virkelig tør, er det næsten umuligt at vande en hel have til al jord er godt fugtig – eller rettere, det kan blive meget dyrt. Derfor må man tage et køligt overblik over, hvor det er nødvendigt at vande.

I blomsterhaven kan man måske leve med, at nogle sommerblomster ser lidt triste ud – det er mere vigtigt, at blivende planter som stauder, buske og træer ikke lider skade eller går ud på grundaf vandmangel.

I køkkenhaven kan man midt på dagen se, hvilke planter, der begynder at hænge med bladene, og her må man yde førstehjælp. Men ellers er det de afgrøder som vokser og sætter frugter, der har mest brug for vand. Der er en række afgrøder, som ikke tåler at mangle vand: knoldselleri, bladselleri, knoldfennikel, salat, dild, bønner og ærter. Vintergrønsagerne kommer stærkt igen, når først vi får efterårsvejr med regnbyger. Er kålene meget ødelagte af kållarvernes gnasken, kan det være en ide at vande kålbedene for at få gang i væksten af nye blade.

Havearbejde i restance

Hen over sommeren når vi ikke altid alt det, som vi burde have nået. Her er en liste over de vigtigste ting, som vi bør nå inden udgangen af august. Og for en del af dem er det sidste udkald nu.

• Fjernelse af de gamle hindbærskud, så de nye skud fra i år kan få plads, og sygdomssmitte mineres.
• Sommerbeskæring af træer og buske skal helst ske i juli og august, men kan nås frem til 15. september.
• Klipning af takshække skal foretages sidst i august. 2. klipning af de løvfældende arter, som har fået en ny »pels« af skud, skal også udføres senest nu.
• Anlægge eller omlægge græsplæne – her kan man så hele september, mens jorden er lun.Gør jorden klar, men vent med at så til udsigt til et par dage med regn. I samme periode kan man etablere græsplæne med rullegræs.
• Optagning af kartofler. Kartofler skal eftermodne ca. 3 uger i jorden efter at toppen er fjernet, førend de kan tages op. Det er en god ide at få dem taget op, mens jorden er tør, hvis de skal gemmes til vinter. Skal de bruges indenfor de næste uger, kan de godt blive liggende foreløbig.
• Plantning af nye jordbærrækker. Lugning og måske gødskning af de gamle rækker, som skal give jordbær igen næste år.
• Lugning af ukrudt i køkkenhavens bede er især vigtigt i bede med såede afgrøder sået i juli og august som spinat, salat, vårsalat, kinesiske bladgrønsager. Der skal antagelig også tyndes lidt i rækkerne.
• Så efterafgrøde eller en 2. afgrøde på ledig jord.

Drivhus i september med søde, søde tomater

Det er en sand fryd at gå ind i et drivhus fyldt med masser af supersøde tomater, så man bare kan spise løs og tænke på, hvor meget en lille bakke cherrytomater koster i supermarkedet. Og de er ikke halvt så gode som de hjemmeavlede og helt solmodne tomater.

Har man mange sorter er der endnu mere at smage på. Det gælder også om at komme på besøg i andres drivhuse og smage på tomater. Det er nu, der skal smages og sorter udvælges til næste års dyrkning. Det giver et bedre resultat end at læse sortsbeskrivelser i januar. Er de gode sorter frøægte, kan man selv tage frø til næste års dyrkning.

Vi kan have tomater til helt hen i oktober, hvis vi kan undgå kartoffelskimmel, som stadig florerer, og gråskimmel. Begge dele angriber, når der er fugtige blade i nattetimerne. Det er derfor en god ide at lade drivhuset stå pivåbent hele døgnet rundt, og vande på dage med sol og blæst, så fugten kan nå at fordampe i løbet af dagen.

De første æbler og pærer

Der er mange fine æbler på vej. Og allerede nu er de tidligste æblesorter som Discovery og Guldborg modne, og Clara Friis pæren er også ved at være moden. Summered er også ved at være så moden, at nedfaldsfrugterne smager godt. Nedfaldsfrugter er modne ca. 14 dage før de frugter, og det giver mulighed for at spise æbler lidt tidligere, hvis man kan leve med at skære æblet ud og det larveangrebne fra.

Hold øje med frugterne og fjern i tide de rådne, så de ikke smitter naboæbler, som de rører ved. De rådne æbler er angrebet af gul monilia.

Sensommerblomster

Men selv om vi er på vej ind i den første efterårsmåned, så er der stadig mange flotte sommerblomster i haverne, men det er nogle andre sommerblomster end i højsommeren, man lægger mærke til nu. Der er stadig de flittigblomstrende cosmos, som efterhånden kan nærme sig mandshøjde på næringsrige havejorde. Efterårets dominerende etårige er bl.a tobaksblomster, Verbena bonariensis, sommerasters, olieplante, rævehale, frøkenhat og ikke mindst tagetes, som nu står høje og fyldt med masser af gule, orange og rødbrune blomster. Også de farvestrålende gladiolus og georginer lyser op i havens bede med masser af farver og iøjnefaldende store, flotte blomster. De står og bliver næsten flottere hele efteråret, lige til en rigtig frostnat får dem til at klappe sammen. Men det varer forhåbentlig længe endnu.

