Havenyt uge 10, 2012

Det er såtid inde i vindueskarmen, hvis man vil lave sine egne udplantningsplanter. Man skal ikke begynde at så alt nu – så ender man med store planter, som er vanskelige at styre, indtil de kan plantes ud. Meloner og agurker skal f.eks. først sås midt i april. Mange arter behøver ikke at blive sået endnu, og kan måske vente til april i drivhuset. Se på frøposerne, hvornår og hvor indholdet skal sås – eller find oplysningerne her på Havenyts sider.

Lige nu er det tid for at så tomater til drivhuset, og har man ikke allerede sået chili, auberginer og artiskokker, så haster det, da de udvikles rimeligt langsomt. Knoldselleri og bladselleri kan også sås nu, men kan også vente 1–2 uger. En del krydderurter og sommerblomster er det også tid at så nu. Bl.a. latyrus. At putte små frø i fugtig såjord er en dejlig beskæftigelse på kolde, blæsende dage her først i ugen.

Hen mod weekenden kommer der lidt mere forårsagtige temperaturer, hvor det skal blive dejligt at gå derude mellem alle forårsblomsterne og rydde op, lægge plast over de bede, hvor der skal sættes tidlige kartofler og sås det første tidlige afgrøder. Det er også tid for at beskære efterårshindbær og brombær, vaske drivhus og så de grønsager derinde.

Det spirer og gror i vindueskarmen

Det er en glæde hver morgen at trække gardinerne fra og sige godmorgen til små grønne planter i vindueskarmene – eller bare at bare kigge efter, om der mon er noget på vej op. Og lige nu er der med sol de fleste dage med masser af lys, og dagene bliver længere dag for dag. Jo mere lys, jo mere kompakte planter – dertil kræves det dog, at det ikke er for varmt i vindueskarmen.

Det er for alvor såtid for drivhustomater, knold- og bladselleri, de tidligste kål og salat til udplantning under fiberdug, første hold basilikum og en række krydderurter, hvis man selv vil opformere. Og så skal der sås masser af dejlige sommerblomster og stauder – men husk at læse såtidspunkt på frøposerne, mange kan vente med at blive sået i drivhuset i april eller direkte på friland i april/maj. Hvis man sår de hurtigtvoksende for tidligt, bliver de alt for store og kan være svære at styre, indtil de skal plantes ud i maj.

Såpotter og såbakker

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder ting til at så i. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter eller såbrikker i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i hvide plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Det er en god ide, mens vi venter på foråret, at checke beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde nåede man måske ikke, inden vinteren overraskede os.

Jord til såning og prikling

Hvis man er nybegynder ud i forkultivering af planter, så er det en god ide at starte med at så i en købt såjord og senere prikle i en købt priklejord, og her er flere kvaliteter at vælge imellem, de fleste er med spagnum, men der fås også såjord på basis af kokosfibre. Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår. Plantejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de fine nye rødder.

Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden kan have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.

Et pottebord er en praktisk ting

Hvis man skal så her i foråret, så er det en god ide at have et pottebord, som man lige kan tage ind i bryggerset eller på køkkenbordet, så man kan arbejde uden at få jord ud over det hele. Eller man kan bruge det i drivhuset på en lun solskinsdag.

Man kan købe færdige potteborde i træ, galvaniseret eller plast, eller man kan lave et selv. Du kan finde en model i artiklen Lav dit eget pottebord. Man kan sættte pottebordet på et gammelt havebord i drivhuset. Men man kan også lave et understel hertil, f.eks. med metalbukke, som kan højdejusteres. Man kan selvfølgelig også fint nøjes med en god stor kasse med høje sider. Planterne er ligeglade, bare man behandler dem med omhu.

Såning af drivhustomater

Vi er nu ved at være så langt henne i marts, at planter lige nøjagtig kan få lys nok i et sydvendt vindue, så de ikke bliver alt for lange og ranglede. Har man ikke sået chili, peber, artiskokker, auberginer og selleri endnu, er det på høje tid.

I løbet af denne uge er det også en god ide at få fundet de sorter af drivhustomater, man har lyst til at dyrke i år. Der er mange tomatsorter at vælge imellem. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det en god ide også at dyrke de små søde cherrytomater, selv om de udbyttemæssigt giver lidt mindre. De aflange pastatomater er ikke så vandede og kan være ganske velegnede ikke kun til pastasovs, men også til at pynte smørrebrød med og i salatskålen. Endelig kan man også vælge sorter med andre farver end røde, f.eks. modne grønne tomater, brune eller næsten sorte, gule eller stribede. Det er en god ide at bruge erfaringerne fra sidste år og dyrke nogle af de bedste sorter, men det også sjovt at vælge nye sorter og prøve dem. Tag en tur rundt på frøfirmaernes hjemmesider og se det store udvalg. Hvis du køber frøfaste sorter i stedet for F1 sorter, så kan du selv tage frø til at så af næste forår, hvis sorten bliver en familiefavorit.

