Som havedyrker kan man næsten altid glæde sig over en god gang regn, når man ser, hvordan planterne nærmest strutter på en regnvejrsdag, og solsorten veltilfreds drøner rundt og finder lækre larver til de små sultne unger, som endnu ikke kan flyve, men gemmer sig i havens mere vildtvoksende områder.
Matrem selvsår, og hvis man først har haft den i haven dukker den trofast op med nye planter hvert efterår. I juni blomstrer den med små marguritlignende blomster. Foto: Karna Maj
Men nu har vi fået regn nok, og så ville det være dejligt med sol og sommer, inden alle jordbærrene går til i råd og skimmel ude på bedet. Er løgene angrebet af løgskimmel, spreder det sig også hurtigt i det fugtige vejr, og her er tørvejr, blæst og sol eneste redningsplanke. Den pludselige store mængde nedbør kan også få knudekål, gulerødder og tomater til at sprække. Tomaterne er dog antagelig endnu for grønne til, at det sker. Det fugtige vejr får også dræbersneglene til at myldre frem igen.
Heldigvis overstråler alle de gode oplevelser i haven de negative. Der er det frodige blomsterbed, hvor riddersporer, roser, fingerbøl, klokkeblomster, matrem, skønhedsøje, diktam, løvefod, alpemandstro, storkenæb, ærenpris, timian og mange flere blomstrer omkap. Krydderurterne blomstrer til glæde for insekterne, men de skal passes og skæres tilbage efter blomstring for at give nye blade. I køkkenhaven vokser alle de gode danske grønsager fantastisk, ikke mindst kål, kartofler, porrer og løg, men også majs trives godt. Og aldrig har ærterækkerne stået bedre end i år – der er allerede de første knasende sprøde sukkerærter. De har virkelig kunnet lide den kølige forsommer, mens de bønner, som trods alle odds er kommet op, slet ikke trives i koldt junivejr. I de fleste haver er der brug for at så bønner om – eller så et nyt hold.
Regnen er ved at være ovre, og roserne strutter af velvære. Foto: Karna Maj
Bønner skal have en god lun jord for at spire perfekt. Derfor lykkedes den tidlige bønnesåning omkring pinsen ikke i ret mange haver. Bønner skal sås i en periode med varme dage og lune nætter, hvor frøene hurtigt spirer og dermed er mindre udsat for svampeangreb under spiringen. Direkte varme dage får vi nok ikke i denne uge, men udsigt til dage med temperaturer op omkring de 20° C og ikke alt for kolde nætter er vi nødt til at udnytte og så et nyt hold bønner – eller efterså i rækker med for tynd en bestand. Vi er på vej ind i juli, så hovedafgrøden af bønner skal i jorden nu.
Man kan overveje at forspire bønnerne. Bønner må ikke lægges i vand, men skal i stedet lægges ind i våde klude i en plastpose, så der er 100% luftfugtighed. Kludene skal dagligt fugtes, da bønnerne optager masser af vand. Så snart spirerne viser sig, skal de sås, da spirerne ellers let knækker. Forspiring vil minimere risikoen for, at bønnefrøene angribes af svampe og derfor ikke spirer.
Man kan også vælge at forkultivere i små potter, men det er mere tidskrævende og besværligt, men kan være nødvendigt, hvis man har erfaring for, at bønnekimbladene ædes op af larver, inden de overhovedet er kommet op.
Når man forspirer bønner, er det vigtigt, at de sås, så snart spirerne viser sig. Det vil normalt være 1–4 døgn efter at de er sat til forspiring. Gamle frø spirer ofte ujævnt over flere dage. Foto: Karna Maj
Kommer du ud og opdager, at lange stængler snor sig rundt og ligner slanger i dine hvidløgsrækker, så tag det helt roligt. Det er ikke misvækst – du dyrker slangehvidløg.
