Havenyt uge 5, 2011

Lyset er vendt, og dag for dag føjes der nogle lyse minutter til vores dag. Det går den rigtige vej – mod forår.

Der er nu kun en måned til, at det i følge kalenderen er forår. Men hvornår kommer foråret – så vi kan komme i haven og mærke haveglæde boble over? Hvornår får vi mon øje på den første lille erantis, som kommer op gennem den våde og kolde jord.

Hvis man ser på DMI’s månedsprognose, kan man ligefrem begynde at tro på, at vinteren er overstået – i hvert fald hvad angår sne og dagsfrost. Der forudsiges, at vi får normalt vintervejr med en gennemsnitstemperatur lige omkring 0°, og måske lidt mildere fra midt i måneden med 1–2° C i gennemsnit. Men det udelukker selvfølgelig ikke nattefrost.

Med tøvejr er det igen til at grave i jorden, og det kan give mulighed for at plante de barrodede træer, buske og hække, som den tidlige vinter satte en stopper for.

Måske er der også en del af efterårets oprydning, som man ikke nåede, inden sneen dækkede haven. Men fjern ikke frøstande og visne plantedele fra jorden. Frøene giver føde til havens fugle, og vinterdækket beskytter havens kriblekrableliv.

Man kan også gå en stille tur rundt og fryde sig over, at vintergækkerne og påskeliljerne vokser ganske langsomt i højden, og julerosernes knopper vokser i størrelse. Man kan blive helt glad af at iagttage, at persillen skyder nyt, og at det igen er muligt at få hente et par store flotte pastinakker og en gang jordskokker, der er knasende sprøde.

Kyndelmisse

Den 2. februar er det kyndelmisse – det var tidligere en vigtig dag. Man var halvvejs gennem vinteren, da 1. november i gamle dage blev betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. Så man skulle helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage til kyndelmisse. Det er der nok ikke mange af os, der har i dag. Selv med en stor køkkenhave er det de færreste, der har kartofler, kål, rodfrugter og æbler frem til 1. maj. Vi slipper i dag lidt nemmere om ved at sikre os de daglige grønsager i sidste halvdel af vinteren og det tidlige forår.

Vinterplantning af barrodede

Februar er et udmærket tidspunkt at plante barrodede træer, buske, roser og hække på, hvis der er en frostfri periode, og jorden er til at bearbejde. På stiv lerjord er det altid problematisk at bearbejde jorden i vinterperioden, da man let ødelægger jordstrukturen. På de lettere jorde er det ofte muligt at plante og anlægge have i vinterhalvåret. Og i vinter har nedbørsmængden ligget lidt under det normale mange steder.

Det er vigtig at få de barrodede tidligst muligt i jorden, så rødderne når at begynde at udvikle nye rødder, som kan klare at optage vand nok til fordampningen, når planterne skal bruge det til de nyudsprungne blade.

Rydning af træer, buske og ukrudt

Hvis man har træer eller buske, som skal fjernes for at give plads til nye haveanlæg, kan man også gå i gang nu, hvis jorden er god at arbejde i. Det er den slags arbejde, som er godt at få gjort, inden forårstravlheden pludselig er over os.

Flerårigt ukrudt kan man også med fordel grave op – men kun hvis jorden ikke tager skade af gravearbejdet. Skvalderkålen er f.eks. begyndt at sende nye blade op, så man kan se, hvor man skal sætte ind. Det samme gælder brændenælder.

Der er også en del etårigt ukrudt, som er begyndt at spire frem, eller som har overvintert og nu begynder at vokse. Fuglegræs skal ikke have megen varme, førend den endda blomstrer.

Sæt gang i en potte med ingefær

Hvis man har en næsten ubændig trang til at få gang i potter og jord indenfor, så kan man starte med ingefær – det er tiden lige nu, og inden den kommer i groning, er der lys nok.

Ingefær bruger de fleste af os i større eller mindre omfang i maden. Normalt køber vi den, men den er faktisk let nok at dyrke, men det kræver, at man ved nogle helt basale ting om ingefærplanten. Ingefær er en tropisk skovplante, som ikke tåler ret meget direkte sollys, og som kræver masser af næringsrig jord og et lunt voksested. Læs mere i artiklen Dyrk dine egne ingefær. På to måneder kan planten blive op til en meter høj eller mere. Den kan senere plantes ud i haven, men først når frosten er væk.

Forkultivering med tilskudslys

Hvis man absolut ikke kan vente med at så længere, så er man nødt til at anskaffe sig noget plantelys. Planter trives ikke med det lys, som kommer fra vore almindelig lamper og pærer. Det skal være specielt plantelys, uanset om det er en pære eller LED lys.

Det skal dog lige understreges, at det ikke er nødvendigt at begynde at forkultivere allerede nu med tilskudslys. Om 14 dage kan man så chiliplanter uden tilskudslys, og omkring 1. marts kan man så alle slags planter i vindueskarmen til forkultivering.

Kan man begynde at forkultivere?

