Havenyt uge 6, 2012

Kulden går gennem marv og ben – bogstaveligt talt. Og havearbejde er lige nu lagt helt på hylden. Vi har haft nattemperaturer helt ned til 23° frost nogle steder, og de lave temperaturer kan godt bekymre haveejere med frostfølsomme planter både ude i haven og i drivhuset. Figentræerne er også i fare for at fryse tilbage igen i år. Hvis man opbevarer rosmarin og laurbær i drivhuset, er det heller ikke til at vide, om de klarer kulden.

Har man rodfrugter stående under isolerende dække ude i køkkenhaven, er det lidt spændende, om de har klaret så lave temperaturer. Det er de laveste temperaturer, vi har haft, siden vi begyndte på praksis med at lade rodfrugterne sidde derude. Opbevarede rodfrugter og æbler er måske også frosset i udhuse og garager, hvis man ikke har fået flyttet dem til varmere steder, i tide. Når det er så koldt, er det ikke en god ide at lukke op til nedkulede grønsager, da der kun skal tilføres ganske lidt kulde, før det hele fryser. Den bidende kulde og vind udtørrer langsomt alle de grønne bladplanter, grønkålens ældste blade ser slappe ud, og rosenkålene er heller ikke så saftspændte efter optøning, men de smager udmærket.

Kun lyset afslører lige nu, at foråret ikke er så langt væk, og at det kun er et par uger til de tidlige læggekartofler skal lægges til spiring, og der skal sås chili og de første sommerblomster i vindueskarmen.

Måske får vi tøvejr fra weekenden af – det er synd for børnene, men godt for haverne.

Lysten til at se grønne spirer

Men selv om det er aldrig så koldt, kan man tydelig mærke, at dagene bliver længere og solen er ved at få lidt magt. Og det giver lyst til at så de første frø – og lysten til at putte små frø i jorden kan være svær at tøjle.

Selv om haven er stivfrossen kan man godt starte med at få købt evt. potter, såjord, frø og så videre, så man er klar til at gå i gang med at så. Står urtepotterne ude i haven og blander man sin egen såjord, så må det vente med at klargøre den del, til haven igen tør op. Og måske kan det være svært at skaffe såjord.

Hvis man ikke etablerer ekstra lys til de små planter her først i februar, så er det for tidligt at så inde i vindueskarmen, hvis man ser fornuftigt på det. Men det er svært at lade være. Og hvorfor skulle man ikke unde sig selv den fornøjelse, det er at så et par potter og se de små spirer komme op? Man kan jo bare så flere planter først i marts, når der er lys nok til at så i vindueskarm, hvis de første er blevet for ranglede.

Hvis man er tilfreds med at se karse, basilikum og kålplanter spire frem, kan det blive til et grønt drys af kimplanter til madpakken. Måske er der frø tilbage fra sidste år, som man ikke kender spiringsevnen hos. Prøv at så dem til spirer i stedet for at kassere dem. Man kan hos nogle frøfirmaer købe poser beregnet til at så til spirer.

Ellers kan det anbefales at så peber og chili, da de er meget længe om at vokse til, og de kan trives inde, selv som store planter i foråret. Nogle chilisorters udviklingstid er så lang, at det kan være nødvendigt at så dem nu, hvis man skal nå at få en god høst. Det er også tid for såning af rosmarin, artiskokker og jordbær.

Efter såning holdes såbakker og potter tildækket med plastfolie eller med et medfølgende plastlåg til såkasserne. Det såede anbringes et lyst sted uden direkte sol, indtil kimplanterne er kommet godt op, og ved en temperatur så tæt på den optimale spiringstemperatur som muligt. Det er meget vigtigt, at overdækningen fjernes, så snart kimplanterne begynder at titte frem, da planterne ellers blive lange og ranglede. Tjek for evt. fremspiring mindst to gange i døgnet.

Blomster der kræver lang forkultivering

Der er også en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena. Verbena bonariensis kan være vanskelig at få til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet. Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, som har brug for samme behandling, og for disse arters vedkommende er det vigtigt at få sået i tide. Mange stauder er også kuldekimere, og også her er det på høje tid at så nu.

Hvis man kun skal bruge nogle få planter af hver art, er det næsten lige så billigt at købe planterne i maj i det lokale havecenter eller bestille online. Men her er der ikke helt de samme muligheder for at vælge sorter som fra frø. Skal man bruge mange, så er det en god ide at så selv. Og får man overskud, så er det altid en velkommen gave, især hvis det en ny sort eller en anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller man bytter planter senere.

Grønne spirer fra løg og rødbeder

En anden mulighed for at få grønne spirer i vindueskarmen er at drive løgtop frem. Ude i haven har purløg måske allerede afsløret, hvor de står, men det må vente med grave en lille pottefuld op til drivning, indtil vi igen får optøet jord. Purløg har løg nede i jorden fyldt med oplagret energi, som giver masser af purløg, når de kommer ind i varmen.