Der findes to typer af hvidløg: De blødnakkede og de hårdnakkede. Hvis du dyrker de hårdnakkede, er der nu en »blomsterstilk« på vej op – der kommer ikke blomster, men en samling af små løg i toppen, såkaldte topløg. De kan bruges til opformering, men det tager 1–2 år yderligere, før de giver et stort hvidløg med fed. Der findes flere typer af hårdnakkede – hvis man har slangehvidløg danner deres blomsterstængel lige nu de flotteste snoninger. Om en uges tid har de rettet sig ud.
Hvis man ikke har brug for topløgene, kan man knibe stængelen af og bruge den i en wokret. De kan tørrede bruges i blomsterdekorationer eller efter høst foræres væk til andre havedyrkere, som gerne vil prøve slangehvidløg.
Der er en tendens til at hvidløg, som får fjernet blomsterstilken, får lidt større løg, men hvis hvidløgene er gødet tilstrækkeligt, er det kun ca. 5% større løg, mens løgstørrelsen reduceres en del, hvis løgstykket ikke er velgødet. I forsøg i Colorado var der en tendens til større løg, når man fjernede blomsterstilken i det stadie, hvor den snoede sig, men forsøget viste ikke en signifikant forskel. Der skulle være en vis erfaring for bedre holdbarhed, hvis stænglen først fjernes, når den bliver træet.
Du kan læse mere om amerikanske erfaringer med dyrkning af hvidløg her: Growing Garlic in Minesota og Forsøg med hvidløg i Colorado
Curlingmesterskab for slangehvidløg. Slangerne kan i dette stadie høstes og puttes med i en wokret. Foto: Karna Maj
Bedst som man går og glæder sig over store flotte hvidløg, kan man komme ud for, at der pludselig dannes orange pletter på bladene, og at de nærmest eksploderer i antal i løbet af kort tid. Det er rustangreb på linje med rust på pæreblade, brombær osv. Der er mange slags rust, og de angriber kun specifikke værter (planter). Når angrebet udvikler sig, kan man på de først angrebne blade se de orange pletter blive til sorte pletter, som indeholder sporer, der vil sprede smitten videre. Derfor er det en god ide at fjerne blade med sorte sporer.
Heldigvis er hvidløgene ved at være så store og veludviklede, at man får pænt store hvidløg alligevel, når de skal høstes i løbet af de næste par uger. Men det er deprimerende at se de flotte planters blade blive angrebet og ødelagt. Læs mere i artikelen Løg- og porrerust.
Har man tidlige sorter af hvidløg, så skal man til at holde øje med, om de er høstklare. De skal høstes i tide, så de ydre dækblade omkring løget er intakte, da ellers ikke kan holde sig så godt.
Førhen skulle der bare avles til fryser og syltekrukker. I dag er vi mere til friske grønsager så stor en del af året som muligt. Derfor skal der sås og plantes nye afgrøder i hele juli.
Her sidst i juni kan man nå at så voksbønner, grønne bønner, bladbeder, knoldfennikel, sommergulerod, grønkål. glaskål/knudekål af tidlige sorter, dild og salat. Salat spirer ikke ved temperaturer over 21°, så midt i sommervarmen er det bedre at forkultivere i potter et køligt sted. Eller man kan forsøge at dække såstedet og holde det fugtigt – dækket skal fjernes, så snart kimplanterne kan skimtes på vej op.
Man kan endnu nå at plante sommerkål, grønkål og porrer ud på ledige arealer, men det er bedst at finde et passende tidspunkt, hvor der er udsigt til kølige dage med overskyet vejr og gerne regn. Har man ingen planter, kan man godt nå at så direkte nu – jorden er dejlig fugtig til det.
Det er en god ide at forkultivere alle de ovenstående arter i potter til senere udplantning, når der bliver endnu mere ledig jord frem til. Porrer er dog ved at være for sent – så evt. direkte en række til små lækre vinterporrer til høst i foråret, da små porrer overvintrer bedst.
