Havenyt uge 47, 2012

Vi må nok erkende, at havesæsonen er ved at synge på sidste vers, og at lysten til havearbejde ikke er så stor som i den lune sommertid. Men når solen skinner ind mellem regn og rusk, så vågner havelysten alligevel.

Ellers er turen ud i haven oftest for at hente porrer, kål, rodfrugter, en kvist timian eller en dusk persille til aftensmaden. Eller en tur ud med kompostspanden. Det er ved at være en halvmørk beskæftigelse, hvis man skal derud efter arbejdstid. Men det er til gengæld en dejlig fornemmelse selv ved lommelygtens skær at hive friske porrer op og hente helt friske gulerødder. Man kan gøre det let for sig selv ved at samle et nærlager tæt ved køkkendøren til nogle dage ad gangen, eller de kan vaskes og lægges i køleskabet i weekenden til den kommende uges forbrug.

Selv om dagene er korte, og det er blevet koldere, så er der foreløbig ikke udsigt til decideret vintervejr med dagsfrost og sne. Men nattefrost slipper vi ikke for, også i den her uge skal der dækkes, hvis man stadig har f.eks. salat og dild derude, og der er udsigt til nattefrost lokalt. Trods nattefrost er der intet i vejen for at fortsætte med at plante løvfældende træer og buske de kommende uger.

I november skal vi lige finde et par timer til at få styr på frøene fra i år. Både dem som ikke blev sået og de nyhøstede fra i år.

De nøgne træers tid

Haven bliver åben og lidt trist, når de brune, gule og rødlige blade forsvinder. Men nøgne træer har karakter, og de er smukke i sig selv, og det er faktisk det flotteste i haven i vinterhalvåret.

Det kan dog næsten være et chok, når bladene falder, hvis man har beskåret sine træer, så de ikke er så pæne uden løv. Og det giver anledning til at overveje, om man alligevel skal fælde de for grimme træer og plante nye arter, som ikke bliver større, end der er plads til dem i haven. Nogle træer har man mulighed at styne og på den måde holde en lille krone. Styning skal først udføres lige efter nytår, og det kræver omhyggelig beskæring hver vinter.

De fleste store træer får heldigvis lov til at stå, for store træer er flotte og giver en tryg fornemmelse, især om vinteren. Hvis træerne er store og gamle og med begyndende råd, er der måske grund til at overveje, om man stadig kan føle sig tryg under dem, når vinterstormene sætter ind. Men det kan være svært at erkende, at det store træ, man holder af, måske er ved at blive farligt at have stående. Og så er der hensynet til naboen – skal man fælde eller beskære, hvis det store træ giver naboen en have med urimelig megen skygge, og de ønsker sig mere sol?

Flerårige krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at ellers hårdføre flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. inde langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt.

Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. I milde vintre kan de klare tilværelsen i drivhuset med lidt dække i frostperioder, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Men de sidste to hårde vintre har taget livet af mange af de lidt sarte planter, der ikke blev opbevaret frostfrit. Det er derfor en god ide at have en plan B for, hvor de skal opbevares, hvis vi igen får en hård vinter. Har man ikke opbevaringsmuligheder, så må man købe nye planter til forår.

Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller de kan tåle at stå ude med jord, eller evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord.

Dæk jorden under de stedsegrønne

Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret med barfrost og blæst. Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, men de skal stadig bruge vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger, særligt udsatte er arter med grønne blade, og især nyplantede fra i år, mens nåletræer klarer det langt bedre.

Derfor kan 8–10 cm bladdække af jorden, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder. Hvis der er problemer med, at bladene vil blæse væk, så kan man stikke grangrene ned til at give den fornødne læ til, at de bliver liggende. I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, og her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt. I surbundsbedet er det en god ide at dække med fyrrenåle, ege- og bøgeblade, da de er med til at vedligehold bedet surhed.

Vi har ikke fået så megen nedbør i de sidste uger. Er jorden tør under de stedsegrønne, bør der grundvandes her, inden vinteren sætter ind.

Vintergrønsagerne kan hentes i haven

Porrer i lange grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente lige netop det antal porrer, som man lige skal bruge til aftensmaden. Måske er det kun en eller to til en portion suppe eller i en salat. Og netop den mulighed gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver. Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor.

Kål er der ikke så meget plads til i de danske køkkenhaver, og det er jo forståeligt, at det er dem, man fravælger, da de er billige at købe i forhold til, at de er lidt besværlige at dyrke. Mange haveejere oplever det lidt deprimerende, at de flotte kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store nye lækre blade, og de små rosenkålshoveder vokser støt i størrelsen. Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået mange kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at få brugt de fleste hoveder, inden det for alvor bliver vinter – det kræver lidt vovemod at lade dem stå derude i stedet for at lægge dem ind et køligt og frostfrit sted. Og de skal dækkes mod nattefrost.

