Vi må nok erkende, at havesæsonen er ved at synge på sidste vers, og at lysten til havearbejde ikke er så stor som i den lune sommertid. Men når solen skinner ind mellem regn og rusk, så vågner havelysten alligevel. Sidst i ugen bliver det ret blæsende, men stadig lunt set i forhold til årstiden. Sidste år startede den lange vinter på det her tidspunkt.
Der er stadig gøremål derude, såsom at få revet bladdynger væk fra plænen og få beskyttet sarte planter. Det er også stadig plantetid for de løvfældende træer og buske samt barrodede roser, og den lune jord giver mulighed for at planterne kan nå at danne nye fine rødder.
Når vintersolen står lavt, kan der virkelig komme glød i de få blade, som stadig sidder tilbage på havens buske. Foto: Karna Maj
Ellers er turen ud i haven oftest for at hente porrer, kål, rodfrugter, en kvist timian eller en dusk persille til aftensmaden. Og det er ved at være en halvmørk beskæftigelse, hvis man skal derud efter arbejdstid. Men det er til gengæld en dejlig fornemmelse selv ved lommelygtens skær at hive friske porrer op og hente helt friske gulerødder. Men man kan også vælge at samle et nærlager tæt ved køkkendøren til nogle dage ad gangen, eller de kan vaskes og lægges i køleskabet i weekenden til den kommende uges forbrug.
Den milde november har næsten fået os til at glemme, at det er ved at være tid til adventshygge med lys og flotte dekorationer. Enten den traditionelle grønne advendtskrans med lys og silkebånd eller mere kreative løsninger, men stadig med de fire lys som det centrale.
Weekendvejr med blæst og regn passer fint med at binde advendtkrans og lave dekorationer. Det kan være en god ide allerede først på ugen at få hentet både grønt og sjove ting ind til at dekorere med. Har man bare lidt stedsegrønne buske og træer i sin have, kan man hente det meste derude. Har man tid, kan man tage en tur i skoven for at samle kogler og finde dekorative ting.
Har man brug for ny inspiration til julede ting lavet af naturens egne materialer, så se boganmeldelsen sidst i Ugens Havenyt.
Havens helt egen dekoration på takshækken – skulle det være et enkelt æble? Foto: Karna Maj
De nøgne grenes tid er kommet. De fleste træer har nu mistet sine blade, og resten er hastigt på vej ned. I skoven kan man opleve et helt fantastisk bladfald – luften er fuld af de sidste blade, som hvirvler ned.
Haven bliver åben og lidt trist, når de brune, gule og rødlige blade forsvinder. Men nøgne træer har karakter, og de er smukke i sig selv, og det er faktisk det flotteste i haven i vinterhalvåret.
Det kan dog næsten være et chok, når bladene falder, hvis man har beskåret sine træer, så de ikke er så pæne uden løv. Og det giver anledning til at overveje, om man alligevel skal fælde de for grimme træer og plante nye arter, som ikke bliver større, end der er plads til dem i haven. Nogle træer har man mulighed at styne og på den måde holde en lille krone. Styning skal først udføres lige efter nytår, og det kræver omhyggelig beskæring hver vinter.
De fleste store træer får heldigvis lov til at stå, for store træer er flotte og giver en tryg fornemmelse, især om vinteren. Hvis træerne er store og gamle og med begyndende råd, er der måske grund til at overveje, om man stadig kan føle sig tryg under dem, når vinterstormene sætter ind. Men det kan være svært at erkende, at det store træ, man holder af, måske er ved at blive farligt at have stående. Og så er der hensynet til naboen – skal man fælde, hvis det store træ giver naboen en have med skygge, og de ønsker sig mere sol?
Nu er næsten alle bladene faldet ned på jorden, og de ligger som et beskyttende lag jævnt fordelt ud over hele haven. Det er vigtigt, at bladene får lov til at ligge og beskytte jorden og dens liv mod frost, vind og slagregn.