Knudekålen kan finde på at sprække, når fugtigheden er ujævn over tid. Når først de er sprækket, er det bedst at fjerne dem, da knolden aldrig bliver rigtig pæn og god. Man kan nå at så et nyt hold af de tidlige sorter. Det her er en gammel sort Karlek, som i følge forsøgsdyrkning sidste sommer ikke skulle bliver træet, men som åbenbart let revner. Foto: Karna Maj
Det er krydderurternes blade, vi bruger, men mange krydderurterne er allerede nu i blomst, f.eks. purløg, timian og salvie, eller de er på vej, f.eks. mynte, merian, oregano. Krydderurternes blomster er smukke, og krydderurter er gode insektplanter, som tiltrækker masser af nyttige insekter til haven.
Men man får ikke både blomster og anvendelige blade til køkkenet. Man må vælge. Valget vil typisk være, at man skærer nogle af planterne tilbage inden blomstring eller tidligt i blomsterfasen, så man får nye friske blade, men lader lidt stå og blomstre til gavn for insekterne – og dermed bekæmpelsen af skadedyrene i haven.
Kinesisk purløg er en af de få krydderurter, som både har flotte blomster og brugbare blade samtidig, så her er ingen behov for nedskæring.
De forskellige timianarter blomstrer ikke helt på samme tid, men den almindelige havetimian, Thymus vulgaris, blomstrer nu. Bier og insekter besøger flittigt blomsterne, så man nænner næsten ikke at fjerne dem.
Men timian bør man skære tilbage efter blomstring, så de kan bruge al energi på at sætte de nye skud, som vi skal høste af det kommende år til brug i mad. Der er ingen grund til, at de bruger energien til at sætte frø, medmindre man vil høste til at så af. Det kan være en fordel at beskære dem, inden de er helt afblomstret.
Den almindelige havetimian står i fuldt flot nu. De steder, hvor der ikke er blomster, er der blevet klippet timian af her i foråret, og der er nye skud uden blomster. Foto: Karna Maj
Hvis de ikke beskæres, bliver de i løbet af få år meget høje, med lange forveddede grene og efterhånden bare forneden. Hvis man skærer dem tilbage, får man lave og mere kompakte og buskede timianplanter. Det er især vigtigt, hvis man bruger dem som kantrække.
Man må aldrig skære tilbage i de forveddede grene, men kun i frisk grønt, så der skal være mange nye skud til at vokse op.
Hvis man har ladet alle planterne i purløgsrækken blomstre, så er der ikke ret meget brugbart purløg lige nu. Måske er bladene også begyndt at få rust på bladene – det viser sig som små rustrøde prikker.
Det er derfor en god ide at skære purløgsplanterne af helt nede ved jorden og bruge toppen til jorddække i et andet bed. Det er vigtigt at fjerne det afklippede, hvis der er rustangreb, så det ikke smitter til de nye blade.
Derefter giver man rækken en god gang omsat kompost eller organisk gødning baseret på planter. I purløgrækken, hvor man høster til frisk forbrug, bør man af hygiejniske grunde ikke anvende dyregødning eller urin. Rækken gennemvandes godt, og efter få dage skyder der nye fine purløgsblade frem. Indtil der er ny top at klippe af, kan man bruge kinesisk purløg (kinaløg) eller løgtop fra de første nye kepaløg, man høster.
Buksbom ser så robust ud, når den står grøn og med stor nyvækst og venter på at blive klippet. Men faktisk er den lidt sart, netop når den bliver klippet. Den kan blive solskoldet, så bladene bliver helt svedne i kanterne. Det er derfor en god ide at klippe buskbom, når vejret er overskyet, og jorden er godt fugtig, da der er mange sårede blade, der skal heles.
Det sidste gælder også for de løvfældende hække: De har bedst af at blive klippet, når de ikke mangler vand. Så denne uge er fin til hækklipning, hvis man endnu ikke har nået de løvfældende.
Fra sidst i juni er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten. Dette er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den ene side stå permanent åbne resten af sommeren, og så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de i den anden side og giver god udluftning.
Skal du på ferie, så lad et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har du for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med vinden ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejrlig.