En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af vore opbevarede løg er allerede begyndt at spire inde i løget. Har man høstet topløg fra slangehvidløg, kan de også bruges til at drive grønne blade frem fra.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af, så man ikke har ødelagt den zone, hvor bladene vokser frem, ved at skære.

Plantelys til småplanter

Hvis man for alvor satser på at så frø nu, bør man overveje at købe plantelys, så man kan supplere med lys, både i intensitet og antal timer. Planterne kan ikke bruge vores almindelige lys – det skal være såkaldt plantelys, og her kan man vælge mellem de traditionelle lysstofrør og de nye LED-armaturer med rødt/blåt plantelys. LED belysning er langt billigere i drift.

Såjord

Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter, som slet ikke har brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.

Såjord kan man købe, og den har helt klart den fordel, at den er ukrudtsfri. Man kan også blande sin egne såjord – hvis det er store frø, man sår, kan man jo bare luge. Hvis der er små frø og man ikke kender udseendet af artens kimplanter, bør man alvorligt overveje at bruge såjord, da man ellers ikke ved, hvilke planter, der er de ønskede. Men begge dele er lidt svært at få fat i lige nu. Selv købejorden ligger sikkert frossen fast i stablerne på planteskolerne – hvis de overhovedet har fået det hjem på nuværende tidspunkt

Bakker og potter til såning

Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler dem ud i potter, når planterne har første hold rigtige blade, evt. senere. Lidt større og store frø kan man også så i såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter. Man kan evt. bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større og forårssolen varmer vindueskarmen op.

Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø. En god type er rodudviklerpotter – de kaldes i engelske bøger for roottrainers – de kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er helt intakte. De kan let vaskes og genbruges mange gange og i flere år. De kan købes flere steder i plantehandler og netbutikker. En anden mulighed er komposterbare potter, som er lavet af organisk materiale, der nedbrydes, når potterne plantes med ned i jorden ved udplantningen.

Endelig kan man vælge de såkaldte såtabletter, som er lavet af sammenpresset tørvejord, der svulmer op, når de vandes. Her midt i frost og kulde, hvor det kan være svært at skaffe såjord, kan det være den brugbare løsning.

Genbrug plastemballagen til såning

Det er også nu, at plast- og skumbakker skal gemmes til at så i. Næsten alt kan bruges, og der er godt at genbruge det i stedet for at købe nyt at så i. De lave bakker kan bruges til at stille urtepotter i inde i vindueskarmen. Ofte er det en god ide at have to oven i hinanden, så de er mere stabile, når de skal flyttes. Det samme gælder ved de lidt dybere bakker, som man kan så i, da det giver større sikkerhed mod utætheder og dermed vand, der siver ud. Desuden har man så altid en reservebeholdning af bakker, hvis der opstår mangel i løbet af marts og april.

Hvide plastposer eller hvide med minimalt tryk er også gode at gemme til at sætte spirebakkerne ind i, indtil frøene spirer frem. Når man bruger hvide poser i stedet for klare, er der ikke risiko for at det bliver alt for varmt derinde, hvis solen ved et uheld skulle komme til at skinne på de tildækkede spirebakker.

Pode- og beskæringskurser i februar og marts

Har du lyst til at lære at pode egne frugttræer, så er det nu du skal på udkig efter et kursus, hvor du kan lære at lave det gode snit, lære at binde og vokse podningen. De fleste podekurser afholdes i februar og marts. Det er også muligt at finde beskæringskurser, hvis du har brug for lidt viden om beskæring af havens træer og buske.

Du kan finde en lang række kurser i vores arrangementskalender i månederne februar og marts.

Støt Økologiens Have – de har brug for det

Sidste efterår gik Den Økologiske Have i Odder konkurs, men heldigvis har en række initiativrige mennesker stiftet foreningen Økologiens Venner og er i gang med at redde haven, så den kan fortsætte under navnet Økologiens Have.

Det forudsætter dog, at der hurtigt bliver indsamlet 250.000 kr. Du kan støtte Økologiens Have på flere måder. Du kan give et støttebeløb, eller du kan købe folkeanparter a 500 kr i Økologiens Have Aps.

Økologiens Venner vil drive den store økologiske have videre, men der kommer også mere fokus på økologiske fødevarer, byggeri, energi m.m. De interesser, som ligger bag Økologiens Have, er at sikre stedets overlevelse, skabe gode oplevelser omkring økologien og gennem formidling fremme en grøn bæredygtig udvikling i samfundet.

Se mere om Økologiens Have – og hvordan du kan støtte haven