Havenyt uge 11, 2012

Der er igen masser af blomster i vore bede – og de nærmest står i kø for at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse med farverige blomster, på trods af, at der endnu er få eller ingen bier. Der er gule, orange og blå krokus, hvide vintergækker, krokus og juleroser, juleroser med rødlige blomster, nyserod med grønne blomster med røde kanter, yndige gule og blå dværgiris. Og så er der alle de gule erantis, som er lige ved at være afblomsterede. De kan flyttes efter afblomstring, hvis man har brug for det, eller man skal ud og tigge lidt planter.

Hvis man går en tur rundt i haven og ser godt efter, kan man finde endnu flere forårstegn. Et sikkert forårstegn er påskeliljeknopper på flere centimeter høje stilke. Tulipaner, som skyder op som rødlige spidser af den våde jord. Persillen, der sætter nye fine blade mellem de slatne vinterblade. Sankthansurtens små fine skud. De fine grønne blade af ramsløg, som er en forårsdelikatesse i noma-stil. De grønne blade af dansk arum ser fristende ud, men de skal bestemt ikke spises. Skovtulipanernes små spidse blade er også på vej op. Pastinak, som allerede skyder nye ret så grønne blade, og de skal heller ikke spises, men giver en god ide om, hvor der skal graves op.

Foreløbig ser det ud til at det milde forårsvejr fortsætter, og det er godt, for der er mange gøremål ude i haven lige nu med oprydning og klargøring.

Foråret spirer og gror i vindueskarmen

Tomatfrø plejer at være hurtigt til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun få dage fra såning og til kimplanterne er på vej op. Er der noget dejligere end grønne små tomatplanter – og tanken om solvarme tomater?

Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt, at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud, inden de får ordentlig gang i livet.

Forkultivering kræver en vis mængde lys og varme

Vi er nu midt i marts, og de nyspirede planter kan klare sig med dagslyset, hvis de placeres i et lyst vindue. De nyspirede plantere skal stå lyst, men ikke i et brændende varmt vindue, som et stort sydvendt vindue uden ventilation kan udvikle sig til på en martsdag med sol fra morgen til aften. Her kan små kimplanter bukke under ved for megen varme.

Har man vinduer med knap så meget lys, f.eks. et gammeldags dannebrogsvindue, eller hvis der er et bredt tagudhæng, er et sydvendt vindue sikkert fint og ikke for varmt. Kimplanter har det ofte bedst i sydøst eller sydvest vendte vinduer. Selv et mere nordvendt vindue kan være et rigtig godt sted til kimplanter, hvis det er et stort, meget lyst vindue. I marts kommer 40% af lyset fra nordhimlen. Tagvinduer giver mere lys, så her er retningen ikke helt så afgørende. Senere, når planterne er godt i gang med at udvikle første hold blade, er de ikke så sarte, og da har de brug for alt det lys, de kan få. Men undgå brændende varme vinduespartier – måske kan man afhjælpe det med ventilation.

Hvis man ikke har et egnet vindue og gerne vil forkultivere sine egne planter alligevel, så kan man overveje at give tilskudslys. Husk tilskudslys skal være såkaldt plantelys – husets almindelige belysning dur ikke. Fra april er der lys nok til, at både øst- og vestvendte vinduer også kan bruges, og i april er der ofte også mulighed for at sætte planterne på dagophold på lune dage i drivhuset, hvis man har et sådant.

Lyset er dog ikke det eneste afgørende, men det er den væksbegrænsende faktor i marts. Jo mindre lys, jo mindre varme skal planterne forkultiveres ved for at blive pæne, kompakte planter. Men selvfølgelig er der en nedre grænse. Sommerblomster, tomat og chili har det fint i et lyst vindue ved 15–18° C under opvæksten. Hvis det er muligt, er det en god ide at lukke mest muligt ned for radiatoren under det vindue, hvor de små planter står i marts måned, da de ellers får for meget varme i forhold til lyset.

