Havenyt uge 15, 2012

Kulden har sat foråret på standby i haven – og sætter vores tålmodighed på en hård prøve. Selv påskeliljerne er gået i stå med at springe ud, kun på de lune steder i læ og inde i det lune bymiljø nåede de at springe helt ud til påske. Til gengæld begynder træer og buske at springe ud, hækkene grønnes, og de første purløg og rabarberstilke kan høstes sammen med havesyre, vårsalat og ramsløg. Persille og snitselleri skyder også små nye blade, selv her i kulden.

Jordtemperaturen er alt for lav til at gå i gang med det meste – og det er jo ekstra irriterende, hvis man i påskeferien har fået gjort jorden klar til at lægge kartofler og så i. Med en jordtemperatur på kun 4–5° C, skal man holde sig på måtten med det meste. Men der er ingen grund til at fortvivle – det er ikke første gang, at vi ikke kan komme i jorden med kartoflerne i første halvdel af april. Pludselig kommer varmen, og så spirer og gror det hele meget hurtigere end i en kold periode.

Derimod er vi nødt til at komme i gang med forkultiveringen i drivhuset af alle udplantningsplanterne til køkkenhaven og en del sommerblomster. Heldigvis kan det meste spire ved de temperaturer, der kan opnås i drivhuset.

Mens vi venter på at komme i gang for alvor i køkkenhaven, kan vi få styr på havens blomsterbede. Her skal luges, men også passes på de mange fremspirende stauder – ikke alle er til at se endnu. Hosta kommer f.eks. først til syne meget senere. Desværre har frosten i påsken også svedet nogle af de mere sarte, hvis de ikke har været dækket, f.eks. montbresia. Det er også mange steder gået ud over knopperne på hortensia, hvor de større buske er svære at beskytte.

Hvor tidligt kan man gå i gang?

I køkkenhaven må man vente med at så og plante, til jorden er varm nok, og mange af grønsagsarterne tåler ikke nattefrost, og den kan vi risikere at få langt ind i maj, nogle steder endda i starten af juni.

Der er aldrig vundet ret meget ved at starte tidligere, end vejr og jordtemperatur tillader, og i denne uge er jordtemperaturen usædvanlig lav med kun 4–5° C – det er normalt en jordtemperatur, der hører marts til. Frø spirer og vokser ikke før jordtemperaturen er høj nok til den enkelte grønsag. I virkeligheden kan det oftest ikke engang betale sig at så, når minimumstemperaturen er nået for, at en art kan spire. Sår man for tidligt i forhold til temperaturen, risikerer man, at ukrudtet vokser hurtigere end det såede.

Men der er en del af køkkenhavens afgrøder, som kan sås nu, og et par af dem skal helst i jorden senest midt i april. Det gælder stikløg og spinat, hvor udbyttet mindskes, hvis de først kommer i jorden på et senere tidspunkt.

Sætning af stikløg og skalotteløg

Stikløg kan man sætte tidligt, og de starter væksten ved 4° C. Men ved meget tidlig lægning øges risikoen for, at de bliver udsat for en kuldeperiode, som kan inducere stokløbning. Hvis sorten er stokløbingsresistent og løgene er varmebehandlede, er riskoen mindre. Men det er lidt et lotterispil at sætte løg nu, så længe der er udsigt til nattefrost. Her må man vurdere risikoen i sit lokalområde og følge vejrudsigten fremadrettet.

Det er en god ide at være klar med løg og et klargjort bed, så de kan komme i jorden, så snart vejret tilladet det. Det er vigtigt, at stikløg ikke udvikler fugtighed i posen – løg ånder. Derfor er det en god ide at brede løgene ud i f.eks. en kasse, indtil de kan lægges. Så kan man samtidig sortere løgene – der er altid nogle dårlige løg imellem, f.eks. mugne eller beskadigede. Frasorter også løg, som ikke er faste. Og har man nok sætteløg, så bør meget spirede løg også frasorteres.

Kartofler skal i jorden – men kun i lun jord

Der er sikkert kartofler på vej op nu i de haver, hvor der blev lagt kartofler under plast i de dejlige varme martsdage. Men selv under plast har kartoffelplanterne det lidt køligt i øjeblikket og vokser heller ikke særligt hurtigt. Og det er helt nødvendigt at dække kartoflerne ved udsigt til nattefrost, da de ellers fryser ned. Mange steder vil der sikkert komme nattefrost i weekeden.

Kartoffelskimmelen kommer efterhånden hvert år og ødelægger toppene allerede først i juni. Derfor er det meget vigtigt at få alle kartoflerne i jorden så hurtigt som muligt, så de kan nå en rimelig udvikling og størrelse inden da. Men jorden skal være 8° varm, inden kartoflerne kan lægges, og det er den ikke nu. Lægges kartoflerne i for kold jord, giver det mindre planter og færre kg kartofler.

