Havenyt uge 8, 2011

Det er stadig vinter – og det mærker vi eftertrykkeligt i øjeblikket. Haverne er stivfrosne, vintergækker, erantis og juleroserne står med stivfrosne knopper, nogle steder i barfrost, andre steder i sne. De afventer tålmodigt lidt varmere vejr. Vi er også stivfrosne af vinterkulde, men er knap så tålmodige – vi kan stadig huske, at man i februar kan have det skønneste vejr med plusgrader, sol og haven fyldt med forårsblomster.

Forhåbentlig slår lidt lunere vejr igennem i løbet af weekenden, men om vinteren kommer igen, eller vi kan glæde os til i hvert fald tøvejr om dagen, er noget usikkert her ved ugens begyndelse. Det ser ud til at de kan blive mest at glæde sig over længst mod syd.

Men uanset vejret derude, så er det snart marts, og inden da skal de tidlige kartofler lægges til spiring, og det er en god ide nu at så bl.a. chili, løg, sommerporre, artiskok og de sommerblomster, som har lang udviklingstid.

Kartoffelsorter

De tidlige kartofler skal sættes til spiring nu, hvis man satser på at sætte dem sidst i marts under plast. Forudsætningen for at kunne høste tidlige kartofler fra omkring 1. juni er, at man køber en tidlig kartoffelsort. Tidlige sorter sætter ikke så mange kartofler som de sene sorter i første hug, men udvikler hurtigt 7–10 gode store kartofler pr. top. Tidlige kartofler kan man sætte lidt tættere end sene kartofler, så der bliver alligevel et godt udbytte. Måske ikke i kg, hvis de høstes små, men i velsmag. Hvis man har plads til mere end et par rækker tidlige kartofler, er det en fordel at sætte dem i to hold. Det er jo de små, nye lækre, vi går efter.

Selvom man kun har en lille have, så er der mulighed for at få plads til et bed med tidlige kartofler. Når man dyrker de helt tidlige kartofler med opvarmning af jorden, plastoverdækning og senere fiberdug, så kan man nå at spise sig igennem et bed inden sankthans, og det betyder, at man kan nå at så bønner eller et nyt hold sommergulerødder, plante f.eks. porrer eller grønkål på bedet. Med andre ord bliver der hele to afgrøder på et bed.

Se mere om kartoffelsorter og deres egenskaber, resistens over for sygdomme m.m. i interaktivt skema over kartoffelsorter på portalen Planteinfo.dk. Der er mulighed for at vælge forskellige kartoffeltyper i toppen af det interaktive skema. Når du klikker ind på den enkelte sort, er der allernederst et link til en sortsbeskrivelse.

Forspiring af kartofler med og uden lys

Normalt tilråder man forspiring af kartofler i lys for at få korte spirer, som er lettere at håndtere ved lægning. Spires kartofler i mørke, kan spirerne let blive 10 cm lange, hvide og tynde.

Tysk forskning ved Universitetet i Bonn har vist, at der for kartoffelavlerne ingen økonomi er i at give kartofler til forspiring ekstra lys. Der blev både afprøvet lamper med koldt og varmt lys, plantelys og speciallamper. Stærkere lys giver kortere spirer, men ikke større udbytte – selv forspiring i mørke gav lige så stort et udbytte. Hvis spiringen foregik i mørke var der dog mindre udbytte for sorten Nicola. Nicola, som er meget spirevilligt, gav hele 37,8 kg mindre i udbytte end den mindre spirevillige Belana, som gav ca. samme udbytte med omkring 280 hkg/ha uanset lyskilde eller mørke. Forskellen mellem de to sorter tilskrives brækkede spirer ved lægningen. (Kilde: Økologi og Erhverv 11. febr. 2011).

Såtid i vindueskarmen

Når man nu ikke kan komme i haven, kan man i stedet så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt til de fremspirende planter. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op, førend lidt ind i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstlys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængden, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys. Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15° er fin til de fleste arter efter fremspiringen, så længe der er for lidt lys.

Det rette såtidspunkt

De blomster, som kræver lang forkultivering, skal sås nu – se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de skal sås. Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal mange arter sås nu, men der er også mange sommerblomster, som kan sås direkte i bedet i april/maj. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så, det vil kun forsinke planternes udvikling 1–2 uger.

Arter, som har meget småt og fint frø, bla. petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lyspåvirkning. To af disse er flittiiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så dem ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning. Selleri kan man godt vente til først i marts med at så, da de alligevel først skal plantes ud omkring 1. juni.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente til først i marts med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter. Drivagurker skal ikke sås førend midt i april.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og den skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning.

Tidlige spidskål er en anden mulighed, hvor man skal så nu og så plante ud under fiberdug i det tidlige forår. Men det kræver en lys og kølig vindueskarm.