Drivhuset skal vaskes og klargøres

Hvis man ikke allerede har fået gjort drivhuset rent, så er det ved at være på tide, hvis der skal forkultiveres planter herinde eller dyrkes tidlige afgrøder frem til maj, hvor tomater, agurker osv. skal bruge pladsen.

Det er en god ide at vælge en mild dage til rengøringen, da man ikke undgår at blive lidt våd, og hvis der er planter i drivhuset er det også bedst med en lun og ikke for blæsende dag, hvor de kan flyttes udenfor imens. Ellers skal de dækkes af, da de ikke tåler sæbevand på bladene.

Hvis ikke man fik fjernet alle de visne planter og gamle plantesække i efteråret og fik det vasket af, så er det nødvendigt hurtigst muligt at få dette arbejde overstået, så man kan komme i gang med så de første radiser, lidt spinat og salat. Man kan evt. tyvstarte lidt ved at så i kasser inde, som kan flyttes ud. Men lige nu skal man finde et par timer til at klargøre drivhuset med en grundig afvaskning med brun sæbevand både ud- og indvendigt og efterfølgende spuling med masser af koldt vand.

Afvaskningen har to formål: at fjerne algevæksten, så der kan komme mest mulig lys ind, og at man kommer ind i revner og sprækker med sæbevandet og får bugt med eventuelle overvintrende skadedyr. Her i foråret er det netop lyset, der er den begrænsende faktor for plantevækst, så det er vigtigt, at vinduerne er helt rene.

Hvis man planlægger at dyrke tomater og agurker i drivhusjorden, så skal man have taget stilling til, om der skal ske en udskiftning af drivhusjorden i år i en større eller mindre del af drivhuset. Hvis man bruger sædskifte, kan man nøjes med at skifte jorden med års mellemrum, og det tunge arbejde med at skifte jord ud, kan yderligere nedsættes, hvis man bruger kompost. Jorden ude i haven er endnu for våd og kold til, at man kan hente frisk jord herudefra. Husk at tage jord fra et sted, hvor det er flere år siden, der har været dyrket tomater og kartofler.

Hvis man vil dyrke i drivhusjorden, så skal den gennemvandes meget grundigt, inden man går i gang med at forkultivere herinde, da det efterfølgende er næsten umuligt at få det gjort. Sæt en havevander til at vande mange timer, så jorden bliver gennemvandet og ikke kun i overfladen.

Træd varsomt i den bløde havejord

Den ekstra daglængde og det tiltagende lys giver os masser af energi til at tænke på at begynde havearbejdet, og der er nok at gøre derude. Men inden man går i gang, skal man lige overveje, hvor man træder. Undgå at træde i bedene, da det ødelægger jordstrukturen – jorden er blød. Undgå så vidt muligt at gå alt for meget på græsplænen, hvis den stadig er blød, da den endnu ikke er i vækst. Derfor er det en god ide at begynde havearbejdet fra faste stier og gange. Heldigvis ser det ud til, at det tørre vejr fortsætter til sidst i ugen.

Jorden er stadig våd og kold, og man skal ikke forsøge at bearbejde den endnu. Det eneste, man opnår, er at ødelægge jordstrukturen, medmindre man har en let jord, som allerede er tjenlig.

Vinterdække og kompost

Har man tykke lag med vinterdække på bedene, så er det en god ide at fjerne det meste nu, så der kun er et meget tyndt lag tilbage, da solen ellers ikke kan komme til at varme jorden op og tørre den lidt ud. Hvis man først skal så eller plante på et bed i maj, kan man godt lade vinterdækket være på bedet lidt endnu.

Der er nogle få steder, hvor man skal overveje at tilføre lidt kompost. Det er til hvidløg, efterårssatte stikløg, overvintrede små kålplanter til tidlige kål og til rabarber. Alle disse har stor tilvækst tidligt. Kompost kultiverer man normalt ned i det øverste jordlag. Men kun hvis jorden er let at bearbejde. Ellers må komposten lægges oven på jorden.