For at få tidlige kartofler hurtigst muligt, kan det derfor være en god ide at overdække jorden til de tidlige kartofler med plast. Blot en 4–5 dage med sol vil her i april varmen jorden tilstrækkeligt op til, at kartoflerne kan lægges. Men inden man lægger kartoflerne, så kig på 5-døgnsvejrudsigten og vurder om der er lidt lunere vejr på vej.

Pas på med varmeskader under plastdække

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt plast over. Både når det gælder fladt på jorden og hen over buer. Det kan give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede. Så derfor skal man være helt oppe på mærkerne og parat til at lufte eller erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Det gælder ikke mindst for de fremspirende kartofler under plast. Såkasser bør overdækkes med hvid plast for at undgå for varm jord.

I drivhuset skal der også åbnes vinduer på varme dage – temperaturen kan hurtig bliver alt for høj. Planterne har ikke godt af alt for stort et temperaturspænd hen over døgnet – og nætterne er kølige lige i øjeblikket. Så luft om dagen og dæk planterne med et eller to lag fiberdug om natten.

Så spinat som forafgrøde

Spinat behøver ikke kun at være en afgrøde til at spise. Man kan også bruge den til jordforbedring – og samtidig fylde fryseren med de grønne blade i maj. Frossen spinat er godt at have til vinteren.

Spinat skal sås nu for at nå at give en god afgrøde, da den går i stok fra sidst i maj til først i juni. Og heldigvis spirer den allerede ved en jordtemperatur på 4° C. Spinat kan man således nå at dyrke på jorden, inden der skal udplantes majs, bladselleri, knoldselleri eller sås bønner. Den kan også sås som mellemafgrøde i rækker mellem kommende kålrækker.

Læs mere om spinatens gode egenskaber og gavnlige virkninger på jordens mikroorganismer i artiklen Spinat som forafgrøde

Hvad kan spire ved 4–5° varme?

En del afgrøder kan spire ved 4–5° C: Dild, valske bønner, kålroe, knudekål, løg, majroe, pastinak, persille, persillerod, porrer, radis, salat, skorzonnerod, spinat.

Radiser, spinat og salat spirer hurtigt selv ved lave temperaturer, så de skal bare sås nu. Persille, en række sommergulerødder og en række dild er der heller ikke så meget tvivl om, da vi har brug for hurtig ny persille og dild og de første små lækre gulerødder. Gulerødder bør dog sås under fiberdug for at fremme spiringen. Alle de andre rodfrugter er det bedre at vente med at så til sidst i april, når det er noget varmere.

Du kan i artiklen Spiretemperatur og spiretid se, hvornår jorden er varm nok til, at du kan så de forskellige slags grønsagsfrø.

Drivning af rabarber

Kan man ikke vente på, at rabarberstilkene bliver mange og lange, så prøv at sætte en sort spand over en ikke alt for stor blok. Det vil få blokken til at speede tempoet op på at sætte stilke, som hurtigt skal op i lyset – ud af mørket. Det giver fine røde og meget sprøde bladstilke. Bladene bliver til gengæld gule, men det er jo lige meget, de er jo let giftige og skal ikke bruges til andet end jorddække eller kompost.

Metoden dræner planten for noget energi, når bladene ikke får lov til at lave fotosyntese. Derfor bør man ikke drive den enkelte rabarberblok tiere end hvert 4. år.

Læs mere i artiklen Drivning af rabarber.

Forkultivering i drivhuset

Mange af de planter, som skal forkultiveres, kommer fra andre klimazoner og skal have et forspring for at nå at udvikle frugter og frø. Det er derfor vigtigt at få dem sået hurtigst muligt, selv om det stadig er lidt koldt udenfor. Det gælder derfor om at opvarme jorden med klar plast inden såning, og indtil fremspiring holde temperaturen oppe ved at dække med et lag fiberdug eller hvid plast. Om natten bør der dækkes ekstra mod nattekulden – både under spiringen og de små planter efter fremspiring.

I drivhuset kan man nu begynde at forkultivere de fleste af de grønsager og blomster, som skal plantes ud i maj. Kræver de højere spiretemperatur end der er i drivhuset nu, må de forspires indenfor.

Af grønsager er det især porre, salat og kål, man forkultiverer. Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og derover en mere næringsfattig såjord. Efter såning dækker man med fiberdug eller hvid plast, så jorden holder bedst muligt på varmen, og den forbliver fugtig under spiringen. Hvis nætterne er kølige, kan man evt. lægge isolerende bobleplast eller andet over, som kan forhindre at jorden afkøles så hurtigt om natten

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning, f.eks. tagetes, ærteblomster, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, som ikke kræver så høje temperaturer for at spire. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset her i starten af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere.