Et let dække har indtil nu været nok til, at man har kunnet lade rodfrugterne blive i jorden og dermed have mulighed for stadig at hente alle rodfrugterne direkte ude i jorden. Gulerødderne er blevet ekstra store her i efteråret, men de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne vokset helt indtil nu – eller til man har taget dem op til vinteropbevaring. Ikke mindst knoldselleri, men også pastinak og persillerod har haft en god tilvækst her sidst på sæsonen.

Spinat og spinatbede i november

Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser noget slidt og ussel ud i bladene af nattefrost og vindslidtage, så skal man ikke gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side. Det er nemlig stadig så lunt her i november, at spinaten sætter små nye blade. Og ved lidt tålmodig plukken kan man finde små friske spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte. Og det er virkelig lækre, sprøde, små spinatblade.

Når efteråret bliver forholdsvis mildt, er det en god ide at have sået spinat til efterårsbrug. Måske er det i efteråret, vi skal dyrke til frysning i stedet for i foråret, som det ellers har været god haveskik. Der er jo masser af ledig jord i august til formålet, og i efteråret er der mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning. I år har spinaten givet et rimeligt udbytte af store flotte blade.

Det er i øvrigt en god ide at lade spinatrækken stå. Ofte overvintrer planterne og sætter små fine blade i foråret.

Larveangreb i gulerødderne

Noget af det mest irriterende i en køkkenhave er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, og som bliver helt eller delvis ødelagt af larvegange. Hvis man troede, at man i år var sluppet for de irriterende »orm« i gulerødderne, som i virkeligheden er gulerodsfluens larver, så får man en anden opfattelse i disse uger, hvor larvernes gnaveri begynder at give synlige skader.

I de seneste 10 år er der mange, som konsekvent er gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg. Det er især ved gulerødder til sen brug, at det kan betale sig, da det er her larverne har lang tid til at gnave løs.

Det er en god ide at sørge for, at gulerodsaffald med larver ikke ender i en kompostbunke, som fordeles ud på nye arealer til foråret, hvor der skal dyrkes gulerødder og andre skærmblomstrende planter. Dækker man et sådant areal over med net, bliver de nyklækkede gulerodsfluer spæret inde sammen med de små nye gulerodsplanter.

Hvis du har et sædskifte, som du følger, er det en god ide at lægge gulerodsaffaldet ud på det bed, hvor du henter gulerødderne, som en del af vinterdækket.

Porrerust er desværre blevet almindelig i haver

Porrer er dejlige, men i mange haver står porrerne nu med visne og grimme yderblade. For 20 år siden så man stort set aldrig rustangreb på porrer i de danske køkkenhaver. Men den er langsomt dukket op i flere og flere køkkenhaver i årenes løb.

Den viser sig i august, hvor de flotte grønne porrer, der står og strutter af vækst og frodighed pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven. Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i haver.

Porrerust kalder vi det ofte, når det er porrer, der er angrebet. Egentlig er både rust på løg og porrer løgrust, men man mener, at der findes en række specialiserede stammer af løgrust, som angriber forskellige arter inden for løgslægten. I praksis ser det ikke ud til, at rust på porrer smitter de forskellige løg – og omvendt. Læs mere om rustsvampe i artiklen Løg- og porrerust og om, hvordan man kan forsøge at forebygge at smitten overføres til næste års porrer.

Jordskokkerne er klar til brug

Jordskokkerne er nu ved at visne ned i toppen, og man kan begynde at bruge af de mange lækre knolde. Jordskok er en glimrende grønsag – eneste minus er, at den er lidt besværlig af skrælle på grund af den uregelmæssige form. Den kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente den ad libitum – i hvert fald så længe jorden ikke er frossen.

Jordskok giver i øvrigt et højere udbytte end kartofler målt i kg. Der er dog mange forskellige kloner og sorter af jordskok, og ikke alle giver et lige stort udbytte. Størst udbytte giver de tidlige sorter, som også når at blomstre i efteråret. Men det vigtigste – set fra køkkenvinduet – er at de er rimeligt glatte uden alt for mange indskæringer, hvor man ikke kan komme til at rense for jord og evt. skrælle. Det er derfor en god ide at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.

Jordskok hentet direkte ude i haven er meget sprød og smager lidt af friske nødder. De fleste kan finde ud af at snitte den fint i vintersalatskålen, men har man mange, vil man også gerne bruge den i varm mad. De kan tillaves på mange måder, men de får både en god smag og konsistens bagt i ovnen med fløde/mælk smagt til med saft af en citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost. Hvis man går ind på Aarstidernes netsted og søger på jordskokker, får man rigtig mange forskellige opskrifter med jordskokker.