Er du klar med frøposerne?

Vi har et forskelligt planlægningsgen. Nogle køber havefrøene hjem allerede i januar og har alt klar, mens en stor gruppe haveejere først får købt i sidste øjeblik, inden der skal sås. Og måske kommer de for sent i gang – der kan være ventetid i netbutikkerne og der kan være udsolgt i butikkerne af de mest populære frø.

Foråret kan komme brat, så det bliver muligt at så til forkultivering i drivhuset af kål, porrer, løg, salat og sommerblomster allerede omkring 1. april. Og måske bliver det muligt at så spinat allerede først i april på friland eller sommergulerødder i forvarmet jord.

Lige nu er jorden udenfor ved at tørre ud, og har man en let jord, bliver det måske snart muligt at så rækker med radiser, spinat, dild og salat på friland og overdække det med fiberdug. De spirer ved lave temperaturer.

Læggekartofler skal sættes til spiring

De tidlige kartofler skulle gerne begynde at have pæne spirer. Hvis man har lagt plast over bedet ude i køkkenhaven, og vi pludselig får lune dage med masser af sol, så kan det blive aktuelt at lægge kartofler om 14 dage – eller udplante de forkultiverede, hvis man forsøger sig i den boldgade i år.

De senere sorter skal købes og lægges til spiring nu – de tager 4–6 uger om at udvikle gode spirer, og det sandsynlige tidspunkt for at lægge dem er sidste halvdel af april. De placeres lyst og ved en temperatur på 15–18° C og i et lag, så der udvikles gode tykke spirer, som ikke knækker ved lægningen.

Hvis man har gemt egne kartofler til at lægge, og de er spiret i kassen med for lange spirer, så fortvivl ikke. De skal frem i lyset, og så kan de lægges med forsigtighed, når det bliver tid. Alternativt kan man fjerne spirerne og lade kartoflen sætte nogle nye. Det kræver dog, at der er tale om store kartofler, hvor der er næring nok.

Har kompostormene overlevet?

Kompostbeholderen er måske ikke blevet brugt så flittigt i den kolde tid, og derfor kan det være spændende at rode lidt op i den og se, om kompostormene har overlevet kuldegraderne. i år har kompostbeholderne ikke været isoleret af store snemængder, og det har været ekstraordinært koldt. Men alligele er der en god chance for, at der er liv i kompostormene. De søger ind i midten og lægger sig i en stor klump, når det bliver koldt – måske er det deres måde at overleve på.

Når foråret sætter ind for alvor og temperaturen stiger, bliver kompostormene aktive igen og kan igen omsætte store mængder grønt affald fra køkkenet. Men det er stadig en fordel at komme tørt vissent plantemateriale imellem det våde grønne affald.

Selv om du ikke kan se levende orm, så er der håb alligevel. Deres æg har måske overlevet, så der snart dukker nye små orm op. Er der slet ikke liv, så er du måske så heldig, at kommunen i en forårsweekend uddeler kompostorm.

Klip de visne stauder ned

Vi er nu så langt henne i marts måned, at vi med den gode lune vejrudsigt godt kan gå i gang med at fjerne den visne staudetop, så vi bedre kan nyde forårsblomsterne. De mest hårdføre roser kan man også godt beskære nu, mens de mere sarte bør vente til først i april.

Hvis man har arter, som man gerne vil have til at formere sig ved selvsåning, og de spirer frem her i forårsmånederne, bør man vente med at kultivere i bedene, hvor der gerne skulle komme nye små planter frem. Lige nu kan man se, hvordan erantis spirer frem. Der er 4 år fra fremspiring til erantis kommer i blomst. Læg mærke til de små blade i forskellige størrelse – det er planter på forskellige alderstrin.

Græsplænerne ser pæne ud

I modsætning til sidste år, hvor der var sneskimmelangreb i mange plæner, ser plænerne ud til at være kommet godt gennem vinteren.