Når man skal købe tomatsorter til drivhuset, er det en god ide at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og derpå bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland og giver tidligt mange frugter.

Tomater til friland skal ikke sås før sidst i marts eller først i april – de kan jo først plantes ud sidst i maj eller først i juni. Derimod kan man godt nu så en tidligt tomatsort til at plante i potter på terrassen eller gårdhaven.

Travlhed ude i haverne

Mange har sikkert en eller måske mange hængepartier af ting ude i haven, som lige skulle have været ordnet, inden vinteren satte ind. Måske er det oprydning af drivhuset, opbindingspæl i jorden, urtepotter der ikke er sorterede og rengjorte, eller andre lignende ting. Ting som kulde, sne og frost har umuliggjort i februar. Nu kan vi indhente det forsømte, inden foråret sætter ind for alvor og vi får travlt.

Men samtidig er der også mange nye gøremål, som det er tid at gå i gang med: lægge plast over bede til tidlige kartofler og tidlige gulerødder, rydde op i køkkenhaven, fjerne vinterdække, gøre drivhus rent og beskære vin, brombær og efterårshindbær. Og har man planlagt at pode nye frugttræer, så skal det ske i løbet af de næste par uger. Det gælder også formering af figen og vin.

Hæv temperaturen i bede til tidlige afgrøder

De tidlige kartofler skal nu gerne være begyndt at udvikle spirer, hvis man satser på kartofler til Grundlovsdag eller pinsedag den 12. juni. Men det er ikke nok, at kartoflerne er godt forspirede. Jorden skal også være varm nok, og det vil sige minimum 8° C, inden man kan lægge kartofler. Og tro ikke, at det nok går at lægge dem i lidt koldere jord. Kartofler lagt i for kold jord bliver aldrig store flotte planter med et godt udbytte.

Jorden kan varmes op ved at overdække den med klar plast – og det skal være klar plast. Solvarmen opvarmer jorden igennem den klare plast, og da der her ikke bruges energi på fordampning som på jord uden plastoverdækning, så stiger jordtemperaturen hurtigere under den klare plast end i en udækket jord. Det er også en god ide at overdække et areal til at så det første hold sommergulerødder i.

Nye kartofler kan forkultiveres

Når jorden er varm nok – og om det bliver om 2 eller 4 uger, så sættes kartoflerne, hvis der er udsigt til fortsat lunt vejr. Jordtemperatur skal måles som et døgnsgennemsnit, dvs. en gennemsnit mellem morgen- og eftermiddagstemperatur. Normalt vil man med den metode kunne være sikker på nye kartofler til Grundlovsdag, hvis plasten forbliver over til kartoflerne er kommet op, og derpå overdækkes med fiberdug.

Hvis man vil forsøge at få kartofler lidt tidligere, så skal man forkultivere kartofler inde i varmen i spande, potter, mælkekartoner, SunGrow spireposer eller den todelte Potatopot.

Hvidløgene er på vej både på friland og i drivhus

Hvidløg sat sidst på efteråret nåede nogle steder at begynde at komme op, inden vinteren satte ind for alvor sidst i januar, andre er først ved at titte frem. Ikke alle sorter er lige tidligt fremme, nogle står i sirlige rækker, andre er endnu ikke på vej op.

Hvis man har været så forudseende at sætte en kasse med hvidløg og måske også vinterstikløg inde i drivhuset, er de her lidt længere fremme. Når man senere skal bruge pladsen i drivhuset, kan løgkassen flyttes ud til videre vækst og tidlig løghøst.

Hvis man vil sætte hvidløg i foråret, skal det gøres snarest muligt, hvis feddene skal nå at udvikle sig til pænt store løg. De vil ikke nå at blive helt så store som de efterårssatte. I en snæver vending kan man godt bruge de spiseløg, man har, som måske er begyndt at spire. Men det er bedre at få fat i nogle hvidløg, som har været dyrket i en dansk have sidste år. Det giver en større sikkerhed for succes med dyrkningen.