Men græsplænen har sin egen pels og behøver ingen bladdække. Faktisk skal bladene væk, for græsset skal have lys og luft for at komme gennem vinteren med livet i behold. Er græsplanterne dækket af et tykt lag blade, dør de. Og selvom de kun er delvis dækket, kan de i vinterens løb blive udsat for svampeangreb. Bladdække kombineret med snedække giver risiko for bl.a. angreb af sneskimmel. Det så man tydeligt i mange plæner for et par år siden.
Derfor skal bladene helst væk fra græsplænen, hvis de har samlet sig i et helt lag. Den letteste måde, hvis man ikke skal bruge dem til dække et andet sted, er at tage løvriven på en blæsende dag og hvirvle dem op i vinden og lade vinden blæse dem ud som et jævnt dække i den øvrige del af haven. Det er bedst under buske eller mellem stauder, hvor de bliver liggende. I løbet af nogle uger, har de fleste blade fundet et sted med læ, hvor de bliver liggende.
Når bladene falder ned ligger de løst på græsset og blæser med mellemrum til nye steder. Men begynder de at samle sig til et tykkere lag, bør de fjernes fra græsset. Foto: Karna Maj
Hvis man vælger at rive dem sammen, kan de lægges ud som dække udvalgte steder, f.eks. i køkkenhaven som dække over rodfrugter og porrer, så disse er lettere at få op, i et rhododendronbed eller under træer og buske. Har man slået krukkeplanter ned i jorden, enten udenfor eller i drivhuset, gør et bladdække også gavn her.
Skurvangrebne blade og frugter skal samles sammen for at begrænse smitten til næste år. Er de slemt angrebne kan man overveje at fjerne dem helt fra haven. Ellers skal de placeres et sted, hvor de kan omsættes inden forår, f.eks. i køkkenhaven i et ikke for tykt lag nederst i vinterdækket. Bladene kan også kommes i sække og bruges til at komme imellem køkkenaffaldet i en lukket kompostbeholder, hvor ormene omsætter dem.
Porrer i lange grågrønne rækker er et dejligt syn i køkkenhaven her i november, for det fortæller, at man i lang tid kan hente lige netop det antal porrer, som man lige skal bruge til aftensmaden. Måske er det kun en eller to til en portion suppe eller i en salat. Og netop den mulighed gør porrer til en af mest dyrkningsværdige grønsager i selv mindre haver. Det er dog vigtigt at vide, om det er efterårs- eller vinterporrer, der står derude. Vinterporrerne klarer normalt vinteren fint helt frem til april, mens efterårsporrerne ikke klarer frost for alvor.
Kål er der ikke så meget plads til i de danske køkkenhaver, og det er jo forståeligt, at det er dem, man fravælger, da de er billige at købe i forhold til, at de er lidt besværlige at dyrke. Mange haveejere oplever det også lidt deprimerende, at de flotte kål sidst på sommeren gnaves sønder og sammen af kållarver. Men der bliver altid kål alligevel, og lige nu sætter grønkålen masser af store nye lækre blade, og de små rosenkålshoveder vokser støt i størrelsen. Hvis man har vovet at lade hvidkål og rødkål stå i haven, så har man fået mange kilo kål forærende den sidste måned. Måske kan man nå at få brugt de fleste hoveder, inden det for alvor bliver vinter – det kræver lidt vovemod at lade dem stå derude i stedet for at lægge dem ind et køligt og frostfrit sted.
Et let dække har indtil nu været nok til, at man har kunnet lade rodfrugterne blive i jorden og dermed have mulighed for stadig at hente alle rodfrugterne direkte ude i jorden. Gulerødderne er blevet ekstra store her i efteråret, men de er sprøde og søde. I det hele taget er rodfrugterne vokset helt indtil nu – eller til man har taget dem op til vinteropbevaring. Ikke mindst knoldselleri, men også pastinak og persillerod har haft en god tilvækst her sidst på sæsonen.