Sneskimmel er en svampesygdom, og denne svamp har optimale udviklingsforhold under fugtige og kolde forhold, som der er under et snedække. Svampeangrebet viser sig som hvidlige plamager på græsset. Kigger man nærmere efter, er græsset helt lyst og ser dødt ud. Og det er dødt. Ukrudt og mos er fint grønt. Det er en god ide at fjerne det angrebne græs, da man på den måde begrænser smittespredningen. Varmere eller mere tørt vejr vil standse udviklingen. Læs mere i artiklen Sneskimmel.

Men et varer nogle uger, inden græsset begynder at vokse. Har man planer om ny plæneklipper, er det en god ide at få anskaffet den nu, så den står klar til det lune vejr kommer og græsset skyder i vejret.

Det kan være en god ide at rive grene, visne blade og evt. sten af græsplæne nu, inden den begynder at vokse.

Sidste udkald for at slanke hækken

Saftstigningen er så småt gået i gang også i havens hække. Stikkelbær er ved at have grønne skudspidser. Det er derfor allersidste udkald for at slanke en hæk, som er blevet for bred eller for høj. Det skal ske senest nu, inden de nye knopper bryder. Når man slanker en hæk, tager man kun en af siderne eller toppen ad gangen. Tidligst næste år klipper man en ny side på hækken tilbage. Klipper man flere sider samme år, har hækken sværere ved at komme hurtigt i god nyvækst.

Plantning af barrodede hækplanter haster

Den første halvdel af vinteren var mild – og virkelig velegnet til at plante ny hækplanter og skære gamle hække tilbage. Har man ikke nået det, må man tage stilling til, om man skal forsøge at nå det i denne uge eller vente til senere

Bortset fra styning, som skulle være sket i januar, så er det faktisk bedre for træerne, at beskæringen udføres i juli–august end her i foråret, så det bør udsættes.

Løvfældende hække planter man normalt som barrodede i efterår/vinter. Ved plantning lige omkring løvfald får man rodvækst allerede fra efteråret, og det er det optimale. Ved forårsplantning har hækken en periode frem til løvspring til at få etableret et godt rodnet, inden planterne skal bruge meget vand, og derfor er plantning i februar og starten af marts lidt dårligere, men acceptabelt. Jo nærmere, man kommer løvspring, jo dårligere muligheder har hækken for at komme godt i gang, og man skal påregne at passe hækken med vand hele sommeren. Den kan ikke være alene hjemme i 3 uger i en varm og tør sommerferie. Det er sidste chance nu at plante ny løvfældende hæk, og optimalt er det ikke.

Forårsnummer af Praktisk Økologi

Der er masser af forår og praktiske artikler i det ny forårsnummer af vores tidsskrift Praktisk Økologi. Læs om persilledyrkning i detaljer, om samdyrkning mellem ærter og kål, så ærterne er ren bonusafgrøde, om jordskokker og bronzefennikel samt om en gammel god glaskålsort. Desuden er det artikler om en hjemmebygget soltørreovn til bær og krydderurter, den sydamerikanske rodfrugt yacon og om erfaringer med uld som gødning. Der er også en guide til at bekæmpe flerårigt ukrudt og en artikel, hvor man bliver klog på botaniske navne. Læs om æblet Nonnetit og Æbleværkstedet i Odsherred.

Se indholdsfortegnelsen

Bliv medlem og få bladet 6 gange om året. Ud over at modtage Praktisk Økologi har man som medlem også mulighed for at deltage i medlemsture og være aktiv på vores netsted for medlemmer Havelyst.dk. Her kan man oprette sin egen have, skrive havedagbog, udveksle erfaringer og dele sine haveoplevelser med andre medlemmer. Som noget nyt kan man også være med til at skrive en online dyrkningshåndbog, hvor vi samler praktiske dyrkningserfaringer til fælles gavn nu og fremover. Her kan man f.eks. læse, hvordan man dyrker sine egne sætteløg fra frø.

Se mere om medlemsfordele. Du kan Melde dig ind her.