Men mange havenørder kan slet ikke vente til der er lys nok. De vil have store planter til tidlig udplantning, så de er allerede i gang med at så de første frø og lave de første stiklinger. Men det kræver, at man investerer i de rigtige forhold med varme og lys i den rigtige kombination. Man kan altid få frø til at spire i en varm stue – men at få dem til at blive til pæne planter og ikke nogle lange, tynde spøgelsesplanter, det kræver plantelys i det rigtige antal timer og mængde.

Det kræver desuden, at man har et sted at gøre af planterne, inden det bliver varmt nok til at sætte planterne ud i et uopvarmet drivhus. Her er man igen henne i investeringer med varme og lys i en del af et isoleret drivhuset eller en lys udestue, hvor man har mulighed for både lys og varme.

Derfor vælger langt de fleste haveejere med at så chili og de første sommerblomster til sidst i februar, og til først i marts med tomater, selleri og resten af sommerblomsterne. Det er en klog beslutning, hvis man ikke vil ud i dyre investeringer. Men er man til udfordringer og ikke kan vente, så kan man overveje at investere i lys til vindueskarmen, eller hvor man har plads til at forkultivere. Med kunstigt lys er man ikke begrænset til vindueskarmen.

Først senere, når planterne bliver større og kræver plads, bliver der kamp om pladsen i vindueskarmen. Det er en god ide at at kende begræsningens kunst i antal forkultiverede planter.

LED-plantelys

Hvis man vil starte tidligt og skal ud i at overveje, hvilken slags plantelys, man skal investere i, skal man givet omkring LED-plantelys og overveje det. Det er dyrt i anskaffelse, men billigt i brug. Dels har lysdioderne en meget lang levetid, ca. 50.000 timer, dels er energiforbruget lavt, så miljøet belastes mindst muligt.

Det er dog en ret ny teknik, og den lange levetid gælder for dioderne, men hvor længe holder blæseren, som skal holde dioderne tilpas afkølede for at sikre deres levetid? En 50 W skulle kunne dække minimum et planteareal på 2 × 2 m. Minuset til privat brug er, at lyset er rødligt eller blåligt, og at der kommer en summen fra blæseren i armaturet. Man skal derfor nøje overveje, hvor man kan bruge det. Det er ikke så velegnet til opholdsrum, men kan bruges i bryggers, kælderrum, gæsteværelser og måske i kontor og soverum, alt afhængig af ens tolerancetærskel.

Man kan købe LED armaturer i Danmark, men der er også masser af muligheder for at bestille via nettet. Det er vigtigt, at det er LED plantelys, og det fås i forskellige kombinationer af rødt og blåt lys. De professionelle vælger sammensætningen i forhold til planteart, men her har man jo også et helt drivhus med samme art. Vær opmærksom på, at udviklingen går meget hurtig, og at der allerede i år er en ny generation af LED lys på vej, som skulle brumme betydeligt mindre.

I havemagasindet Havelivet.dk var der i vinternummeret 5/2009 en fin artikel om brug af LED plantelys i professionelle drivhuse.

Forum her på Havenyt.dk har en meget livlig debat om LED-plantelys. Her kan man se LED-lys i praksis, finde interessante links og høre om foreløbige erfaringer med denne nye type lys til planterne.

Hvis man vil søge på engelske sider, skal man søge efter: LED grow lights

På jagt efter nye arter og sorter

Det begynder dat krible i fingrene efter at komme i gang med at så. Det er for tidligt, men ventetiden kan bruges til at finde ny inspiration til, hvad vi har lyst til at prøve at dyrke i år. De fleste haveejere er på udkig efter nye arter og sorter – det er altid sjovt at prøve lidt nyt hvert år. Der skrives mange og lange ønskelister i disse uger. Men husk lige at checke, om du har spiredygtige frø fra sidste år liggende – så kan der måske blive råd til lidt flere nye sorter.

Heldigvis er der rigtig mange hjemmesider, hvor man kan bruge timer på at kigge på frøsortimenter. Du kan i vores forhandlerguide finde de forhandlere med frø, som vælger at annoncere på Havenyt.dk – og det er de fleste af de danske og et svensk.

Det ville være dejligt, hvis I fortalte frøfirmaerne, når I køber frø, at I har set deres annonce her på Havenyt.dk, så de ved, at det giver synlighed at annoncere. Annonceindtægterne er forudsætningen for at Havenyt.dk eksisterer.

Udstilling: The Hungry planet

I Rundetårn kan man frem til den 27. marts 2011 se udstillingen The Hungry Planet – mellem køkken og klode med billeder af Peter Menzel. Han har også udgivet en bog med samme tema.

Udstillingen beskriver, hvordan vores daglige madforbrug hænger sammen med den globale klimaudfordring. Udstillingen stiller blandt andet spørgsmålet: Hvordan påvirker vores daglige madvaner den globale klima- og bæredygtighedssituation? Det er en plancheudstilling, som viser billeder af familier verden over opstillet bag det, de spiser på en uge. Her kan man se, hvor forskelligt vi vælger at leve, fattigdommen, og hvordan forbrugersamfundet afspejler sig i vores fødevareforbrug.

Hvis man ikke lige kommer forbi København og Rundetårn, kan man se mange af plancherne på udstillingens hjemmeside The Hungry Planet. Udstillingen ‘Hungry Planet – mellem køkken og klode’ er tilrettelagt af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.