Ryd op i drivhuset

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det en god ide at få ryddet op i drivhuset, og er vejret til det, så kan man også rengøre drivhuset nu og gøre det klar til den kommende sæson. Drivhuset kan på en solskinsdag være et fint sted at stå og så, eller måske drikke sin eftermiddagste i en stol med et lunt tæppe. Faktisk er der på solskinsdage så varmt derinde, at der skal åbnes vinduer, hvis der er planter derinde. Planterne kan tage skade af sommertemperaturer om eftermiddagen og lave nattemperaturer. Hvis de er i vækst, kan det være en god ide at dække dem med to lag fiberdug mod evt. nattefrost.

I marts, når solen står højere på himlen, dagene bliver længere, og det kan blive varmt i drivhuset, er det vigtigt at holde øje med planterne, så de ikke mangler vand.

Hvis jorden i drivhuset er ryddet, kan man dække den med klar plast, så den lidt hurtigere bliver varmet op til de 4–6° C, hvor de første frø kan spire, f.eks. radiser. De skal bruge ca. 6 uger fra såning til høst her i det tidlige forår, så det ville være godt snart at få sået den første række. Salat og spinat spirer også ved lave temperaturer og kan nå at udvikles, inden der skal plantes tomater m.m. i maj.

Tid til at pode

Marts er tidspunket for at pode, og mestrer man endnu ikke teknikken, må man enten gå i gang med at lære det på egen hånd eller deltage i et podekursus. Mange podekurser er allerede afholdt, men der er stadig nogle podekurser landet over. Ellers kan man prøve på egen hånd efter læsning af en række artikler om podning af frugttræer.

Beskæring af brombær og efterårshindbær

Det er en god ide at beskære efterårshindbær og brombær, inden de begynder at bruge energi på at sætte nye skud på gamle grene.

Brombær sætter ligesom de sommerbærende hindbær først bær på andet års grene. De brombærranker, som gav bær sidste år, fjernes helt nede ved jorden i marts. En del af de afbårne ranker er helt visne, mens andre stadig kan være grønne. De afbårne kan kendes på, at man kan se, hvor brombærrene har siddet. Det er rankerne, som voksede op sidste sommer, der giver bær i år. De etårige ranker bindes fast eller snos omkring tråde på et espalier.

Var brombærrankerne sidste år angrebet af rust, bør man omhyggeligt fjerne alle blade, både på jorden og på de blivende ranker, så de nye blade ikke smittes.

Der er to slags hindbær – de sommerbærende og de efterårsbærende:

De sommerbærende hindbærsorter sætter nye skud fra basis i foråret, og disse skud vokser i løbet af sommeren op til 1,5–2 meters højde. Næste år sætter disse skud sidegrene med bær. Og efter høst fjernes disse afbårne grene, mens de nye får lov til at stå. Hvis man ikke har fået fjernet de gamle grene i eftersommeren, så gøres det nu. Hvis de skud, som skal give bær i år, er meget høje, bør de enten bindes op til et stativ, eller de kan kortes af i 1,5 meters højde.

De efterårsbærende hindbærsorter sætter bær på et forskelligt tidspunkt, alt efter beskæringstidspunkt. Hvis man vil have flest mulige hindbær i efteråret, skal de skæres helt ned til jorden i marts, inden de begynder at vokse. De nye skud sætter bær fra først i august og frem til frosten ødelægger dem. Man kan også vælge at lade nogle 2. års skud stå. De vil give hindbær samtidig med de sommerbærende i juli, mens de nye skud fra foråret giver bær i efteråret.

Det kan også være en god ide at efterse evt. espalier og opbindingsystemer til brombær og hindbær for at være sikker på, at det også holder denne sæson.

Ny bog: Vintergækker – hvid magi

Vintergækker står der rigtig mange af i de danske haver. Især i gamle haver, hvor de har haft årtier til at formere sig, og hvor de er blevet delt med års mellemrum og plantet ud nye steder. Men det er kun i samlerhaver, at man finder de mange forskellige sorter, som man kan få fingre i, hvis man har de rigtige kontakter eller pengepungen i orden – der sælges sjældnere sorter til en pris på 100 euro.

Her i marts er der udkommet den første bog om vintergækarter og -sorter på dansk. Det er forlaget Klematis, som kommer med en dansk oversættelse med titlen Vintergækker – hvid magi. Forfatteren er Günther Waldorf, som er en af de ihærdigste samlere af vintergækker i Tyskland. I bogen kan man læse om de 19 vintergækarter, og se billeder og beskrivelser af over 300 sorter. Man regner med, at der ialt findes over 500 sorter af vintergækker. Den første halvdel af bogen, som er i et lille kvadratisk format, fortæller om vintergækarter, dyrkning, formering, samlermani og meget mere. Den anden halvdel er sortsbeskrivelser. Et lille praktisk opslagsværk til vintergæksamlere.