Nu kan der også hentes fine jordskokker i haven sammen med andre rodfrugter som gulerod og skorzonerrod. Foto: Karna Maj
Jordskokkerne er nu ved at visne ned i toppen, og man kan begynde at bruge af de mange lækre knolde. Jordskok er en glimrende grønsag – eneste minus er at den er lidt besværlig af skrælle på grund af den uregelmæssige form. Den kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente den ad libitum.
Jordskok giver i øvrigt et højere udbytte end kartofler målt i kg. Der er dog mange forskellige kloner og sorter af jordskok, og ikke alle giver et lige højt udbytte. Størst udbytte giver de tidlige sorter, som også når at blomstre i efteråret. Men det vigtigste – set ud fra køkkenvinduet – er at de er rimeligt glatte uden alt for mange indskæringer, hvor man ikke kan komme til at rense for jord og evt. skrælle. Det er derfor en god ide at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.
Jordskok hentet direkte ude i haven er meget sprød og smager lidt af friske nødder. De fleste kan finde ud af at snitte den fint i vintersalatskålen, men har man mange, vil man også gerne bruge den i varm mad. De kan tillaves på mange måder, men de får både en god smag og konsistens bagt i ovnen med fløde/mælk smagt til med saft af en citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost. Hvis man går ind på Aarstidernes netsted og søger på jordskokker, får man rigtig mange forskellige opskrifter med jordskokker.
Porrer er dejlige, men i mange haver står porrerne nu med visne og grimme yderblade. For 20 år siden så man stort set aldrig rustangreb på porrer i de danske køkkenhaver. Men den er langsomt dukket op i flere og flere køkkenhaver i årenes løb.
Den viser sig i august, hvor de flotte grønne porrer, der står og strutter af vækst og frodighed pludselig oversås af orangerøde »rustpletter«. Det er rustsvampens sporehuse. Senere kommer der sorte sporehuse, som kan bringe smitten videre til næste års planter via vinterporrerne i haven. Rustangrebet er kun på bladene, som efterhånden bliver slimede og rådner. Selve porreskaftet angribes normalt kun udvendigt, og der dannes nye blade i efteråret, som ikke angribes, og som kan bruges til suppevisk. Derfor har det hidtil kun haft en begrænset betydning for udbyttet i en privat have til eget brug, men der er også set næsten ødelæggende angreb i haver.
Porrerust kalder vi det ofte, når det er porrer, der er angrebet. Egentlig er både rust på løg og porrer løgrust, men man mener at der findes en række specialiserede stammer af løgrust, som angriber forskellige arter inden for løgslægten. I praksis ser det ikke ud til, at rust på porrer smitter de forskellige løg – og omvendt. Læs mere om rustsvampe i artiklen Løg- og porrerust og om, hvordan man kan forsøge at forebygge at smitten overføres til næste års porrer.
Hvis der står en række spinat ude i køkkenhaven og ser noget slidt og ussel ud i bladene af nattefrost og vindslidtage, så skal man ikke gå ud fra, at nu er den høst slut. Prøv at flytte de store blade lidt til side. Det er nemlig stadig så lunt her i november, at spinaten sætter små nye blade. Og ved lidt tålmodig plukken kan man finde friske spinatblade til salatskålen, eller måske endda et helt fadfuld til en spinattærte. Og det er virkelig lækre, sprøde, små spinatblade.
Hvis vi skal til at have nogenlunde lune efterår i fremtiden, vil det være en god ide at så spinat mere aktivt til efterårsbrug. Måske er det her, vi skal dyrke til frysning i stedet for i foråret, som det ellers har været god haveskik. Der er jo masser af ledig jord i august til formålet, og i efteråret er der mindre risiko for stokløbning, som ikke kan undgås ved forårssåning.
Det er i øvrigt en god ide at lade spinatrækken stå. Ofte overvintrer den og sætter små fine blade i foråret.