Det er først nu, at der rigtig begynder at dukke skadedyr op i drivhuse. Dage med varmt og solrigt vejr kan resultere i en hurtig opformering af evt. skadedyr i drivhuset, så det er en god ide at holde øje med udviklingen. Brug en lup og hold øje med, om der dukker spindemider op på agurkplanterne, mellus på tomaterne og bladlus på spansk peber og chili. Skal man have succes med at bruge nyttedyr i drivhuset, skal de købes og sættes ud, når angrebet er nyt. Hvis angrebet er voldsomt, bør antallet af skadedyr reduceres med insektsæbe, inden nyttedyrene udsættes.
Der er to gode netsteder, hvor man kan læse om og se billeder af skadedyrene i drivhuset og de nyttedyr, som man kan købe til at sætte ud for at nedbringe antallet. Nyttedyr udrydder aldrig et angreb helt. Hjemmesiderne tilhører to producenter af nyttedyr i Danmark: EWH BioProduction og Borregaard BioPlant ApS.
Nyttedyr kan bestilles hos FDB og Matas, Solsikken, i de fleste planteskoler og havecentre eller direkte fra førnævnte producenter. Nyttedyrene leveres på forskellig måde. Kommer de med posten, skal man være opmærksom på, at de ikke tåler en dag i en glohed postkasse, og at de helst skal udsættes den dag, de modtages. Er der mange skadedyr, bør man minimere disses antal dagen før forventet modtagelse med en sæbevandsbehandling, så planterne når at blive helt tørre inden udsætning.
Valsk bønne er havesorter af hestebønner, og det er ikke kun på markerne, at de sorte lus finder vej til bønneplanternes nye fine blade i toppen af planterne. Så snart man opdager en top tæt besat med sorte lus, kan det være en god ide at knibe den af og fjerne den. Lusene vil ødelægge de små bønner, så der alligevel ikke kommer bønner ud af det, hvis toppen ødelægges. Hvis de valske bønner er sået senest midt i april, bør de nu have ansat et større antal bønner længere nede, og de vil udvikles godt, selv om toppen knibes af og fjernes.
Er angrebet lille og stoppes, kan toppen overleve og sætte nye blomster, så man må vurdere angrebets omfang, inden man kniber af.
Når man kommer ud i sin have efter en god gang regnvejr, så overvældes man af synet af alle de små og store grønne ukrudtsplanter bedene. De har sikkert også været der før regnen, men de syner ikke af så meget, når jorden er tør, som når den er våd. Og så vokser de faktisk næsten eksplosivt, når de får en god gang regn.
Efter regn er det altid en god ide at løsne jorden, da kraftig regn får jorden til at falde sammen, og rødderne kan godt lide en luftig jord. En løsnet jord holder også bedre på fugtigheden, så den ikke fordamper alt for hurtigt.
Ukrudt er i øvrigt lettest at trække op med rode lige efter en god gang regn.
Med andre ord – det er en god ide at gå en tur i haven med kultivator, hakke, rive og ikke mindst klør fem, som nu engang erbedst til at luge inde omkring havens planter.
Ukrudtet vokser ikke ligefrem nedad, når det får en god gang regn. Her må der håndluges inde i rækken. Var der blevet hyppet lidt jord ind omkring planterne for en uges tid siden, kunne man have kvalt de små kimplanter. Foto: Karna Maj
I foråret kom der fire små fine bøger over hvert sit tema og skrevet af eksperter på de fire områder. Det giver overskuelighed at have en hel lille bog om et emne. De tre af bøgerne er bl.a. illustreret med akvareller eller tegningere af Kirsten Tind.
Spiselige blomster. Øjenfryd og velsmag er skrevet af Anemette Olesen, som har skrevet mange bøger om krydderurter og vilde planter i maden. I bogen er der et opslag for hver af de mange planter, hvis blomster vi kan spise. Forfatteren fortæller kort om plantens historie, hvad man kan bruge blomsterne og måske knopper og frø til i køkkenet. Der er desuden en opskrift og et blomsterbillede, så man kan genkende planten. Blandt de mindre kendte spiselige blomster er f.eks. skovmærke, gederams, hosta.