Chili skal sås nu

Hvis man skal nå at få et godt udbytte af sine chiliplanter, skal de helst sås i denne uge. Jo senere, man sår, jo færre chilier kan der nå at udvikles og især modne. Og inden chiliplanterne kommer op, er der lys nok i et sydvendt vindue til planterne. Chili skal have en høj temperatur for at spire tilfredsstillende – den optimale spiretemperatur er 24–26° C. Chili kan spire på alt fra en til flere uger, afhængig af art og hvor spiredygtigt frøet er. Det er vigtigt at fjerne plastdækket over spirebakker eller potter, så snart kimplanterne titter frem.

Der er utrolig mange arter og sorter af chili på markedet. Chili inkluderer både de milde peber og de mere stærke chilier. På Scoville-skalaen kan man få et mål for, hvor stærk de forskellige chilisorter er i forhold til en almindelig grøn peber. Man kan læse mere om de forskellige chilliarter og sorter, om styrke, smag og anvendelse i en række artikler om chili.

Friske jordskokker fra haven

Hvis det holder stik med tøvejr i weekenden kan det være anledning til at grave en frisk portion jordskokker op.

Jordskokker er en af de letteste grønsager at dyrke. Den giver større udbytte end kartofler, og til forskel fra kartofler, så er der ingen opbevaringsproblemer med jordskokker – de kan blive stående i jorden, til man skal bruge dem. Jordskokker til salat skal være friskopgravede, da de ellers mister deres sprødhed.

Haver med rådyr og harer på kost

Det kan være et trist syn i de haver, hvor rådyr og harer har fourageret – eller måske hærget ødelæggende. I køkkenhaver kan alt grønt være ædt. Kålstokke er ædt helt i bund. Hele stokke med grønkål og rosenkål er ædt ned til jordniveau. I prydhaven er det gået ud over roser, prydbuske og selv vedbend er ædt så højt op, som dyrene har kunne nå. I frugthaven har harerne måske ædt barken af frugttræerne.

Nyhed: Misteltenfrø på glas

Hvis man vil forsøge at få mistelten til at etablere sig på et af havens træer, så er det i de kommende på måneder, at man skal »så« det på f.eks. æble eller røn på en ung gren med tynd bark. Hvis man kender en haveejer med en veletableret mistelten med masser af bær, kan man sikkert få lov til at få et par bær til at prøve med. Men ellers kan man nu i mange planteskoler købe et lille glas med misteltenfrø. De kommer fra Gartneriet Vornæs på det vestlige Tåsinge, hvor de dyrker mistelten i plantage til at høste og sælge til jul.

To bøger: Fuglestemmer i haven og Fuglestemmer i naturen

Fuglene er så småt begyndt at synge i vore haver og ude i naturen. De fleste af os kan genkende solsortens og musvittens sang, men så rækker vores genkendelse måske heller ikke længere. Hvis man gerne vil lære fuglestemmerne at kende, er der hjælp at hente i to nye bøger om fuglestemmer. Den ene: Fuglestemmer i haven udkom i 2010 og her kan man på den medfølgende CD høre stemmerne af de 60 mest almindelige fugle i vore haver. Hver art beskrives desuden med billede, levevis, føde og udbredelse. Den er desværre allerede udsolgt fra forlaget, men kan stadig findes i handelen. Den anden: Fuglestemmer i naturen er netop udkommet og indeholder fuglestemmer og beskrivelse af 96 arter.

Den Økologiske Have sælger ikke længere frø online

Den Økologiske Have har ikke længere egen netbutik, men har indledt et samarbejde med Solsikken, som man henviser til for online-køb af økologiske havefrø, grøngødningsfrø, sætteløg og kartofler m.m. Man kan stadig købe et stort sortiment af frø, sætteløg og læggekartofler i butikken i Den Økologiske Have. Og der er frø fra Bingeheimer i butikken. I sæsonen vil man i Den Økologiske Have sælge planter fra Solsikken.

Den Økologiske Have har i snart mange år forhandlet et stort sortiment af biodynamiske frø fra det tyske frøfirma Bingenheimer Saatgut AG. Hvis man gerne vil fortsætte med frø herfra og de sorter, man er vant til at dyrke, og ikke selv kan købe dem i butikken, kan man købe dem på postordre fra butikken i Den Økologiske Have. Man kan sende en mail til post@ecogarden.dk og bede om på mail at få tilsendt en sortsliste over deres frø fra Bingenheimer. Man kan også bestille direkte hos Bingenheimer Saatgut AG, eller hos Urtegartneriet, hvor en del af sortimentet er fra Bingenheimer. Hos Bingenheimer er der mulighed for at bestille større portioner af frø, hvis man har en stor have.

Del på Facebook og Twitter

Hvis du synes godt om Ugens Havenyt, så kan du jo dele det med andre, hvis du er på Facebook eller Twitter – der er virkelig mange, som endnu ikke kender Havenyt. Brug de to links øverst t.h. her på siden – lige over rækken af bannerannoncer. Så hjælper du os med til at udbrede kendskabet til Havenyt.dk. Tak for det.