Natlys i tusmørket

Det er lidt synd, at det bliver så tidligt mørkt nu, men man kan gå en tur i tusmørket og se natlys åbne et nyt hold af sine store citrongule blomster i løbet af kort tid. På den her tid af året passer det gamle navn klokken otte faktisk, de springer næsten ud på slaget otte. Her i efteråret kan man om morgenen godt nå at nyde blomsterne, inden de i dagens løb visner helt.

Natlys, Oenothera biennis, er en to-årig plante, og det korrekte danske navn er da også toårig natlys, mens nogle af de andre Oenothera er flerårige. Hvis man gerne vil have den i sin have, er det nu, man skal finde en have, hvor man kan få lov til at grave nogle selvsåede planter op. På den måde har man natlys i blomst allerede næste år, og de kommende år vil den selvså villigt.

Forbered forårets blomsterflor

Foråret er tæt forbundet med løgblomster som vintergækker, erantis, krokus, påskeliljer og tulipaner. Der findes dog mange flere spændende forårsløg, f.eks. vibeæg, hundetand, dorothealilje, klokkescilla, våriris, perlehyacint, scilla, fuglemælk og pinselilje.

Det er i september, at man skal forberede forårets blomsterflor ved at sætte nye løg. Frøfirmaerne med sortiment med blomsterløg plejer netop nu at udgive deres efterårskataloger, hvor man kan finde masser af inspiration ved at se på billeder af arter og sorter. Og løgene er de fleste steder allerede klar til at sende ud til kunderne. Og i butikkerne dukker poserne med de fristende forårsløgblomster op nu.

Forårsløgene er ikke kun til glæde for os mennesker, men også for insekterne. Når de kommer frem fra deres vinterskjul i det tidlige forår, er det vigtigt, at der er blomster med masser af pollen og nektar til dem.

Forårets løgblomster pynter også i køkkenhaven. hvor man bedre kan skære kæmpebuketter til huset og til at forære væk, end i blomsterbedene. Når toppen er visnet ned først i juni, kan man nå at udnytte pladsen til at plante f.eks. grønkål, porrer, tomater og salat eller så bønner.

En god løghøst i 2013

Selv om foråret var koldt, og stikløgene blev sat ret sent, har vi fået en rigtig fin løghøst i år. Ikke mindst takket være en varm og tør juli, hvor vi har kunnet vente med at høste løgene, til de var fuldt udviklede og uden en masse svampesygdomme.

Det har været let at få dem tørret godt i år. Men det er alligevel en god ide at gennemgå løgene, inden de sættes væk til vinterbrug. Hiv toppen af – det er bedre end at klippe. Fjern løse skaldele og tjek, at løghalsen er helt tør. Er man det mindste i tvivl, kan det være fordi der er et næsten usynligt angreb af løgskimmel inde under evt. løse skaldele. Fjern det yderste lag og kontroller det. Er løghalsen ikke tør, skal løgene tørre videre et sted med maser af luft. Sorter gerne i gemmeløg og mindre pæne løg til brug de næste uger.

Hvidløg klipper man af toppen 5–10 cm over løget. Er løget ikke renset ved optagning, kan man nu fjerne det yderste lag, så løgene bliver flotte hvide.

Hvis løgene er angrebet af løgskimmel eller hvidløgene af rust, er det en god ide at undlade at kompostere toppen og i stedet for komme den i den kommunale skraldespand, eller aflevere det som haveaffald – kommunerne komposterer haveaffaldet ved høj varme i miler, så sygdomskim burde blive dræbt her.

Køb zittauerløg til at lægge i efteråret

I velassorterede havebutikker og postordresalg kan man i september købe stikløg. Hvis man ikke kan finde dem lokalt, kan de bestilles hos frøfirmaet Solsikken, men de skal bestilles inden 15. september, hvis man vil være sikker på at få økologiske efterårsstikløg derfra. Økologiske sættehvidløg kan man købe fra mange netbutikker i år. Men de skal først lægges i oktober, men kan evt. bestilles samtidig med blomsterløgene.

Zittauerløg skal sættes fra midt i september og allersenest i efterårsferien. De vil overvintre og give tidlige, friske zittauerløg. Fra midt i maj i drivhus og fra først i juni på friland. I drivhuset kan de evt. lægges i store kasser, som kan flyttes ud først i maj, når der bliver brug for pladsen, og inden det bliver for varmt til løg. På friland er det ikke altid, at løgene overlever vinteren i hårde vintre og på udsatte steder, og løgenes størrelse vil afhænge meget af vejret i maj måned. Men uanset størrelsen, er det friske løg på et tidspunkt, hvor man trænger mest til det.

