Havenyt uge 6, 2011

Vinteren vil tage livtag med os og vores fornemmelser for forår – den vender tilbage med frost hele døgnet fra sidst på ugen og mange dage frem. Men foråret har vi lige nået at fornemme – vintergækkerne er de seneste dage begyndt at vise hvide knopper og på lune steder står der gule erantis. Og har man troldnød i haven, så er de underlige frynsede blomster ved at springe ud – på lune steder er de tidligste arter allerede sprunget ud.

Når vinteren kommer tilbage, må vi få dækket vores forårsfornemmelser indenfor. Det er altid dejligt at finde kassen med frøposerne fra sidste år frem. Det giver minder om alt det dejlige, som voksede i havens bede sidste år. Hvad er der tilbage af frø – og er det mon spiredygtigt? Hvilke sorter var en succes og skal genbestilles. Og så det allersjoveste – hvad er der af spændende sorter, som man har lyst til at prøve i år? Man kan bruge mange timer foran skærmen med at læse om sorter, sammenligne de forskellige, lave ønskelister – og så til sidst benhårdt prioritere og bestille. Hvis man da ikke foretrækker en tur i havecentret eller supermarkedet for at stå foran frøstativerne med de spraglede poser. Du kan finde frøfirmaerne i vores forhandlerguide

Men det er svært at lade det blive ved frøene. Når dagene bliver lysere, kommer trangen til at så og se små grønne spirer. Der er ikke lys nok endnu i vindueskarmen, så enten er det kun for sjov og resultatet er lidt ranglede planter, eller også skal der etableres plantelys. Chili kan man dog godt begynde at så de første af nu. Og enkelte andre arter skal også sås nu, for at man kan få glæde af dem.

Lysten til at se grønne spirer

Selvom vi får både sne og frost her midt i februar, så kan lysten til at putte frø i jorden være svær at tøjle, når først man kan mærke, at det for alvor går mod lysere dage. Og om ikke andet er det i hvert fald en god ide at sørge for at få købt evt. potter, såjord, frø og så videre, så man er klar til at gå i gang med at så. Hvis urtepotterne står ude i haven og man blander sin egen såjord, så er det en god ide at få begge dele hentet ind til den tidlige såning, inden det hele fryser til igen. Sidste år kunne vi ikke få fat i det for frost og sne.

Hvis man ikke etablerer ekstra lys til de små planter her først i februar, så er det for tidligt at så inde i vindueskarmen, hvis man ser fornuftigt på det. Men det er svært at lade være. Og hvorfor skulle man ikke unde sig selv den fornøjelse, det er at så et par potter og se de små spirer komme op? Man kan jo bare så flere planter først i marts, når der er lys nok til at så i vindueskarm, hvis de første er blevet for ranglede.

Hvis man er tilfreds med at se karse, basilikum, kål spire, så kan det blive til et grønt drys af kimplanter til madpakken. Ellers kan det anbefales at så peber og chili, da de er meget længe om at vokse til, og de kan trives inde, selv som store planter i foråret. Nogle chilisorters udviklingstid er så lang, at det kan være nødvendigt at så dem nu, hvis man skal nå at få en god høst. Det er også tid for såning af rosmarin og jordbær.

Efter såning holdes såbakker og potter tildækket med plastfolie eller med et medfølgende plastlåg til såkasserne. Det såede anbringes et lyst sted uden direkte sol, indtil kimplanterne er kommet godt op, og ved en temperatur så tæt på den optimale spiringstemperatur som muligt. Det er meget vigtigt, at overdækningen fjernes, så snart kimplanterne begynder at titte frem, da planterne ellers blive lange og ranglede. Tjek for evt. fremspiring mindst to gange i døgnet.

Blomster der kræver lang forkultivering

Der er også en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena. Verbena bonariensis kan være vanskelig at få til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet. Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, som har brug for samme behandling, og for disse arters vedkommende er det vigtigt at få sået i tide. Mange stauder er også kuldekimere, og også her er det på høje tid at så nu.

Hvis man kun skal bruge nogle få planter af hver art, er det næsten lige så billigt at købe planterne i maj i det lokale havecenter eller som postordre. Men her er der ikke helt de samme muligheder for at vælge sorter som fra frø. Skal man bruge mange, så er det en god ide at så selv. Og får man overskud, så er det altid en velkommen gave, især hvis det en ny sort eller en anderledes farve. Måske har man gode havevenner, som man kan aftale med, at man deles om frø, eller man bytter planter senere.

Grønne spirer fra løg

En anden mulighed for at få grønne spirer i vindueskarmen er at drive løgtop frem. Ude i haven har purløg måske allerede afsløret, hvor de står, så her kan man grave en lille pottefuld op til drivning nu, inden jorden fryser. Purløg har løg nede i jorden fyldt med oplagret energi, som giver masser af purløg, når de kommer ind i varmen.

En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af vore opbevarede løg er allerede begyndt at spire inde i løget. Har man høstet topløg fra slangehvidløg, kan de også bruges til at drive grønne blade frem fra.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af, så man ikke har ødelagt den zone, hvor bladene vokser frem, ved at skære.

Plantelys til småplanter

Hvis man for alvor satser på at så frø nu, bør man overveje at købe plantelys, så man kan supplere med lys, både i intensitet og antal timer. Planterne kan ikke bruge vores almindelige lys – det skal være såkaldt plantelys, og her kan man vælge mellem de traditionelle lysstofrør og de nye LED-armaturer med rødt/blåt plantelys.