I drivhuset kan man også så basilikum, merian og andre krydderurter i potter og bakker til senere udplantning, men det er bedst at vente til vi får lidt lunere vejr. Se såtidspunkt og anvisninger på frøposen eller find en såvejlening her på Havenyt ved at søge på navnet. Mange af krydderurterne kan man også købe som udplantningsplanter senere, og skal man kun have en enkelt eller to af helt almindelige sorter, kan det måske prismæssigt ikke betale sig at så. Men har har man specielle ønsker, så er der mange muligheder fra frø.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere. Ærteblomster forkultiveres i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Sæt tomatplanterne på dagophold i drivhuset

Hvis man har sået tomat, chili og peber til »normal« tid, så bugner vindueskarmene med tomat-, chili- og peberplanter samt en masse sommerblomster. Og pladsmangelen bliver bare større og større, efterhånden som de vokser og skal have større potter. Det er vigtigt at ompotte i tide.

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys – de bliver let lange og ranglede. Hvis man har tid og mulighed kan man bære planterne frem og tilbage på dagsophold i drivhuset. Temperaturen i drivhuset skal være min. 12° C, så det kræver at solen skinner.

De første par dage i drivhuset er det en god ide at beskytte planterne mod den stærke sol, f.eks. med et enkelt lag fiberdug, da den skarpe sol ellers kan give solskoldninger på bladene.

Men nattemperaturen er stadig så lav, at de skal ind i god tid, inden det begynder at blive koldt i drivhuset. Det er katastrofalt at glemme dem – de tager skade af temperaturer under 8° C. Så sæt evt. alarmen til i armbåndsuret eller på mobilen, så man ikke glemmer dem.

Allerede efter få dage i drivhuset kan man se, hvordan de lidt spinkle vinduesopdrættede planter begynder at få en mere mørkgrøn farve og bliver kraftigere. Såjorden er kun ganske let gødet, så derfor er det også tid for at begynde at vande med en opløsning med gødning i, indtil de skal pottes om i en gødet pottejord.

Staudebede kan altid gøres flottere

Mange stauder har endnu ikke sendt de første skud op, så med mindre man er 100% sikker på, hvor de enkelte stauder står, så vær forsigtig med kultivator og rive. Men det er en god ide at luge forsigtigt. Og alle de visne toppe kan godt fjernes nu – klip evt. nogle cm oppe, hvor der endnu ikke kan ses nyvækst, så der er en markering.

Det virkelig sjove er at plante nye stauder, som med deres farve, blomstringstidpunkt, dekorative bladformer osv. kan give et endnu flottere bed. Staudegartnerierne og planteskolerne er klar med masser af både de gode stabile stauder og nye spændende sorter. Og der er virkelig et stort udvalg af sorter, hvis man går lidt på udkig. Og der kan plantes helt frem til først i maj, så man er i god tid endnu, men det er også nu, at der er det store udvalg.

Nye haveejere har brug for viden om havedyrkning

Hvis man er helt ny haveejer har man et næsten umætteligt behov for viden om, hvordan man gør og ikke mindst hvornår. Nyhedsbrevet, som giver råd uge for uge, kan være en hjælp, og de mange artikler her på Havenyt.dk. Men det er også godt at skabe sig et overblik ved at læse nogle bøger om have fra ende til anden, så man er sikker på, at man får en allround-viden. Især er det vigtigt at kende de rigtige tidspunkter, når der skal sås og plantes i køkkenhaven, kende de forskellige grønsagers krav til jord, gødning, sol, spiretemperatur, planteafstand osv.

Hvis du kender nybagte haveejere, så send dem et link til Havenyt.dk og bestilling af vores nyhedsbrev.

En god gave til et nyt havemenneske

Hvis du skal give en gave til en nybagt haveejer, så kan du overveje et gaveabonnement på vores tidsskrift Praktisk Økologi. Desuden får man adgang til at være med på Havelyst.dk, og det vil være en rigtig god ide til et nyt havemenneske, da man her kan følge med i de over 250 haver og se, hvad de andre laver lige nu. I debatten på Havelyst er der hver dag en livlig debat, og der er erfarne haveejere at spørge om stort og småt. Mange af de aktive på Havelyst mødes med mellemrum ude i en virkelig have, hvor man bytter planter og udveksler erfaringer.

Ny bog: Storkenæb. Bogen om Geranium

Nu hvor det er tid til igen at plante stauder, kan det være en god ide at se nærmere på en af de nye bøger, som er kommet i de seneste måneder, nemlig en ny udgave af Birgitte Husted Bendtsens bog Storkenæb. Bogen om Geranium. Den har længe været udsolgt, men nu er der mulighed for at få fat i den ny udvidede udgave med over 550 sorter. Den er gennemillustreret med forfatterens egne og rigtig gode plantefotos. Desuden er der 25 plancher med blade og blomster. En rigtig fagbog, hvor alt er med fra de hyggelige havehistorier til dyrkning og detaljerede sortsbeskrivelser. Den er udgivet på forlaget Geraium, hvor man kan se indholdssider fra bogen.