Bær. Velsmagende vitaminbomber er skrevet af Maren Korsgaard, der er forsker og rådgiver i frugt- og bærproduktion. Her kan man finde de fleste af de bær, som vi kan dyrke i danske haver. Der er en god beskrivelse af hver art, en dyrkningsanvisning, herunder beskræring, og bedst af alt en anbefaling fra en ekspert med hensyn til valg af sorter. Sidst i bogen er der også opskrifter og lidt om at sylte og bage med bær.
Roser. Hårdføre skønheder er skrevet af Jane Schul, som er landskabsarkitekt og forfatter til en række havebøger. Forfatteren fortæller i bogen kort om rosens historie, sunde roser og dyrkning af roser. Der er en virkelig god gennemgang af de forskellige rosentyper og sorter, så selv en ny haveejer har en chance for at blive klog på roser. Forfatteren har lagt vægt på at omtale de smukkeste, sundeste og mest hårdføre sorter. Sidst i bogen er der opskrifter, hvor man bruger roser til pynt, i maden og hvordan man kandiserer roser og laver rosenis.
Mynte. Et frisk pust er skrevet af Nielsen & Nielsen, som er et økologisk krydderurtegartneri. Det er de to friske piger Jytte Nielsen og Inger Vaaben Nielsen, der står bag firmaet og har være i skrivehumør. Her kan man blive klog på de forskellige myntegrupper, – arter og -krydsninger. Og man kan læse om at dyrke mynter, formere mynter, høste og tørre mynter. Sidst i bogen er der også mange opskrifter med mynte, også specialmynter som chokolademynte og appelsinmynte.
Aldrig har ærterækkerne været flottere end i år, og de allerførste sukkerærter er store nok nu. Foto: Karna Maj
Kålbedet ser frodigt ud efter en god gang regn og en forsommer med køligt vejr. Foto: Karna Maj
Smuk til at sætte i buketter og let at dyrke, hvis man har en rest gulerødder, som man kan lade gå i blomst. Man kan også vælge at høste frø, men der kan ske krydsbestøvning med andre sorter eller vild gulerod. Foto: Karna Maj
Bønnerne er plantet ud lige før pinse, men først nu er de begyndt at vokse lidt og sætte de første blomster. Kulden gav vækststandsning og gule blade. Foto: Karna Maj
Fremspringen af sojabønner på friland har også været elendig – her er et hold forkultiverede klar til udplantning. Gammel Fiskeby sort, som skal opformeres for Foreningen Frøsamlerne. Foto: Karna Maj
Hvidløg kan angribes af rustsvampe, men det angriber ikke hvidløgene, kun toppen. Efter optagning og tørring, er det vigtigt at fjerne toppen fra haven, så svampesporerne ikke smitter næste års hvidløg. Foto: Karna Maj
Lader man en rabarberplante gå i stok, ender man med en mandshøj eller mere stængel med masser af frø. Frøene er meget flotte lige nu, og man kan så rabarber fra egne frø, men det er ikke godt at vide, hvordan afkommet bliver. Det kan blive meget høje og kraftige planter. Foto: Karna Maj
Trods det kølige vejr trives den røde basilikum nogenlunde i en krukke i en gårdhave. Foto: Karna Maj
Brændenælden er faktisk en smuk plante, og så er den fødeplante for larver af en række af de smukke dagsommerfugle. Foto: Karna Maj
Purløgsblomsterne er flotte, men de skal skæres ned, før planterne igen sætter et nye hold blade. Foto: Karna Maj
Agurkplanterne i drivhuset drøner opad, og der skal dagligt nippes stammeagurker af og nippes sideskud over to blade. Husk også med få dages mellemrum at kontrollere, om der er dukket spindemider op. Foto: Karna Maj
Normalt ville der nu være grønne blade på figentræer og -buske. Men mange er frosset tilbage i vinter, og det er først nu, de begynder at skyde fra bunden af eller fra grenene. Vent med at skære tilbage et par uger, til man er sikker på, hvor der kommer nye skud. Foto: Karna Maj