Såjord

Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter, som slet ikke har brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.

Såjord kan man købe, og den har helt klart den fordel, at den er ukrudtsfri. Man kan også blande sin egne såjord – hvis det er store frø, man sår, kan man jo bare luge. Hvis der er små frø og man ikke kender udseendet af artens kimplanter, bør man alvorligt overveje at bruge såjord, da man ellers ikke ved, hvilke planter, der er de ønskede.

Bakker og potter til såning

Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler dem ud i potter, når planterne har første hold rigtige blade, evt. senere. Lidt større og store frø kan man også så i såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter. Man kan evt. bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større og forårssolen varmer vindueskarmen op.

Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø. En god type er rodudviklerpotter – de kaldes i engelske bøger for roottrainers – de kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er helt intakte. De kan let vaskes og genbruges mange gange og i flere år. De kan købes flere steder i plantehandler og netbutikker.

En anden mulighed er komposterbare potter, som er lavet af organisk materiale, der nedbrydes, når potterne plantes med ned i jorden ved udplantningen.

Genbrug plastemballagen til såning

Det er også nu, at plast- og skumbakker skal gemmes til at så i. Næsten alt kan bruges, og der er godt at genbruge det i stedet for at købe nyt at så i. De lave bakker kan bruges til at stille urtepotter i inde i vindueskarmen. Ofte er det en god ide at have to oven i hinanden, så de er mere stabile, når de skal flyttes. Det samme gælder ved de lidt dybere bakker, som man kan så i, da det giver større sikkerhed mod utætheder og dermed vand, der siver ud. Desuden har man så altid en reservebeholdning, hvis der opstår mangel i løbet af marts og april.

Hvide plastposer eller hvide med minimalt tryk er også gode at gemme til at sætte spirebakkerne ind i, indtil frøene spirer frem. Når man bruger hvide poser i stedet for klare, er der ikke risiko for at det bliver alt for varmt derinde, hvis solen ved et uheld skulle komme til at skinne på de tildækkede spirebakker.

Podekurser i februar og marts

Har du lyst til at lære at pode egne frugttræer, så er det nu du skal på udkig efter et kursus, hvor du kan lære at lave det gode snit, lære at binde og vokse podningen. Du kan finde en lang række podekursus i vores arrangementskalender i månederne februar og marts.

På udkig efter vintergrønne stauder

Når man ser på sin have her i februar, så kunne man godt ønske sig, at blomsterbedene var lidt mere grønne. Og der findes en hel del stauder, som har grønne blade hen over vinteren. De fleste af dem har bladskifte i det tidlige forår, men først på det tidspunkt, hvor bedet er indtaget af alle forårsblomsterne.

Hvis man vil have flere vintergrønne stauder, så er det nu ved at være sidste chance for at finde nye arter og sorter. Selvom man ikke skal købe dem nu, så kan det være en god ide at defillere forbi bedene i planteskolen, eller tage en tur i botaniske haver eller private haver. I øvrigt er der god udsigt ind i mange haver her i den bladløse tid – og vokser der interessante planter i lokalområdet, så er der større sandsynlighed for, at de også vil trives i din have.

Når man får øje på nye arter og sorter i en have, så læg altid godt mærke til jordbundsforhold, sol/skygge samt læ- og drænforhold på stedet. Det er også altid en god ide at skaffe sig tilpas med informationer om en ny planteart eller sort, inden man køber den. Planter skal plantes på det rigtige sted og under de rigtige forhold for at trives. Og ofte er det bedre at tage udgangspunkt i den ledige plads og vælge planten ud fra de forhold, der er på stedet.

Hent grønsager ind inden frosten sætter ind

Jorden vil i løbet af weekenden fryse til igen, så derfor er det en god ide at tage en portion rodfrugter op inden, især hvis de er i kule, som helst ikke skal åbnes i frostvejr. Står de i jorden under dække ude i haven, vil man godt kunne hente i frostvejr. Men lige nu er det ikke så koldt for fingrene at grave op.

Hvis der stadig er fine porrer, så kan det også være en ide at tage en portion op – en ny frostperiode vil skade dem yderligere, og de vil være frosset fast. De kan sættes i en spand med rod og top et frostfrit sted, og kan så holde sig fint friske i flere uger. Man kan også vælge at ordne en stor portion og lægge dem i køleskabet til at bruge af de næste par uger. Har man mange tilbage, kan man overveje at fryse nogle portioner ned.

Rosenkålen har i år taget meget skade af frosten, selvom det er vinterhårdføre sorter. Men der kan måske stadig hentes lidt derude.

Når nu man skal ud i køkkenhaven, kan det være en god ide at gå forbi timianplanterne og give dem lidt dække mod frost og forårssol, f.eks. med lidt stedsegrønne grene. Det er oftest i det tidlige forår, at de mest sarte timianarter og sorter går helt eller delvis ud.

Billeder fra Fuglebjerggaard

I søndags deltog jeg i bestyrelsesmødet i Landsforeningen Praktisk Økologi, som jeg er ansat i, og som står bag Havenyt.dk. Det blev holdt på Fuglebjerggaard. Og så benyttede jeg selvfølgelig lejligheden til lige et at tage et par billeder til denne uges Havenyt.