Spinatbede dyrkes for bladenes skyld, og de kan bruges spinat, men det er en bladbede, og smager som denne. I modsætning til de »normale« bladbeder, hvor det både er de tykke stængler og blade, som man spiser, så har spinatbeden kun tynde stængler, og den dyrkes for de friskgrønne blades skyld. Spinatbede tåler mere frost end både spinat og bladbeder, og den vil som regel overvintre og sætte nogle små nye fine blade, inden den går i stok i sit 2. år.
Spinatbede kan man så allerede i foråret, men til efterårsbrug er det tidligt nok at så den sidst i juli til først i august. Og får den lov til at sætte frø, selvsår den villigt og spirer frem sidst på sommeren.
Noget af det mest irriterende i en køkkenhave er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, og som bliver helt eller delvis ødelagt af larvegange. Hvis man troede, at man i år var sluppet for de irriterende »orm« i gulerødderne, som i virkeligheden er gulerodsfluens larver, så får man en anden opfattelse i disse uger, hvor larvernes gnaveri begynder at give synlige skader.
I de seneste 10 år er der mange, som konsekvent er gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg. Det er især ved gulerødder til sen brug, at det kan betale sig, da det er her larverne har lang tid til at gnave løs.
Det er en god ide at sørge for, at gulerodsaffald med larver ikke ender i en kompostbunke, som fordeles ud på nye arealer til foråret, hvor der skal dyrkes gulerødder og andre skærmblomstrende planter. Dækker man et sådant areal over med net, så biver de nyklækkede gulerodsfluer spæret inde sammen med de små nye gulerodsplanter.
Hvis du har et sædskifte, som du følger, er det en god ide at lægge gulerodsaffaldet ud på det bed, hvor du henter gulerødderne, som en del af vinterdækket.
Det kan være en god ide at vaske drivhuset i november, inden planterne til overvintring skal graves ned. Foto: Karna Maj
Hvis man synes, at haven begynder at se lidt nøgen ud her i november, så skal man måske en tur ud og se på andres haver og hvilke muligheder, der er for at få haven til at blive mere hyggelig om vinteren. Kig efter haver med spændende træer og buske, stedsegrønne indslag og masser af fugle. Har man fået øje på et bestemt træ eller busk i en have, kan man også godt tillade sig ringe på og spørge om navnet. Måske blive man inviteret på en haverundtur ad den vej, engagerede havefolk vil ofte gerne vise deres have frem.
Det er ikke nok at tage i planteskolen og hente en plante af samme art, som man har set inde i en have, da det måske er en helt anden sort, man får med hjem, hvor blomster, bær og bladfarver ikke er lige så flotte. Det er iøvrigt en god ide at plante sorter, som man kan se klarer sig godt i sit lokalområde.
Det er lige nu, at man kan plante nye løvfældende træer og buske, hvorimod de stedsegrønne bør vente til april. Man kan jo evt. ønske sig et gavekort til jul til at købe planter for i foråret.
En anden god mulighed for at hente inspiration er at gå tur i offentlige anlæg og parker. Hvis man bruger de botaniske, er der masser af skilte. Ellers må man se sig om efter gartnere i gang med arbejdet et sted i parken. De vil som regel gerne hjælpe og kender ofte navnet på planterne.
Har man lyst til at eksperimentere med at bruge naturens egne materialer til at fremstille smukke og stilrene dekorationer med her op til jul, så er det en god ide at se nærmere på Else-Marie Andersens nye bog Glade jul – dejlige jul. Der er dekorationer med lys, gran, kogler og blomster – også adventsdekorationer. Men mange af dem er små dekorative træer og buske fremstillet af mos, lav, kogler, kogleskæl m.m. Nogle helt fantastiske nøgne træer er bundet af grene med og uden lav og mos, nogle pyntet med tørrede blomster, andre helt enkle. De nøgne vintertræer vil tage mange timer at lave, men vil kunne nydes resten af vinteren, da de ikke er udpræget juleagtige. Else-Marie Andersen afholder kurser i dekorationer og har sin egen virksomhed, hvor man bl.a. kan købe det tilbehør, som bruges i bogens eksempler. Bogen er udgivet på Forlaget Klematis, hvor man kan se nogle sider fra bogen samt hele bogen i lille format. De mange flotte fotos er af Claus Dalby.