Så spinat til overvintring

Spinat til overvintring og tidlig høst i foråret er dyrkning med risiko. Den første betingelse for at få succes er, at planterne når at få en vis størrelse inden vinter. Det betyder, at de skal sås nu, hvis det skal kunne nås. Når jorden er tør, vandes ekstragodt i sårillen, og jorden holdes fugtig til kimplanterne kommer op.

Dernæst kræver det en ikke alt for hård vinter. Navnlig kombinationen frost og blæst kan udtørre planterne, hvis de ikke kan hente vand til fordampningen fra bladene. Men hvis det lykkes, er det jo lækkert med tidlige spinatblade til salatskål og store blade efterfølgende til spinatretter. Og mislykkes det, sår man tidligt i foråret et hold nye rækker med spinat.

Der kan købes særlige sorter til overvintring, bl.a. ‘Winterriesen stamm Verdil’, men ellers bruger man de tidlige forårssorter. Måske er der lidt frø tilbage i posen med spinatfrø fra foråret, og så prøver man bare med dem i stedet for at investere i ny frø.

Hvis man har erfaring for, at spinat overvintrer dårligt der, hvor man bor, så kan man i stedet for så i kasser om en uges tid og sætte kasserne ind i drivhuset til overvintring engang i oktober. Det giver tidligere spinat end på friland.

Så til høst i småbladsstadiet

Det er for sent at så de meste nu til fuld udvikling, men er der flere frø af salat, spinat, sennep, orientalske bladgrønsager, dild, almindelig rukola, bladbeder osv., kan man blot så løs og med lille rækkeafstand. Alle hurtigudviklende bladgrønsager kan man stadig så og nå at høste småblade af til salatskålen i løbet af efteråret. Eller så dem i kasser, så de kan flyttes ind i drivhuset senere, når det ryddes efter tomater og agurker.

Så de tidlige kål til overvintring

Tidlige kål i haven er dejligt, men for at få rigtig tidlige kål, skal man så tidlige sorter først i september. Succes eller ej – det afhænger i høj grad af vinteren, men bliver vinteren mild, så skulle der gerne være store planter til udplantning under plast engang i marts.

Så planterne i potter nu udenfor og sæt dem ind i drivhuset i oktober, når der bliver plads. Det er en god ide at dække potterne udenfor med fiberdug eller andet for at beskytte mod et evt. sent hold kållarver, som kan ødelægge de små planter helt, inden man når at opdage det. En anden skadegører, også i drivhuset, er snegle, så kontoller jævnligt planterne.

Man kan så hurtigt udviklende sorter af spidskål og blomkål. To velegnede sorter af spidskål til overvintring er Hispi og Erstling og desuden Salarite, som er halvt savoykål. Erstling kan fås mange steder, den sælges også under navnet Greyhound. Hispi er den hurtigstvoksende, og derfor også meget velegnet til forkultivering i foråret, kan købes flere steder eller bestilles hos Thompson & Morgan. I England fås en del forskellige sorter beregnet til overvintring, bl.a. hos Thompson & Morgan.

Læg græskarrene op på en forhøjning

Trods den lidt kolde start på sommeren og tørke, så er der faktisk pæne græskar ude i haverne, selv om de gemmer sig under de store blade.

Lige nu er jorden tør, men det kan være en god ide at lægge dem op på en forhøjning allerede nu, så de får et tørt underlag, indtil de er modne og kan høstes. Man kan f.eks. lægge dem op på en mursten. Ligger de på en fugtig jord, kan de begynde at rådne, inden de skal høstes først i oktober.

Den Økologiske Uge

I uge 35 skal Økologien fejres. Økologisk Landsforening har sammen med andre økologiske foreninger og virksomheder fået arrangeret en helt utrolig lang række af arrangementer landet over. Noget af det, du kan deltage i er bl.a. madarrangementer, åbne haver, og mulighed for at besøge en lang række økologiske bedrifter og virksomheder. Det kulminerer med Økologiske Høstmarkeder i weekenden.

Landsforeningen Praktisk Økologi deltager også med en række åbne haver.

Se Programmet for Den Økologiske Uge

Økologiske høstmarkeder i Danmark

Den 31. august og 1. september byder Økologisk Landsforening og økologiske landbrug over hele landet til åbent hus med økologiske høstmarkeder, og det kan være en god udflugt her i weekenden, især hvis man har børn og børnebørn. Her kan man opleve, hvad økologisk landbrug er, klappe dyrene, hilse på landmanden, gå en tur i marken, smage på varerne og måske købe noget med hjem. En god måde at nyde en fridag på med venner og familie,. Der er økologiske høstmarkeder fordelt over hele landet.), og det kan være en god udflugt i weekenden, især hvis man har børn og børnebørn. Her kan man opleve, hvad økologisk landbrug er, klappe dyrene, hilse på landmanden, gå en tur i marken, smage på varerne og måske købe noget med hjem. En god måde at nyde en fridag på med venner og familie.