Tidsskriftet Praktisk Økologi er medlemsblad for Landsforeningen Praktisk Økologi, som også står bag Havenyt.dk. Heri kan man læse artikler om økologisk havebrug, men også artikler som har et bredere økologisk perspektiv.
I efterårsnummeret er der en interessant artikel om, hvordan man i Ukraine satser på i disse krisetider at dyrke til selvforsyning og oprette økologiske bosteder. En anden artikel konkluderer, at det faktisk ikke er en helt tosset ide at se på engelske haver ved vintertide. Frank Erichsen fortæller om sine erfaringer med at fremstille løvhø som vinterfoder til sine dyr. De små dyr er heller ikke glemt – hvordan overlever de vinteren? Ænder er der to artikler med. Både en om at holde dem som husdyr og sneglespisere, og en om at lave dem til velsmagende retter. Er kommunekompost godt for haven – det giver en anden artikel svar på, og med lidt overraskelser. Og så kan man gøre haven lidt vildere og sjovere ved at plante nogle af de gode hjemmehørende arter i sin have. Læs mere om artiklerne i Indholdsfortegnelsen
Som medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi modtager man Praktisk Økologi 6 gange om året, og derudover har man mulighed for at deltage aktivt på Haveslyst.dk, som er foreningens meget aktive sociale mødested, hvor man diskuterer økologi, have, mad m.m. Her kan du melde dig ind
Hvis man har stedsegrønne buske og træer i haven, kan man næsten altid finde lidt kviste og grene til en enkel advendtsdekoration. Foto: Karna Maj
Hortensia er ved at miste bladene, men har stadig flotte blomsterstande med mere eller mindre afblegede blomster, som kan bruges i dekorationer. Foto: Karna Maj
Nøgne træer er smukke – så længe man ikke har skåret i dem. Her et kastanjetræ i eftermiddagssol. Foto: Karna Maj
Bærsæsonen er definitivt slut for i år. Foto: Karna Maj
I staudebedet er der ikke flere blomster – så her pynter en rød bladbede virkelig. Og med køligere vejr forstærkes den røde farve. Foto: Karna Maj
Palmekålene lever op til deres navn – de ligner små palmer i stærk kontrast til de lyse grønkål. Foto: Karna Maj
Der skal hentes rodfrugter – her er det pastinakker, som står for tur. Foto: Karna Maj
De hvide snebær er meget dekorative, men let giftige, så de skal ikke bruges i dekorationer eller buketter, hvor børn kan finde på at spise dem. Foto: Karna Maj
Porrerne ser ikke så fine ud, hvis de er angrebet af porrerust, men det er normalt kun de yderste blade der er angrebet. De angrebne blade skal fjernes fra haven, da de ellers fører smitten videre til næste års porrer. Foto: Karna Maj
Spinatbeden har mange store flotte grønne blade, som kan bruges som spinat. Foto: Karna Maj
Gulerødder uden larveangreb får man stort set kun ved at overdække rækkerne med fiberdug eller insektnet fra såning til høst. Foto: Karna Maj
Inspiration er mere end kun arter og sorter, det er også beskæring og brug af planterne i haven. Her fra Haveselskabets Have på Frederiksberg. Foto: Karna Maj
Udsnit af forsiden på Else-Marie Andersens ny bog om dekorationer ved juletid.
Forsiden på Praktisk Økologis novembernummer er i en virkelig jordnær og efterårsægte indpakning med knudekål og en trillebørfuld ålegræs til vinterdække af gulerødder.